Udviklingsminister Søren Pind (V) offentliggjorde i går et udkast til fremtidens danske udviklingspolitik. Dokumentet ‘Ny strategi for dansk udviklingspolitik’ blev offentliggjort på et pressemøde i Udenrigsministeriet. Omend strategien ser rigtig fornuftig ud på papiret, mener flere kritikere, at strategien er for ukonkret.
»Overordnet står der nogle rigtig gode ting. Vi er alle enige om, at vækst, frihed, demokrati er rigtig gode ting; men det er nemt at skrive. Jeg synes, strategien er utrolig ukonkret,« siger Stig Jensen, centerleder hos Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.
Udviklingsminister Søren Pind afviser, at det blot er tomme ord.
»Man kan selvfølgelig sige, det er luftigt; den holdning kan man have.«
Han fortsætter: »Når vi skal til at implementere mere konkret; det vil sige, når vi helt håndfast skal til at skære lande ned, når vi helt håndfast skal til at lave erhvervsstøtteprogrammerne, når vi helt håndfast skal ind og støtte forfatningsudvikling i bestemte lande, når vi helt håndfast skal uddanne arbejdskraft til at påtage sig arbejde i små og mellemstore virksomheder; så vil vi se, at det sker inden for rammerne af dette dokument,« siger ministeren.
»Overordnet set er vi positive over for regeringens oplæg,« skriver Trine Pertou Mach, formand hos Mellemfolkeligt Samvirke, i en mail til Information.
Hvor er praksis?
Men hun efterlyser også det konkrete i udspillet.
»Hvad betyder den markant forøgede støtte til den private sektor i praksis. Der er jo ingen af os, der bestrider, at økonomisk vækst er vigtig og afgørende for at bekæmpe fattigdom, men hvordan kommer det til at foregå, hvordan skaber man den økonomiske vækst, igennem hvilke aktører, med hvilket fokus og hvem kommer det til gode? Den diskussion er den vigtige,« siger hun.
‘Frihedsminister’ - som han selv kalder sig - Søren Pind siger: »Jeg har fremlagt mit bud på hvordan udviklingsbistanden skal gribes an. Essensen er den, at frihed i sig selv er en kerneværdi til at bekæmpe fattigdom med.«
Frihed til individet mener Stig Jensen fra Center for Afrikastudier ikke er den rigtige måde at overkomme fattigdom.
Han efterlyser i stedet, at arbejder på at opbygge velfungerende institutioner og opbygge kapacitet i landets institutioner. Som eksempel nævner han, at man med fordel kan satse på at opbygge et velfungerende skatteministerium. Det ministerium kan så opkræve skatter fra udenlandske virksomheder, som opererer på udviklingslandets jord. »I dag går nogle af de afrikanske lande glip af store summer, fordi multinationale selskaber slipper uden om deres skattevæsen. Men de penge kunne så bruges til yderligere forbedringer for befolkningen.«
Nødhjælpsorganisationen IBIS har i lang tid arbejdet med uddannelse i blandt andet Afrika. De ærgrer sig over, hvad de læser som en nedprioritering af uddannelse. »Det er frygtelig ærgerligt, at uddannelse nedprioriteres. Det er netop et af de steder, hvor vi ser, man virkelig kan rykke noget med bistandshjælp,« siger formanden Mette Müller.
I DR-programmet Horisont fortalte udviklingsministeren i mandags, at en del af uddannelsesbistanden kunne gå gennem Verdensbanken. Men ifølge Mette Müller er det ‘ikke tilstrækkeligt’. Det bygger hun på, at Verdensbanken mellem 2004-2011 har haft en bevilling på 1,3 milliarder amerikanske dollars til støtte af uddannelsessystemet i udviklingslandene. Indtil videre er kun 270 millioner uddelt, så koordineringen fra Verdensbanken har ikke fungeret optimalt, siger hun.
Til gengæld roser hun udviklingsministeren for mere risikovillighed i den danske udviklingsbistand, når fremtidige bistandsmodtagere vælges.
»Nu kan vi gå ind i sværere lande, så det ikke kun er de her ‘donor-darlings’ der modtager støtten, men man faktisk også gå ind, hvor der er en befolkning, der er enormt berørt af fattigdom, og som bliver straffet af at have nogle diktatorer eller har haft borgerkrig i lange perioder. Det er ikke nemt at arbejde med udviklingsbistand i de her lande, men det er jo ikke en argumentation for, vi ikke skal gøre det.«
Lige præcis det initiativ roses også af de andre kilder, Information har snakket med.
Ligestilling og aids
Hos AIDS-Fondet savner de ligeledes konkrete løsninger i udkastet. Henriette Laursen, direktør i fondet, er dog tilfreds med, at bekæmpelsen af hiv/aids igen er at finde i udkastet for den danske udviklingspolitik.
I en pressemeddelelse på fondets hjemmeside skrev direktøren i går, at »det oprindelige forslag var en katastrofe. Den nyeste version er en anerkendelse af, at hiv/aids-epidemien er en af de alvorligste trusler mod mange udviklingslandes mulighed for at skabe en bedre fremtid for deres befolkninger.«
Dog savner hun mod i udkastet, der kun et sted nævner bekæmpelsen af hiv/aids - og kun for kvinder. »AIDS-fondets fokus er på de allersvageste, eksempelvis sexarbejdere og kriminelle. Her burde Danmark gøre mere, have mod og fokus til at gå skridtet videre. Hvad med hiv der transmitteres fra mænd til andre mænd? Det er for nemt kun at kigge på kvinderne.«
Fra Mellemfolkeligt Samvirke roser Trine Pertou Mach det nye udkast for igen at prioritere ligestilling som en vigtig faktor for at skabe et velfungerende demokrati.
Desuden er hun tilfreds med, at Søren Pinds udspil er fremsynet og vidtfavnende.
»Udspillet er meget kompleks, der er mange facetter. Det er positivt, at der er taget højde for handelspolitik, klimakrise og fødevarekrise. Udspillet tager hele paletten med.«
I Latinamerika vil udspillet få betydning for de to lande, som lige nu modtager dansk støtte. Både Nicaragua og Bolivia vil miste deres støtte, uden at ministeren dog ville give en tidshorisont på sit pressemøde i Udenrigsministeriet.
»Vi kommer til at gå ud af Latinamerika, men det kommer til at ske på en ordentlig måde,« sagde han.
Kommentarer
Nå, så lad dog míg sige det ligeud, når NGO-erne ikke vil sætte forholdet til den hånd, der fodrer dem på en fornuftig formel:
Pind’s forsøg med udviklings-hjælpen virker på mig som langt mere indenrigs-politik en bistands-indsats. De praktiske erfaringer tilsiger, at man faktisk har egne dagsordener i modtager-landene og derfor ikke er særlig modtagelige overfor Pind’s vestligt-ideologiske spekulationer. Lad os slå fast, at Pind ikke har nogen særlig erfaringsmasse at henvise til udover en videreførelse af den afgåede ministers med embedsmænds tanker. Der jo ikke viste sig særligt gangbare.
Hvis man blot ukritisk udsætter de svageste grupper i modtagerlandene for krav om noget for noget, har man ikke reelt forstået bistands-indsatsen som andet end en forhandling med de regimer, som har afstedkommet problemerne for egen befolkning. Det er dermed stadig befolkningerne, der betaler prisen. Og her tilsiger erfaringen, at bistands-fiaskoerne med Pind’s udgangspunkt blot vil fortsætte sig, når hjælpen får bundet vestlig ideologi i halen. Og det udsagn satser jeg på, vil indløse sig selv, som det allerede gang på gang har gjort. der ér ingen nye boller i suppen…
Regeringens ideologiske forblændelse omkring egennytten harmonerer ikke med en reel hjælpeindsats. Og kommer heller ikke til det. Regeringen har vist sig asocial herhjemme og en eksport af den trafik må formodes at lide tort, når forestillingen om et vestligt voldsmonopol igen skal presses ind i en udenlandsk samenhæng. Desuden er satsningen på erhvervs-interesserne i modtagerlandene direkte skrevet af efter den forrrige minister.
Der er med andre ord ikke præsteret en eneste ny tanke i sammenhængen. Så velbekomme Pind…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Lige en ting til. At man forlader Mellem- og Sydamerika fremstår ike med nogen fornuftig begrundelse. Udover at overlade feltet til kammeraterne i US som baghave i samme udstrækning som de Warshawa
Rettelse og tilføjelse: Warszawa-pagt lande, som USSR mente, at man skulle pille snitterne fra. Hvilket underbygger den ideologiske tendens. Hvorfor i alverden skulle de Latin-amerikanske lande ikke have hjælp behov som førhen. Der er med andre ord lagt op til kritik fra dag ét af Pind’s bistans-regime. Og med gode grunde…
Med venlig hilsen
Søren Pind er en benhård ideolog, og verden skal med djævlens vold og magt presses til at passe ind i det polerede glansbillede af en drømmeverden som er målsætningen.
Udviklingsområdet har om noget trængt til nytænkning i meget lang tid: Resultaterne af vores satsning på fattigdomsbekæmpelse har været magre i sammenligning med hvad almindelig kapitalisme har udrettet i lande som Kina, Korea og Indien
Det ligger lige for, at vi i stedet bør støtte erhverslivet og det private initiativ i modtagerlandene, så de selv bliver i stand til at løse deres problemer gennem simpel økonomisk vækst. Potentialet er ernormt i mange afrikanske lande, hvis infrastruktur og erhversliv bliver gearet til at udnytte mulighederne.
Ideen om en yderligere implementering af FDI er ganske udmærket, men spørgsmålet er bare, om den forventede økonomiske vækst der vil følge med, vil berøre de aller fattigste? Som udgangspunkt er der ikke noget der tyder på, at det virker, men omvendt at udefrakommende virksomheder overtager potentiel landbrugsjord fra de fattige til at op- og udbygge fabrikker, de selv kan få en enorm fortjeneste på qua landenes dårlige styring med skatter og afgifter. Hvis noget af fortjenesten på de naturrigdomme Afrika besidder blev kanaliseret ud til befolkningerne i stedet for at havne i lommerne på korrupte regimer og vestlige forretningsmænd, ville vi komme langt.
@Laura
Hvis de afrikanske lande gennemløb en udvikling som de østasiatiske har gjort, ville afrikanerne være kommet langt.
De østasiatiske lande har ikke satset på at kanalisere fortjenesten på naturrigdommene ud til de aller fattigste. De har i stedet fokuseret på at reinvestere pengene, så de kunne tjene endnu flere penge, og nu - nogle dekader senere - ser vi resultatet: En stor og relativt velhavende middelklasse, der er på vej til at løfte hele landet op i den økonomiske superlige.
@Claus
Men det er jo også fordi lande som Kina og i norgen grad Indien tager lige så godt for sig af retterne i Afrika som Vesten har gjort i årevis…
Men ellers har du en pointe.
Vi kan ikke udrydde fattigdommen i udviklingslandene. Det kan de kun selv, hvis de vil. Og deres regeringer er ansvarlige.
Udviklingsbistanden har siden 70erne gjort udviklingslandene ufri og dependent Med andre ord, den har erstattet kolonialismen. I stedet skulle vi vise, at vi tiltror dem evnerne til selv at udvikle deres samfund. Det uanset at det ikke bliver efter vores model. De kan godt selv, bare vi giver dem lov - og naturligvis har selvstyre som alt andet sin pris. Udviklingsorganisationerne skulle stikke piben ind. Der er en grund til, at de ikke er velsete med deres fremturen. Ikke mindst i Afrika. Jeg har selv set det. Det fine billede, der ofte males af deres indsats herhjemme er noget forvansket. De er interesseorganisationer, og tjener ikke overraskende deres egne interesser.
Når man egynner å snakke om “frihetsministerium”, vet vi hva klokken r slagen..
Da er vi ankommet til det totalitære tyranniet hos Orwell, med “Sannhetsministeren”,
“Kjærlighetsministeren” osv. osv.
Der har vi i realiteten længe vært. At dette uttrykker seg i vår tids foretrukne skandiobyråkratiske tungemål: det lunkne, kvasiakademiske journalistpisset, et ikke-språk med alle nytalens triste “kvaliteter”, kan ikke overraske noen med bare minimale historiske kunnskaper.
Vi lever i den tid, der f.eks. den lammende tørken i Venezuela som nå fører til brutal strømrasjonering, den lammende tørken i Sentralasia, som nå fører til at Peking dekkes med et tynt lag flyvesand, mens kvegbønder bukker under, den lammende tørken i Australia som på tiende året fører til minimale høstutbytter og vannkrise i storbyene i likhet med i f.eks. Barcelona, Bergen og gjennem hele alfabetet osv. osv, altsammen er bortsensurerte ikke-temaer i de “frie” mediene. For vår tids totalitarisme er frivillig, pekuniær besatthet og galskap, ondskap og dumskap.
Nedprioritering af undervisning og sundhed. Nedtoning af krav til rettigheder, menneskerettigheder og non-korruption. Støtte til lokale regeringsansatte og feudalherres industriforetagender. Militær omklamring af NGO’erne i Afghanistan.
Skulle det være frihed?
Jeg må tilslutte mig Karsten Johansen ovenfor - Orwellsk newspeach.
Man må jo formode at selv en Søren Pind kan magte at gennemføre den udstukne politik …det er stort set det samme koncept VKO har arbejdet efter i Danmark i de sidste 9 år.