Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil have større og stærkere fællesskab i folkeskolen nu. Derfor vil hun fjerne fokus fra handleplaner og nationale test og prioritere fællesskabet. Fællesskabet skal sættes på dagsordenen - i lige så høj grad som faglighed, mener ministeren.
»Fællesskabsfølelsen er under pres i den danske folkeskole. Forudsætningen for læring er, at børn trives. Og forudsætningen for trivsel er fællesskab,« lyder meldingen fra den nye undervisningsminister, der dermed gør op med sin forgængers fokus på den individuelle elev.
»Fællesskab i folkeskolen skal øverst på dagsorden. Jeg har et særligt ansvar for at gøre mere. Vi skal italesætte det fælles ansvar for fællesskabet. Jeg kan ikke lovgive om, hvad forældrene skal og ikke skal - men jeg kan sende en kraftig appel,« siger Tina Nedergaard.
Undervisningsministeriet ser i disse dage på, hvordan man kan øge fællesskabet i folkeskolen, og et af ministeriets kommende tiltag lyder på, at man nu skal kunne måle elevernes alternative kompetencer. Sociale såvel som kreative:
»Vi kigger i øjeblikket på, om vi kan måle de kompetencer, der er knap så ‘fag-faglige’. Det gør vi for at sende et signal om, at de er en vigtig del af folkeskolens kompetencer. Lige så vel som de faglige er. Vi vil kigge helt konkret på elevernes kreative og sociale kompetencer, for eksempel hvordan de deltager i idrætstimerne - om man er en god holdspiller eller ej. Jeg ønsker at sætte en dagsorden, hvor fællesskab og børns trivsel skal være i fokus,« siger Tina Nedergaard.
For nylig viste det hidtil største forskningsprojekt om folkeskolen fra forskningscentret Universe Research Lab netop, at gode sociale relationer er den vigtigste enkeltforudsætning for, at elever føler mening med livet og arbejdet i skolen.
Og undervisningsministerens øgede fokus på fællesskab er sød musik i formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensens, ører:
»Det lyder rigtig fornuftigt. Der har i for mange år været al for stor fokus på den individuelle elev. Al forskning peger jo på, at velfungerende fællesskaber i folkeskolen er nøglen til større indlæring hos den enkelte,« siger han og kalder det nye fokus for »det vigtigste signal til folkeskolen, han har hørt i lang tid«.
Bondo Christensen er ikke bange for, at det øgede fokus på fællesskab vil skade fagligheden. Tværtimod:
»Vi ved fra forskning, at hvis vi vil styrke fagligheden, så skal vi styrke fællesskabet,« siger lærerforeningsformanden og understreger vigtigheden i at inddrage forældrene, der spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at øge fællesskabet i folkeskolen.
Hungrer efter fællesskab
Tina Nedergaard mener ikke, at det kun er i folkeskolen, at det manglende fællesskab kalder på opmærksomhed:
»Det er ting, jeg har noteret mig som menneske. Og det er mennesket, der bliver minister - ikke en ekspert. Jeg synes, fællesskabsfølelsen er under pres i vores samfund. Man skal huske at kigge til naboen, eller kollegaen og kammeraten henne i skolen. Og man skal som forælder ikke kun have øjne på ens eget barn, men også på klassekammeraterne,« siger Tina Nedergaard og fortsætter:
»Vi skyder aben videre hele tiden. Så siger vi, det er i hjemmet, det ikke fungerer, så er det de sociale myndigheder, der har spillet fallit. Men vi har altså alle sammen et ansvar for at passe på hinanden. Og det gælder også i folkeskolen,« siger hun.
Anders Bondo Christensen stemmer i og mener også, at de nye toner fra Undervisningsministeriet kan gavne samfundet på længere sigt.
»I det bredere perspektiv vil det øgede fokus på fællesskab i folkeskolen skabe et mere harmonisk samfund og gavne det, som vores tidligere statsminister kaldte ‘sammenhængskraften’,« siger lærerformanden
Modarbejder
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener, at der skal handling bag ministerens ord, før de kan tillægges reel betydning:
»Det ligner et slag i luften. Og det lugter af, at ministeren har set de undersøgelser, der viser, at forældrene vægter fællesskab i folkeskolen. Det er ikke nok bare at sige, at fællesskab er rigtig vigtigt uden at sætte nogle politiske rammer for det,« siger Christine Antorini (S) og fortsætter:
»Det er meget fint at ville styrke fællesskabet, men det kan godt være svært, når der er 28 elever i klassen og én lærer. Det er nogle af de ting, vi politisk kan gøre noget ved, men det lader ikke til at være på ministerens dagsorden,« siger hun.
Desuden mener Antorini, at den uddannelsespolitik, regeringen fører, forhindrer et øget fokus på fællesskab:
»Det, regeringen har forslået tidligere, modarbejder fællesskabet. Man vil dele klasserne op på faglighed, og man vil offentliggøre testresultater. Der kan jeg blot konstatere, at det er tiltag, der vil svække et ellers sympatisk og vigtigt ønske om et stærkt fællesskab i folkeskolen,« siger Christine Antorini.
Undervisningsministeren afviser, at hendes udmelding er tomme slag i luften.
»Jeg prøver at skabe den slags politik, som jeg mener er vigtig. For mig er der ingen tvivl om, at forudsætningen for læring er, at børn trives, Men at et barn trives forudsætter også, at det lærer noget. Og det er ikke snik-snak eller tomme politiker klichéer. Det er et faktum,« siger Tina Nedergaard, der heller ikke mener, at regeringens uddannelsespolitik med indførelsen af individuelle handleplaner og test har haft negativ indflydelse på fællesskabsfølelsen.
»Fagligheden er essentiel. Og jeg vil selvfølgelig ikke lave en folkeskole, hvor det hele handler om, at vi alle sammen bare skal have det hyggeligt, men jeg vil øge fokus på fællesskabet i højere grad end tidligere,« siger Tina Nedergaard.
Kommentarer
Tænk, en venstre-minister som, ind til videre, ikke skilter med sine ideologiske skyklapper? Men alt kommer jo an på en prøve så tæt på et valg, ikke sandt?
Med venlig hilsen
Jeg gad nu godt vide hvordan man har tænkt sig at ‘måle’ fællesskabet, og om folk er ‘gode holdspillere’.
Det lyder næsten sovjetisk.
Endelig! Glædeligt!
Er det en naturlov, at en til en hver tid siddende opposition skal finde mangler og kritisere ministres forslag?
Det kunne da være fedt, hvis de byggede videre på ideer i stedet for.
Enig med Antorini, der skal handling bag de smukke ord. Men Tina Nedergaards tanker om større fællesskab er måske som Thor Pedersens, der noget flabet sagde om de større klasser, at så fik børn bare nogle flere venner og hvis de ikke kunne være der eller fik et dårligt indeklima i klassen ,så kunne de bare lukke et vindue op.
Som konservativ hylder jeg Tina Nedergaards initiativ. I forbindelse med offentliggørelsen af de nationale tests, foreslog de konservative netop, at man samtidig tester for sociale kompetencer, så man får et bedre og mere dækkende billede af skolerne.
Tests er dog blot analyse og beskrivelse af situationen lige nu. Så det er også vigtigt, at der sættes ind i fht. at skabe bedre vilkår for fællesskabet i fremtiden, hvilket f.eks. kunne være i fht. øget projektorienterede gruppeforløb, som kunne stimulere fællesskabet og samtidig differentiere niveau og faglighed i fht. den enkelte elev.
Og så lige et spørgsmål til Christina Antorini: Hvorfor svækker faglig opdeling fællesskabet?
Fælleskab og social og følelsesmæssig intelligens er bl.a. enorm vigtig for indlæring, arbejdsmuligheder på arbejdsmarked og sammenhængskraft. Det er tiltrængt i folkeskolen.
Jeg kender en, som er lynende intelligent med skyhøje karakterer i gymnasiet , men hvis følelsesmæssige og sociale intelligens er meget dårlig på de fleste punkter. Hans evner vil gå til spilde i en førtidspensionering, hvis ikke han får lært nogle sociale kompetencer.
At dele folk op efter evner (de 7 intelligenser bl.a) og dygtighed er efter min mening afgørende for at tage ordentlig vare på alle, således at hverken dem, så har brug for meget støtte eller dem som nærmest er selvkørende ikke bliver svigtet samt at de dygtigste ikke bliver tabt på gulvet.
Ansvar for egen læring kan ikke bruges til udsatte børn eller børn fra underklassen eller arbejderklassen. Det er et svigt at trække den form for læring ned over alle.
Man bør indføre en times motion om dagen i folkeskole og på ungdomsuddannelse og så bør alle have sund mad også morgenmad. Det skal være et must på folkerskoler og ungdomsuddannelser via en gratis madordning. Man bør også arbejde på at børn og unge får søvn nok, samt arbejde massivt med kønsrolle og sexualundervisning. Endelig bør meditation indføres. Man kan meditere uden at tro på noget alene via vejrtrækning. Meditation har en række gavnlige virkninger. Usunde sko og rygning også udenfor på skolens område bør forbydes i folkeskole og på ungdomsuddannelser.
Caroline Malm
Jeg læser dit ” Ansvar for egen læring kan ikke bruges til udsatte børn eller børn fra underklassen eller arbejderklassen. Det er et svigt at trække den form for læring ned over alle.” som venligt ment, men i mine øjne er denne opdeling noget sluder. Kommer det ikke mere an på barnets egen vilje og lyst til at lære. Hvis vi skal give børn fra ikke boglige hjem mulighed til hjælp så er socialdemokraternes forslag om en helhedsskole, hvor der gives hjælp til ALLE børn til lektier og opgaveløsning en mere rigtig vej at gå. Med en helhedsskole slipper familierne også for den dårlige samvittighed med tid til lektier når familien er sammen.
Jeg får så ondt af vores stakkels børn. De skal bedømmes, stemples og muligvis adfærdskorrigeres hele tiden. Fællesskabet er utrolig vigtigt, men det kan man ikke evaluere, teste og bedømme sig frem til.
Hvor er respekten for de små mennesker henne?
Lad dem dog fremstå som de enestående skabninger med unikke kvaliteter, som de er istedetfor at skulle rubricere og sortere deres markedsværdi i forhold til alle mulige erhvervskompetencer.
Lad dem dog være i fred!
Tak Til Mette Frost.
Og lad os så få en målændring. Lad os fokusere på hvordan vi søger for at den danske befolking bliver gladere i fremtiden, istedet for hvordan vi bliver de rigeste, bedst uddannede og mest vækstorienterede samfund i verden, som bl.a. er nogle af Lykkes mål. Lad os fokusere på hvordan vi har det godt istedet for hvordan vi bliver rigest. Der er noget galt i danmark…