Det er overhovedet ikke sjovt. DR2 skal spare på satiren. Fra fire til seks nye satsninger om året går kanalen ned på en enkelt. Og det, ifølge DR’s ærgerlige satirechef Peter Gren Larsen og DR2 chef Arne Notkin, kun fordi der allerede er skrevet kontrakt med WulffMorgenthaler og programmet Panda. Det kan ikke trækkes tilbage. Programmet Krysters Kartel, der sendes for tiden, bliver ikke forlænget, og den planlagte tv-version af radiosatireprogrammet Rytteriet gennemføres ikke.

Nyheden kom fra DR selv. På DR’s hjemmeside kunne man onsdag læse, at »DR lukker for satiren«. Straks lød der sig et ramaskrig fra både seere og de komikere, der har udtrådt deres gummisko i DR2’s satirerugekasse. Succesfulde mennesker som Simon Kvamm, Casper Christensen og Linda P kan alle takke DR2 for en stor del af deres gennembrud. Mediedirektør Michael Kamber var hurtigt ude med en benægtelse, der i realiteten var en bekræftelse: DR2 lukker så sandelig ikke ned for satiren! Men det er rigtigt, at i forslaget til programbudgettet til næste år er der kun sat penge af til ét program, nemlig WulffMorgenthalers Panda.

Når man efterhånden har fået viklet sig ud af både Arne Notkin og Michael Kambers spin, så er det, der ligger foran os, en kraftig besparelse på satiren.

Nu kunne manfå den tanke, at det handler om, at Michael Kamber ikke er tilfreds med kvaliteten af den satire, der er blevet produceret. Men hvis vi skal tage DR’s nye mere strømlinede og gennemsigtige ledelsesstruktur for pålydende, så skal han tage sig af de mere overordnede retningslinjer og økonomien i det: Hvilken profil skal DR have, hvilke områder skal der satses på for at styrke den profil?

Derfor er det ikke i denne sammenhæng relevant at diskutere, om Krysters Kartel er sjovt, for det kan man vitterligt diskutere. Man må tage beslutningen om at skære i satiren som et udtryk for, at man i DR’s ledelse ikke mener, at satiren er en vigtig del af DR’s identitet. Og her må man virkelig bede om sin hat og blå briller. Som komikeren Esben Pretzmann selv sagde til TV-Avisen onsdag, så har satiren i lang tid været en stor del af DR2’s brand. DR2 er stadig en succeshistorie. De vinder seerandele, mens hovedkanalen taber. Og det hele er jo en del af den samme tendens, som det også fremgik af TV 2’s regnskab, der blev offentliggjort i går: Pengene fosser ud af hovedkanalen, mens datterkanalerne med TV 2 News i spidsen tjener penge og vinder seerandele. Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten går tilbage, mens nicheaviserne Børsen, Kristeligt Dagblad og i al beskedenhed nærværende avis går frem. Den tendens er efterhånden så allestedsnærværende, at enhver chefredaktør, mediechef og journalistpraktikant ville råbe ‘niche’, hvis du vækkede dem midt om natten. Det kan så undre, at det er dér, DR vælger at skære. I nichen. Dér, hvor det går godt. Dér, hvor DR2 undgår de levende billeders museum og den kreative klasses selvforherligelse og bliver ungdommelig. Bliver sjov. I stedet skal nyhedsdækningen opprioriteres - den skal gøres mere væsentlig. Og den er jo svær at argumentere i mod.

Det er selvfølgeligforbilledligt, at DR synes overenskomstforhandlinger er vigtigere end Piger på prøveløsladelse. Problemet er, at det ikke er en god idé at vælge. Overenskomstforhandlingerne er en del af DR’s kerneydelse, mens satiren ligger i den mere udefinérbare del af DR’s public service-forpligtelse. Men det er herude, at vi finder det, der gør DR væsentlig som helhed. Hvis DR’s højeste prioritet var væsentlige nyheder, var der ingen andre end dem selv, der ville finde dem væsentlige. For at man skal kunne holde sådan en mastodont ud, så er det vigtigt, at den har selvironi. At den simpelthen har det skæve og humoristiske som en del af sin selvforståelse. Det var jo det, der kom bag på alle, da DR2 i sin tid begyndte at blive en succes. De formåede at tænke public service på en helt ny måde. Nu er public service pludselig et positivt ord. Det er det, fordi det er blevet synonymt med det, DR2 leverer.

Så det eren grov misforståelse, hvis ledelsen i DR ikke opfatter satiren som en stor del af DR’s identitet. Det er nærmest den eneste genre ud over en anden af DR2’s opfindelser, temalørdagen, hvor TV 2 ikke for længst har overhalet dem med adskillige længder. Det er endnu ikke lykkedes for TV 2 at lave et sjovt program. Det handler i bund og grund om, at man som seer ikke får fornemmelsen af, at stationen ejer humor. De hårdtslående nyheder, kriminalstoffet og husmoderprogrammerne Go’morgen og Go’aften Danmark signalerer ikke, at humor er en del af TV 2. Det lyder mærkeligt at hæfte så menneskelig en kvalitet som humor fast på en tv-station, men det er meget relevant, når man skal fastslå et brand. Og humoren er altså en del af DR’s stærke brand. Det er det, fordi det har været prioriteret. Fordi de har fået lov.