Novo køber sig ind på Københavns Universitet

Det var med stor begejstring, at Københavns Universitet i sidste uge kunne fortælle, at man havde modtaget ‘danmarkshistoriens største private forskningsdonation’ fra Novo Nordisk Fonden. En check på hele 885 millioner kroner havde man fået - til oprettelsen af et center, der skal forske i blandt andet diabetes.

Nu viser det sig imidlertid, at en af de fem centerledere, