I dag kan Folketingets medlemmer indlede begyndelsen til enden for den danske folkekirke. De skal tage stilling til et forslag, der er så kontroversielt, at det truer med at splitte kirken. Hvis der er flertal, betyder det, at homoseksuelle på sigt kan blive gift i kirken.

For bøsser og lesbiske vil det betyde en total accept af deres kærlighed, og for folkekirkens højrefløj vil det betyde, at selve folkekirkens udgangspunkt i kristendommen står for fald. For dem er Guds ord under angreb, og det angreb vil ikke blive siddet overhørigt, men vil i stedet blive bekæmpet med ufred.

»Vi vil skabe ufred. Og blive ved med at skabe ufred. Formodentlig vil enkelte præster >sammen med mange almindelige medlemmer bryde ud af kirken, hvis vielser af homoseksuelle bliver vedtaget. Men ikke jeg. Hvis jeg går, vil det give folkekirken fred. I stedet bliver jeg på en eller anden måde nødt til at synliggøre, at det her intet har med kirken at gøre. Derfor vil jeg skabe vedvarende ufred omkring sagen. Den dag, loven om homoseksuelle vielser bliver sanktioneret, kunne jeg forestille mig at stille mig op i kirken og afbrænde ritualet.«

Sådan falder ordene fra sognepræst i Løsning mellem Horsens og Vejle Henrik Højlund. Han tilhører den højrefløj i kirken, der er så troende, at eksempelvis eksistensen af helvede, dagligt anfægter hans tro på Gud.

»For hvordan kan en så barmhjertig Gud skabe så rædselsfuldt et sted,« som han siger. Derfor kan han ikke acceptere en kirke, der går direkte imod Guds ord.

»Kirken har ikke andet mandat end det, Bibelen giver, men man er i færd med at skære stykke for stykke af Bibelen. Politikerne og ledende kirkefolk er ved at stifte en helt ny religion, « siger han.

Skamløst liv med mænd

Efter mange år med sporadisk debat har der på det seneste rejst sig et massivt pres mod kirken for at vie homoseksuelle. Et flertal i befolkningen og blandt præster og biskopper går ind for en eller anden form for kirkelig vielse af homoseksuelle.

På Christiansborg er politikerne mere varsomme. Oppositionen står bag forslaget om fuld ligeberettigelse. Men Venstre og De Konservative vil afvente kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs (V) kompromismøde med kirkens forskellige fløje, og for Dansk Folkeparti er vielse af homoseksuelle udelukket.

For præsten Henrik Højlund og højrefløjens godt 300 præster er der ikke noget at diskutere. Deres Gud betragter homoseksualitet som en synd. »Bibelen tager alt for konkret afstand til homoseksuelt samliv til, at det er noget, vi kan diskutere og fortolke os ud af. Paulus skriver klart og tydeligt, at homoseksuelt samliv er en synd«.

I Romerbrevet, som er blandt Det Ny Testamentes ældste skrifter, skriver Paulus: »Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente«.

En tydelig bibelsk fordømmelse af homoseksualitet. Og dog, mener prodekan på Teologisk Institut på Københavns Universitet professor Mogens Müller.

I modsætning til Henrik Højlund betragter Mogens Müller ikke Bibelen som Guds ord. Han ser den som et historisk dokument skrevet af mennesker og påvirket af den daværende virkelighed.

»Paulus taler om promiskuitet. Det eksisterer slet ikke i Paulus begrebsverden, at to mænd eller to kvinder kan have et fast forpligtende forhold til hinanden. Derfor kan man ikke overføre Paulus opfattelse af homoseksualitet til nutiden,« siger Mogens Müller.

Adskilt til døden

Tæt på nutiden og langt fra promiskuitet, blev salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, i efteråret for 14 år siden ramt af eftertanke foran Lyngby Rådhus.

Øjeblikket inden havde han stået sammen med sin mand i et kedeligt rum foran en kedelig embedsmand, der registrerede deres partnerskab. Den tanke, der ramte Stig Elling, var, at han ikke havde fået den velsignelse, der betød mest for ham, og at begivenheden derfor føltes lidt tom.

»Jeg er døbt i kirken, konfirmeret i kirken, og når jeg dør, vil jeg ligge i en kiste i kirken. Men jeg må ikke få Guds velsignelse af min kærlighed til den mand, jeg har levet sammen med i 25 år. Vi har sørget for hinanden. Men vores kærlighed er ikke velsignet af Gud, og det betyder meget for mig,« siger Stig Elling og fortsætter:

»Bibelen er ikke faldet ned fra himlen. Den er skrevet af mennesker, og vi lever ikke i Middelalderen, men i 2010. Vi skader ikke Gud ved at gøre folkekirken tidssvarende.«

Det er præcis den intellektualisering af Bibelen, som Henrik Højlund næsten ikke kan rumme.

Selv om han har forståelse for Stig Ellings kærlighed, så strander forståelsen netop ved, at kirken skal laves om.

»Kristendommen og kirken er af helt afgørende eksistentiel betydning for mig, mens visse politikere på Christiansborg synes at være revnende ligeglade med religionen og blot bruger sagen som en let og billig måde at score point på. Men de er i færd med at ryste selve kirkens fundament,« siger Henrik Højlund.

Han er klar over, at hans synspunkt bliver opfattet som ekstremt og fundamentalistisk.

»Det er absurd og surrealistisk, at nogle mener, at jeg er fundamentalistisk, fordi jeg fremfører en helt igennem banal gentagelse af, hvad kirken altid har sagt: Nemlig at Bibelen er Guds ord. Den nye teologiske tænkning devaluerer kristendommen til en religion, der bare kan ændres efter skiftende tiders skiftende stemninger,« siger Henrik Højlund.

Ægteskab en sidegevinst

Ifølge Lone Dybkjær (R) har

Henrik Højlund ret i, at hendes forslag om at droppe registreret partnerskab og gøre ægteskabet tilgængeligt for alle er udtryk for det moderne samfunds behov.

»Der står mange ting i Bibelen, der ikke gælder i dag. Kirken skal indrettes til det moderne menneske,« siger Lone Dybkjær.

Prodekan på Teologisk Institut på Københavns Universitet, Mogens Müller, er enig. Selv om han anerkender, at man ikke kan lyve sig fra, at menneskene bag Bibelen ikke brød sig om homoseksuelle, så opfatter han deres afstandtagen som kulturbetinget.

»Kristendommen er en tradition, som vi kun kan overtage ved at fortolke den ind i vores tankegang. De mest oprindelige tekster er også fortolkninger, der er skabt i forfatternes møde med Jesus. Der findes ikke en oprindelig, ufortolket kristendom, som man skal beskytte,« siger Mogens Müller.

Men her hopper kæden endegyldigt af for Henrik Højlund. For ham er der næsten ikke andet end en oprindelig kristendom, der skal beskyttes.

»Problemet med homofili opstår, når man rykker det ind på ritualets område. Så er vi faretruende tæt på kirkens grundlag og bekendelse. Det er en sanktionering af noget, som er hylende forkert. Når en præst i dag siger: ‘Jesus stod ikke bogstaveligt op fra de døde’, kan jeg sige: ‘Du er helt galt afmarcheret i forhold til kirkens fundament, makker’. Med et vielsesritual for homoseksuelle rokkes fundamentet, og jeg kan ikke længere med samme ret insistere på kirkens fundament som værn mod alle teologiske vildskud,« siger Henrik Højlund.

For Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og transpersoner er hele Henrik Højlunds anfægtelse en anelse abstrakt. For dem handler loven om ægteskab mellem homoseksuelle om noget helt andet, fortæller landsformand for LGBT, Hans Christian Seidelin.

»For os handler det primært om at bekæmpe diskrimination af homoseksuelle. Det, at de bøsser og lesbiske, der ønsker det, kan blive gift i kirken, opfatter vi mest af alt som en sidegevinst.«

Fakta: Lande med ægteskab for homoseksuelle

Otte lande i verden har indtil nu taget det fulde skridt og ændret ægteskabslovgivningen, så den også omfatter to personer af samme køn, visse steder kaldet ’køns­neutralt ægteskab’:

Spanien, Holland, Belgien, Canada, Sydafrika, Sverige, Norge og Portugal.