Hvorfor er jeg ikke chefredaktør, studievært eller topchef?
Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv 4. marts, hvor Johanne Mygind i Information gør status over sine ti år som feminist. I år 2000 bidrog jeg til den nyfeministiske debatbog Nu er det nok, så er det sagt, og ifølge Mygind er de unge kvinder bag bogen i dag tekstforfattere, fuldmægtige og ligestillingskonsulenter. Til sammenligning er de unge mænd, der samme år stod bag bogen Hvordan mand?, i dag chefredaktører, studieværter og ledere.
Siden 2000 har jeg arbejdet på fuldtid i to år, været på barsel i tre, på nedsat tid i fire, og lige nu freelancer jeg som tekstforfatter, mens jeg tager en diplomuddannelse. Jeg er ikke gået efter høj løn, magt og prestige. Så får man det heller ikke.
Det er den enkle forklaring.
Men her hører forklaringen ikke op, for min isolerede historie skriver sig ind i en generel fortælling, hvor mænd gør karriere, og kvinder har et job - og hovedansvaret for kødgryden. Og ser vi bort fra glaslofter, Rip Rap Rup-effekt og andre usynlige kønnede barrierer, så er der en åbenlys grund til det: De har børn med på slæb.
Kvinder er i gennemsnit 275 dage på barsel. Mænd 24 dage. Måske er det svært for far at bede om barsel på grund af kulturen på hans arbejdsplads. Måske føler mor sig presset til at tage hele barslen af kulturelle forventninger til ‘Den gode mor’. Måske har mor mere lyst end far til at barsle. Måske. Men realiteten er, at vi har et løngab på knap 18 procent mellem mænd og kvinder, så uanset personlige bevæggrunde er det mest logisk, at den lavestlønnede, altså typisk mor, tager størstedelen af barslen. Og det bliver hun straffet for økonomisk; mødre får lavere løn end kvinder uden børn - og altså også lavere løn end fædre. Så har man pludselig en selvforstærkende spiral, hvor det også er mest logisk, at det er mor, der går ned i tid for at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen og dermed kommer længere bag i køen til lønforhøjelser og forfremmelser - og ender med lavere pension og livsindkomst end far.
Uanset den strukturelle økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder står det selvfølgelig kvinder frit for at fravælge børn. At hyre en filipinsk au-pair til at passe kødgryden. At forelske sig i en mindre ambitiøs mand. At søge skilsmisse fra karrieremanden, så hver anden uge er børnefri.
Men skal mænd og kvinder have mere lige muligheder for at gøre karriere, er der altså også en løsning, som ligger mere lige for - nemlig at mor og far deler barslen og arbejdet med børnene.
Lad os nu få en barselslovgivning, som tager højde for, at det kræver en kvinde og en mand at skabe de børn, samfundet har brug for, og som derfor, naturligvis, øremærker halvdelen af barslen til mor og halvdelen til far.
Kommentarer
Hvad er meningen med overskriften “Hellere en far end en filipiner”? Som i øvrigt mangler et “p”.
Er filippiner nu blevet synonym for au pair? Er Københavns nordlige omegn barslet med en ny fordom, eller er det bare en smutter? Det er altså kun et mindretal af filippinere i Danmark, der arbejder som au pair piger.
”Hellere en filippiner end en feminist?”
Hellere end chauvinist end en feminist :-)
Forfatteren skriver:
en løsning, som ligger mere lige for - nemlig at mor og far deler barslen og arbejdet med børnene
Det lyder da fornuftigt.
Jamen, hvorfor valgte forfatteren og hendes mand så ikke den løsning? Når den nu ligger lige for?
Så gør det dog!
Handling frem for snak og skriverier!
“Siden 2000 har jeg arbejdet på fuldtid i to år, været på barsel i tre, på nedsat tid i fire, og lige nu freelancer jeg som tekstforfatter, mens jeg tager en diplomuddannelse. Jeg er ikke gået efter høj løn, magt og prestige. Så får man det heller ikke.”
Nej det gør man ikke.
Ville du gerne have haft det Line ???
Det ville godt nok ikke være helt retfærdigt overfor dem som dem som havde knoklet for sin position i de 10 år der er gået.
Her i livet vælger man selv om man vil gøre karriere eller om man ikke vil.
Alle valg har sin pris, men man kan altså ikke både spise kagen og have den tilbage bagefter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Når der her tales om øremærket barsel, så menes der i virkelighed tvang.
Slut med valg.
Vi har ikke brug for at nogle “social-tilfælde” får en hulens masse børn, som de ikke kan tage vare på.
Vi har derimod brug for at normale, helt almindelige velfungerende par (eller enlige kvinder) får et incitament til at få et barn eller et barn mere, end de egentlig oprindelig syntes de havde ressourcer til.
Så hvis vi vil modvirke, at den danske befolkning stadig bliver ældre og ældre, så må vi give en kompensation, der gør det omkostningsfrit (også karrieremæssigt) at få et ekstra barn.
hvis vi vil modvirke, at den danske befolkning stadig bliver ældre og ældre
Kan man få piller imod alderdom? Eller har Robert en anden form for mirakelkur?
Robert, der skriver mange pudsige ting, er meget glad for børn:
Vi har derimod brug for at normale, helt almindelige velfungerende par (eller enlige kvinder) får et incitament til at få et barn eller et barn mere
Jeg ved ikke, hvorfor Robert har brug for alle disse børn; det forklarer han jo ikke nærmere. Sælger han mon børnetøj eller barnevogne? Eller uddanner han børnehavepædagoger.
Hvem er det “vi”, han fjæler sig bag? Er det BUPL? Eller foreningen af danske barnevognsfabrikanter, der er bekymrede for deres omsætning?
Incitamentet? Kunne Robert ikke tilbyde rabat på en barnevogn? Det må da kunne sætte gang i både lidenskab og omsætning.
Kære Hans Jørgen Lassen.
OK - selvfølgelig er det rart at vi alle bliver ældre, men jeg tænkte på gennemsnitsalderen for befolkningen.
Der fødes for få til at vi kan vedligeholde Danmark på et acceptabelt velstandniveau fremover, så hvis de få arbejdsdygtige ikke hver især skal “bære” alt for mange gamle på ryggen i de næste mange årtier, så skal der lidt flere yngre mennesker til.
Og så må vi derfor gøre det mere interessant for kvinderne/familierne at få nogle ekstra børn.
Ligestilling eller ej - så er vi afhængige af, at kvinderne finder det ulejligheden værd at få børn.
Robert,
jeg må tage skarpt afstand fra din tankegang.
Børn skal ikke sættes i verden for at
vedligeholde Danmark på et acceptabelt velstandsniveau
Jeg fatter ikke, at nogen kan tænke sådan. Det er jo dybt umoralsk og primitivt.
Og kvinder er ikke fødemaskiner, der skal producere arbejdskraft.
Robert, du har sgu rystet mig - og der skal ellers meget til.
For god ordens skyld så kunne vi lige tage en historisk henvisning med (hvor arbejdskraft konkret skulle være i form af soldater) - men den afstår jeg i soberhedens interesse fra.
Til Robert Kroll.
So behover du ikke at vare nervos for et fald i befolknings tilvaksten, da vi er pt er for mange mennesker i verden.
Samt koster det samfundet kassen nor voksende mennesker for born, efter de har foet betalt en lang uddannelse af staten.
Men det er klynk igen og igen skal hore kvinderne tale om lon forskelle i det danske samfund po 18 %, nor man i Danmark for den samme lon, inde for en lang rakke af fagomroder om man lare, lage, sygeplejeske, socialrodgiver, socialpadagog og tale om denne foreskel viser kun hvordan elite kvinder nedbruder den solidaritet, som det danske samfund bygger po.
Samt vil det vare smukt om danske kvinder til tider kunne varesatte alle de goder de har i Danmark.
At der kvinder der har det hordt er der tvivl om men der ogso mand, der har deres problemer at slos med i livet, og for man et barn med en mand, so er man vel sammen om dele sine problemer.
Samt tank po de forhold enelige kvinder med born har i Danmark og hvor meget hjal;p og omsorg de tilbydes, og de omkostning frit kan svine deres ex partner til som de foet barnet med.
Samt mo man vel forvente at nor kvinder valger at fo et barn, so gor de det for de elske deres barn og bare udstille barnet som det er at bare en byrde.
Men nor nu Philippinske kvinder skal drages ind i denne debat, so tror jeg det vil vare meget sundt at danske kvinder kom her over og levede som en kvinde her i landet med born. So for ligestilling vil det ogso vare at fremme at kvinderne i Danmark larte at se ud over ens egne problemer til tider, for hore po den jammerdal kvaler livet og karligheden til denne.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila