Opslag til denne artikel

Emneord:besparelser, kommuner, velfærd
Personer:Claus Hjort Frederiksen
Organisationer:Kommunernes Landsforening

»Det her er vores svar på påstanden om, at nulvækst automatisk fører til besparelser. Vi taler om penge, som kommunerne selv frigør og selv beholder, så de kan udbygge velfærden,« lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i går lancerede et sparekatalog, som indeholder ti bud på, hvordan kommunerne kan spare - frigøre - penge, som til gengæld kan bruges til at udvikle velfærden. På den måde kan der sagtens være nulvækst, uden at det betyder forringelser, forklarede ministeren.

For det første kan der hentes 6,1 milliarder i effektiviseringer på børne-, skole- og ældreområdet uden, at det ifølge ministeren vil gå ud over velfærdsniveauet. En tanke, som både KL og flere eksperter allerede har afvist.

Derudover peger regeringen på at, digitalisering, koordinering af indkøb og administrative effektiviseringer kan spare kommunerne for 4,1 milliarder. Alene digitaliseringen tegner sig for 1,1 milliard af de potentielt frigjorte midler i finansministerens forslag.

Men kaster man et blik på de områder, der allerede har været igennem digitalisering, tegner der sig ikke just et billede af, at det har været en øvelse, der frigav midler, fra den ene dag til den anden.

Tinglysningens skygge

I Kommunernes Landsforening er cheføkonom, Jan Olsen, enig i, at der kan hentes digitale gevinster på sigt, men ikke en hel milliard:

»Vi mener ikke, potentialet er på det niveau, som regeringen anslår,« siger han og påpeger, at kommunerne også i forvejen er godt i gang med at digitalisere forvaltningen. Han kan heller ikke få øje på mange forslag i spareplanen, som kommunerne ikke allerede er opmærksomme på:

»Jeg er ikke afvisende over for, at der kan være nogle gode idéer, men der er ikke meget nyt i det,« siger han og henviser til, at mange kommuner allerede efter strukturreformen indregnede flerårige planer for, hvordan penge kunne spares på fælles administration og indkøb samt de digitale gevinster.

Men der har under afbureaukratiseringsbølgen været meget fokus på de penge, der kan hentes på digitale effektiviseringer af alt fra tinglysning, SKAT til SU, politi, skoler og hospitaler. Tidligere overvismand og økonomiprofessor, Torben M. Andersen påpeger dog, at den slags besparelser er behæftet med usikkerheder, og at man for øvrigt ikke ved særlig meget om, hvor mange penge de har bidraget med:

»De er ekstremt usikre, og derfor er løber man en risiko, hvis man baserer sig på dem. Der er naturligvis vigtigt for den offentlige sektor hele tiden at diskutere effektiviseringer, men man kan omvendt sige, at de penge, der eventuelt kan hentes, bør man først bruge, når man har høstet dem.«

Derfor kan det være farligt at indlægge besparelse i næste års budgetter, som tager udgangspunkt i hypotetiske effektiviseringer.

Torben M. Andersen tilføjer, at »man kan bare se på den seneste sag omkring digitalisering af tinglysning,« der endte i milliardtab.

Laveste fællesnævner

Regeringen opfordrer også kommunerne til at gøre som de kommuner, der bruger færrest penge.

Men næstformand i Skolelederne, Claus Hjortdal, påpeger, at politikerne har misforstået noget, hvis de tror, at der uden videre kan spares 1,3 milliarder på skolerne, uden at det kan mærkes.

Desuden minder det om de forslag, der kom på bordet, da regeringen sidste år kom med deres store afbureaukratiseringsplan;

»Mange af forslagene var allerede gennemført og kunne ikke bruges til meget, og det er lidt det samme nu.«

Ifølge Jan Olsen bør det heller aldrig være udgangspunktet, at alle kommuner skal have det lavest mulige serviceniveau, og der er stor forskel både på de lokale forhold og de politiske prioriteringer:

»Diversiteten er meget stor, men det er jo idéen med kommunestyret. Derfor skal man ikke sammenligne med laveste fællesnævner,« påpeger han, men ser frem til, at kommunerne og regeringen de næste måneder finder en endelig løsning på de økonomiske udfordringer.

Denne artikel er anbefalet af: