Opslag til denne artikel

Emneord:trafficking
Organisationer:EU, Københavns Politi
Steder:Bukarest, Bulgarien, Danmark, Europa, København, Rumænien

Drabschef Ove Dahl opnåede stor opmærksomhed med udtalelser til dagbladet Politiken for to uger siden om, at »rumænerne er skruppelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur.«

Drabschefen i Københavns Politi trak dog hurtigt udtalelserne tilbage.

Sandt er det, at antallet af tiltalte rumænere i København er steget siden EU-udvidelsen. Mere end hver tiende, der blev fremstillet ved Københavns Dommervagt i 2009 var af rumænsk herkomst, viser ‘Dommervagten Årene 2007-2009’ - en rapport udgivet af Københavns Politi. Rumænerne er overrepræsenteret i forhold til andre nationale befolkningsgrupper.

Sandt er dog ikke, at de slår ihjel for et par hundrede kroner.

»Der er sjældent vold indblandet,« siger politiinspektør ved Københavns Politi, Svend Foldager, langt de fleste kriminelle handlinger som rumænere står bag i Danmark. »Det er de helt simple, banale tyverier.«

De få rumænere, der tiltales for kriminalitet i Danmark, tiltales altså for berigelseskriminalitet.

Berigelseskriminalitet betegner typer af kriminalitet, der omhandler penge, ejendele og ejendom; eksempelvis indbrud, tyveri, tiggeri, dankortsvindel, hærværk - men handlinger uden vold eller trusler og dermed heller ikke røveri.

Task Force mod øst

Sydøstjyllands Politi oprettede i 2008 en specialenhed ‘Task Force mod østkriminelle’. Det skete som følge af Skovby-drabet, hvor en 76-årig mand blev banket til døde under et indbrud. Fire rumænere blev i slutningen af 2009 dømt for mordet. Ud over mord, blev de fire, og to andre rumænere, dømt for adskillige tyverier gennem 2007 og 2008. Steen Edeling, politiinspektør ved Horsens Politi, og tidligere del af task forcen, mener dog heller ikke, jyderne bør frygte rumænere.

»Deres bevægelsesmønster er langs motorvejene med afstikkere ved afkørsler. Det, vi oftest ser, er indbrud, tyverier fra biler og den slags.«

Han bekræfter, at det sjældent er voldelige forbrydelser, som rumænerne - og andre østkriminelle - begår i Danmark.

Det stigende antal af kriminelle med rumænsk pas går igen i flere lande. I Norge blev der i år 2000 anholdt 20 rumænere. I 2008 var det tal steget til over 700. Det skriver den norske avis Aftenposten. Men også her viser billedet, at det er berigelseskriminalitet, der sender rumænere foran en dommer.

Aftenposten ringede i sommeren 2009 rundt til samtlige norske politidistrikter. I en periode fra maj til juli 2009 blev 180 personer anholdt i Oslo for berigelseskriminalitet. Af dem var 121 af rumænsk herkomst.

Ikke mere kriminelle’

Gerd Battrup, lektor og forsker i grænseoverskridende kriminalitet ved Syddansk Universitet i Sønderborg peger på de nyeste sammenlignelige tal fra Danmarks Statistik; tal fra 2008. Tallene viser, at pr. rumæner i Danmark bliver der ikke begået mere kriminalitet end andre befolkningsgrupper.

Som Ove Dahl også udtalte i dagbladet Politiken, »de åbne grænser gør, at vi bliver overrendt af østeuropæere.« Den tendens er tydelig, når man kigger på antallet af tilflyttere med Rumænien som oprindelsesland og udenlandsk pas. I hvert fald er antallet af rumænske beboere i Danmark steget fra 1.651 (januar 2006) til 5.160 (januar 2010) ifølge Danmarks Statistik.

»Der ingen grund til hysteri, lukke dørene og blive bange. Det er jo ikke sådan at samtlige rumænske kriminelle har sat kursen mod Danmark. Men det er sådan, at enormt mange rumænere sat kursen mod Danmark,« siger Gerd Battrup.

Trafficking af fattige

I 2007 jublede EU. Endnu to lande, Bulgarien og Rumænien, blev en del af den store europæiske familie. Med det fulgte europæiske rettigheder for de to stater; en af rettighederne er retten til fri bevægelighed og åbne grænser for medlemslandenes befolkninger.

»Hvis man er totalt fattig i Bukarest, er det måske bedre at være totalt fattig i København,« fortæller forsker Gerd Battrup.

»Alle vil bo og leve bedre,« skriver den rumænske undersøgende journalist Petru Zoltan i en mail til Information. Han har bedrevet undersøgende journalistik om trafficking fra Rumænien. »Indvielsen i EU gav rumænerne nye muligheder.«

Tal fra Eurostat viser, at danskernes købekraft i 2007, hvor EU-gennemsnittet er 100, lå på 121,3. Rumænien var tværtimod det land i EU med den tredjedårligste købekraft; deres lå på 41,6 i 2007.

»De fattige er et stort problem, og et problem som bliver udnyttet af nogle rumænske kriminelle bander. Vi ser en del trafficking af børn fra Rumænien,« fortæller Steve Harvey fra EUROPOL. Han er gruppeleder i EUROPOL’s afdeling for menneskehandel.

»Børnene bliver så lovet, de bliver provisionslønnet af deres arbejde; arbejde som oftest består af lommetyveri og tvungen tiggeri.«

Den europæiske politisammenslutning, EUROPOL, skrev i sin 2009-rapport ‘Trusselsvurdering af Organiseret Kriminialitet i Europa’, at rumænsk-organiserede kriminelle grupper med romabaggrund dominerer trafficking af børn.

Drømmen om et bedre liv og de åbne EU-grænser, gjorde det nemmere for kriminelle bander at skaffe børn til arbejde, ifølge Petru Zoltan. »Børn og forældre lokkes af den synlige luksus, som ‘traffickers’ kan fremvise. De bliver lokket med penge og bedraget af disse forbryderiske traffickers.«

Petru Zoltan giver et tænkt eksempel på, hvordan det af og til foregår i ‘rekrutteringen’ af børn.

»Forældrene låner penge af disse ‘traffickers’. De penge kommer der renter på, og når de fattige forældre ikke kan betale, så kommer forbryderne med et nyt tilbud; de ‘låner’ børnene til noget arbejde rundt i Europa, og så kan børnene afdrage forældrenes gæld,« skriver Zoltan sin mail.

EUROPOL-rapporten fortæller også, »at disse børneofre udviser ikke-eksisterende vilje til samarbejde og bruger enhver mulighed for at flygte fra den åbne ‘varetægtsfængsling’. Det indikerer det niveau af kontrol, bagmændene udviser overfor børnene.«

Zoltan skriver desuden, at forældrene af og til gennem advokater overdrager myndigheden af børnene til de kriminelle bander, så børnene frit kan rejse med over grænserne. Hvis børnene bliver snuppet, mens de eksempelvis tigger, men ikke giver politiet brugbare oplysninger, så bliver de blot udleveret til banderne, som har skaffet sig myndigheden over børnene.

Denne artikel er anbefalet af: