En markant åreladning kulminerede tirsdag, da Villy Søvndal præsenterede sin rokade i SF. Den yngste generation SF’ere sidder nu på bekostning af den gamle garde som Anne Grethe Holmsgaard og Steen Gade på de indflydelsesrige poster lige under ledelsesduoen Sohn & Søvndal.
Selv har de travlt med at nedtone deres betydning og det fælles tankegods, der er dannet i årene i SF’s Ungdom. Den nye gruppenæstformand, integrationsordfører Astrid Krag 27, uddannelsesordfører Nanna Westerby og skatteordfører Jesper Petersen på henholdsvis 25 og 28 år, der begge bliver medlem af gruppebestyrelsen, samt det organisatoriske naturtalent 25-årige Thor Möger, Søvndals næstformandskandidat. De har været formandens allierede i kampen om, hvilket parti SF er og skal være.
Når SF’ere taler om denne magtfulde gruppe, taler de om de »unge SFU’ere«. Og helt karakteristisk regnes Ida Auken, der tirsdag fik posten som ny formand for Folketingets Miljøudvalg, ikke som medlem af gruppen, da hun ikke har gået i samme ‘politiske skole’, som de andre som SFU’er.
De unge er både i indhold og strategi enige med SF-formanden. Og selv om mange af de ældre støtter det, der er blevet kaldt partiets højredrejning, tegner brudlinjen sig nu helt tydeligt. Ingen taler om fløjkrig. Men konflikten skærpes på et tidspunkt, hvor Villy-effekten aftager i meningsmålingerne, og et flertal i baglandet ifølge en rundspørge i Berlingske Tidende har trukket en streg i sandet i forhold til partiets udlændingepolitiske samarbejde med S.
»Vi er et parti, der holdningsmæssigt er delt på midten, og der tæller de unge med rødder i SFU meget. Derfor bliver det kommende landsmøde afgørende,« siger Hanne Melnik, lokalformand på Østerbro.
Den foreløbige kulmination på konflikten, som flere - ikke mindst oppositionspartnerne hos Socialdemokraterne - venter, kommer på partiets landsmøde i slutningen af april, vurderes at få stor betydning for SF’s vælgertilslutning og regeringsalternativet.
»Det er ikke de unge, der er imod Søvndals forsøg på at gøre det samme som Anders Fogh i Venstre, nemlig at trække partiet ind mod midten. Modstanden finder man hos de traditionelle venstrefløjsveteraner og ude i de lokale partiforeninger. Det er en bevægelse, som startede allerede for en del år siden, hvor de unge diskuterede, at partiet var kommet for langt væk fra almindelige menneskers problemer,« siger Peter Goll, tidligere SF-rådgiver og i dag direktør for kommunikationsfirmaet Geelmuyden Kiese.
De unge populister
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det netop er unge partimedlemmer, angiveligt med baggrund i SFU, der forsøger at kuppe sig til stemmer på partiets landsmøde ved at møde op i københavnske lokalforeninger.
Samtidig taler en række tidligere politiske allierede om, at SF’s forandring har en pris. Det drejer sig om en række forhenværende medlemmer af Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) og SFU, hvor de nu toneangivende unge SF’ere i partiets top har lagt grunden til deres politiske visioner og strategier. De tidligere politiske allierede mener, at mange af de ting, SF kritiseres for i dag som f.eks. venstrepopulisme, idoldyrkelse af formanden og magtkoncentration på bekostning af menige medlemmer, allerede så dagens lys i DGS og SFU for år tilbage. Den analyse deles af andre i SF’s top.
»SF er blevet meget bedre til at kommunikere tydeligt og frækt. Det er en kæmpestor gevinst, men på værdipolitikken er jeg meget imod den populistiske linje. Blandt de yngre indflydelsesrige SF’ere er der større opbakning til netop den linje end i resten af folketingsgruppen. Nogle af de unge er politisk meget glade for den værdipolitiske populisme. Andre er glade for linjen, fordi de mener, det er strategisk rigtigt i forhold til at gøre op med de myter, der omkring SF,« siger en højt placeret kilde i SF.
Og partiets nye næstformand i gruppen, Astrid Krag, står da også rentonet ved, at hun ikke deltager i dæmoniseringen af Dansk Folkeparti, som kritikere ofte sammenligner det nye moderne folkeparti, SF, med.
»Min holdning til integration handler ikke om taktik og strategi. Det er noget, jeg mener. Jeg er vokset op i en fattig landkommune, hvor systuen flyttede til Polen, og hvor man var Venstre-bønder eller stemte Dansk Folkeparti. Jeg har gået på samme gymnasium som Kristian Thulesen Dahl (DF) og Troels Lund Poulsen (V) og er ikke vokset op i storby-venstrefløjsmiljø. Jeg er faktisk vokset op sammen med nogle af dem, der stemmer Dansk Folkeparti, og derfor kan jeg heller ikke deltage i en dæmonisering af dem. Jeg synes, de har nogle meget reelle spørgsmål, som SF også skal kunne svare på,« siger Astrid Krag, der også peger på, at det betyder noget for hendes politiske dannelse, at Dansk Folkeparti har været der i al den tid, hun har været politisk aktiv.
68-selvrealisering
»Mange i den ældre generation har bare tænkt, at DF er et landsbytosseparti efter Fremskridtspartiet, og dem skal man bare lade gå i sig selv igen. Det har jo givet DF vind i sejlene, at vi ikke har givet nogle ordentlige svar på de problemer, de faktisk rejser. Nogle gange helt ude i skoven, men andre gange væsentlige. Så tag dog og forhold jer til det politisk. Det er naturligt for mig, for jeg har altid kendt til DF,« siger den nye gruppenæstformand.
Den nuværende SFU-formand Pelle Dam, der hurtigt var ude med opbakning til Søvndals udtalelser om Holbergskolen, ser også det nye SF som et opgør med 68’ernes elitære venstrefløj og en tilbagevenden til partiets rødder på rets- og integrationspolitikken.
»68-fokusset på selvrealisering og personlig frihed har taget overhånd, vi vil nu sikre, at frigørelsesprojektet ikke står alene, men hænger sammen med vores lighedsprojekt og samfundsvision. SF er ikke drejet til højre, SF er gået to trin ned ad klassestigen. Det nye SF med klassebevidsthed frem for elitær kulturradikal studiekreds,« skrev han for nylig. Og næstformandskandidat Thor Möger supplerer:
»Sande marxister laver vurderinger af virkeligheden og giver så svar på, hvad er der brug for. Uanset om det gælder integration, velfærd eller økonomi. Det har SF praktiseret med Villys formandskab. Men Astrid Krag og jeg står jo ikke alene med at ville have magt og indflydelse, det vil resten af SF også. Efter at Villy blev formand, har vi været samlet i en grad, som man ikke har set i mange år, og det har været murbrækker for en ny optimisme på venstrefløjen og i SF. Det har betydet en revitalisering meget bredere end bare udlændingepolitikken. For samfundsforandringen er inden for rækkevidde.«
Den lille prins
Det var dengang i 2005, da Villy stadig blev kaldt Røde Villy, og mange i partiet frygtede, at han ved at holde fast i et SF for gamle grå mænd i islandsk sweater ville ende med at sælge billetter ved udgangen i stedet for indgangen.
Ikke så længe efter Røde Villys kåring står en ung kvinde på en talerstol i Horsens og blæser til kamp mod halalhippier og venstrefløjens berøringsangst i udlændingedebatten. Det er SF Ungdoms daværende formand, 24-årige Astrid Krag:
»Det skal være slut med fløjlshandskerne og fine fornemmelser på venstrefløjen. Vi har i for lang tid svigtet dem, vi påstår at kæmpe for,« siger hun, og de 300 unge SFU’ere kræver i en udtalelse »et omfattende opgør med venstrefløjens lalle-tolerance og manglende evne til at levere konkrete håndfaste løsninger, når det handler om nydanskeres integration i Danmark.«
På moderpartiets landsmøde i 2006 tager Søvndal stafetten op fra Astrid Krag og udtalelsen fra SFU-landsmødet og tordner, ganske vist uforpligtende, mod religiøse mørkemænd.
På samme tid er en meget ung mand arkitekten bag en af de største demonstrationer mod regeringen Fogh siden magtskiftet, der samler over 100.000 danskere den 17. maj på Slotspladsen foran Christiansborg. Det er den på det tidspunkt blot 21-årige Thor Möger Pedersen, der står på toppen af sin formåen.
Det starter i efteråret 2004, hvor han i spidsen for DGS og STOP-NU-kampagnen mod uddannelsesnedskæringer for alvor bryder igennem lydmuren og viser sit helt ekstraordinære talent for at organisere masserne.
I 2008 vier magasinet Euroman en stort opsat artikel med titlen ‘Den lille prins’ til den i offentligheden ukendte strateg. I artiklen refereres Anders Foghs daværende spindoktor Michael Kristiansen for en udtalelse sagt under et foredrag, om at en af de største trusler mod regeringens valgkamp i 2005 var Thor Möger. Möger var blevet kaldt til orden hos undervisningsminister Ulla Tørnæs. Han og Rasmus Meyer, der i dag er projektleder i SF, står fast på deres tal om nedskæringer på uddannelserne. Kort tid efter bliver Thor Möger, som alle anser for at være mere end almindeligt talentfuld, hårdtarbejdende og skarp, ansat som strategisk rådgiver hos SF på Christiansborg.
Generationsskifte
Og som 22-årig og stadig statskundskabsstuderende står han i spidsen for SF’s vælgerundersøgelser, som partiet i valgkampen 2007 benyttede sig af i stor stil.
Resultaterne af undersøgelserne flugtede meget godt med de tanker, de unge SF’ere allerede tidligt gjorde sig. Den typiske SF’er var ganske rigtigt en offentlig ansat, men ikke en veluddannet læge snarere end sosuassistent, og mange af partiets vælgere var tilhængere af både regeringens udlændingepolitik og skattestop.
Nuværende integrationsordfører i SF, Astrid Krag, og Thor Möger kender hinanden fra SFU, hvor hun var formand og han i årene 2005-2006 var sekretariatsleder. Astrid Krag efterfølger Jesper Petersen på landsformandsposten.
Nanna Westerby, nuværende uddannelsesordfører for SF og kæreste med Thor Möger, kommer ligesom Krag i Folketinget ved SF’s kanonvalg i 2007. Hun er DGS-formand lige før Thor Möger, og før hende sidder Rasmus Meyer på formandsposten. Nanna Westerby har også været formand for SFU, og i 2008 bakker hun eksempelvis op om Søvndals kovending i forhold til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
»Jeg synes, at det var i orden, at man lavede tegningerne,« siger hun til Ritzau.
Fra SFU kommer også Emilie Turunen, der i kampen om formandsposten i SFU blev set som eksponent for Søvndal-linjen. Hun blev valgt til partiets medlem af Europa-Parlamentet i 2009.
Nanna Westerby og Emilie Turunen pryder i dag partiets kampagnemateriale, hvor de flankerer formand Villy Søvndal. Partiets længe eftertragtede generationsskifte er sket, og partiet har flyttet sig til højre.
I den bevægelse har SFU spillet en helt usædvanlig rolle for, at partiet er kommet ud af årtiers ørkenvandring og tæt på ministertaburetterne. Ofte står de unge i partiernes ungdomsorganisationer for at trække moderpartiet tilbage til rødderne, som man ser det med de liberale ideologer i VU. Men hos SF’s ungdom forholder det sig stik modsat. De har trukket væk fra moderpartiets traditionelle værdier.
Det virker hos DF
Men SF’s forvandling sker ikke uden omkostninger. Det mener en række tidligere medlemmer af DGS og SFU, der har været medlem af organisationerne på samme tid som de unge toneangivende SF’ere.
»Det handler om at have en stærk leder i spidsen og dyrke idolet, mens man forventer, at resten bare retter ind. Der blev mindre plads til intern uenighed, for det har man set virker hos Dansk Folkeparti. Det handler selvfølgelig også om en professionalisering, hvor ledelsen i DGS og SFU tiltager sig mere og mere magt, mens dem, der ikke har så meget erfaring, ikke får mulighed for at gøre sig gældende. Det virker, hvis man vil have magten, men er ikke så frugtbart, hvis der er divergerende politiske holdninger,« siger Lærke Christensen, der meldte sig ud af SFU for tre år siden på grund af organisationens drejning.
Også internt i partiet har kritikere bemærket de unge, der »i pagt med tidsånden« bringer nye toner ind i SF. Blandt andet Martin Jespersen, der sammen med en gruppe på 20-30 SF’ere med tilknytning til partiets asylpolitiske netværk, meldte sig ud i protest mod partiets aftale med socialdemokraterne om integration i august 2008.
»Flere af de unge nye medlemmer af folketingsgruppen, der kommer ind ved valget i 2007, er tydeligvis præget af en helt anden tidsånd end de gamle 68-agtige medlemmer. Det er jo fint, at de er aktive. Ungdommen har altid været stålsatte af, at ‘nu skal vi marchere’. Men de anskuer politik på en anden måde. For dem handler det om at vinde; få magt ved at flytte nogle stemmer over midten. Men jeg er snart 60 og tænker mere i den klassiske offentlighed: at vi gik ind i politik, fordi der var noget, vi ville forandre ved at tale op til folk, ikke ned,« siger Martin Jespersen, der i dag har meldt sig ind hos de radikale.
Han erkender, at Astrid Krag med flere ikke nødvendigvis er populister, men mener, hvad de siger.
»Men jeg synes, det er beskæmmende, at Søvndal i et interview med Søndagsavisen siger, at ‘han har fundet en guldåre’. Jeg har intet imod, at partiet forandrer sig, når det gælder alle mulige sagspolitikområder, som f.eks. at SF stemmer for finansloven, forsvarsforlig og er positiv over for EU. Bundgrænsen er behandlingen af mindretal. Det er et principielt spørgsmål, og krydser man den grænse, er man gået for langt,« siger Martin Jespersen.
Beskidt spil
De tidligere medlemmer af DGS og SFU mener, at der er et markant sammenfald mellem forandringerne i DGS og SFU og SF’s vej mod succesen. Professionalisering, kommunikation i form af enkle budskaber og topstyring er ord, der går igen. Men også manglen på rum til intern kritik træder frem.
»En del af grunden til SF’s organisatoriske forandring og nye strategi er grundlagt i SFU. Jeg mener bare ikke, det er det, der er formålet med en politisk ungdomsorganisation. Det er snarere at bevidstgøre unge politisk så bredt som muligt. Men SFU er jo en succes, og de har været ekstremt gode til at skaffe stemmer blandt de unge og få dem til at bakke op om moderpartiet,« siger en tidligere SFU’er.
Men strategien med konkrete budskaber har også en slagside, mener en af de folk, der var tæt på Thor Möger i sin tid i DGS, men i dag er aktiv i Enhedslisten.
»Der kom mere fokus på enkeltsager frem for ideologi. Det kan være meget godt. Men det har den konsekvens, at man ikke kommer til at diskutere bag om problemerne. Man siger bare, at der er et problem. I SF-sammenhæng er Holbergskolen et meget godt eksempel på den udvikling i partiet,« >siger han.
Spillet i SFU og DGS kunne også være beskidt, husker de tidligere aktive. Og med store personlige omkostninger for de ret så unge medlemmer, der ikke kunne klare magtspillet.
For eksempel forsøgte Thor Möger at få ændret DGS’s vedtægter, så han kunne fortsætte som formand.
Manøvren lykkedes ikke, fordi flere medlemmer i den næste generation, der stod til at tage over, fik det afværget på foreningens landsmøde.
»Det var personligt meget hårdt. Bagefter var Thor meget vred, og vi blev overfuset. Ledelsen kørte meget hårdt for at få sine ting igennem, og Thor er svær at sige nej til. Han er et af de mest ambitiøse mennesker, jeg har kendt, og helt utrolig skarp. Men det hele blev styret fra oven, hvor kun de 20 pct. dygtigste kunne være med. Og det virkede. De kunne sende folk ud på hvilket gymnasium, det skulle være,« >husker en af dem, der satte sig op mod Thor Mögers linje.
Selv kan Thor Möger ikke genkende beskrivelsen, men tempoet i hans meget hurtige talestrøm skifter, da han siger:
»Jeg skal jo ikke bedømme, om jeg er en dårlig leder. Men jeg synes faktisk, inddragelse og det at få flest muligt involverede, er det mest afgørende kernepunkt for en politisk leder. Selvfølgelig er det vigtigt, at en moderne ledelse kan træffe nogle hurtige beslutninger. Det betyder jo bare ikke topstyring. Det er jo ikke Villy Søvndal og Ole Sohn, der har fundet på, at vi skal i regering. Det har været diskuteret på de sidste fire landsmøder, og vi har oprettet nye fora, hvor vi kan diskutere.«
I portrættet i Euroman beskriver Thor Möger selv, hvordan de bedste hensigter ikke altid er den bedste strategi i politik. Heller ikke i SF:
»Den reelle vej til indflydelse går ikke gennem at have de reneste hænder. Den går gennem benhård kamp om magten for at kunne fordele samfundets ressourcer. Det kræver rå prioriteringer og kompromiser, selvom det nogle gange går ud over ens egne utopiske ideer.«
Regeringsmagten
Udmeldelserne af partiet er så langt blevet overgået af antallet af nye medlemmer, og Thor Möger har spået, at SF skal være Danmarks største medlemsparti inden for en årrække.
»Højrefløjen kommer altid til at slå os på budgetter. De får penge af tobaksindustrien og bankerne osv. Vi har evnen til at begejstre og mobilisere,« siger han.
Og partiet er godt på vej.
Den 1. marts havde SF 17.883 medlemmer. Trods vigende meningsmålinger har Søvndal mere end fordoblet medlemstallet, siden han blev formand i 2005, og SF har som det eneste parti i moderne politisk krønikeskrivning brudt den katastrofale tilbagegang i danskernes politiske medlemskab.
Værdipolitikken er også Thor Mögers hjertebarn. For eksempel var det med ham im kampagnestaben, at SF’s spidskandidat til kommunalvalget, Bo Asmus Kjeldgaard, der aldrig havde spillet på den værdipolitiske bane, pludselig stod i den københavnske ghetto-bydel Tingbjerg sammen med partiformænd fra højre og venstre, efter at en præst var blevet chikaneret af indvandrerunge, husker politisk kommentator, Jarl Cordua.
Men som en kilde højt placeret i SF konkluderer:
»Der er sket et skift i kulturen i SF, og den efterfølgende uenighed handler blandt andet om et partis demokratiske og politiske rolle. Er man meningsdanner eller meningsbærer? Skal man lytte til, hvad befolkningen siger, eller skal man også prøve at præge folk til at se nogle større sammenhænge?« >
Thor Möger afviser, at SF ikke længere taler ‘op’ til vælgerne.
»SF har aldrig fået så mange nye medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk som nu. De kan godt høre, at SF ikke siger noget diskriminerende. SF siger, vi vil gerne have en demokratisk skillelinje. Vi vil skelne på, om man er reaktionær eller progressiv ikke på hudfarve, og vi tager selvstændigt stilling som SF,« siger han.
Og Astrid Krag supplerer:
»Vi skal passe på ikke at forklejne vores indvandrere. Det er dem, der skal være bekymrede for, at deres børn bliver rekrutterede af religiøse fanatikere og indvandrerbander. Vi er ved at få skabt en underklasse med etnisk slagsside, og hvis vi ikke som socialister er optagede af det, så kan jeg slet ikke forstå, hvorfor vi skal kalde os det. Den aftale, vi har lavet med S, skal forbedre de her menneskers hverdag: væk med ghettoer, væk med fattigdomsydelser, flere praktikpladser,« siger Astrid Krag, der også var pennefører på partiets Akut Plan mod indvandrerbander, som mødte kritik for at ville konkurrere med højrefløjen om, hvem der er mest tough on crime.
Et gruppemedlem har også konstateret, at blandt de yngste SF’ere er meningsforskelle på rets- og udlændingepolitikken i forhold til den ældre generation, men som medlemmet også siger:
»Jeg er selv i et dilemma. Man får måske at vide, at der ikke er plads til kritik, og der er nogen, der går og holder øje med, hvad man siger, for nu handler det om at få magten, men det gør det jo også. Det handler om at få en ny regering, og det med at have de rene hænder og de rene holdninger dur ikke lige nu. Og så kan det da godt være, at jeg er uenig i nogle ting i partiets linje. Men hver gang der kommer en historie ud om, at nu er der uro i Villy Søvndals bagland, så ryger der nogle vælgere. Og hvor klogt er det?«
Så de holder vejret og håber i SF. På at succesboblen ikke brister. Men som Astrid Krag siger, så er de ydmyge i SF. De har lært af de radikales caffe latte-eventyr, og har ikke forventninger om, at de høje meningsmålinger vil kunne fastholdes i al evighed.
Men strategien ligger fast.
»Jeg har ikke hørt nogen tale om, at vi skal justere på kursen,« siger Thor Möger, og de unge er ikke til at skyde igennem, trods pressens megen tale om, at SF har »ramt muren« med Holbergskole-sagen og dårligere meningsmålinger.
Men historierne i pressen kan også påvirkes. Det har de lært i SF. Dagen efter, at Information via ganske få kilder har fået oplysninger om forsøget på at kuppe stemmer blandt lokalforeningerne, sender SFU-formand Pelle Dam en mail til avisen:
»Jeg har hørt rygter om, at I er ved at lave en historie om, at SFU vil kuppe SF’s landsmøde. Det lyder godt nok langt ude…«
Kommentarer
Det gymnasium Astrid Krag omtaler er Tørring Gymnasium. Og ja, systuen lukkede og flyttede til Polen - og hvad så? Skal SF bare gøre som DF og give indvandrerne skylden for alle landets dårligdomme i stedet for at prøve at få folk til indse, at det aldeles ikke er indvandrere eller flygtninge, de skal slås mod.
Jeg er også opvokset i en landsby på landet, for mange år siden. Også jeg har ingen interesse i at dæmonisere de mennesker, der stemmer på DF, fori de vitterligt og rent faktisk oplever de her ting, som de taler om - der hvor de bor - eller hvor de færdes. Svarene som politikerne giver må for mig at se være forskellige svar, afhængig om de kommer fra DF eller SF.
SF (og andre politiske partier) skal ikke rende efter en folke-stemning; det er partiernes pligt at lede landet, er det.
Denne “børnebande” virkede på mig interessant nok i deres SFU-tid som en ny venstrefløj i SF, fordi de fordelingspolitisk lå klart til venstre og var meget EU-kritiske.
Nu er de så i stedet en ny soc.dem.-agtig højrefløj i SF, ved siden af den gamle radikale-agtige højrefløj i SF.
De var og er en meget nyttig og nødvendig udvikling for SF, blot bør man være varsom med ikke at bryde afgørende og principielt med sit ideologiske ståsted.
Marx skal behandles som enhver anden tænker bør behandles, ikke som i fortiden, som en slags gud eller profet. Men som en værdifuld tænker som greb afgørende forestillinger og forsøgte at sætte dem i system.
Man bør holde fast i de værdier som traditionen udstak og trak på, den unge Marx og andres visioner om et samfund baseret på demokrati, lighed og frihed gælder stadig.
Der er også stadig en skadelig kapitalisme, samfundsklasser og ulighed og behov for stræben mod idealer.
Men der er også tale om helt ny situation hvor selve kapitalismens sjæl - vækst for enhver pris og overalt - er på vej til at sende naturgrundlaget og os alle og vores klode til helvede.
Der er derfor behov for et SF som kan kommunikere med meningmand men som også forstår sit ideologiske ståsted og evner at behandle det innovativt og uhildet af ‘religiøse’ følelser.
og dette unge SF’s holdning til monarkiet er “vi siger aldrig nej til en god fest. ! Muhahah
Jeg kender ikke nogen af de i artiklen omtalte mennsker personligt… men nu kan jeg ikke lade være med at tænke at de lyder forbandet magtbegærlige…
I det øjeblik hvor magt i sig selv bliver målet, skulle det være klart for en hver at man bevæger sig mod farligt land!
Magtbegær har historisk set været socialismens største fjende!!!
“Anyone who is capable of getting themselves made President should on no account be allowed to do the job” - The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy
Denne kommentar er anbefalet af:
En stemme på Villy Søvndal er en stemme på Dansk Folkeparti.
Som gammel næstformand i DGS er det næsten rørende her i det herrens år 2010 at se en analyse, hvor denne organisation bliver nævnt som rugekasse for unge socialister. Intet forandrer sig, alt forbliver det samme. Kært. Der er nogle navne, jeg sad i DGS’ bestyrelse med, som muligvis også klinger bekendt for politisk interesserede …. Mogens Jensen, Thomas Adelskov … sjovt nok socialdemokrater, mens alle de ungkommunister, der sad på flertallet i gymnasiearbejdet i 80erne i dag er direktører i det private erhvervsliv …
Man bør holde fast i de værdier som traditionen udstak og trak på, den unge Marx og andres visioner om et samfund baseret på demokrati, lighed og frihed gælder stadig. (Henning Ristinge).
Det er så sandt som det er sagt og det har venstrefløjen glemt i lang tid: at førmoderne patriarkatet med undertrykkelse af kvinder og piger i form af omskæring, tvangsægteskaber, strukturel pædofili selvfølgelig må bekæmpes af et socialistisk parti der vil leve op til sit navn. Så det er glædeligt at læse artiklen for en midaldrende mand som måtte melde sig ud af SF pga Rushdiesagen
Henning Ristinge:
»Man bør holde fast i de værdier som traditionen udstak og trak på, den unge Marx og andres visioner om et samfund baseret på demokrati, lighed og frihed gælder stadig.«
Og det er lige præcis det søvndalisterne absolut ikke gør!
Det var hverken tilfældigt eller for sjov at socialisterne i sin tid valgte at kalde deres slagsang for Internationale.
Det er heller ikke tilfældigt at Marx og Engels indleder deres berømte kampskrift med ordene: Arbejdere i hele verden forener eder!
Søvndalisterne og de unge folkesocialisters leflen for en primitiv nationalisme og etnocentrisme har absolut intet at gøre med arbejderbevægelsens klassiske værdier og principper. Tværtimod.
Søvndalisternes politik er en jævn blanding af liberalisme, nationalisme og xenofobi, der skal appellere til den forkælede, småborgerlige og selvtilfredse middelklasse, som partiet i dag forsøger at repræsentere.
Søvndal og Sohn har i den forbindelse allieret sig med nogle karriereliderlige, overambitiøse og principløse unge mennesker, og har på den måde fået udmanøvreret de rigtige SFere, og fået dem kørt langt ud på et sidespor.
Det har været et snedigt træk af Søvndal og kompagni, når det gælder om at centralisere magten i partiet.
Til gengæld vil manøvren på længere sigt, koste partiet sin mest dyrebare ressource, nemlig partiets troværdighed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Per Thomsen,
og har på den måde fået udmanøvreret de rigtige SFere, og fået dem kørt langt ud på et sidespor.
….sjovt nok fører det sidespor ikke ud af SF og eksv. over til Enhedslisten - så’em.. mon ikke de ligger som de selv har reddet.
Bill Atkins:
»sjovt nok fører det sidespor ikke ud af SF og eksv. over til Enhedslisten - så’em.. mon ikke de ligger som de selv har reddet..«
Nu skriver du “reddet” og dertil må jeg nødvendigvis replicere: Vor Herre til hest!
Problemet er jo at de rigtige folkesocialister ikke sadler ponyen og ridder nogen steder. De klapper hesten, og ser passivt til, mens de bliver reduceret til statister i deres eget parti.
Hvem arbejderne (i alle lande) skal slås imod blev tydeligt da Danish Crown meddelte, at de ville fyre 600 slagteri-arbejdere….og desuden også lige ville flytte store dele af produktionen til Tyskland.
I Tyskland er det nemlig øst-europæere, til øst-europæiske lønninger, som arbejder på slagterierne.
Og her det et SF’s pligt at påpege, at der må være international solidatitet med slagteri-arbejderne i Tyskland. Og arbejde for at de får en højere løn -
Og hvis vi endelig skal derhen er det jo totalt konkurrence-forvridedende…
Og ja, vi er ved ar få skabt en underklasse af mennesker med anden baggrund end dansk? Og hvorfor mon det, Astrid Krag? Kunne det måske evt. have noget at gøre med at dem der bestemmer i det her land har brug for nogle at pege ud, så folkets dårligdomme kan henføres til indvandrerne i det her land? Så man kan sige til folk, at hvis bare de her mennesker ikke var i landet, ja så var alt idel lykke…
Det er SF’s pligt at gå imod dette - og påpege dette overfor dem, der har mistet deres job på systuerne landet over; ikke sige det samme som DF gør.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tja hvem fanden kan bruge et parti til noget som kun er til de rigtige meninger og ikke evner at ville magten og indflydelsen i samfundet. Hellere riskire at snavse hænderne til med lidt magtudøvelse end at ligge i en hængekøje - tillykke SF!
Karsten Aaen - du forveksler fagligt arbejde med politisk arbejde - det du der taler om er fagligt arbejde - det er fagbevagelsens opgave - ikke forlketingets - alt det der arbejderisme kan ingen heller bruge til ret meget i det nuværende Danmark - ‘arbejder-klassen’ om en sådan overhovedet findes er i alle tilfælde et mindretal og man kan ikke vinde magt-kamp med mindretal alene
Danmark er et demokrati, og man får ikke del i regeringsmagten med mindre man har del i flertallet i det af folket sammensatte Folketing.
Det har SF erkendt, og nu tilpasser man så sin politik, så den er smagelig for en bred vælgergruppe.
Det er helt fair.
Karsten Aaen:
»Og ja, vi er ved ar få skabt en underklasse af mennesker med anden baggrund end dansk? Og hvorfor mon det, Astrid Krag? Kunne det måske evt. have noget at gøre med at dem der bestemmer i det her land har brug for nogle at pege ud, så folkets dårligdomme kan henføres til indvandrerne i det her land? Så man kan sige til folk, at hvis bare de her mennesker ikke var i landet, ja så var alt idel lykke…«
Karsten Aaen har helt ret. Det har længe været regeringens strategi at praktiserer en del-og-hersk politik, hvor man sætter indvandrerne og den etnisk danske underklasse op mod hinanden. Når arbejderklassen på den måde slås med sig selv, kan VKO uforstyrret demontere velfærdsstaten, privatisere sundhedsvæsnet osv.
Arbejderne og de arbejdsløse har naturligvis fælles interesser uanset hvilken hudfarve og etnicitet det enkelte individ har. Det burde da ikke være så vanakeligt at forstå!
Det er uendelig trist at de tidligere arbejderpartier nu har overtaget VKOs del-og-hersk politik.
Denne kommentar er anbefalet af:
SF er da klart de største vendekåber i dansk politik i dag og det suverænt mest utroværdige parti. Det er fint nok at bevæge partiet ind imod midten ved at gøre det mere ansvarligt og hoppe ud af den gode gamle hængekøge.
Men det er da ikke ok at omklamre og overtage den yderste højrefløjs synspunkter med det resultat, at man selv er med til at sparke yderligere til nogle af de mennesker, som i forvejen har det aller sværest i dette land.
Astrid Krag er jo meget ung og kan forhåbentlig nå at blive klogere med årene. Men hvis hun virkelig mener, at der skal føres nationalkonservativ politik i Danmark, hvorfor melder hun sig så ikke ind i Dansk Folkeparti i stedet for at forsøge at gøre SF til en tro kopi af Dansk Folkeparti?
Man skal naturligvis ikke dæmonisere Dansk Folkeparti og dets vælgere. Men man skal da heller ikke bare ukritisk overtage Dansk Folkepartis synspunkter såvel som deres retorik, og sågar i Folketinget stemme for alle de ideer til at dreje udlændingeskruen nok en omgang, som Dansk Folkeparti finder på.
F.eks. vil SF nu stemme for indvandringsprøven, selvom de i 2007 argumenterede ihærdigt imod den. Og dermed vil SF gøre sig selv medansvarlige for, at livet bliver yderligere forpestet for alle danskere, som gifter sig med en udlænding. Og vel at mærke uden noget som helst andet formål end, at Dansk Folkeparti gerne vil holde muslimer ude af Danmark.
Indvandringsprøven er jo således blevet til efter hollandsk forbillede, og de “postive erfaringer” fra Holland går ud på, at antallet af ægtefæller, som fik opholdstilladelse, faldt med 50% efter prøvens indførelse.
SF synes altså i dag, at det er helt naturligt og fornuftigt, at såfremt en dansker har giftet sig med en udlænding, så skal parret for enhver pris forhindres i at slå sig ned i Danmark, eller i hvert fald skal man gøre det så surt og besværligt for dem som overhovedet muligt.
Jeg må sige, at hvis jeg selv var traditionel SF´er, så var jeg for længe siden skredet over til Enhedslisten. Enhedslisten er således i dag et væsentligt mere fornuftigt og moderat venstrefløjsparti end SF.
Denne kommentar er anbefalet af:
ANAKRONISTISK
Thor Möger supplerer:
Sande marxister laver vurderinger af virkeligheden og giver så svar på, hvad er der brug for.
Gammel vin på nye flasker: Marx var industrisamfundets profet. Han har intet at byde på i moderne politik.
nope Bent - ny vin på gamle flasker - og det er jo en ganske anden sag - i øvrigt er Marx kun profet hvis der var tale om religion - men der er ikke og har aldrig været - tale om religion og Möger’s bemærkning er desuden og derfor også - spot on the mark.
Der er altid en lille smaafascistisk eller populistisk del i enhver parti. Ligesom der er en lille fascist i os alle….og som vi er nodt til at vaere klar over, saerlig naar vi foler os magestlose eller sultne efter magten.
Man husker naar vi kemndte til vores indre svinehund…og hvor hurtigt den overtog os.
Man kan se at den indre svinehund nyder gode tider i andre lande for eks. UK, NL, Frankrig.
Naar de retslige, demokratiske og HUMANISTISKE principper svaekkes, saa undermineres vores politiske integritet.
Naar generaliseringer hersker…som Villy og andre har gjort i de sidste aar….har vi ofret grundprincipperne for de hurtige , skadelige og populistiske losninger. Som “leftist”, men altid humanistisk demokrat, foler jeg stor respekt for de Radikales principfast integritet, selv om jeg ikke er enig med nogle af deres politik. Som Briter er jeg nu meget tilbojelig til at foretraekke Lib/Dems til Labour. Samme problemstilling som i DK. Hvis de demokratiske, retslige og humanistiske principper ikke bliver fastholdt, bliver SF og S bare nogle DFer……..deres letkobte populistiske generaliseringer og kompromiser lyder bare lidt mere intellektuelle og cool……. Ugh…… it breaks your heart …….
Denne kommentar er anbefalet af:
Per Thomsen skrev:
En stemme på Villy Søvndal er en stemme på Dansk Folkeparti.
En stemme på Villy Søvndal er en stemme på Dansk Folkeparti’s politik.
FTFY ;-)
DF er DF for de gamle. SF er DF for de unge, hvad artiklen i rigt mål bekræfter.
Mange af vor tids mest indædte racister befandt sig i ungdommen på den totalitære del af venstrefløjen, jeg nævner i flæng: Lars Hedegård, Karen Jespersen, Søren Espersen, Ralf Pittelkow, Mogens Camre… (sidstnævnte var dog “kun” venstre-socialdemokrat, men af slagsen med hang til våbensmugling.) Nu ser vi et helt parti som bliver hijacket af unge “race-realister” og skibet laaaangt mod højre. Hyggeligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Jeg synes, de har nogle meget reelle spørgsmål, som SF også skal kunne svare på,« siger Astrid Krag, der også peger på, at det betyder noget for hendes politiske dannelse, at Dansk Folkeparti har været der i al den tid, hun har været politisk aktiv.”
Ja Dansk Folkeparti har nogle meget reelle spørgsmål, som centrum-venstre (og ikke kun SF) naturligvis skal kunne svare på. Det har Astrid Krag fuldstændig ret i.
Men lige så selvfølgeligt er det da, da centrum-venstres svar nødvendigvis må være nogle helt andre end Dansk Folkepartis.
Og det er her, hele problemet ligger. For p.t. formulerer S og SF ikke nogen selvstændige svar på de svære spørgsmål, som globaliseringen unægtelig rejser, men omklamrer blot Dansk Folkeparti og overtager flere og flere af deres synspunkter såvel som store dele af deres retorik.
Og her er det nok en stor del af problemet, når ledelsen i partiet overlades til personer under 30 år. For som Astrid Krag selv påpeger det, så har “Dansk Folkeparti været her hele hendes voksne liv”.
Og derfor er Astrid Krag - som mange andre - nok tilbøjelige til at tro på, at de mange myter og fordomme, som Dansk Folkeparti har skabt, er lig med sandheden. Som alle andre er Astrid Krag præget af tidsånden i den periode, hvor hun er vokset op. Og det er jo netop en tidsånd, som har været præget af Tidehvervsbevægelsen og dens nationalkonservative ideologi.
Der er alvoligt behov for et opgør og en justering af kursen på SF´s næste årsmøde. Ikke tilbage til tidligere tiders berøringsangst og overdrevne politiske korrekthed på venstrefløjen. Men til en kurs, som går ud på, at venstrefløjen formulerer og markedsfører sine helt egne løsninger på globaliseringens udfordringer i stedet for bare at overtage Dansk Folkepartis.
Hvis dette ikke sker, så tjener det overhovedet ikke noget formål, at vi får en ny regering.
Denne kommentar er anbefalet af:
Astrid Krag påpeger , at “Dansk Folkeparti været her hele hendes voksne liv”.
Og hvad saa, Astrid? En total falliterklaering.
Mange i UK vokset op under Margaret Thatcher…i Skotland styrkede hun vores solidaritetssans. I Polen og de ost europaiske lande voksede de op med totalitaere kommunism…og stod imod. Der er og var saa mange i DK, Europa, Afrika, Kina , osv. som kaempede og kaemper stadig for baade individuelle rettigheder og faelleskabet og solidaritet med de undertrykte. Astrid, Villy, SF bor skamme sig.
Det er beskaemmende naar en saakaldt socialist har ingen storre historisk sans end hendes egen opvaekst og ingen solidaritet for dem udenfor hendes egen snaever raekkevidde…..
Denne kommentar er anbefalet af:
“DF er DF for de gamle. SF er DF for de unge, hvad artiklen i rigt mål bekræfter.”
Spot on. DF er et parti for de gamle racister som Mogens Camre og Søren Espersen, og både S og SF er efterhånden blevet overtaget af den nye generation af unge racister.
Får vi et regeringsskifte i Danmark, vil resultatet derfor bare blive, at èn generation af racister og medløbere overtager magten efter den forrige.
Det er - sat lidt på spidsen - den sørgelige sandhed om dagens Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
Daværende SFU-formand, nuværende MEP Emilie Turunen blev spurgt i 2009 ved SFU-landsmødet om de slet havde noget kritisk at sige om moderpartiet, som det jo er normalt for ungdomsorganisationer, der ser sig selv som “vagthunde”. Hendes svar var at de havde valgt at de hellere ville være “magthunde”…!
Udover at det lyder af til højre for DF, så er det vist præcis det, som det går ud på: magtbegær.
Det er farligt for os allesammen at give magten til dem, der ønsker sig den brændende for magtens skyld.
Denne kommentar er anbefalet af:
Thor Möger udtaler iflg. artiklen:
»Den reelle vej til indflydelse går ikke gennem at have de reneste hænder. Den går gennem benhård kamp om magten for at kunne fordele samfundets ressourcer. Det kræver rå prioriteringer og kompromiser, selvom det nogle gange går ud over ens egne utopiske ideer.«
Som talt ud af go’e gamle Ioseph Dzhugashvili Stalin’s mund. For at lave en omelet, må man smadre nogle æg…
Jeg tror det mest præcise, der er sagt i denne debat er Jean Thieery’s korte statement i starten.
Det er jo beskæmmende, at den tidligere spindoktor for Anders Fogh, Michael Kristiansen (MK) gang på gang må efterlyse noget kant fra oppositionen - læs S og SF - til regeringen og DF i udlændinge- og skattepolitikken.
Men det flugter vel meget godt Astrid Krags holdning om, at er man vokset op blandt en samling mentale underskudsforretninger, så skal man tilpasse sig dette segment af befolkningen og dets mange fobier i stedet for at danne kant hertil.
Problemet er som også MK gentager, at følger man i hælene på DF’s fremmed politik, ja så strammer de blot skruen endnu engang i det uendelige.
Og enden på den vej og en tilpasning hertil kendes kun altfor godt ved et kort historisk tilbageblik.
NB! Astrid Krag:
Hovedproblemet er vel ikke, at DF måske dæmoniseres af nogen, men at DF dæmoniserer muslimer og andre “fejlfarver” over en kam!
Skal jeg læse det du skriver her Jørgen Garp, at du ikke mener at det var et problem, når du ser tilbage på dengang du selv var HB medlem - at man reelt ikke havde en indvandrer og integrations-politik, og ikke evnede at forholde sig til begrebet multikultur - sådan ud over noget 7 håndslag over Marx manifest ved tanken om at man måske risikerede at blive set som en slags racist hvis man fandt på at sige noget med at der også skal turde stille krav til de nytilkommende fremmede - og at ingen rigtig ville sige at der bestemt er religiøse mørkemænd blandt dem som man med sindsro kan be gå ad helvede til?
@Henning Ristinge
Skal vi forstå det, du skriver her, som at du ikke mener, at der findes andre muligheder end enten at være naive “hallalhippier”, som slet ikke tør stille nogen krav til folk, eller også være med til at føre Tidehvervsbevægelsens udlændingepolitik ud i livet?
Du mener ikke, at man kunne forestille sig, at der var en mulig 3. vej? Eller at Jørgen Garp har en pointe her:
“Problemet er som også MK gentager, at følger man i hælene på DF’s fremmed politik, ja så strammer de blot skruen endnu engang i det uendelige.”
Nej Lars, jeg mener mener ikke at man behøver følge noget som helst der kommer fra højresiden, men jeg mener at man skal lytte til folkets stemme, holde fast i sit arvegods på en uhildet måde. Der er ikke skygge af tvivl om at selv salig Marx ville have råbt mørkemænd og bedt dem gå ad helvede til
derfor spørg jeg også Garp som jeg kender som en god gammel strukturmarxist fra mine egne dage i SF
Man kunne også som hos de Radikale krampeagtig fastholde sin topposter i partiet selvom om man har passeret pensionsalderen, og ikke lade de unge medlemmer komme til. Hvordan går det lige for de Radikale?
Det der sker i SF er ren og skær demokrati, og det kan man lide eller lade være.
Personligt glæder det mig at så mange unger SFère vil kæmpe for det parti de tror på, og hvis nogle “ægte røde” gamle udbrændte SFére ikke kan tåle at blive udfordret i deres verdenssyn, så har de unge jo haft ret.
Iøvrigt viser denne “hemmelige” meningsmåling fra Megafon fra i torsdags (25-3-2010) at VKO får den dårligste måling i seks år og AT VÆLGERNE FORTSÆTTER TILGANGEN TIL SF.
Venstre og Dansk Folkeparti “STYRTBLØDER” - noget som Henrik Qvortrup, TV2News ved en fejl kom til at sige i den sene torsdag nattetime, hvor TV2 News som den eneste gang bragte nyheden!
Megafon måling : http://politiken.dk/politik/article933210.ece
Henning Ristinge:
Du har ret, indvandre-, integrationspolitik mv. samt spørgsmålet om det multikulturelle var mangelfuld, overfladisk eller fraværende i perioden (1986-96), hvor jeg sad i SF’s HB/FU. Jeg selv interesserede mig iøvrigt ikke nævneværdigt for emnet dengang!
Jeg havde således håbet på, at Søvndals fokus på og opstramning af dette ville give et bud på et nyt kvalificeret input på området.
Men almindelig berøringsangst og vælgerfrygt har som jeg ser det, mere ført til følgagtighed i forhold til regeringen og DF - ligesom S iøvrigt!!
Hmm Garp, nu er jeg idag bosiddende i udlandet, og forlod partiet i 96 men følger selvsagt med hvad angår hjemme. Jeg synes overvejende om denne mere ligefremme tone som Villy har anvendt, og de fleset politikændringer i retning af at positionere sig som et regerinsgdueligt parti. Det mener jeg man burde have gjort dengang, ja jeg stemte på Gade frem for Holger af samme grund. MEn jeg har aldrig ment at der er eller bør være nogen modsætning mellem det at tale et sprog folk kan forstå, føre en åbenlys pragmatisk og indflydelsessøgende politik - og så holde fast ved sit politiske grundlag og ideologiske visioner.
Jeg mener at villy klart kvajede sig med Holbersgskolen (han var jo også lokket bevidt i en fælde), men ellers synes jeg man gør det rigtige, nemlig tage brødet ud af munden på sine politiske modstandere, der hvor det er nødvendigt at gøre det.
Jeg mener ikke at der er tale om følgagrtighed - der er tale om at afskære modparen fra at misbruge en angst i befolkningen som er reel og ikke bør ignoreres.
sådan ser det i alle tilfælde ud herfra - jeg mener udlændingepolitikken er en generel europæisk problem, og at der er tale om at man i Europa har vanskeligheder med at overvinde sin etnocentrisme. Det SF har gjort de senere år er for mig at se fundamentalt rigtigt - så længe man ikke lade sig føre ud i nationalisme sporet - - det er endnu et punkt hvor Marx stadig er anvendelig set med mine øjne.
Du har så sandelig ret i at det er et problem hvis partiet game berøringsangst - for det var jo nærmest en institution i min tid - bare har flyttet sig. Det er særdeles vigtigt at turde vise mod og evne til at lede og ikke bare - lade sig lede - men jeg var et pænt stykke enig med folkestemningen at der var stærkt behov for et opgør med halal-hippie-mentaliteten.
@Henning
Mener du også, at der er behov for en indvandringsprøve, som vil betyde, at en person, der har giftet sig med en dansker, fremover ved selvstudium eller selvfinansieret danskundervisning skal have lært at tale dansk på et niveau, det normalt kræver mere end 250 timers undervisning på et sprogcenter at opnå, før vedkommende må bo i Danmark sammen med sin danske ægtefælle og deres evt. børn?
Det er det, som SF nu vil stemme for, når loven kommer til 2. og 3. behandling efter påskeferien, selvom de i 2007 stemte nej til det samme og argumenterede kraftigt imod det.
Du skriver, at du bor i udlandet. Det forklarer formentlig, hvorfor du ikke har opdaget, hvad der foregår herhjemme og herunder i SF. Tingene har sandelig ændret sig siden 1996, skulle jeg hilse og sige, ja bare siden 2007.
I sommeren 2008 havde vi en ophidset debat om, at EF-domstolen i Metocksagen havde sagt, at to tyske, en britisk og en polsk statsborger skulle have lov til at bo i Irland med deres udenlandske ægtefæller, selvom de udenlandske ægtefæller ikke tidligere havde haft en opholdstilladelse i et andet EU-land.
Villy Søvndahl sagde dengang, at selvfølgelig skulle en domstols afgørelser respekteres, men at det nu heller ikke var SF´s ønske at “flytte hele Verdens befolkning til Danmark”.
Som om der nogen siden har været tale om eller udsigt til, at “hele Verdens befolkning” ville gifte sig med en dansker. Og hvilket formål tjener det, at en venstrefløjleder på den måde selv giver næring til de myter om “åbne ladeporte” og morgenlandets truende undergang, hvis ikke indvandringen snarest bliver stoppet, som den yderste højrefløj lever højt på?
For et par år siden indgik S et SF et forlig, som betyder, at en ny regering vil afskaffe starthjælpen og behandle flygtninge bedre, men til gengæld fastholde alle de forhindringer, der i dag er for, at en dansker må bosætte sig i Danmark med sin udenlandske ægtefælle. Det er jo for så vidt fint nok, i politik må og skal der også indgås forlig, ellers får man jo ikke noget igennem.
Men i SF´s partiprogram samt i argumentationen for den indgåede aftale står der stadig, at SF principielt er imod bl.a. 24-års reglen. Man har bare - og helt korrekt efter min mening - erkendt, at der ikke p.t. er udsigt til at samle flertal for at afskaffe den.
Men derfor skal Ole Sohn squ da ikke gå ud et års tid senere og sige, at det er “fuldstændig udelukket, at det vil blive lettere at få en ægtefælle til Danmark under en ny regering”, som om det var SF`s politik og et mål i sig selv for SF at tvinge danskere med udenlandske ægtefæller til at forlade landet.
Jeg synes, at det var helt fint, at Villy Søvndahl for snart 3 år siden bad muslimske mærkemænd om at gå ad helvede til. Det havde og har jeg stadig ikke noget problem med. Og det kom som en stor forløsning for store dele af venstrefløjen og såmænd også for mange radikale vælgere, at han dermed droppede tidligere tiders berøringsangst og overdrevne politiske korrekthed.
Men i dag er det på høje tide at sætte hælen i og sige stop, inden Villy og hans venner overhaler Søren Krarup højre om i deres populisme og leflen for de mest primitive sider af det menneskelige sind. For det er de desværre i fuld gang med.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Erik Jensen
Så du mener, at hvis blot SF får flere stemmer, så er det ligemeget hvordan?
Hvad nu hvis et flertal af vælgerne ønsker at indføre tortur eller dødsstraf i Danmark, skal SF så også gå ind for det? Og hvad hvis et vælgerflertal ikke kan lide homosexuelle? Skal vi så gøre homoseksualitet strafbart eller fratage homosexuelle deres borgerrettigheder?
Eller hvor går din grænse?
“Jeg havde således håbet på, at Søvndals fokus på og opstramning af dette ville give et bud på et nyt kvalificeret input på området. Men almindelig berøringsangst og vælgerfrygt har som jeg ser det, mere ført til følgagtighed i forhold til regeringen og DF - ligesom S iøvrigt!!”
Præcis! Tidligere tiders berøringsangst overfor at diskutere problemerne af hensyn til ikke at træde på de “fremmedes” følelser er blot blevet afløst af en lige så stor berøringsangst overfor at diskutere andre mulige løsninger end VKO´s af hensyn til ikke at risikere at miste vælgere til VKO.
Det er selvsagt svært for mig at gennemskue det du skriver i alle detaljer - men jeg er da enig i at der er og bør være punkter hvor man ikke bør give efter Lars. Jeg ved f.eks. ikke om din udlægning på det første du skriver er korrekt, men jeg er ikke uening i at der bør stilles krav til udlændinge om at gøre en indsats for at lære sproget og også at der bør være visse krav til at opnå statsborgerskab. Det er der jo i de flerste lande. det du betegner som populisme er for mig et helt legitimt redskab der bør anvendes for at sikre at man kommunikere sine budskaber ordentligt. Alle venstrefløjspartier har anvendt populisme, Lenin f.eks. var forbryderisk populistisk ja desideret løgnagtig og gik langt over stregen i mine øjne. Enhedslisten opstilling af Aasmaa var i mine øjne populisme der backfired så det ville noget, det var gbare en form for populisme som nogen her synes er helt ok.
Enig - med Lars Hansen!
Enig - med Lars Hansen!
Efter i flere uger at have “varmet” op til at Villy Søvndal skulle få problemer på SFs kommende landsmøde, fordi “baglandet” ville gøre oprør mod den politiske linie, nu hvor fremgangen i meningsmålingerne er mindre end den ellers har været - så er historien i dag en helt anden.
Nu tales der om et “kup” fordi de nye medlemmer i partiet vil sikre sig plads på landsmødet for at støtte op om ledelsens politik.
Der er altså tale om et “kup” når medlemmerne bakker op om en ledelse. Det er da godt nok en ny udlægning.
Endnu sjovere er det jo, når der henvises til at SF har tilbagegang i meningsmålingerne. Og det siger man så på den nyhedskanal der godt nok har forsøgt at glemme sin egen undersøgelse som viser, at oppositionen ikke har stået bedre i mere end 6 år-!!!!- bl.a. som følge af ny fremgang for SF.
Men det er jo en lille detalje nu hvor man skal have italesat at der er splittelse på vej i SF som følge af at medlemmerne bakker op om ledelsens politik.
Men så er man jo også fri for at skulle beskæftige sig med at der er krise i Venstre, hvor medlemmerne flygter ud af partiet som følge af protest mod Løkke og hans politiske talenter.
Eller at DF i meningsmålinger er i direkte frit fald, og snart har tilslutning som i det gamle Fremskridtsparti.
AF Peter Hansen: http://blog.politiken.dk/mogensen/2010/03/23/rokad…
Den positive holdning til DF hos ung-SF’erne, og det faktum at de nu de facto er kommet til magten i partiet, bringer den rød-brune alliance nærmere.
Dette rædelsscenarium er glimrende beskrevet af Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen:
http://politiken.dk/debat/signatur/article908242.ece
Nogle uhyggelige udviklinger i socialismens navn……….baade i DK og i Europa som helhed…og at SF er ikke ude at slaas om de basale retsprincipper viser hvor meget og hvor hurtigt partiet er sunket. Man vil gerne have at ens born respekterer en….og mine er maaske lidt forbavset at jeg nu anbefaler dem til at finde et parti som aanbenlyst gaar DF og regeringen imod….selv om det ikke er helt leftist.
Mine foraeldre var aktive i WW2 og vidste hvad kampen drejede sig om. Hvad nytter alle vores historielaering og alt dette arbejde som saa mange har gjort paa vores vegne i fortiden, hvis nutidens Chamberlainagtig kompromisser bliver normaliteten?
@Henning
Der er allerede tilrettelagt et 3-årigt program for danskundervisning, som det er obligatorisk for alle at deltage i.
Så hvorfor skal man også forlange, at folk har lært dansk ved selvstudium, allerede inden de kommer hertil? Må et barn ikke være sammen med begge sine forældre, bare fordi den ene først lærer at tale dansk efter sin ankomst til Danmark og i mellemtiden f.eks. klarer sig ved at tale engelsk?
Jeg er enig i, at der bør være visse krav for opnåelse af statsborgerskab. Det er der sandelig også, og det har i øvrigt ikke noget med indvandringsprøven at gøre, da det jo er en prøve, der skal bestås, før man overhovedet må komme IND i landet.
Og jo, min beskrivelse af forløbet er 100% korrekt og objektiv. Jeg har nemlig i modsætning til dig brugt meget af min tid over de sidste 2 år på at sætte mig ind i og deltage i hele debatten om udlændinge i Danmark. Jeg har blandt læst hele Folketingets behandling af det lovforslag om indvandringsprøven, som SF nu har indstillet til vedtagelse, selvom de stemte og agiterede imod indvandringsprøven i 2007.
Lovforslaget fra i år er L87, det i 2007 hed L93. Du kan selv gå ind på www.ft.dk og se, hvad SF´s ordførere sagde under behandlingen af de to lovforslag, og hvad de nu har indstillet m.h.t. L87, der dog ikke er vedtaget endnu. Der er det jo dokumenteret sort på hvidt, det er ikke bare noget, jeg påstår.
Et vist mål af populisme kommer man vel ikke uden om, men for mig går grænsen der, hvor man stemmer for ting, som går direkte imod ens egen officielle politik og/eller udtaler sig på en måde, der går direkte imod ens egen officielle politik. Som jeg også har givet dig to konkrete eksempler på.
I øvrigt indgik S og SF deres forlig om at frede VKO´s familiesammenføringsregler netop på det tidspunkt, hvor afsløring af vildledning i Udlændingeservice og EF-domstolens kendelse i Metocksagen ellers var ved at blæse dem i stumper og stykker.
Jeg var ved at falde ned af stolen af forbløffelse, da jeg hørte om det, for magen til søvngængeragtig dårlig timing skal man da lede længe efter. Men modet til at benytte den ellers meget åbenlyse chance til definitivt at få VKO´s politik på området aflivet, som der var i sommeren 2008, var altså åbenbart ikke til stede. Eller også var det evnerne, der ikke var til stede.
Og i stedet har S og SF nu malet sig fuldstændigt op i et hjørne og stillet det som et ultimativt krav til R, at der sandelig ikke må flyttes så meget som et komma i nogen af de ting, VKO har vedtaget på udlændingeområdet.
Så er man godt nok gået for langt i sin populisme og magtliderlighed efter min mening.
Denne kommentar er anbefalet af:
P.S. Eller også var det ØNSKET om at få aflivet VKO´s udlændingeregler, der ikke var til stede?
Det indtryk kan man jo godt få, både af nogle af de unge SF´eres udtalelser såvel som nogle af blokskribenternes udtalelser.
Det virker nu ikke særlig nuanceret eller velovervejet bare at kalde SF for de unges DF, blot fordi de har strammet deres retorik på udlændingeområdet.
Jeg bryder mig bestemt heller ikke om den udvikling, de har haft, siden Villy Søvndal blev formand. På ingen måde. Jeg mener, det er fint nok, at de gerne vil gøre noget konkret for at løse problemerne, men der er forskellige ting, man kan gøre, og hårde straffe (som pt. også hører til SF’s agenda) er ikke en god måde at gøre det på. Erfaringen viser, at det bare forværrer polariseringen og får de udstødte til at føle sig endnu mere udstødte. Hvis man for alvor skal kunne socialisere sig, skal man også kunne føle sig accepteret.
Folk som Astrid Krag drager en forkert konklusion af de ting, de har oplevet, og jeg er helt og aldeles enig i, at magt for magtens egen skyld er en farlig ting. Af samme grund kunne jeg ikke drømme om at stemme SF (normalt ligger jeg et sted mellem Enhedslisten og De Radikale).
Men derfra og så til at kalde dem de unges DF, der er der altså et pænt stykke. Højredrejning? Måske ja. Hårdere linje? Afgjort, og der er jeg bestemt ikke på linje med dem. Men de snakker jo også om flere praktikpladser til indvandrere og har faktisk været ude med riven overfor DF flere gange, når de er gået for vidt.
Lad os lige komme ned på jorden.
»Man bør holde fast i de værdier som traditionen udstak og trak på, den unge Marx og andres visioner om et samfund baseret på demokrati, lighed og frihed gælder stadig.« Jeg tror Henning skulle sætte sig ind i Europæisk idehistorie, herunder Kant, Hegel og Marx.