Mine svigerforældre er fremmedhadere

Lise-Lotte, 26 år, studerende, København N

Jeg har fået et skammeligt problem, som til alt uheld er virkelighed.

Min kæreste og jeg har boet sammen i fire år, vi har valgt ikke at få børn endnu. Jeg holder af hans familie, men jeg kan ikke klare deres menneskesyn og xenofobi. Hver gang vi er sammen med hans familie, kører det op i en spids, fordi jeg ikke kan overhøre hans forældres fordomme om, at indvandrere er sociale bedragere og arbejdsløse er snyltere på samfundet.

Min kæreste har bedt mig holde op med de politiske diskussioner. Han er enig med mig politisk, men han vil have fred og hygge, når vi er sammen i familien. Mit spørgsmål til jer er, om jeg skal lade være med at diskutere politik af hensyn til husfreden og så skide på, at deres menneskefjendske holdninger bliver mere og mere stuerene? Er det familiehygge?

Svar I:

Rent faktisk har jeg selv for et ordentlig læs år siden, begyndende da jeg var lidt yngre end dig, været i samme situation. Jeg havnede også i en familie, hvor den politiske moral mildest talt lå langt fra min. Min kæreste og senere kone så på tingene på min måde, og der er så også ligheden med dit tilfælde. Men her hører ligheden så også op, for vi tog slagsmålene. Begge to - måske mest mig.

Min konklusion efter mange og ret voldsomme af disse sammenstød med min svigerfar, som i øvrigt senere førte til et smerteligt brud, var, at det nok ikke kunne være anderledes. For ens egen selvrespekts skyld må man sige fra, og især da hvis uoverensstemmelserne drejer sig om menneskesynet, og man står over for fremmedhad og det, der er værre.

Der sker jo det, at hvis man sidder og trykker sig, så mister man lidt af sig selv og bliver en anden og tages også til indtægt for de ting og sager, man altså ikke siger fra overfor.

Og det et slemt.

Men jeg tror det er vigtigt at understrege følgende: Når der er store modsætninger af holdningsmæsssig art, og noget så følsomt som familie er inddraget, behøver man ikke absolut selv at opsøge diskussionerne. Når jeg tænker tilbage, mener jeg ikke en eneste gang at have igangsat disse opslidende meningsudvekslinger fra hver sit verdenshjørne, men kravlede først op på barrikaden, når angrebet fra den anden kant satte ind, og hvor jeg netop følte, at jeg ville blive medvider, hvis jeg holdt kæft.

Familiehygge er det under ingen omstændigheder, hverken at sidde og trykke sig eller at sige fra.

Men i sidste fald risikerer du jo endelig, at din kæreste til sidst, selv om han gerne vil have fred og kan hænde ikke er sig særlig bevidst om konsekvenserne, ikke længere kan kende den pige, han ellers er så optaget af.

Han er vel også forelsket i dine holdninger, som han oven i købet deler, siger du. Hvis ikke, han er parat til at lade det betyde noget, når han mærker, at det gælder for dig, men hellere vil sidde og dyppe småkagene i kaffen og snakke fordomsfuldheden efter munden, skal du begynde at tænke dig meget grundigt om.

Georg Metz

Svar II:

Du må overveje, om du overhovedet hører hjemme i den familie. Fordomme hænger som regel sammen med hele ens livsindstilling, og den er vigtigere end meninger. Sæt dig en stille stund og tænk igennem, om dine svigerforældres livssyn ingen indflydelse har haft på din kærestes. Hvis du kommer til det resultat, at det ikke er tilfældet, så fint!

Men på fordomme bider argumenter ikke, så drop diskussionerne. Kan du ikke aflede forældrene, når de begynder - dril dem, fortæl dem noget sjovt! - så lad din kæreste besøge sine forældre uden dig. Du kan eventuelt tage med til mærkedage. Kommer de hos jer, kan du stille og roligt sige, at du ikke vil høre på den slags i dit eget hjem.

Når du derimod til det resultat, at din kærestes ønske om husfred også bunder i, at I ikke er så enige, som du gerne vil tro, så må I få det på det rene. Jeg hæfter mig ved, at I har valgt ikke at få børn endnu. Ikke at der er noget mærkeligt i det, men hvorfor nævner du det i denne sammenhæng? Holder du en bagdør åben? Det må du afklare.

Man behøver heldigvis ikke at være enige om alt for at leve sammen, men ubenævnt konfliktstof har det med at yngle på uigennemskuelig vis.

Karen Syberg