Dronning Margrethe fylder snart rundt. Om en måned. Sladderbladene og de elektroniske medier står allerede på spring. Den forenede panegyrik vil nå nye højder. Panelerne i DR og TV 2 sætter sig til rette i festtøjet og deltager benovet på seernes vegne, mens de jublende i samhørig bevidstløshed og deponeret forstand kommenterer fødselsdagsgæsterne helt ud i tarmsystemet. Deres viden er uden huller, alt er med om de bærende lag i den særegne monarkiske overbygning af renskurede forretningsfolk, ansigtsløftede adelige og gamle brigadegeneraler i galla. Samt i ny og næ en jetsetdronning med pletter i papirerne. Disse folk er altid på vej til en fest eller på vej hjem fra en fest, altid glade og glatte i huden med kollagen i kyssetøjet, med håret trimmet og i æblegrønne silkerober og kjole og hvidt; de regnes for toppen af det danske samfund. Den top slutter under dette akkompagnement af mediefolkets henførte befamlinger trofast op om kongehuset, uden hvilket toppen ikke var så meget top, og danner vognborg om husets ophøjede fødselar. Hele indretningen af dette system i systemet forekommer stadig mere grotesk. Enhver kan indse at en ‘født’ person, fordi vedkommende er født, ingen steder hører hjemme i et demokratisk samfund.
Princip, ikke penge
Monarkiet er den mest indlysende selvmodsigelse, der tænkes kan i et folkestyre. Man kan mene, såfremt man dyrker republikken i sit skab, at Frederik 7. var en katastrofe for forfatningskampen, eftersom den labile mand gav efter og accepterede Enevældens ophør. En gentagelse af Christian 8.’s i øvrigt besynderlige stædige tilbageholdenhed over for de reformivrige, ville - kanske - have ført til monarkiets fald. De drivende kræfter, som advarede Frederik mod nølen i forfatningssagen, kunne i givet fald have grebet til fortvivlelsens selvhjælp. Det skete så ikke, og det konstitutionelle kongedømme var en kendsgerning. Sådan set. Christian 9. nærede ikke overdreven sympati for folkestyret og slet ikke dets konsekvenser og insisterede på overhovedets magtprærogativer. Det medførte diktaturet under Estrup i ganske mange år, først afløst ved Systemskiftet (ikke at forveksle med pastor Krarups tarveligt historieløse misbrug af begrebet) i 1901 og det egentlige parlamentariske styre, hvor kongehuset således endeligt var reduceret til kransekagepynt. Christian 10., der ikke var den skarpeste sabel i kongerækken, mente nu en kort overgang at kunne tillade sig noget andet, men blev klogere under Påskekrisen i 1920, da Københavns arbejdere var på nippet til at vippe statsskibet. Stauning var dog ikke til sinds at lade nogen revolution feje noget for arbejderklassens mellemlag så forbilledligt som Christians trods standshovmodet usigelige småborgerlighed af bordet og blev bøs, når håndværkersvendene på Rådhuspladsen lidt for højlydt fik den lyse idé at gøre alvor af republikken. Siden den begrænsede Christian, der blev ikon til hest under besættelsen, har de to efterfølgere, Frederik 9. og datteren, det kommende fødselsdagsbarn på syv årtier, overholdt spillets skrevne og uskrevne regler. Derfor har der heller ikke været den store anledning til at ændre på indretningen, det går jo storartet, og en præsident ville være dyrere, siger man altid. Det sidste kan man ved at konfrontere sig med budgetterne godt komme i tvivl om. Men det er jo ikke pengene, som man siger, det er princippet.
Ældst er ikke en garanti
Hvorfor har Danmark et så oldnordisk regeringssystem som manifesterer sig i at en ikke valgt person og dennes familie af mere eller mindre tilfældigt tilførte medlemmer udgør samfundets fremmeste familie? Jo, af historiske grunde. For kontinuitetens skyld. Fordi det altid har været sådan siden Gorm den Gamle. Og det er jo et argument.
