Det er lidt ligesom et spil. »Hvis vi siger, at jeg havde overtaget jorden,« forklarer Alex fra 5.A og fortæller, hvordan han så skulle udregne jordens vægt og omfang. Han hiver et stjernekort frem på den digitale tavle og zoomer ind og forklarer ivrigt for de 8-10 voksne, der sidder i skolebiblioteket på Absalon Skole i Roskilde. Det er regeringens rejsehold, der er på besøg. For to år siden blev alle skolens tavler nemlig skiftet ud med digitale tavler - såkaldte smart boards. Små grønne tavler hænger stadig som levn fra fortiden rundt omkring på skolen. Det har betydet udvikling af nye måder at undervise i fagene på, og derfor er Absalon Skole en af de 15-20 skoler, der skal give rejseholdet input til det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har sat i gang.
Rejseholdets udsendte efterforskere spørger de fire elever fra 5. klasse om, hvordan de har oplevet undervisningen, efter skolen har fået elektroniske tavler.
»Det er meget anderledes. Hvis man har svært ved matematik, så kan tavlen hjælpe én, så mange flere kan være med,« siger Alex og går op til tavlen og hiver en kæmpe passer og lineal frem på tavlen for at vise gæsterne, hvordan det fungerer. »De fleste synes det er sjovere på computeren end at sidde med en bog og bare regne og regne,« forklarer Alex.
Sara mener, der er mange flere muligheder for at lave noget, der sjovt med de nye tavler.
»Men læser I så stadig bøger?« spørger en af rejseholdets kvindelige repræsentanter.
»Ja, alt for mange,« svarer Rasmus. Han synes det største problem ved tavlerne er, at lærerne ikke kan finde ud af dem. Men det er blevet bedre, er de fire elever enige om.
‘Vi er også problemet’
Dobbelt så mange drenge som piger må gå første skoleår om i folkeskolen, og dobbelt så mange drenge som piger får specialundervisning. På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser fortsætter historien. Og det er ét af de problemer, som den interaktive undervisning måske kan være med til løse, mener skolens it-projektleder Carsten Wolfgang.
Når drengene starter i skole er de engagerede og dygtige, men allerede i de mellemste klasser mister de interessen, og i de ældste klasser er de blevet skoletrætte, forklarer Carsten Wolfgang: »Og vi er altså en del af problemet. Det må vi tage på os. Teknologi kan ikke løse alle problemer - heller ikke for drengene. Men den kan skabe inklusion og dermed en bedre skole for alle elever.«
Skoleleder Søren Mortensen satser især på, at de digitale medier vil have en effekt på antallet af børn, der har brugt specialeundervisning: »De digitale medier er helt suverænt det medie, der gør os bedst i stand til at ramme eleverne på deres forskellige niveauer.«
Derfor har Absalon Skolen et tæt samarbejde med University College Sjælland om at udvikle undervisningen, så den egner sig til de digitale medier, samt Roskilde Universitet, der forsker i, hvordan de digitale medier påvirker henholdsvis drenge og piger i skolen.
»Vi har en antagelse om, at de digitale medier har et tempo i sig, der appellerer til drengene. Det er mere resultatorienteret og mindre procesorienteret, og det håber vi kan være med til at gøre folkeskolen mere inkluderende. Hvis den nye undervisningsform kan føre til at færre elever får, så er det et stort skridt,« siger Søren Mortensen.
System i opbrud
Alle dansk og matematiklærere er med i it-projektet, og det har krævet hjælp fra forskere på University College Sjælland, der i samarbejde med skolen arbejder med, hvordan undervisningen helt konkret skal skues sammen, når læreren har dansk i 5.A.
»Vi har set at lærerne trækker sig meget hurtigt fra undervisningen, og så kører der selvstændigt elevarbejde i uendelige periode. Problemet er, at de svage elever tabes i den proces,« mener Carsten Wolfgang.
Selv de dygtigste lærere opgiver deres pædagiske tricks, fordi det er svært at sætte det sammen med it. Derfor er der brug for mere viden om, hvordan undervisningen kan opbygges.
»Fagene forandrer sig, når undervisningen bliver digital, og mange af lærerne er blevet ved tænke IT som noget særligt, der ligger ud over undervisningen, men det skulle gerne blive en naturlig del af faget,« mener Carsten Wolfgang.
Per Skovsgaard er en af de lærere, der er med i forskningsprojektet. Som matematik og natur og teknik lærer er han ikke teknologiforskrækket, men det kræver, at den enkelte lærer er parat til selv at finde ud af muligheder og begrænsninger i den interaktive undervisning.
»Det er en tidsrøver, og derfor har der også været frustration blandt lærerne. Men det er også et temperamentsspørgsmål, fordi man bliver nødt til at kunne slippe kontrollen over undervisningen ind imellem, fordi ungerne simpelthen er hurtigere, end vi er til at forstå den nye teknologi,« siger Per Skovsgaard. Han synes, det er spændende at blive udfordret på sin lærerrolle.
»Det giver en anden dynamik i undervisningen, at det ikke kun er envejskommunikation fra lærer til elev. Det gamle system er ved at blive brudt,« siger Per Skovsgaard.
De endelige forskningsresultater fra Absalons Skole ligger til sommer.
Kommentarer