Vi er enige om Fogh

Jarl Cordua, Hellerup

Det er 16. marts faldet Søren B. Andersen for brystet, at jeg viderebringer oplysningen om, at dele af Christiansborgpressen opfatter Villy Søvndal og SF’s spinmaskine som præget af enestående kynisk manipulation og SF-lederen som holdningsløs. Årsagen til denne vurdering skyldes bl.a. et konkret eksempel, hvor Søvndal gav et interview til Politiken, hvor han blødte op i sin kritik af Holbergskolen, der først blev offentliggjort i ‘papiravisen’ dagen efter. Alligevel fastholdt Søvndal samme dag sit stålsat kritiske synspunkt bl.a. i TV2 News. Det til trods for at han altså havde trukket i land ift. til Politiken. Søvndal talte således med to tunger.

Siden 2006 har jeg heftigt og vedholdende kritiseret Foghs kynisme og holdningsløshed på min blog og kan derfor stort set tilslutte mig dit syn på Fogh. Som service oplysning har jeg altid tonet rent flag om min baggrund, hvilket næppe udelukker, at jeg i blandt kan have en pointe?

Mht. hvordan min ageren i 2005-valgkampen harmonerer med synet på SF’s lederens bevidste tvetungethed, kan man hurtigt fastslå, at sagerne ikke har noget med hinanden at gøre. At du er blevet bibragt forkerte oplysninger om min person, kan jeg ikke bebrejde dig som læser. Imidlertid kan jeg blankt afvise artiklens udlægning, som det fremgår af mit indlæg 18. marts.

Lige muligheder

Inger Støjberg, beskæftigelsesminister

Et arbejde er den bedste vej til både integration og ligestilling, fordi et arbejde giver kontakt med det øvrige samfund. At være selvforsørgende er efter min overbevisning en væsentlig nøgle til et bedre liv og bedre integration i det danske samfund.

Aldrig er så mange indvandrere og efterkommere kommet i arbejde, som siden regeringen tiltrådte i 2001. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrekvinder er steget fra 45 til 51 procent. Derfor passer det simpelthen ikke, når Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt mod bedre vidende påstår, at regeringen stigmatiserer indvandrerkvinder og fastholder dem i fattigdom og økonomisk afhængighed.

Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen betyder, at det for mange flere kan betale sig at arbejde. Kombineret med en aktiv arbejdsmarkeds- og integrationsindsats har det fået flere væk fra offentlig forsørgelse og flere i arbejde eller uddannelse. For mange indvandrerkvinder har det samtidig betydet en mulighed for at bryde et familiemønster. Det har netop givet disse kvinder et argument for at komme ud på arbejdspladserne og deltage aktivt i det danske samfundsliv.

Det kan godt være, at færre mennesker på offentlig forsørgelse ikke er noget succeskriterium for S og SF, men det er det for regeringen.

Børn og asyl

Naser Khader, MF (K), integrationsordfører

Jeg synes ikke, at jeg fik mine pointer igennem i Informations artikel om asylbørnene og den nye udlændingeaftale torsdag. Derfor vil jeg gerne give læserne mulighed for at stifte bekendtskab med dem:

1. Vi sender ikke børn, der er berettigede til asyl, tilbage.

2. Langt de fleste får under alle omstændigheder asyl.

3. Nogle får afslag - f.eks hvis det viser sig, at de ikke er børn (nogle er over 20 år).

4. Så længe folk er her, skal vi behandle dem ordentligt.

5. Norge og Sverige planlægger modtagelsesfaciliteter i Nordirak og fredelige dele af Afghanistan, og dem skal vi i dialog med, så vi kan samarbejde om det på Nordisk basis. Faciliteterne skal drives af en humanitær organisation.

Religioner

Sven Felsby, Brabrand

Ifølge >mange danske politikere er islam årsag til alverdens ulykker. Men den religion, hvis præster har misbrugt tusindvis af børn seksuelt, og som bekæmper prævention med overbefolkning, sult og HIV-smitte til følge, får ingen politisk opmærksomhed.

Kultursociolog på vildveje

Niels I. Meyer, Hørsholm

Det er sjældent, man ser så mange besynderlige og unuancerede påstande samlet på et sted, som i kultursociolog Jean Fischers kommentar 17. marts. Her er et uddrag med påstandene i kursiv og mit svar i normal skrift.

Økologi er røget ud og erstattet af klimavidenskab. Vel er det ej, der er masser af debat om begge dele.

Politisk debat er erstattet af videnskabelig debat. Vel er den ej - debatten om global opvarmning er fuld af politik.

Spørgsmålet om ikke-menneskeskabte konsekvenser er uaktuelt. Vel er det ej - især ikke når der skal besluttes om den politiske indsats.

Videnskaben har indtaget den plads, som religionen tidligere havde. Følger Fischer overhovedet ikke med i mediedebatten? Aviser, tv og radio er oversvømmet af religiøse budskaber og debatter.

Det er dybt katastrofalt, når videnskaben erstatter politikken. Det er mindst lige så katastrofalt, hvis man fører politik uden viden.

Økologi. Det ved vi alle noget om. Blot det var så vel.

Der er endnu flere overfladiske påstande i kommentaren. Men dette må være nok. Kommentaren er ikke nogen god reklame for faget kultursociologi.

Fleksible skoleklasser

Hans-Christian Uth, Sorø

Informations forside 16. marts rejste en debat om skoleklassers størrelse i anledning af, at 10-12 kommuner har søgt dispensation fra folkeskolelovens bestemmelse om, at der maksimalt må være 28 elever i en klasse.

En væsentlig debat, men desværre også en debat, hvor der lægges dårligt fra start af de indvolverede parter.

Ingen taler om de to væsentligste forhold: At folkeskoleloven i forvejen åbner mulighed for holddannelser på tværs af klasser i op til 50 pct. af undervisningstiden, men at elever skal gå i klasser i hovedparten af deres undervisningstid, samt at stort set ingen skoler er indrettet til at rumme klasser med 30-40 elever.

Det afsløres hurtigt, at her er penge på spil - intet andet. Mantraet fleksibilitet tages i anvendelse for at udstille modparten, uagtet at fleksibiliteten findes i forvejen, og fortalerne for den jublende fleksibilitet ser helt bort fra de fysiske realiteter, som - hvis forslaget blev realiseret - hurtigt ville afføde klager over for ringe undervisningsmiljø; fysisk og psykisk.

Flækket skole

Simon Mølholm Olesen, DSU Randers

Millionbesparelser har ifølge Information (16. marts) presset intet mindre end 12 danske kommuner til at søge dispensation fra Undervisningsministeriet, så de kan hæve klassekvotienten fra 28 elever til 30. Det er en udvikling, der ikke er forsvarlig for fremtidens danske videnssamfund! For med stigende elevtal i klasserne, minder situationen i dag tilnærmelsesvis om de forholdsvist primitive 1800-tals skoler med én lærer til afsindigt mange elever. Kvaliteten i disse almueskoler var ikke god, og dog styres vores uddannelsessystem nu i retning af denne skolestruktur!

VKO-blokken ønsker at slække på vore børns uddannelse ved ikke at give de tiltrængte midler til den skrantende folkeskole. Lærernes formand Anders Bondo Christensen foreslår noget tilsvarende fjollet: Man burde nemlig slække på »kravet til, hvor mange timer eleverne skal have«.

Vi skal aldrig nogensinde gå på kompromis, hvad angår uddannelseskvalitet og uddannelsesniveau! Vi skal derimod sikre, at folkeskolen bliver centrum for kultur og kvalitetsundervisning. Det er til alles bedste!

Rystende

Vagn Søndergaard, København >

En undersøgelse har netop fastslået, at 281 hjemvendte soldater fra vores umoralske angrebskrig i Afghanistan har forsøgt selvmord, og at 177 af dem har forsøgt mere end én gang.

»Det er jo lidt rystende, at det er så mange,« siger John Dyrby Paulsen, der er forsvarsordfører for Venstre til TV2/ØST den 18. marts.

Villa Salò

Hanne Dankert, Roskilde

Man kan afgjort få medfølelse med et sårbart menneske, som »forvilder« sig ind i villa Salò. Og jeg ønsker ikke at forklejne de dårlige oplevelser, man måtte have haft i forbindelse med opholdet. Imidlertid har jeg via øjenvidneskildringer fra studerende, der skriver projekt om Salò, fået stykket en mere nuanceret historie sammen om Rie Føges færden i huset og hendes interaktion med performerne. En beretning, der tager højde for koncept, intention, historie- og karakterudvikling.

SIGNA og Republiques præmisser for et ophold i villaen er lagt klart frem. Imidlertid kommer publikum ind med meget forskellige forudsætninger - og sådan må det være! Men at træde ind over dørtærsklen er en alvorlig sag: »Kunsten er en alvorlig sag, det er ikke kun noget, vi leger. Desto mere vi sætter på spil, desto mere kan vi alle vinde,« for at citere Signa selv.

Dette statement ført ud i livet må vel være en del af grundlaget for etikdiskussionerne, som endnu en gang inddrager undertegnede, der har fulgt SIGNA’s arbejde i årevis og deltaget som performer i 2005, og som ville foretrække at skulle tale om ‘tryllerummet’, magien og forførelseskunsten.

Jeg har tidligere i forskellige fora ‘forsvaret’ SIGNA’s kunstneriske frihed og integritet og føler mig ‘forpligtet’ til at gøre det igen selv i forbindelse med så ekstrem en forestilling, som Salò på mange niveauer vitterlig var.