Det begyndte med, at jeg blev inviteret i Deadline til en debat om ægteskabet. Jeg skulle drøfte emnet med en kvindelig præst, og jeg gik ud fra, at vi med delvis fælles forudsætninger skulle kunne tale sagligt og lødigt om sagen.

Jeg tog fuldstændig fejl. Den pågældende kvindelige præst var på felttog for kærlighedens ret fra begyndelsen, samlet om begrebet lighed, og hun var derfor en lidenskabelig fortaler for homoseksuelles ‘ægteskab’. Jeg søgte at gøre teologiske og især historisk-kulturelle betragtninger gældende, samlet i det synspunkt, at ægteskabet er altid den forpligtende, familieskabende forbindelse mellem mand og kvinde, der som sådan har været grundlaget for de vestlige samfund i tusind år, et samfund i samfundet, der derfor også var frihedens bastion over for samfundets magthavere - men det var temmelig håbløst. Føleri, romantik og ideologiske fraser om den højere ligestilling fejede enhver overvejelse og argumentation af bordet.

Dagen efter satte jeg mig til at læse Jesper Langballes essay om ægteskab og homoseksualitet, trykt i Tidehverv i marts 1995, og efter læsningen sagde jeg til mig selv: Her står jo det, som synes fuldstændig ukendt og fremmed i nutidens propaganda for ‘homovielse’. Hvad et ægteskab er. Hvad der sætter ægteskabet. Og hvorledes ægteskabet således er uforeneligt med romantiseringen af homoseksuelles følelser for hinanden.

Så tog jeg telefonen og ringede til Jesper Langballe og sagde: Hvad siger du til, at vi to med lynets fart udgiver dit essay som en lille pjece, der kan uddybe og sanere den hidsige debat om homoseksuelle og ægteskab, som jo også snart kommer på dagsordenen i Folketinget?

Han var med på tanken, og som sagt, så gjort: I løbet af få dage forelå dette fremragende essay i form af en lille pjece, som vi omdelte til alle folketingsmedlemmer og sendte til alle landets biskopper, til presse og offentlighed i så vid udstrækning, som tiden og pengepungen tillod det.

Som mand og Kvinde’ hedder pjecen. Med undertitlen ‘Ægteskabets embede og homoseksualitetens ideologi’. Og her er sagen drøftet med en dybde og indsigt, som efter min mening reducerer nutidens såkaldte debat til umoden æstetik og overfladisk føleri. En stærk falanks med tilhold i venstrefløjen søger bevidst at underminere og devaluere ægteskabet. Det sker naturligvis med udgangspunkt i sød snak om ‘kærlighedens ret’. Åh nej, vi må sandelig ikke ‘gøre forskel’. Alle skal være ‘lige’, for det er så synd for dem, der ikke er ‘lige’.

Og med sådan vammel snak og mondæne fraser vil man myrde et bærende fundament i Vesterlandets tusindårige kultur og historie.

Jo, den lille pjece er i allerhøjeste grad på sin plads. Jeg håber meget, at den vil blive læst og bidrage til, at den overophedede debat får et forhold til virkeligheden. Jeg håber ligefrem, at venstrefløjen vil begynde at forstå, hvad sagen handler om.

Vi trykte pjecen i 500 eksemplarer. En del af dem er som sagt uddelt. Men der er ca. 300 tilbage, og hvis man sender en A-5 kuvert, frankeret med 5,50 kr. til enten Jesper Langballe eller mig, Christiansborg, 1240 København K, vil vi give interesserede mulighed for at læse dette essay.

Må jeg tilføje, at jeg anbefaler læsningen.