Da alliancen mellem arbejderbevægelsen og de kulturradikale, repræsenteret politisk af henholdsvis Socialdemokratiet og De Radikale, i 20’erne og 30’erne havde muligheden for at erstatte treenigheden ‘Gud, Konge og Fædreland’ med en syntese af sekularisme og demokrati i en republikansk støbeform, holdt landsfader Stauning igen.
Fred med de hellige - ellers er fanden løs, var den gudløse statsministers begrundelse for at lade folkekirkeordningen bestå. Og selv om konjunkturerne ellers var gunstige for at slippe af med monarkiet med den aldrende folke-ukære officer, Chr. X, i spidsen, holdt skabsrepublikaneren Stauning også her igen.
Selv om Kong Christian forstyrrede trafikken i København til hest i tide og utide og havde et mislykket statskup under påskekrisen i 1920 på sit gulnede generalieblad, beholdt han sine grundlovsgivne kongelige privilegier. En historie, om hvorfor Stauning ikke tog opgøret med monarkiet, går på, at han ikke ønskede sin forgænger i statsministerstolen, den radikale C. Th. Zahle indsat i en politisk uforudsigelig funktion som præsident.
Man ved, hvad man har og ikke, hvad man får. Og Stauning havde det efter sigende godt med, at aristokraten Zahle, ikke skulle bestride embedet som statsoverhoved i den dengang knap så urealistiske utopi Republikken Danmark.
I dag kan republikken måske synes ude af sigte, men ikke for den knap et år gamle republikanske grundlovsbevægelse med omkring 400 betalende medlemmer og den radikale næstformand Zenia Stampe i spidsen. De satser på at trænge igennem til politikerne med deres dagsorden: Ned med monarkiet - ind med demokratiet (eller i hvert fald mere af det).
Villy Søvndal vægrer sig
Man er tilsyneladende trængt igennem til Anne Baastrup, der for nyligt havde stillet SF’s gruppelokale på Borgen til disposition for republikaneravantgarden. Det forstemmende er bare, at så få politikere er modstandere af monarkiet eller som minimum går ind for at demontere dets funktion i de formelle politiske processer, som man har gjort i Forgangs-Sverige, konkluderer Anne Baastrup i sit oplæg til den grundlovs-revisionistiske forsamling.
At Baastrups partiformand foretrak at spendere søndagen hjemme i Sønder Bjert på Kolding-kanten frem for at møde frem og støtte op om formålet, kom ikke bag på nogen. Heller ikke den politiske leder i Zenia Stampes eget parti, Margrethe Vestager, har tilsagt det republikanske projekt sin støtte. På de indre linjer i partiet har hun tværtimod ladet forstå, at der under ingen omstændigheder bliver noget opgør med kirke og kongehus under hendes lederskab, som mange i partiet - ikke mindst i ungdomsafdelingen - ellers tørster efter.
Kun hos Enhedslisten får man den rene republikanske vare hele vejen igennem. Men også i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom er man modstandere af monarkiet. Hos moderpartiet er man imidlertid ikke på den vogn. Lad blot de borgerlige drage til dronningen og blive dekoreret - så regerer vi landet imens, lyder en uofficiel Lykketoft-udtalelse fra hans velmagtsdage i 90’erne, som karakteriserer den Stauning-bundne overbærende pragmatisme, der endnu præger Socialdemokratiet i dette spørgsmål.
Borgerlige ambassadører
Under seneste session i republikanerbevægelsen, meldte Zenia Stampe ud, at man er man på udkig efter borgerlige ambassadører til at slutte op om bevægelsens visioner for en ny forfatning. At landets højst placerede erklærede republikaner, finansminister Claus Hjort Frederiksen, nok ikke stiller sig til disposition, når der skal udnævnes borgerlige ambassadører til at bakke op, får være. Problemet med den tværpolitiske forankring, som en grundlovsrevision kræver, er dybere og bredere.
For når det i dag, i modsætning til i 1840’erne, er vanskeligt at mobilisere opbakning i borgerligt liberale kredse bag nogle former for grundlovsbevægelser, skyldes det ikke mindst angsten for de progressive kræfters bestræbelser på at inkorporere sociale, kulturelle og miljømæssige rettigheder og minimumstandarder i fædrelandets frie forfatning. Hvorefter den udøvende, lovgivende og dømmende magt vil være trælbundet af et dokument, der til forveksling kunne ligne et traditionelt venstreorienteret partiprogram, lyder den borgerlige bekymring.
Kommentarer
Super billedvalg.
I et samfund som det danske, hvor de demokratiske mekanismer systematisk demonteres af VKO, med henblik på at bane vejen for samfundets merkantilisering og fascifisering, er det et problem at landet har et kongehus, der - som i sin tid i Grækenland - overfor folket fungerer som protegé for en sådan udemokratiske udvikling.
Republik nu.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kongehuset har udspillet sin rolle, støtter klart op om at demontere det.
Også her bliver der kippet med flaget for en afvikling af Kongehuset.
Iøvrigt vægger det stof til eftertanke, når Københavns Kommune har valgt at give “Damen på Amalienborg” 230000 KR. i fødselsdagsgave, når man tænker på at det skulle forestille at være et rødt flertal der sidder ved muffen…
Der er sgu ikke meget republikanere over Socialarkrobaterne…
VH Heidi Madsen0
Jeg synes også, at det ville være fedt at få f.eks. Rasmussen (II) eller (III) som Statschef .
Wauw !
ÅÅÅåhhh hvor zenia stampe stryger mig mod hårene som pragmatisk radikal, hver gang jeg falder over nogle af hendes “forslag” må jeg holde hånden for panden og ryste på hovedet.
Bill Atkin:
“I et samfund som det danske, hvor de demokratiske mekanismer systematisk demonteres af VKO, med henblik på at bane vejen for samfundets merkantilisering og fascifisering”
Jeg er bange for, det kun er første skridt og at man er lidt naiv og måske kortsynet (hvilket ikke er møntet på dig, Bill Atkin), hvis man tror den pågående forringelse af samfundsinstitutionerne kun skyldes inkompetence.
Når den tidligere statsminister AFR sagde om Venstre`s politik, at “…vi gør det, vi siger,og vi siger det, vi gør” —ja så var det måske den allerstørste løgn.
Som jeg ser det, har man til formål at nedbryde nationalstaten(erne) indefra, for at bane vejen for, at en globaliseret (og autoritær) styreform kan overtage det, der fejlede —gennem FN — Og jeg er ikke den eneste, der ser det komme:
Jon Rappoport: “..Gradually, through attrition, sovereign nations decay under a super-bureaucracy that makes all the rules, issues the currency, and, over time, runs a tighter and tighter ship.”
http://www.newdawnmagazine.com/articles/swine-flu-…
Hvis en republik kan styrke retssikkerheden og demokratiet i Danmark, er det helt i orden med mig.
Men findes der en dansk Platon, der kan skrue en forfatning ordentlig sammen?
Hvis vi skal have en ny forfatning, så skal vi have en så kort forfatning som muligt.
En moderne forfatning bør 1) være republikansk 2) regulere sammensætning af parlamentet 3) regulere regeringsdannelsen 4) sikre regelmæssige valg og 5) indeholde en bestemmelse om, at f eks 30 % af parlamentet kan kræve en lov eller et beslutningsforslag sendt til folkeafstemning og 6) at f eks 250.000 vælgere kan kræve en lov sendt til folkeafstemning.
Alt andet (domstole, ejendomsret,frihedsrettigheder, forholdet til udlandet o s v) reguleres ved almindelige love.
Muligheden af elektroniske afstemninger fra vælgernes hjemme-pc’ere bør undersøges, og i givet fald kan man elektronisk bruge folkeafstemningsinstrumentet meget mere aktivt i den daglige politrik.
Sådan set er konge eller republik et ret underordnet problem i forhold til muligheden for elektronisk at skabe det ultimative direkte demokrati med folkeafstemninger som en normal del af beslutningsprocesserne i parlamentet.
Vi skal undgå en forfatning , som detalje-regulerer dyrevelfærd, aborter, menneskerettigheder , ytringsfrihed, domstole, ejendomsret, socialforsorg , skatteforhold , udenrigsrelationer og meget andet, som et væld af interessegrupper vil kræve indført.
En forfatning må ikke være et sæt håndjern, der afskaffer vælger-flertallets adgang til at bestemme.
Skiftende bogerlige regeringer har søgt at privatisere offentlige institutioner, hvorfor ikke gøre det med de kongelige.
Jeg er ked af at sige det, men lad os se på om de lande der har en Prez. uden politisk magt, er så meget mere velfungerende end vores stat. Tyskland, Portugal og Italien har alle presidenter valgt af parlamentet. Her sidder gamle levebrødspolitikere og underskriver de samme love som Dronningen gør hos os idag.
Det der er Republikanernes, altså anti-monarkisterne og ikke deres amerikanske venner, er at de vil lave det hele om. De opererer inden for den samme fejlslagne utopiske ramme som de store politiske bevægelser fra sidste århundrede.
Selv hvis man er villig til at kaste alle traditioner ud af vinduet og forkaste 1000 års monarki, bør man dog stille sig selv spørgsmålet, hvorfor?
Fordi man ikke kan lide Kongehuset?
Fordi man elsker republikker?
Fordi man ønsker en fundamental ny regeringsform?
Fordi man er sur?
Der vil altid være en elite. Denne elite vil altid styre over masserne, ofte i deres navn. Dynastier er en naturlig følge af ovenstående og accepteres i de fleste kulturer. Gamle traditioner dør, men nye opstår. Dette lærte Sovjetunionen’s historie os da.
Pragmatisme bør være vejen frem, og ingen bør eksperimentere med eller politisere over hvem der skal være statsoverhoved, uden bred folkelig opbakning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Altid er død sammen med aldrig, og jeg mener bestemt at frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed sammen med menneskerettigheder bør skrives ind i en evt. forfatning — ellers er der jo ingen mening med galskaben.
Et privatiseret kongehus - hvorfor ikke?
Galskab er til gengæld digitaliserede valghandlinger.
Alt hvad der er digitalt kan hackes og fifles med, den dag elektroniske afstemninger bliver indført i danmark, kan vi godt vinke farvel til alle demokratiske forhåbninger, og skulle det ske, så holder jeg i hvert fald op med at stemme – der er grænser for, hvor meget jeg vil være til grin.
Det er netop problemet.
Så snart rød front tager patent på forfatnings snakken, om det er republikanismen eller ej der er tale om, kan vi glemme det. Så kan der ikke samles et konsensus om hvad der bør gøres.
Og det er dog stadigvæk kernen i det danske demokrati, de brede forlig. På trods af de sidste 9 år.
Så i republikanere, find dog nogle bedre argumenter (de findes bestemt) og drop den politiserede tone, ellers går der hurtigt Fællesfront i diskussionen.
Enevælde min …! Og fri mig fra flere folkeafstemninger, de fungerer ikke i Schweiz eller noget andet sted. Det giver blot pøbelvælde.
Det er i hvert fald påfaldende hvis socialister ikke endnu mere end politikere til højre for os - afskaffer såvel folkekirke som monarki snarrest muligt.
Steven Wensley skriver:
Der vil altid være en elite. Denne elite vil altid styre over masserne, ofte i deres navn.
Enig, men når den økonomiske eliten allierer sig med det royale system, lukrerer denne elite på det royale systems medieskabte popularitet hos den apolitiske del af befolkningen. Igen en mekanisme (Kim Gram peger på folkekirken - og der er andre apolitiserende mekanismer), der trækker i retning af opbakning til den økonomisk elite, hvor samfundet ville være bedst tjent med en mere bredt sammensat elite og større kontrol med den økonomiske elite, og måske en større udskiftning i eliten end et 1000 år gammelt magtapparat lægger op til.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak Bill,
men sig mig, er der bedre kontrol med den økonomiske elite i Italien eller Tyskland? Det tror jeg næppe. Og hvem i den økonomiske elite allierer sig med Kongehuset. Nævn en sag hvor denne såkaldte sammenhæng har mannifisteret sig, klart og tydeligt!
At bytte en elite ud med en anden, er da fint nok. Men hvilken forskel gør det? Hvad er resultatet. Du vil gerne have en ny forfatning, en demokratisk, grøn og lige forfatning. Måske en forfatning der politiserer, hvor Kongehuset i dag agerer sovepude. Fint nok. Mere politik og debat og mindre viften med flag den 16 april. Dejligt. Men der er en grund til at en tradition holder i 1000 år. Og det er sjældent fordi den kun er dårlig. Det bør vi tænke over.
Men prøv at få 2/3 af vælgerne til at stemme for din fine nye forfatning, som skal udarbejdes af et flertal i folketinget. Det er ren utopi.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hu-hej, der er så stor foranderlighed i tiden at vi lige så godt kan trykke den max af og stoppe 1000 års tradition med kongehuset.
Andre holder som mig af denne udemokratiske anakronisme, da det netop er en modpol til modernismen, der ellers har sejret på alle andre fronter.
Kongehuset er et centrum i den nationale sjæl og et sådant centrum er udefinerbart konstruktivt.
Taler man økonomi er der ingen kloge hoveder der underkender reklamaværdien / brandet, taler man demokrati er der intet man forhindres i ved at have et kongehus, taler man elite, så er det tydeligvis eliten der har travlt med at opdrage den sentimentale pøbel.
Længe leve denne udemokratiske, gammeldags, uimeligt arvelige institution!!.
Spøgelserne lever.
Må de forfejle deres mål….
Ligesom jeg ikke gider at bruge megen energi på at agitere dybere mod religion, så gider jeg ikke gå dybere i med den royale fims, der gennemsyrer hele den danske magtelite med hr. olieMøller i spidsen… men jeg fik mig en på smilebåndet, da jeg forleden strejfede et eller andet tv-transmitteret kongerøgelsesarrangement, og så Thøger Seidenfaden i en royal kæde-hopsasa - det var ved guder et ømt syn…den store mand.
Tommy Karstensen: “Spøgelserne lever.
Må de forfejle deres mål….”
Er der nogen der gider hjælpe mig med en oversættelse?
Jeg ville gerne være fri for kongehuset og synes det burde være nemt i første omgang at skrive dem helt ud af den politiske proces.
Jeg har derimod svært ved at forstå republikanernes trang til den præsidentielle overbygning på vores nuværende folkestyre - hvad i alverden skulle nye kransekagefigurer bibringe os af fordele? Debatten synes hurtigt at ende i ENTEN kongehus ELLER præsident. Er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi ikke bare kan fjerne kongehuset, uden at sætte en ny paradespradebasse over statsministeren/regeringschefen?
Denne kommentar er anbefalet af: