Opslag til denne artikel

Emneord:Israel-Palæstina-konflikten, palæstinensiske flygtninge
Organisationer:EU, FN
Steder:Betlehem, Israel, Jerusalem, USA

JERUSALEM - I går var ‘land-dag’ i Israel, og facit var lige så forudsigeligt, som det var trivielt: Da demonstranter marcherede mod ‘sikkerhedsmuren’ i Betlehem allerede i søndags, blev de stoppet af israelske sikkerhedsstyrker, der besvarede stenkast med tåregas og gummi-indfattede projektiler - eller også var det omvendt, afhængigt af kilderne. I går var demonstrationerne fredeligere på den årligt tilbagevendende mindedag for seks israelske arabere, der i 1976 blev dræbt under optøjer mod et regeringsdekret om ‘ekspropriering’ af store arabisk-ejede områder i Galilæa i det nordlige Israel »af sikkerhedshensyn og til bosætter-formål«. Dengang - tre år efter Yom Kippur-krigen - var reaktionen i det internationale samfund larmende tavshed, men sådan er det ikke længere.

Nogle dage før bataljerne i Betlehem slubrede jeg den uundgåelige samtale-kaffe i selskab med Sami Abu Dayyeh, ejer af Ambassador Hotel i det hidtil rent ara- biske Sheik Jarrah-nabolag i Jerusalem, hvor vi vendte den seneste problemstilling efter Jerusalem-bystyrets endelige tilladelse til opførelse af 20 bosætterlejligheder i det for længst nedlagte Shepherd Hotel, der er nabo til Ambassador.

»Beslutningen er diskutabel,« sagde Abu Dayyeh, »bygningen ejes faktisk af jøder, eftersom den blev købt i 1985 af den amerikanske millionær og bosætter-aktivist, Irwin Moskowitz, der i 80’erne opkøbte ejendomme i Sheik Jarrah med henblik på at etablere jødiske bosættelser.«

»Men meningen er geo-grafisk,« fortsætter Abu Derrey, »nemlig at forbinde det jødiske Vestjerusalem med bosættelserne på French Hill og Hebrew University længere oppe ad Scopus-bjerget - og således isolere Jerusalem fra Vestbredden, hvad der vil være en økonomisk katastrofe for os. Men det kan kun ske ved at indlemme Sheik Jarrah i bosættelses-kæden.«

Fromme Simon’

Allerede i dag er der etableret en jødisk bosættelse i et hårnålesving på Scopus-bjerget midtvejs mellem Ambassador og Shepher, hvor to snese medlemmer af bosættergruppen Nahalat Shimon (Simons Ejendom) bor i huse konfiskeret fra palæstinensiske familier med den begrundelse, at området før 1948 blev ejet af en jødisk organisation, Sefardisk Samfunds Komité. Kendelser ved israelske domstole har tildelt bosætterne huse, som i mere end 50 år var beboet af palæstinensere og i vidt omfang bygget til flygtninge fra det jødiske Vestjerusalem efter krigen i 1948. Disse retskendelser anerkender altså i princippet ‘jødisk tilbagevenden’ til bydele, hvor jøder havde ejendom, uagtet at Israel kategorisk afviser enhver tale om at lade palæstinensiske flygtninge vende tilbage til tidligere ejendomme eller landsbyer i selve Israel. Fra 2001 og frem til i dag er palæstinensiske beboere sat ud af deres huse af politiet - ofte midt om natten og uden pardon - hvorefter de måtte bo i telte neden for Scopus-bjerget nær det fashionable The American Colony Hotel, hvor Tony Blair har opslået sit hovedkvarter som udsending for ‘Kvartetten’ bestående af USA, EU, FN og Rusland.

De tilflyttende bosættere anvender dog ikke det geo- grafiske argument, men henviser til, at et gravsted på Scopusbjerget for en hellig mand, Shimon Hatzadik (Fromme Simon), en ypperstepræst ved jødernes tempel, retfærdiggør deres tilstedeværelse, bevogtet af bevæbnede vagtmænd. Palæstinenserne siger, at gravstedet er arabisk.

Retsligt tovtrækkeri

Også Sami Abu Derrey har et problem, nemlig som ejer af 32 dunams (32.000 kvm.) land umiddelbart over for Shepherd Hotel - et grønt område beplantet med oliventræer og kendt som Kerim el Mufti (Muftiens Vingård).

»Israel har søgt at konfiskere området i 2007 med henvisning til ‘fravær af ejerskab’ - som ofte har været brugt som grund til konfiskering,« fortæller han.

»Men jeg har siden 1993 ejet jordstykket som indehaver af den dominerende aktiepost i selskabet Arab Hotel Company. Dette selskab købte i 1960-61 jorden af Husseini-familien, hvis overhoved var Amin Husseini, den tidligere mufti for Jerusalem. Og det kan jeg heldigvis bevise, da jeg har alle de gamle skøder plus købekontrakten fra 1993 - og sagen er nu endt ved underretten i Jerusalem.«

Abu Derrey siger, at han er rede til at bruge de penge, der skal til for at føre retssagen til ende, efter at jordstykket har været genstand for adskillige retssager med skiftende udfald, alt efter hvilke dommere ved de israelske domstole der pådømte tvisten.

»Problemet med min jord er ikke, at den påstås at være tidligere jødisk ejendom, men at staten har brugt en forkert begrundelse for at inddrage den, nemlig at området ikke havde nogen ejere. Men det har området - nemlig mig.«

Abu Derrey iværksatte en plan for jordstykket, der skråner ned mod Den Gamle By, og hyrede en israelsk arkitekt til at projektere udnyttelse - ikke til boliger (»det ville jeg aldrig få tilladelse til«), men til offentlige formål. Dette projekt blev stoppet med den begrundelse, at ejerskab til jorden var »udefineret«. Da Israels finansministerium søgte at konfiskere arealet i 2007, blev det overladt Simons Ejendom-bosætterne at udvikle det. Den proces er sat på standby og bliver muligvis aldrig gennemført. Det kommer helt an på, om det israelske retsvæsen anerkender Abu Derreys ejerskab - i sin tid indgået og stemplet med de israelske myndigheders godkendelse.

Næste retsmøde i sagen er den 21. juni.

Ny serie: Er tostats-løsningen passé?

Den arabisk-jødiske konflikt er gået i hårdknude efter præsident Obamas klare signal om, at fredsprocessen kun kan fortsætte, hvis Israel i hvert fald midlertidigt indstiller det systematiske jord- og ejendomstyveri, der har stået på siden 1967. Informations Mellemøstkorrespondent har været i Jerusalem og stillet israelere og palæstinensere spørgsmålet: Er to stater til to folk stadig en
mulighed. Svarene bringes
i påske-aviserne.