»Det her er vores svar på påstanden om, at nulvækst automatisk fører til besparelser. Vi taler om penge, som kommunerne selv frigør og selv beholder, så de kan udbygge velfærden,« lød det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i går lancerede et sparekatalog, som indeholder ti bud på, hvordan kommunerne kan spare - frigøre - penge, som til gengæld kan bruges til at udvikle velfærden. På den måde kan der sagtens være nulvækst, uden at det betyder forringelser, forklarede ministeren.
For det første kan der hentes 6,1 milliarder i effektiviseringer på børne-, skole- og ældreområdet uden, at det ifølge ministeren vil gå ud over velfærdsniveauet. En tanke, som både KL og flere eksperter allerede har afvist.
Derudover peger regeringen på at, digitalisering, koordinering af indkøb og administrative effektiviseringer kan spare kommunerne for 4,1 milliarder. Alene digitaliseringen tegner sig for 1,1 milliard af de potentielt frigjorte midler i finansministerens forslag.
Men kaster man et blik på de områder, der allerede har været igennem digitalisering, tegner der sig ikke just et billede af, at det har været en øvelse, der frigav midler, fra den ene dag til den anden.
Tinglysningens skygge
I Kommunernes Landsforening er cheføkonom, Jan Olsen, enig i, at der kan hentes digitale gevinster på sigt, men ikke en hel milliard:
»Vi mener ikke, potentialet er på det niveau, som regeringen anslår,« siger han og påpeger, at kommunerne også i forvejen er godt i gang med at digitalisere forvaltningen. Han kan heller ikke få øje på mange forslag i spareplanen, som kommunerne ikke allerede er opmærksomme på:
»Jeg er ikke afvisende over for, at der kan være nogle gode idéer, men der er ikke meget nyt i det,« siger han og henviser til, at mange kommuner allerede efter strukturreformen indregnede flerårige planer for, hvordan penge kunne spares på fælles administration og indkøb samt de digitale gevinster.
Men der har under afbureaukratiseringsbølgen været meget fokus på de penge, der kan hentes på digitale effektiviseringer af alt fra tinglysning, SKAT til SU, politi, skoler og hospitaler. Tidligere overvismand og økonomiprofessor, Torben M. Andersen påpeger dog, at den slags besparelser er behæftet med usikkerheder, og at man for øvrigt ikke ved særlig meget om, hvor mange penge de har bidraget med:
»De er ekstremt usikre, og derfor er løber man en risiko, hvis man baserer sig på dem. Der er naturligvis vigtigt for den offentlige sektor hele tiden at diskutere effektiviseringer, men man kan omvendt sige, at de penge, der eventuelt kan hentes, bør man først bruge, når man har høstet dem.«
Derfor kan det være farligt at indlægge besparelse i næste års budgetter, som tager udgangspunkt i hypotetiske effektiviseringer.
Torben M. Andersen tilføjer, at »man kan bare se på den seneste sag omkring digitalisering af tinglysning,« der endte i milliardtab.
Laveste fællesnævner
Regeringen opfordrer også kommunerne til at gøre som de kommuner, der bruger færrest penge.
Men næstformand i Skolelederne, Claus Hjortdal, påpeger, at politikerne har misforstået noget, hvis de tror, at der uden videre kan spares 1,3 milliarder på skolerne, uden at det kan mærkes.
Desuden minder det om de forslag, der kom på bordet, da regeringen sidste år kom med deres store afbureaukratiseringsplan;
»Mange af forslagene var allerede gennemført og kunne ikke bruges til meget, og det er lidt det samme nu.«
Ifølge Jan Olsen bør det heller aldrig være udgangspunktet, at alle kommuner skal have det lavest mulige serviceniveau, og der er stor forskel både på de lokale forhold og de politiske prioriteringer:
»Diversiteten er meget stor, men det er jo idéen med kommunestyret. Derfor skal man ikke sammenligne med laveste fællesnævner,« påpeger han, men ser frem til, at kommunerne og regeringen de næste måneder finder en endelig løsning på de økonomiske udfordringer.
Kommentarer
Det er ren valkamp, jeg tror stadig på et valg inden næste finanslov.
Jeg fatter det ikke ..
Har regeringens egen kommunal reform der blev indført i 2007 og hvor Danmark gik fra 271 til kun 98 kommuner netop ikke haft til hensigt at frigive en masse ressourcer og penge på bagrund af rationaliseringer m.m.
Nu forslår regeringen 4 år efter, i sin dement tåger, at det er muligt at hente milliarder og atter milliarder af kroner på den selvsamme konto.
Regeringens forslag virker meget krampagtigt og samtidig går højtstående regeringsmedlemmer som fx Lene Espersen ud i medierne og beskylde S og SF forslag for uansvarlige. Hvis det havde været et bidrag til et satirisk underholdnings program så havde endda været sjovt.
utroligt, at manden ikke kan se hvor galt det står til med hans regnestykke, det er ikke betryggende eller at have sådanne folk i regering, hvis folketinget var ligesom et privatfirma var hele bundtet(VKO) længe blevet fyret.
Manden ved da udmærket, at hans regnestykke ikke duer.
Men kan han som regeringsmedlem indrømme det? Forstå ham dog!
Claus Hjorth ved nemlig udmærket, at han fører befolkningen bag lyset med sit “smukke” regnestykke! Han skjuler ikke bare løgnene om mulige besparelser i kommunerne. Han går et skridt videre! Han/Finasministeriet har på forespørgsel fra Odense Kommune sendt dem “regnestykket”, hvor tallene på besvarelserne er DÆKKET MED SORT TUSCH.
- Med sådan en frækhed kan det vel ikke siges tydeligere, at han er blevet SÅ magtfuldkommen, at han ikke engang gider dække over hans fupnumre overfor befolkningen.
- Øh … eller er det ikke lige netop hvad han har forsøgt overfor Odense Kommune? ;o)
Claus Hjort burde være landsbrugs- og krigsminister. Så ville vi få gang i håndkultivatorerne og de hjemmelavede flitsbuer igen.
Den mand er lider af magtsyg gallimatias.
Regnestykket Hjort, er ikke til at regne med.
Hvis overskriften havde lydt som foreslået, så havde en efterfølgende tekst været unødvendig. Det ville have sparet både journalisten og læseren for unødig tidsspilde.