Hvornår er man fattig? Det spørgsmål vil knap 60 procent af danskerne have en klar målestok for. Og mere end halvdelen af os er klar til at hæve sociale indsatser som kontanthjælp og starthjælp, hvis disse overførselsindkomster er skyld i fattigdom.
Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for tænketanken Cevea.
På Christiansborg tager såvel oppositionen som regeringen godt imod undersøgelsen - selv om parterne langt fra er enige om, hvordan målingen skal læses.
Oppositionen har længe talt for at afskaffe både loft over kontanthjælp og starthjælpen, og socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, glæder sig over undersøgelsens resultat.
»Det flugter helt med vores ærinde, hvad angår fattigdom. Selvfølgelig skal vi have en officiel fattigdomsgrænse for at blive bedre til at bekæmpe fattigdom, og noget af det, der skal til, er at afskaffe de meget lave ydelser, som kontanthjælp og starthjælp,« siger hun.
Ifølge Mette Frederiksen dokumenterer målingen, at danskerne er solidariske med den stadig større andel af borgere, der rammes af økonomisk fattigdom.
Ifølge beregninger fra AE-rådet er antallet af danskere, der hænger fast i fattigdom i mere end tre år, fordoblet siden 2001.
Danmark har nu over 80.000 langtidsfattige.
Regeringen er i gang
Den konservative socialminister Benedikte Kiær mener, at undersøgelsen viser, at der er opbakning til regeringens indsats.
»Målingen viser, at befolkningen bakker op om regeringens ønske om at bekæmpe fattigdom. Vi er også optaget af at måle fattigdom, men jeg mener ikke, at et enkelt tal er brugbart,« siger Benedikte Kiær.
»Derimod vil jeg >udvikle nogle fattigdomsindikatorer, så vi bedre og mere præcist kan finde af, hvad den enkeltes grundlæggende problem er, sætte ind over for det og dermed bekæmpe fattigdom,« >lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.
Undersøgelsen, der er gennemført kort før regeringen meldte ud, at den ville måle på fattigdom, viser som nævnt også, at et flertal ønsker højere satser for sociale overførsler.
I modsætning til socialdemokraterne ønsker regeringen dog ikke at afskaffe starthjælp eller loft over kontanthjælpen.
Og Mette Frederiksen er heller ikke tilfreds med viljen til at udvikle forskellige indikatorer for fattigdom. Hun efterlyser fokus på både absolut og relativ fattigdom.
»Man må ikke se bort fra, at økonomien er en vigtig faktor. En del er også ramt af sociale problemer, men hvis man samtidig skal kæmpe med økonomien, er det ulig sværere at være en god forælder, at få betalt sine regninger eller at komme over et eventuel misbrug,« >siger Mette Frederiksen.
Socialdemokraterne efterlyser en økonomisk grænse - som er renset for eksempelvis studerende og selvstændige - der kan berette om antallet af mennesker, der lever med en meget lav indkomst.
Dernæst bør man ifølge Mette Frederiksen se på den relative fattigdom ved eksempelvis at belyse efterspørgslen af julehjælp og antallet af familier, der sættes på gaden.
DF: S gør grin med folk
At danskerne gerne ser en øget bekæmpelse af fattigdommen betegner Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen som forståeligt og positivt. Men han efterlyser en kvalificeret debat om, hvordan man fastsætter en definition af fattigdom.
»Vi taler meget om grænsen, men de, der vil have den, skylder at svare på, hvordan den skal defineres. Helle Thorning-Schmidt talte om en fattigdomsgrænse allerede i 2004, men i næste måned fremsætter socialdemokraterne et forslag om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med løsninger på, hvordan men laver en grænse. Det er at gøre grin med folk,« siger han.
Undersøgelsen dokumenterer dog også, at 28,4 pct. afviser at hæve satserne for kontanthjælp og starthjælp. Og ifølge Martin Henriksen er det vigtigt at fastholde en økonomisk forskel på at arbejde og at være på overførselsindkomst.
»Vi risikerer at komme i en situation, hvor de meget lavtlønnede ikke får mere ud af det end de, der er på forsørgelse. Det vil jeg have svært ved at sige ja til,« siger DF-ordføreren.
Selv om regeringen altså er i gang med at definere forskellige indikatorer til at måle fattigdommen i Danmark, er det ifølge direktøren for Cevea langt fra godt nok.
»Regeringen gør reelt ikke noget. Flere EU-lande har en fast grænse, og når regeringen afviser en sådan løsning, viser det, at man ikke tager problemet alvorligt,« siger Jens Jonathan Steen.
Han medgiver, at begrebet fattigdom kan være svært at definere, og at både kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige faktorer kan spille ind, men:
»Lad os nu starte med en økonomisk definition, og den kan vi så udbygge,« lyder opfordringen fra Jens Jonathan Steen.
1.127 danskere har i dagene omkring 1. februar svaret på spørgsmål omkring fattigdom i Danmark.
