Opslag til denne artikel

Personer:Wolfgang Schneiderhan
Steder:Tyskland

BERLIN - Tysklands populære forsvarsminister har måttet indkassere et par uvante ridser i lakken. Det stod klart, da tidligere generalinspektør Wolfgang Schneiderhan i torsdags leverede en række belastende vidneudsagn om Karl Theodor zu Guttenberg (CSU). Ifølge Schneiderhan var forsvarsministeren fuldt ud informeret om et omstridt luftangreb, der i efteråret 2009 kostede adskillige civile afghanere livet i den afghanske provins Kunduz.

Schneiderhans udsagn strider dermed imod forsvarsminister Karl Theodor zu Guttenbergs (CSU) egen udlægning af sagen. Først mente Guttenberg, at angrebet, som på grundlag af tvivlsomme efterretninger blev beordret af den tyske oberst Klein og udført af det amerikanske luftvåben, ikke blot var »militært passende«, men, at det også lige frem var »tvingende nødvendigt.« Siden ændrede han forklaring og fyrede Schneiderhan for at have tilbageholdt væsentlige oplysninger.

Et spørgsmål om ære

Ifølge politisk journalist Tina Hildebrandt, der følger forsvarsministeren for avisen Die Zeit, er det sandsynligt, at Guttenbergs skiftende forklaringer skyldes, at han ikke har været grundig nok til at sætte sig ind i sagen:

»Min formodning er, at han slet ikke har læst den rapport, som han sagde, at han har læst. I stedet stolede han på de råd, han fik fra Schneiderhan. Rådet lød, at man kan udtale offentligt, at der var tale om et ‘militært passende’ angreb«, siger Hildebrandt til Information og vurderer samtidig, at der var tale om et »politisk set dårligt råd og en forkert vurdering.« At der var tale om dårlige råd blev imidlertid klart for enhver, da rapporter fra blandt andet NATO kunne dokumentere væsentligt højere civile tabstal end først antaget. Ifølge en rapport fra koalitionsstyrkerne i Afghanistan, ISAF, mistede cirka 142 mennesker livet under angrebet. Efter offentliggørelsen af de reelle civile dødstal i Kunduz fik både generalinspektør Schneiderhan og statssekretær i forsvarsministeriet Peter Wichert en fyreseddel af forsvarsminister Guttenberg med den begrundelse, at de som ansvarlige for en rapport om sagen havde tilbageholdt værdifulde oplysninger. Samtidig trak Guttenberg sin vurdering af angrebet som militært passende tilbage.

Både Wichert og Schneiderhan har siden fastholdt, at fyringerne var uberettigede og politisk motiverede, og at Guttenberg havde tilstrækkeligt med materiale til at danne sig en korrekt vurdering af situationen, og at hans offentlige vurdering af angrebet som militært passende således ikke kan bortforklares med tilbageholdte oplysninger.

Tina Hildebrandt fra Die Zeit understreger, at Guttenberg selv er ansvarlig for at blotte sig for kritikken:

»Han fejlvurderede betydningen af hændelsen, gik uforberedt ud og kommenterede den og opdagede siden, at han havde begået en fejl med sin udtalelse. Derpå begik han endnu en fejl, nemlig at fyre to folk, hvilket han var i sin ret til som minister. Men han gjorde det med den begrundelse, at de havde holdt informationer skjult for ham,« påpeger Hildebrandt overfor Information. »Dermed gjorde han sagen til et personligt spørgsmål - et spørgsmål om ære.«

Ikke værdig

Og det er ikke kun Schneiderhan og Wichert, der er ude efter Guttenberg. Oppositionspartierne De Grønne og Socialdemokraterne følger undersøgelseskommiteens arbejde med stor opmærksomhed. SPD-politikeren Thomas Opperman siger til Berliner Zeitung:

»Hvis Guttenberg skulle have løjet i forbindelse med en ledelsesbeslutning på centralt niveau, er han ikke længere i værdig som forsvarsminister.«

Som politisk journalist lyder Tina Hildebrandts vurdering dog, at Guttenberg ikke bør frygte for sin politiske karriere. I stedet minder hun om, at undersøgelseskommiteens egentlige formål er at afdække, hvad der gik galt ved hændelsen i Kunduz:

»Hvilke befalingsveje og hvilke regler der må overholdes er et langt mere relevant spørgsmål end om Guttenberg nu alligevel ikke var så flink en fyr, som vi gik og troede«.