Læserbreve

EU’s blinde øje

Helene Caprani, formand for Dansk-Cubansk Forening

EU-parlamentet har nyligt vedtaget en resolution, der kritiserer ‘menneskerettighedssituationen’ i Cuba. Anledningen er den indsatte Orlando Zapata Tamayos død den 23. februar efter tre måneders sultestrejke. Tamayo døde på Cubas ‘rigshospital’ i Havanna, hvor han nægtede at modtage lægehjælp få timer efter at have fået besøg af sin mor.

EU-parlamentet har før udsendt lignende resolutioner om Cuba, samt Venezuela, Iran og Kina - lande, som man er politisk uenig med. Det har ikke udsendt en resolution om de 122 selvmord i franske fængsler sidste år, og selv tvangsfodringen og torturen på USA’s base i Guantánamo har blot afstedkommet en høflig henstilling til, at fængslet bør lukkes.

De cubanere, der benævnes som ‘politiske fanger’, er dømt for almindelige forbrydelser. I Tamayos tilfælde blandt andet mishandling og drabsforsøg. Men ethvert tab af menneskeliv er en tragedie, og det gælder også Tamayo. Det er muligvis ukendt for EU-parlamentarikerne, at de højreekstreme eksilcubanske grupper i Miami direkte opfordrer cubanske indsatte til at kræve privilegier og at sultestrejke for at opnå dem. Tamayo strejkede netop for at få telefon, komfur og fjernsyn i sin celle. Hans familie fortjener i denne stund al støtte, og de eksilcubanske mordere den skarpeste fordømmelse.

Veluddannet arbejdskraft?

Pelle Dam, fmd. SF Ungdom, og Peter Hummelgaard, Forbundsfmd. DSU

Regeringen truer i sit arbejdsgrundlag med forringelser af SU’en. K har efterfølgende foreslået, at folk, der er for længe om at komme i gang med en uddannelse, skal skæres i SU’en.

For en regering, der påstår at være startet på en frisk med nye ministre, er forslaget ikke videre kreativt - det er blevet fremført af borgerlige politikere mange gange før. Men ikke desto mindre vil det være katastrofalt for Danmarks fremtid, hvis det gennemføres.

De borgerlige overser nemlig, at SU-forringelser går direkte imod deres egen (fornuftige) målsætning om, at flere skal have en uddannelse. Hvis vi skal have flere med på uddannelsesvognen kan vi jo ikke nøjes med at få de hurtige med og afskære dem, der skal bruge lidt længere tid på at blive klar til at starte studie.

Når ungdommen protesterer imod forringelser af SU’en, bliver vi somme tider skudt i skoene, at vi er egoister. Men faktisk er det en ansvarlig ungdom, der protesterer mod forringelser.

For Danmark får i fremtiden brug for masser af veluddannet arbejdskraft, hvis vi skal kunne følge med i det globaliserede konkurrencesamfund. Forringer man SU’en gør man det sværere for unge at få sig en ordentlig uddannelse. Og man behøver vist ikke have gået mange år på universitetet for at regne ud, at det sagt på godt gammeldags dansk ikke er skide smart.

Den næste?

Ole Kløcker, Frederiksberg

Der er ikke tale om retfærdighed, men nu skal Patrick McManus ind og spjælde. Sidst var det Frank Grevil, der måtte betale. Hvem bliver den næste?

Plum-fonden kan overleve

Christian Harlang, advokat, Kbh

Den 11. marts offentliggjorde H+H A/S sin årsrapport for 2009 med en egenkapital på kr. 960 mio., hvoraf cirka 450 mio. kr. er indbetalt i forbindelse med kapitaludvidelsen i december måned 2009. Uden denne udvidelse ville egenkapitalen altså have været godt 500 mio. kr. Danske Bank var bannerfører for kapitaludvidelsen, der har gjort banken og et par andre store institutionelle investorer til de dominerende aktionærer. Dette har kostet Plum-fonden næsten alt: Kapitalandelen er nedsat fra ca. 12 procent til omkring to procent, og undervejs (i december 2009) har fonden solgt såkaldte tegningsretter til en værdi af kun en tredjedel af gennemsnitskursen. Summa summarum er, at fondens formue i dag let kunne have været 60 mio. kr., men i stedet er omkring eller under nul kr.

Men havde Plum-fonden ikke minoritetsrettigheder som kunne beskytte mod dette overgreb? Svaret er jo, men fondens bestyrelse med Drude Dahlerup, Trine Pertou Mach og Birgitte Rahbek i spidsen valgte i den forgangne vinter at gå i en fælde ved at underskrive en uigenkaldelig og betingelsesløs fuldmagt til Danske Bank, som derved fik adgang til at varetage egne interesser. Ouverturen til dette var Berlingske Tidendes kampagnestorm mod fonden, der fik disse personer til at gå i panik, og dernæst ved dokumentlækage at samarbejde med avisen i Pilestræde, hvorefter jeg skulle ryddes af vejen ved selskabets generalforsamling 27. november. (At Advokatrådet 15. december pure frifandt mig for kritik, har ikke ændret billedet.)

Imidlertid kan fondens tab som følge af denne misrøgt gøres op til i hvert fald de nævnte ca. 60 mio.kr. hos de ansvarlige og deres forsikringsselskaber. Ved myndighedernes hjælp burde dette være muligt, således at Plum-fonden kan overleve og fortsætte sin støtte til de godkendte, almennyttige formål.

Schønning er galt på den!

Jeppe Winther, kasserer i UngPirat Kbh. og medlem af Piratpartiet

På internettet har vi alle sammen muligheden for at være kreative. I stedet for at tage udgangspunkt i mangel og knaphed omfavner vi internettets evne til at skabe overflod. Vi handler og udveksler frit informationer, med hvem vi måtte ønske, og på den måde har vi i fællesskab skabt fantastiske kunstneriske værker, revolutioneret vidensdelingen og oplyst hinanden til et plan, hvor vi ikke længere vil acceptere Peter Schønnings middelalderlige verdenssyn (kronik i Inf. 17. marts om pirateri).

Internettet har givet nye muligheder. Når Schønning forsøger at begrænse disse - når han forsøger at kriminalisere ikke blot en hel generation, men selve den menneskelige kreativitet - så fjerner han samtidig forudsætningen for en intelligent udvikling af vores samfund.

Schønning påstår, at der ikke kan konkurreres med gratis, selv om han ved, det er forkert. Der tjenes kassen på gratis! Kig på Trent Reznor eller Radiohead. Hah, kig på Monty Python! De bruger teknologien til at stille deres værker til rådighed for et større publikum og tjener så penge på det, der ikke er uendelige mængder af.

Schønnings kamp er forfejlet, og han skal ikke have lov til at ødelægge vores samfund mere end han har. Internettet bryder monopolet på distribution, så nu har vi et valg: Enten dør forældede forretningsmodeller, eller også dør internettet.

Landbrugspris

Hans Børsting, København Ø

Jeg mindes i 1972, at da Danmark skulle ind i EF, brugte politikerne hovedsagelig argumentet, at landbruget ikke ville kunne klare sig, hvis vi ikke gik ind samtidig med England, da New Zealands varer fulgte med. Og det var sikkert rigtigt.

I løbet af to år steg priserne på landbrugsjord så til det dobbelte, og det >blev >sværere for nystartede bønder at klare konkurrencen. Og sådan er det gået gang på gang. Når landbruget har haft problemer, og der er blevet lavet hjælpeforanstaltninger, så er det altid blevet efterfulgt af kraftige prisstigninger på jorden, så det er vanskeligt for unge landmænd at starte.

Nu har mange landmænd i en tid med dårlige driftsresultater lånt mange penge på baggrund af de høje priser. Det har så den konsekvens, at de ikke er i stand til at betale ydelser på lånene og ikke kan låne yderligere, da værdierne ikke bliver ved med at stige. Og så vil man have udlændinge til at opkøbe Danmark.

Ak ja. Når man tisser i bukserne for at holde varmen, så kan det ende med at blive lidt klamt.

Ny stramning

Sacir Camo, Hjørring

Mens arbejdsløsheden galopperer afsted, landets gæld stiger, de fattige bliver fattigere, mens vore soldater dør i Afghanistan, skolerne og vejene fyldte med hhv. svamp og huller, laver vores regering en ny ny ny udlændingeaftale (læs: stramning) med DF. Tja, vi har vel den regering, vi fortjener - spørgsmålet er, hvor længe almindelige danskere vil finde sig i det?

Et valg

Jørgen Mouritzen, Djurs

Joint Strike Fighters. Lemlæstelse. Død. Ligposer. Magtens afstumpethed. Meningsløshed og de evindelige gentagelser, men trods alt hæder og ære til the naugty boys and their wonderful toys.

Eller: Skoler, Børnehaver. Vuggestuer. Børn. Uskyld. Håb. Kundskaber. Mening. Fremtid. Visioner!

For en folketingsmand/kvinde er valget åbenbart ikke så svært!

DF-logik

Hans Kristian Skibby, MF (DF), kommunalordfører

>Rie Ljungmann, tidligere talsmand for det nu nedlagte Kirkeasyl, mener 19. marts, at der skulle være en logisk brist i den netop indgåede aftale på udlændingeområdet, som regeringen og DF er blevet enige om. I aftalen indgår, at den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab. I aftalen indgår også, at herboende udlændinge først kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalg efter fire års ophold mod nu tre. Ljungmann forstår ikke, hvordan det kan hænge sammen. Men det er meget enkelt.

Aftalen er i overvejende grad en stramning, og vi har ønsket at stille større krav til den viden og det samfundsengagement, som udlændinge uden permanent opholdstilladelse har, før de får den store indflydelse og ret, som det er at kunne stemme.