Således ser resultatet ud:
Danmark bør indføre en officiel fattigdomsgrænse?
Meget enig/enig: 58,4 pct.
Meget uenig/uenig: 24,7 pct.
Ved ikke: 16,9 pct.
Der bør gøres mere for at
reducere fattigdommen i Danmark?
Meget enig/enig: 82,6 pct.
Meget uenig/uenig: 11,4 pct.
Ved ikke: 5,9 pct.
Hvis det er sociale ydelser som kontanthjælp og starthjælp der gør, at man er fattig i Danmark, bør disse ydelser hæves?
Meget enig/enig: 53,5 pct.
Meget uenig/uenig: 34,9 pct.
Ved ikke: 11,6 pct.
Kilde: Interresearch for
tænketanken Cevea
Kommentarer
“Selvfølgelig skal vi have en officiel fattigdomsgrænse for at blive bedre til at bekæmpe fattigdom” siger Mette Frederiksen.
Kan man ikke få lov at være i fred? Man vælger en tilværelse, man udfører en eller anden indsats, og det har man da vel lov at leve med uden at blive bekæmpet.
Djævelen ligger i detaljen:
“Socialdemokraterne efterlyser en økonomisk grænse - som er renset for eksempelvis studerende og selvstændige - der kan berette om antallet af mennesker, der lever med en meget lav indkomst.”
Er det mon fordi sosserne har gjort det så svært at være selvstændig med deres brandbeskatning ???
Så hellere sætte folk på kontanthjælp, så de bliver afhængig af staten, og dermen venstrefløjens stemmekvæg.
Fattig er en følelse såvel som en tilstand. Stort set ikke anderledes end tyk, grim eller træt.
Da jeg gik for SU var en ikke båndlagt plovmand en formue. Den repræsenterede masser af muligheder, der intet havde med skolebøger eller cykelreparationer at gøre. Senere i fast arbejde var 10.000kr bare 10k. Hvis jeg brugte dem kom de igen næste måned, og jeg var nu vant til at de 500 kroners muligheder var hver dags frihed.
Som barn af whiskybæltet har jeg altid moret mig lidt over når omgangskredsen derude talte om at blive flået, og at de følte sig fattige. Her var grænsen under to biler, årlige udlandsrejser og et abonnement til arte.
Så jo, fattigdomsgrænser er relative. Men når man ligger nær dem er de også meget absolutte. Når 50øren skal medregnes, man tænker over om manden overfor i toget efterlader sin colaflaske, eller valget står mellem sokker og sukker, så er det relative lige så ubrugeligt som Einsteins, kort før man rammer jorden.
Jeg tror at en afgørende faktor er fremtidens muligheder. Som studerende på SU var det i orden at acceptere stegte ris med løg, fordi på den anden side ventede det forjættede paradis - en akademisk lønramme. Anderledes er det når måned efter måned kræver samme økonomiske nidkærhed, og der er ingen bedring i udsigt. For folk der ikke har prøvet at lide afsavn er en forståelig analogi måske forskellen på en influenza og en kronisk lidelse.
I Danmark kan vi gøre meget for at bekæmpe følelsen fattigdom, uden at det koster det store. Når man har lidt skal der ikke meget til at berige hverdagen.
Jeg tror ikke på at forhøjede satser gør megen forskel, for de bliver let omsat til vaneforbrug der nok er lidt bedre, men stadig træls. Vi kan også let ende med blot at skrue hele niveauet et hak op, fordi lønniveauet følger med for at bevare sit incitament - og derefter også priserne, og så er vi tilbage hvor vi startede, dog svækket internationalt.
Det vi bedre kan gøre er at tilbyde de muligheder man går glip af nær fattigdomsgrænsen, i kollektivt regi. Det kan være så simpelt som at ungen får et par timer med en playstation, eller en familieferierejse ala Brixtofte. Dette kan nok drives med stordriftsfordele i en kommune, men det kræver at vi tænker ud over de djævelske kronebeløb, der netop altid er relative, og lytter mere til de individuelle behov.
Hvis vi forlanger noget til gengæld for ydelserne, så kan man passende stikke dem kopier af de offentlige budgetter med. For vi har her landets fremmeste eksperter i sparetips.
En beløbsfast fattigdomsgrænse er nok et tveægget sværd. Hvis man berettiges til særlige goder under grænsen kan der spekuleres i det, og som Ole Gertstrøm humoristisk påpeger, hvorfor skal man bekæmpes hvis man ikke føler sig fattig? Det kunne måske være mere interessant at beregne hvad et forventet/ønsket minimumsforbrug er for en dansker. Med eller uden børn, skavanker eller salgbare talenter.
PS: Tak for at vedhæfte undersøgelsen og dens spørgsmål. Så mangler vi bare hvordan den er foretaget, og hvilke kriterier de adspurgte er valgt på.
Det kommer da som en stor overraskelse at en tænketank som Cevea, der er propfuld af socialdemokrater, SF ere og fagforeningsfolk stiller sig kritisk til regeringens position på området.
”” Ifølge beregninger fra AE-rådet er antallet af danskere, der hænger fast i fattigdom i mere end tre år, fordoblet siden 2001.
Danmark har nu over 80.000 langtidsfattige.”
Hvorfor vil regeringen (og flere deltagere i denne tråd) ikke anerkende, at fattigdom har noget med mangel på penge at gøre. Fattigdom er ikke bare en ’følelse’ eller en ’tilstand’, der kan sammenlignes med det at være fx tyk.
Men kan ikke formulere sig ud af det faktum, at der er mange mennesker i dagens Danmark, der lever på et niveau, der ikke er et velfærdssamfund værdigt. Cevea skal have tak for at have fået undersøgelsen gennemført.
Som sædvanlig driver man politik gennem bestilt meningsmålingsarbejde. Det er lige meget om det er CEPOS eller CEVEA, begge stiller nogle lamme spørgsmål. Naturligvis vil de fleste svare at vi skal have en fattigdomsgrænse, det ligger i selve spørgsmålet at man svarer positivt.
Spørg hellere hvornår man skal regnes for at være fattig, og så vil der dukke en myriade af svar op, men det kræver sikkert for meget arbejde.
At forsyne artiklen med den journalistiske highlighter og dermed hævde at danskerne “kræver” en fattigdomsgrænse, det er for stærkt. Måske kunne man gå så langt som til at sige: Adspurgt om der bør være en fattigdomsgrænse i Danmark udtrykker ca. 60% af en gruppe på 1127 danskere sig enige eller meget enige i udsagnet.
Spørgsmålene er tvetydige, eller manipulerende.
Med venlig hilsen Lennart
Jeg ser to forskellige former for økonomisk fattigdom: Misbrugsfattigdom og indkomstfattigdom.
Misbrugsfattigdom rammer folk med et misbrug, hvad enten det er narko, cigaretter, mode tøj, shopping eller kulhydrater.
Indkomstfattigdom rammer dem som har 500-1000 kr tilbage til mad og tøj når regningerne er betalt.
Indkomstfattigdom er det klart at vi kan bekæmpe, for det skalder mennesker at være begrænset i den grad.
Som skolelærer har jeg mødt børn af denne gruppe mennesker, og de er i den grad hårdt ramt socialt, fagligt og menneskeligt. Derfor mener jeg at samfundet bør have et særligt fokus på disse familier!
Kontanthjælpen og hvad der ellers er af satser for denne lille gruppe mennesker er så lav at vi fastholder dem i en ikke værdig situation med meget få muligheder for at komme ud af dem. Og forskning viser at børn som er vokset op med denne type fattigdom, har en væsentlig størrere “risiko” for at ende i samme situation!
Selvfølgelig bør der i en land som Danmark også være en ren økonomisk fattigdoms grænse. Men den skal ikke blandes sammen med andre former for fattigdom!
Hvordan afskaffer man: fattigdom, hjemløshed, arbejdsløshed, snobberi: AFSKAF DET KAPITALISTISKE SYSTEM.
Det ville hjælpe stort, hvis man udbetalte den kontanthjælp som folk er berettiget til.
Det ville hjælpe stort hvis den kontanthjælp, som man er berettiget til, hvis den bliver udbetalt, kan betale de grundlæggende udgifter.
Det ville hjælpe stort, hvis socialrådgiveren hjalp med at overskue situationen, i stedet for at spænde ben.
Det ville hjælpe stort, hvis de faste privatiserede udgifter ikke var blevet privatiseret, så når udbetalingen bliver holdt tilbage af helt utilregnelige grunde, ikke ender hos advokaten på 14 dage, med yderligere 2000 Kr, i gebyr.
Det ville hjælpe stort hvis man behandlede andre mennesker som mennesker, og ikke som et CPR nummer, der kan erstattes med en højere løn til chefen, for at spare en udgift på et CPR nummer.
Overgreb er der nok af, men pressen holder mikrofonen for dem der begår dem.
Sonja, lad mig stille dine forslag på hovedet …
Det ville være lettere at udbetale kontanthjælpen, hvis kun de som var berettiget til den fik den udbetalt. Det ville være lettere at betale de grundlæggende udgifter for sin kontanhjælp, hvis man ikke brugte penge på ikke nødvendige udgifter. Det ville hjælpe socialrådgiveren hvis klienten var lidt samarbejdsvillig og ikke bare krævede ind men var med til at tage medansvar for sin situation.
Bare fordi jeg vender din historie på hovedet, betyder det ikke at en af os har ret …
Det ville være fantastisk hvis Information tog en sag op, så man kan slippe for projektioner a la overstående.
Det er lidt i stil med facebook niveauet, og lidet flatterende.
Jeg håber at Niklas også en dag bliver voksen.