Et andet er at kongehuset, når alt kommer til alt, reelt ikke betyder noget, ikke andet end symbolværdien og lidt på turismen og bedre eksportmuligheder, og at det er så festligt at Danmark dermed ikke ligner alle andre småstater, men har det ældste kongehus og alt det der. Et andet argument er at det reelt betyder noget; at det er godt, vi har monarkiet for eksempel ved regeringsdannelser som modererende element og for turismen og så videre. Man kan hertil for det første indvende: At hvis et kongehus eller en hvilken som helst anden statslig indretning reelt ikke betyder noget, så behøver man da heller ikke opretholde en sådan institution. Drot, marsk, Tamperret, Tugt-, Rasp og Forbedringshuset, Øresundstolden og Statstelegrafen eksisterer heller ikke mere; institutioner der synes uflyttelige og umistelige udfases jævnt hen. Og omvendt: Hvis kongehuset så alligevel reelt betyder noget, er det jo et demokratisk problem; de valgte skulle jo også gerne selv kunne foretage regeringsdannelser og regeringsforretninger inden for forfatnings og statsskiks rammer. Og det kan de. Det var vist Niels Helveg Petersen der for resten engang sagde at Statsrådet er kvalificeret tidsspilde. Kontinuitetssynspunktet fremføres også meget ofte, at det er så og så fantastisk at vi har dette verdens ældste kongehus. Men at institutioner i et samfund er gamle, er ikke garanti for deres bonitet. Såfremt kontinuitetsprincippet var afgørende, burde Enevælden jo ikke være afskaffet, Reformationen aflyst og vikingetiden ikke bragt til ophør.
Grænseløst hykleri
Dertil kommer et ømfindtligt synspunkt, som man næsten ikke tør nævne: rekrutteringen til kongehuset. Altså enten er de jo kongelige, prinser og prinsesser af blodet, eller også er de det ikke. Og hvis de ikke er det, hvad fanden er de så, og hvad skal det så betyde! Genetisk er det godt nok at de ikke ender som Habsburgerne, der med arveunderkæben til sidst kun kunne spise suppe med sugerør. Det kan man jo ikke have. Men hvis alle og enhver fra Tasmanien kan blive dronninger, hvad så! Hvorfor skal det så ikke kunne gå på omgang og efter tur? Eller hvad med at vælge overhovedet? Det kaldes en præsident. Eller demokrati.
Problemet med et kongehus, der ofte prises for sin evne til at følge med tiden, hvilket i sig selv er en tvivlsom påstand, er at det ikke kan netop det. I bund og grund er monarkiet konservativt uforanderligt, og det kan selvfølgelig heller ikke være anderledes, da forfatningen ikke åbner muligheder for forandring. Frederik Kronprins er på vej ud i noget farligt med det olympiske engagement, hvor han sidder til bords med den ene skurk efter den anden og ikke kan undgå at fedte sig politisk ind til op over begge albuer. Det er nok i et forsøg på at tilføre et dybest set meningsløst job lidt mening. Men bestræbelsen er samtidig undergravende for huset, hvilket skabsrepublikaneren jo så ikke kan have så meget imod. Men det har meget lidt med en forstandig udvikling af monarkiet at gøre, mere med en betænkelig selvoplevelse. Samt et skrabud for de kræfter det mere og mere forlener sig med.
Og imens fortsætter snobberiet for kongehuset for fulde hørm. Ekstra Bladet der så gerne vil gøre sig til af at være nærmest imod, skaffer sig alibi for dækningen ved at fotografere Prinsen i badebukser og fra siden og kalde den stakkels mand Prins Vom. Alle disse krænkelser af den danske franskmand, der aldrig blev anerkendt i sit fremmedforskrækkede nye land, for at vise at de oppe på slottet æder og drikker, mens folket må nøjes med franske kartofler til lurekiggeriet. Hykleriet i det ældste monarki kender ingen grænser i Margrethe 2.’s sensommer.
Kommentarer
Tak for den Metz - især den med “arveunderkæben”!
“I Danmark ændrer tingene sig meget langsomt, både på Christiansborg og Christiania” sagde Dan Turell.
Hvor står der, at enevældet er afskaffet?
Monarki: kommer fra græsk og betyder enestyre. Altså enevælde. At det så er konstitutionelt, har vi jo i denne uge fået at vide, at det ingen betydning har. Eftersom befolkningen ingen retslig interesse har i, om denne konstitution bliver overhold.
Hvem har magten i Danmark?
Frihed og demokrati nu!
Send dronningen på pension og kronprinsen på efteruddannelse og indfør derefter republikken. Hellere i dag end i morgen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Er det for øvrigt ikke selvsamme højesteret der render rundt med sovsekander på hoved og guld på skuldrene til hofballerne? En fri og uafhængig domstol, hreff.
Denne kommentar er anbefalet af:
smukt leveret - tak
“Verdens ældste monarki” er Japans, grundlagt i år 660 BC, altså et par tusind år før vor dronnings sikkert lige så tvivlsomme stamtavle. Det kræver også en meget løs definition af monark alligevel at kalde Danmarks “verdens ældste kongehus”, noget vrøvl er det.
Det samme gælder i øvrigt for “verdens ældste flag”. Dannebrog kan kun med en masse krumspring og mytemageri ende i front der, i kamp med fx det skotske.
Og at dronningen er i familie med Gorm den Gamle er en lige så tåget påstand, som at visse andre skulle være i slægt med Muhammed. Lad os få gentestet konen og børnene - vores indskrænkede monarki skal da ikke hvile på løse rygter fra eventuelle tronranere…
“Af : Georg Metz, Georg Metz”
“I mangel af kritiske journalister med sans for dét, har information valgt at klone Georg Metz.”
Det kan jeg kun hylde !
PS
Da Georg ikke fik den kreative mester med som indskudt sætning, er jeg halvt skuffet.
Metz er i god form denne weekend. Farvel kongehus.
Med venlig hilsen Lennart
“Hvorfor har Danmark et så oldnordisk regeringssystem”
Fordi folket vil det have det således.
“I bund og grund er monarkiet konservativt uforanderligt, og det kan selvfølgelig heller ikke være anderledes, da forfatningen ikke åbner muligheder for forandring”
Det er en faktuelt forkert påstand - Grundloven bestemmer monarkiets udformning og rolle - og Grundloven lader sig som bekendt ændre, dersom et flertal med en vis kontinuitet i folketing og folk ønsker sig dette.
P.S
Tom Paamand, vi har det ældste ubrudte monarki i verden - andre lande har fra tid til anden i kortere eller længere perioder forsøgt sig med andre styreformer - man kan sige at det nuværende japanske monarki blev indstiftet eller genetableret så sent som i 1867.
Lars Hansen
.”Fordi folket vil det have det således.”
Folkeafstemningen i 2009 viste ellers noget ganske andet!
Regeringen fik kun med nød og næppe den nye tronfølgerlovgivning vedtaget, fordi de elektroniske regeringskontrollerede medier, især TV2, igangsatte en decideret kampagne for regeringens forslag.
Vi er flere der endnu ikke har glemt hvordan TV2s nyhedsoplæser Jess Dorph Petersen i 2 timer før valgstederne lukkede på det nærmeste tryglede de kongetro vælgere om at gå hen at stemme.
Man tror det er løgn, men Jess Dorph Petersen blev under nyhedsudsendelserne på valgaftenen ved med at gentage at der kun skulle nogle få hundrede stemmer til at ændre et nej til et ja, og at man sagtnes kunne nå at stemme endnu!
Selv om forslaget på den måde lige akkurat blev vedtaget var afstemningen alligevel en ganske alvorlig begmand til det danske kongehus. Sjovt nok kunne et af de kommercielle opinionsanalyseinstitutter et par dage efter afstemningen offentliggøre en måling der viste at et meget stort flertal af befolkningen simpelthen er helt pjattede med kongefamilien.
Konklusionen må være at hvis man tager udgangspunkt i målinger købt og betalt af magthaverne og den småborgerlige presse er der en overvældende velvilje for kongehuset i befolkningen.
Hvis man derimod tager udgangspunkt i hvad befolkningen rent faktisk stemmer når der er valg, er sagen en ganske anden. Så er kongehuset langt fra så populært som det altid bliver påstået.
Verden ældste monaki, så skal man nok kigge i retning af Tonga.
Danmark er europas ældste.
“Folkeafstemningen i 2009 viste ellers noget ganske andet!”
Nåh det mener du - her hos os stemte vi nej af stokkonservative årsager - kønsligestilling i noget så ulige som Kongehuset fandt vi var lettere latterligt og ren populisme.
“Tonga”
Man må jo sætte en grænse mellem høvdinge og konger - ifølge mit gamle leksikon blev Tonga samlet som et kongerige i 1845 - hvorefter øerne nogle år senere blev en britisk koloni - vi kan altså først tale om en tongansk konge fra 1845.
Lars Hansen dine leksikonopslag om monarkiet i Tonga er regulær udenomssnak, der ikke har noget med emnet at gøre. Sagens kerne er at monarkiet er håbløst forældet og at monarkiet ikke er godt for noget.
Derfor skal monarkiet naturligvis afskaffes. Hellere i dag end i morgen.
Hvilket naturligvis er en helt legitim holdning, Thomsen
Personligt foretrækker jeg et system, hvor den ceremonielle magt og pragt er adskilt fra den politiske - og når vi så nu engang har en historisk institution som sikre dette med stil - ser jeg fornærværende ingen grunde til at ændre på tingenes tilstand.
Monarkiet er rent til grin - og tilhængerne endnu mere.
En levende selvmodsigelse.
En flok snobber, og folk, der lefler for snobberiet.
Ud med lortet!
Lav Marselisborg om til kollegium! Som min far foreslog, da jeg i 1967 flyttede hjemmefra og til Århus.
Lars Hansen:
.”… når vi så nu engang har en historisk institution som sikre dette med stil…”
Stil???
Nej, nu må jeg da rigtignok bede om mine himmelblå.
Hvad er det du fabler om, Hansen? Tænker du her på kronprinsessen, der plejer social omgang med dronninger, vel at mærke kriminelle jetset dronninger?
Eller tænker du på kronprinsen der kun kan tale sort, og som har meldt sig in i en olympisk loge der mestendels består af storkriminelle personer og andre banditter?
Eller tænker du på prinsgemalen der mener at børn skal opdrages på samme måde som gravhunde?
Eller tænker du måske på dronningen, der er notorisk nikotin misbruger?
Eller tænker du på de anledninger, hvor de alle drøner rundt med fastelavnskostumer og sovsekander på hovedet og mest af alt ligner et pladeomslag fra The Beatles?
Helt ærligt, Hansen, hvad er det du fabler om, når du hævder at kongefamilien har stil?
Danmark er ikke “verdens ældste monarki”. Her bliver vi overhalet af fx Persien og Japan, for vi skal lige have den forudsætning med, at vi naturligvis mener “verdens ældste fortsat fungerende monarki”. Også selvom “monarkiet” reelt er betydningsløst i dagens Danmark, og styreformen derfor ikke kan sammenlignes med fortidenes despoter.
Andre lande har haft monarki længere - de har det bare ikke mere. Men vi er et land med en alenlang dokumenteret og næsten ubrudt række af konger, og af de fortsat eksisterende monarkier, er vi et af de mest ubrudte.
De første konger, fra Gorm og frem, er ikke godt dokumenterede - og generelt er kongernes slægslinjer vel mere politisk bestemte, end genealogiske. I de fleste tilfælde er det rimeligt sikkert, at dronningen fik barnet - men hvem faderen var, står altid åbent.
En række af vore konger er døde uden arvinger, så reserveholdet er indkaldt et par gange. Og før jeg ser den gentest af dronningen og sønnerne - sammenholdt med Gorms - anerkender jeg ikke hendes påståede direkte slægtskab.
Lige som Japan har også Danmark haft en tid uden monark, den kongeløse tid i 1300-tallet, hvor landet atter var kørt i sænk. Om Danmark var et monarki, selv om vi ikke havde konge i en årrække, kræver vel også lige et par krumspring…
Tom Paamand,
Naturligvis kan påstanden diskuteres - og i sidste ende det jo bare et spørgsmål om national mytologi - som sagkundskaben kan vælge at aflive eller leve videre uden det vil få den store betydning i folkehavets opfattelse af det danske monarki som verdens ældste.
Skal vi lade den ligge dér?
Thomsen,
Jeg har ikke noget særlig forhold til Kongehusets medlemmer - jeg forholder mig til institutionen.
Men selvfølgelig kan medlemmerne udskeje så meget, at det kan blive nødvendigt at ryste posen.
1)
Ang. folke-afstemningen i 2009 (kvindelig arvefølge) så viste alle meningsmålinger et kæmpe flertal for dette. Det der var interessant var om kunne komme op på de ca. 80% af vælgerene, (eller over), som skulle stemme ja til forslaget. Det kunne man så…
Og nej, det har intet med TV2 at gøre; alt har det at gøre med at Gallup mm. simpelthen ikke var dygtige nok til at forudsige resultatet. Og alt har det også at gøre med, at mange kvinder og mænd, som var i sommerhus den juni-dag, hvor der var valg til EU-Parlamentet også, sikkert havde bestemt sig for at lige at smutte indeom et valgsted og stemme ‘ja’ til dette forslag - om kvindelig arvefølge.
2)
Debatten om kongehusets rolle blomstrede op igen; kan man i et moderne samfund have en institution som Kongehuset; er det ikke en anakronisme? Alle fordommene kom frem (igen), nogle af dem er sikkert korrekte, andre er ganske forkerte.
3)
Ang. Kronprins Frederik (som nogen beskylder for at tale sort). Nej, det gør han ikke. Manden er bare introvert. Og jeg er (som introvert selv) hamrende irriteret over, at introverte som jeg selv (og Kronprinsen) altid skal beskyldes for at tale sort. Sandheden er den, at hvis vi ved, hvad vi vil sige, har tænkt over, hvad vi vil sige og taler ud fra vore følelser i stedet for fra vores forstand er vi ganske glimrende talere. Jeg håber bare, der er nogen, der vil lære Kronprins Frederik dette.
4)
Jeg har intet imod Kronprins Frederiks deltagelse i IOC. Jeg har derimod noget imod, at han ikke passer sit arbejde, dvs. ej kommer til møderne i bestyrelsen.
5)
Der står aldeles intet om monarkiets udformining i Grundloven, kun at Danmark er et indskrænket monarki. Der står intet om, at Danmark er et demokrati mm. Og når vi nu er ved det: I det seneste afsnit af ‘Kongehuset Indefra’ (serie på dr1) kunne man fortælle, at regenten, majestæten, monarken, dvs. Dronningen skulle have noget at vide om det nye forsvars-forlig.
Hvorfor skulle hun det, hvis Kongehuset er upolitisk? Hvad vedkommer detaljerne om forsvars-forliget så hende? Her kunne der være grund til at sætte ind med kritik, men næ nej, Metz (og andre) fremturer med noget helt andet, nemlig den der med, at selv almindelige piger nu kan blive prinsesser…
6) Og mens vi er ved dette her, så i samme udsendelse af Kongehuset Indefra, mener Lene Balleby, kommunikations-chef i Kongehuset, at et Kongehuset (stadig) skal have lidt ophøjet over sig. Og intet, rent strategisk, er mere forkert i dag. Se til Sverige og til Norge, hvor den svenske kron-prinsesse bl.a. har været gæst i et talk-show program, og talt med Al Gore om klima-forandringer. Og se til Norge, hvor Kronprins Haakon er levende engageret i hele indvandrer-diskussionen mm. Og bare se til Danmark, hvor mange alen det lagde til Kronprins-parrets popularitet, da de var i Vollsmose og Gjellerup-parken, og mødte folket i øjenhøjde…
7)
I samme udsendelse (Kongehuset Indefra) udtaler Dronningen (om kvindelig tronfølge/arvefølge), at der er sol og og der er regn, mens vi godt, pga. hendes stramne ansigtsudtryk godt kan gennemsnkue, hvad hun egentlig mener om den sag. Nogle kritikere på bl.a. Politiken har påpeget, at det at hun sagde det om sol og regn er noget sludder. Og ja, det kan godt; det er også det eneste hun kan sige om det. Det er nemlig op til politikerne i det her land at bestemme den slags ting…
8)
Og endelig må vi ej heller glemme, at det Fogh (ham med den kreative bogføring) som så sit snit til at udskrive denne folke-afstemning, eller love den, i hvert fald for at undgå en debat, en diskussion, om en ny grundlov i flere årtier…
Lars, anskaf der et nyere leksikon.
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/599148/T…
Jo, jo - det kommer jo an på hvor politisk korrekt man vil være. Hvilke barfodede afgudsdyrkere, som befaldet rundt med sin udvidet familie på nogle små øer i Stillehavet, man ønsker at opkaste til konger.
Lars Hansen:
.”Jeg har ikke noget særlig forhold til Kongehusets medlemmer - jeg forholder mig til institutionen.”
Det forstår man sandelig godt. Medlemmerne er jo alle som én nogle kønne planter.
Du har derimod ikke forholdt dig til mit spørgsmål og det synes ret beset er lidt uhøfligt.
Du påstår at kongefamilien har stil, og det er faktisk en påstand jeg rigtig godt kunne tænke mig at du dokumenterede og/eller eksemplificerede.
For at demokratiet kan indføres, må monarkiet jo afskaffes. Et land kan ikke have to styreformer på samme tid.
Om kongehuset også skal afskaffes, er en diskussion, der er endnu mere gods i, end alverdens diskussioner der handler om biler og fodbold.
Der er spørgsmål, hvorom man kan være i tvivl.
Personligt og for mit eget vedkommende er der ét, hvorom jeg ikke er og aldrig har været i tvivl.
Kongehuset er en anakronisme, dybt udemokratisk, en skændsel for det danske samfund.
Jeg fatter i øvrigt ikke, at de ikke selv indser det, og søger en pæn fratrædelsesordning.
Er de dumme eller er de indbildske? Eller begge dele?
Hr. Thomsen,
Du fejlciterer mig, tsk, tsk - læs mit indlæg en gang til:
“og når vi så nu engang har en historisk institution som sikre dette med stil”
Man kan altid kende små mennesker på, at de tror, de bliver større af at kritisere kongefamilien.
Vek gør jeg ej Hansen. Du skriver: “og når vi så nu engang har en historisk institution som sikre dette med stil”
Vær venlig at fremlægge dokumentation for denne fantasifulde påstand. Er det dronningens monstrøse hatte du tænker på eller hvad?
Kære Thomsen
Nuvel “de monstrøse hatte” (den ceremonielle magt og pragt) - synes jeg passer langt bedre på personer som ingen politisk magt end de politiske magthavere.
Og så jeg vil fastholde, at jeg kun har og kun vil forholde mig til institutionen.
PS.
I øvrigt er stil jo et spørgsmål om smag.
Du snakker udenom Lars Hansen. Jeg begynder at trom at tror du er en rigtig udenomssnakker.
Du bliver stædigt ved med at påstå at der er stil over monarkiet, men du kan ikke begrunde eller eksemplficere den påstand.
Se, der er efter mine begreber dårlig stil.
Jeg vil da godt støtte Lars Hansen i denne sag…
Jeg synes Henrik har stil. Hver gang der er fest, kommer hans hjemmebrændte på bordet…
Frederik har stil. Erhvervsdykker, motionsudøver og mod til at være sig selv. Det er godt…
Joakim har da også stil. Tænkt, at være kgl. priviligeret prins, og så vælge at give den gas som landmand. Det er nok de færreste snobber, der vælger den metier…
Af alle landets familier, hører den royale så afgjort ikke til blandt de dysfunktionelle. Man kan grine meget af kongefamilien som institution, men de rene klaphatte eller sovsekander er de næppe.
Heinrich R. Jørgensen:
.”Frederik har stil. Erhvervsdykker, motionsudøver og mod til at være sig selv.”
Især den sidste karakteregenskab må i sandhed kræve stort mod. Her har Jørgensen givetvis fat i en pointe.
Og jeg skal da heller ikke være den der dumstædigt kommer og benægter, at prins Enri de Monzepat er en stangsmart filejs. Og vittig.
Vi vil aldrig glemme da han i forbindelses med en rævejagt glædestrålende sagde til de fremmødte journalister: Jeg har skudt en røv!
Men det ændrer ikke ved det faktum at monarkiet er og bliver dårlig stil. Eller med Georg metz ord:
Hykleriet i det ældste monarki kender ingen grænser i Margrethe 2.’s sensommer.
Per,
også jeg er tilhænger af monarkiets afskaffelse, og demokratiets indførelse.
Kongefamilien er noget andet. Fratages de alle privilegier og kompenseres de for tabet, synes jeg bestemt, der har fået en fair behandling.
Men når den særprægede og karismatiske familie, påstås at være direkte dysfunktionel, må jeg sige fra. De er da nogle originaler og festoriginaler, og hurra for at de hverken er kedelige, dumme eller modbydelige.
@Heinrich R. Jørgensen
Så ueige wer vi nok ikke. Vi kan sagtens mødes på midten og blive enige om at:
…”jeg er tilhænger af monarkiets afskaffelse, og demokratiets indførelse.”
Og:
.”De er da nogle originaler og festoriginaler,…” :”
Glædeligt, at vi er enige om det væsentlige, Per.
Så længe der findes jantelovsentusiaster, er der jo et marked for misundelseslekture. De mere slibrige af slagsen promoverer kendisser og hæver dem op på piedestaler, for også at kunne tjene penge på kendissernes uvægerlige fald fra tinderne. De mere moralsk anlagte af slagsen, holder sig fra folks deroute, og har naturligvis en forkærlighed for de personer der er hævet over hverdagen.
I begge tilfælde er kongefamilien et referencepunkt. Hvad skulle industrien leve af, hvis kongefamilien blev ordinær? Hvad skulle de småaffældige medborgere, der læser smudslitteratur, tage sig til, hvis de ikke kunne høre nyt om de kongelige?
Hvis vi skal til at finde en præsident for Velfærdsrepublikken Danmark, foreslår jeg Ulf Pilgaard. Han kan det der.
@ Gerstrøm
Jeg har faktisk aldrig tænkt på Pilgaard, men han er da et rigtig godt bud!
Selv har jeg altid forestillet mig Keld Heick som en potentiel god præsident.
alllright georg u did the trick once again….lol!
Afskaf den udemokratiske institution på stedet! Regeringen er jo så vilde med at spare, så her er da en åbenlys mulighed.
Alternativt kan man privatisere den, hvilket regeringen jo også må være stor fortaler for - de elsker jo at privatisere. Fjern statstilskudet og opret en abonnementsordning, så dem der er så glade for Kongehuset, kan betale gildet. Bare de royale gør opmærksom på, at de ikke repræsentere hele Danmark, når de er på eksempelvis “erhvervsfremmende ture til udlandet”, så er det fint med mig.
Leve monarkiet !
Ikke fordi at det er et gode, men fordi alternativet er rædselsfuldt.
Tænk f.eks. om Rasmussen (II) var præsident i stedet for bare sekretær i Bruxelles ?
Enig P. Jongberg, men det vil folk nødig beskæftige sig med.
Uden kongehus skulle vi vel have en præsident ,og så er spørgsmålet jo, om det skulle være en præsident efter amerikansk, fransk eller tysk forbillede. Selv i den tyske model er præsidenten langt mere politisk i sine taler end kongehuset. Hvem mon ville være de første, der ville kritisere præsidenten for utidig indblanding?
Denne kommentar er anbefalet af:
I er da aldeles ligeglade med det demokratiske aspekt?
Er I fuldstændig uden principper?
Vi er pragmatikere.
Enig med Peter Lauritzen.
Og, Hans Jørgen Lassen, der er andre aspekter/ mangler ved det danske demokrati, der trænger sig mere på end det latterlige - omend principielt vigtige, bevares, spørgsmål om familien på Amalienborg.
Tiden med Rasmussen (II) og nu med (III’eren) har med alt tydelighed vist det.
Siden Christian 10 lod sig “voldtage” af Venstre i forrige århundrede (i 1920 og i 1940 eller 41) har familien sgu ikke forvoldt noget ondt; det har familien “Rasmussen” derimod.
Fri os for familien “Rasmussen” og deres gerninger.
Der kan findes op til flere lidet smigrende synonymer for “pragmatiker”:
Nå, nu glemte jeg sgu at skrive disse synonymer. Men det kan I vel selv finde ud af?
En flok tøsedrenge, er I.
Lidt i stil med, at man må hellere bevare sit medlemsskab af folkekirken. For hvis nu, alligevel, at der var den der Vorherre (som er i familie med Vor Frue Margrethe), så er det jo nok det sikreste …
Hvor er det dog tyndt!
I har sgu hverken principper eller nosser!
Skidt med synonymerne, Hans Jørgen Lassen, brug hellere tiden på at delagtiggøre os i dine “ikke principielle (principperne er jeg helt enig i, de har bare ingen gang i den virkelige verden)” tanker om mine pragmatiske betragtninger.
Hvis du da har nogle ?
Og hvis ikke tanken om Rasmussen (II) som statschef er afskrækkende nok, så prøv lige at forestille dig Rasmussen (III) på pladsen ;-o(
Min livslange erfaring og ikke mindst de sidste 9 år har vist mig, at “reformer” skal man sky som pesten.