I de kommende årtier vil vi være vidne til en af de største og mest afgørende ændringer i indkomst og forbrugsmulighederne for verdens befolkning, som nogensinde har fundet sted. Det konkluderer den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i en ny analyse, som Ugebrevet A4 har fået indsigt i.
Ifølge OECD’s udregninger vil tusinder og atter tusinder hver eneste dag i de næste 20 år tage springet fra de fattiges rækker og ind i den konstant voksende middelklasse, der vil eksplodere i antal og vokse fra de nuværende 1.845 millioner til 4.884 millioner personer i 2030.
Til Ugebrevet A4 siger tidligere cheføkonom i Verdensbanken Homi Kharas, der har stået bag OECD’s udregninger, at den globale middelklasses opblomstring er en af de vigtigste begivenheder for verdensøkonomien i de kommende årtier:
»Middelklassen i Europa og USA er tynget af gæld og vil i fremtiden ikke være den vækstmotor, som den har været i de seneste 50 år. Men heldigvis er der tegn på, at en ny og købestærk middelklasse er på vej frem i mange udviklingslande. Det er herfra, at fremtidens vækst vil komme,« siger han. Baggrunden for Homi Kharas’ optimistiske udmelding er et omfattende talmateriale og dusinvis af sindrige udregninger, der tilsammen tegner et komplekst og nuanceret billede af, hvordan den globale middelklasse må forventes at udvikle sig i perioden frem til 2030 Helt afgørende er det selvfølgelig, hvordan man definerer middelklassen.
Ligesom der er forskellige holdninger til, hvad fattigdom er, så er middelklassen et omdiskuteret begreb. OECD er imidlertid klar i sin definition: Middelklassen er alle husstande, der, korrigeret for købekraft, har mellem 10 og 100 amerikanske dollars i daglig indkomst pr. næse. Det svarer til en månedlig indkomst på cirka 1.650 til 16.500 danske kroner pr. person i husstanden - her er der dog ikke taget højde for forskelle i købekraften.
Ligusterhækken trives
Så hvordan vil middelklassen udvikle sig? Størst vækst vil der ifølge OECD være i Asien, hvor middelklassen forventes at vokse fra godt og vel 500 millioner til 3,2 milliarder personer i 2030.
Udviklingen vil dog også gå stærkt i Nordafrika og Mellemøsten, der kan se frem til en fordobling af middelklassen i løbet af de næste 30 år. Til gengæld vil middelklassen i Europa og Nordamerika forblive stort set uændret - ligesom i dag vil de to regioner ifølge OECD tilsammen være hjem for godt og vel en milliard medlemmer af den globale middelklasse i 2030.
De kommende årtiers udvikling betyder også, at den globale middelklasses tyngdepunkt forskydes. Hvor det er lige over halvdelen af den globale middelklasse, der i dag bor og arbejder under vestlige himmelstrøg, så vil det ifølge OECD i 2030 blot være hver femte. Omvendt vil Asiens andel af den globale middelklasse vokse fra 28 til 66 procent i løbet af de kommende 20 år.
Når det især er i Asien og Mellemøsten, at middelklassen i de kommende 30 år forventes at vokse vildt, så handler det blandt andet om, at det er i de regioner, den økonomiske vækst forventes at være størst. Tynget af en hastigt aldrende befolkning og en lav eller ligefrem negativ befolkningsvækst vil Europa og USA’s økonomiske vækst stå i stampe i de kommende årtier. Samtidig vil udviklingslandene i Asien - særligt i Indien, Kina, Malaysia, Indonesien, Vietnam og Thailand - og i visse andre dele af verden, storme frem.
I takt med den økonomiske vækst vil flere og flere af indbyggerne i udviklingslandene også forlade de fattiges rækker og blive en del af den globale middelklasse, mener Homi Kharas.
»Ser vi ti år frem i tiden, så er jeg sikker på, at vi vil se en ny global middelklasse vokse frem med voldsom hast. Selvfølgelig er der en risiko for, at væksten i udviklingslandene ryger af sporet. Men på langt sigt mener jeg, at der er god grund til at være optimistisk,« siger han.
Et sandt klimakaos
Fremvæksten af en global middelklasse er dog ikke kun godt nyt. Som lederen af Verdensnaturfondens (WWF) klimaprogram, John Nordbo, er inde på, er det svært at se, hvordan klimaet og miljøet skal kunne holde til udviklingen.
»Hvis den nye middelklasse gør som os, så står vi foran et sandt klimakaos. Der vil simpelthen ikke være nogen realistisk chance for at holde temperaturstigningerne under to grader,« siger John Nordbo, som dog tager forbehold for, at han ikke har foretaget et nærmere studie af OECD’s beregninger. John Nordbo skynder sig at tilføje, at det ikke er en anklage mod den nye globale middelklasse. Selv i 2020 forventes gennemsnitsamerikaneren at udslippe dobbelt så meget CO2 som den typiske kineser. Og samtidig arbejder især kineserne med nogle meget ambitiøse mål for nedbringelsen af deres udslip, påpeger John Nordbo.
»Det ændrer bare ikke ved, at du ikke kan indregne vækst og fremgang i den her målestok og så forvente, at vi bare kan fortsætte med at leve, som vi har gjort i de sidste mange år,« siger han.
I det hele taget er der mange områder, hvor den nye middelklasses fremvækst vil sætte sit aftryk på vores dagligdag.
International chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach, der netop er hjemvendt fra en rejse til Kina, hvor han med egne ord var vidne til »et forbrugseventyr uden for beskrivelse« hæfter sig særligt ved, hvordan de globale magtforhold vil blive påvirket.
»Den her udvikling forandrer det politiske landkort fuldstændigt. De gamle, rige og hidtil magtfulde lande har ikke en chance for at følge med,« siger han. Udviklingen er allerede slået igennem i verdenshandelsorganisationen WTO, FN, Verdensbanken og i valutafonden IMF, mener Christian Friis Bach. Det så man blandt andet i forbindelse med klimaforhandlingerne i København i december sidste år, hvor Kina spillede en helt afgørende rolle.
Fremvæksten af en ny, global middelklasse vil også sætte sit aftryk på rå- og fødevarepriserne. Efter et kortvarigt dyk, da finanskrisen var på sit højeste, er priserne på alt fra olie til kød, sukker, mælk og hvede igen på vej til himmels. Hvor FN’s indeks over fødevarepriserne i perioden 2000 til 2005 lå på cirka 100, så har indekset således nu nået 170.
Og mange forventer, at indekset bare vil stige og stige i takt med, at den fremvoksende middelklasse ændrer sit forbrug. Inf.
Kommentarer
Ny global middelklasse vil ændre verden - hvem vil ikke det?
»Middelklassen i Europa og USA er tynget af gæld og vil i fremtiden ikke være den vækstmotor, som den har været i de seneste 50 år. Men heldigvis er der tegn på, at en ny og købestærk middelklasse er på vej frem i mange udviklingslande. Det er herfra, at fremtidens vækst vil komme,« siger tidligere cheføkonom i Verdensbanken Homi Kharas.
Der er åbenbart ikke grænser for vækst mere.
Dette ’heldigvis’ ændrer hele artiklen. Hvis det nu ikke havde været med, var det bare en konstatering, man måtte sluge med et suk, men nu bliver der føjet spot til skade. Man må spørge sig selv, om Homi Kharas er gået i barndom.
Der er god grund til at være optimistisk, siger han.
Den aktuelle debat er forvirrende. Enhver med øjnene bare lidt åbne kan jo se, at vi ikke kan fortsætte på vores storforbrugende levemåde. Fattige lande har selvfølgelig os som fremtidsmål, og når milliarder af mennesker vil op på vores leveniveau, kan det kun gå galt.
Hvordan er det nu, det ligger med fiskebestanden – bliver der flere og flere fisk i havene? Man behøver ikke være forsker og sidde og lægge tal sammen, man kan gå ned i den nærmeste havn og spørge sig for.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ved den danske middelstand forstår jeg det bærend element i det danske samfund.
Den store danske middelklasse, har efter min opfattelse, netop været det bærende i den danske velfærd, så det undrer meg meget, at man nu i liberalisnems navn underminerer den i den nuværende regering.
Det er jo statistisk kommet frem, at middelstanden bliver mindre i Danmark, og at der bliver flere fattige og flere rige.
Ja, truslerne mod det danske velfærdsystem kommer også globalt nu, det mener jeg er logik for perlehøns, og jeg sætter lighedstegn mellem en god og stabil middelstand og et godt velfærdsfundament.
Så mon ikke truslerne mod den danske middelstand er en trussel mod det danske velæfærdssystem.
Den danske middelstand har, i frygt for at miste retten til evig vækst, deponeret sin stemme hos overklassen, som indtil for nylig har kunnet levere varen. Nu er der ved at være tomt på hylderne og middelstanden må igen til at tænke selv. Det gør ondt, men måske er det sundt.
Middelklassen var kun et bærende element, så længe man ikke indså dens ressourceslugende adfærd. En global middelklasse er ikke bæredygtig, den vil æde alt. Derfor skal der en helt ny klasse til: Økoklassen af bevidste borgere. Dvs. en klasse, hvis perspektiv går ud over den selv, fordi den har global bevidsthed. Overklassen og underklassen må bare følge med her – de vil vel også gerne overleve.
Denne kommentar er anbefalet af:
Apropos at gå ned til sin lokale havn for at høre hvordan det står til med fiskene; spørg kloakmestrene hvordan det står til med regnen. De danske kloaker kan ikke klare de mængder vand, der falder fra himlen ad gangen i vor tid. Det er (med al, virkelig al respekt) interessant at møde håndværkere, der på den måde arbejder med effekten af opvarmningen, som mærker den helt tydeligt og ikke bare spørger hvorfor vinteren var så kold hvis verden nu er blevet så varm som vi siger, men virkelig selv er dybt bekymrede. Og der er da stof til en fin artikel i den oplysning skulle jeg mene.
Jeg udfordrer hermed enhver med interesse i verdens fremtid:
Opsøg 5 kloakmestre rundt omkring i landet. Optag en række 5 minutter lange videoklip (da video har den absolut mest direkte virkning, det tydeligste tilknytning til virkeligheden kunne man sige), hvor kloakmestrene fortæller om deres arbejdsbyrde, tekniske detaljer omkring hvorfor kloakerne ikke er bygget til den mængde regn, der falder ad gangen nu om dage, og vigtigt: deres tanker om deres børn. Man kunne også overveje at filme dialoger mellem kloakmestrene og deres børn om emnet. Det må man sådan set selv om, du kan jo gøre hvad du vil med oplægget, men skaf os nogle videoer, der dokumenterer disse menneskers tankevækkende arbejdskår. Som helt klart er økonomisk profitable for dem.
Du behøver ikke det store tekniske udstyr. Ethvert nyere almindeligt lommedigitalkamera kan optage video i højere kvalitet end størstedelen af alle hjemmevideoapparater. Men tænk over de scenarier, du placerer kloakmestrene i.
Tænk over de spørgsmål, du stiller dem. Du vil gerne have dem til at snakke. Du vil også gerne have dem til at komme til sagen. Du vil gerne se deres bekymring. Deres børn i baggrunden.
Læg klippene op på YouTube, de må højst være 5 minutter lange hver. Send links til alle, du kender. Brug dit netværk. Send til aviserne.
Det er klart, at de vil være med på den. Og det er klart, at hvis du har læst så meget af min kommentar, at du er nået hertil, har du også den bevidsthed om hvor alvorligt et problem, vi står over for, at du vil føle dig forpligtet til at gøre det. Så kom i gang. Der er ikke nogen undskyldninger.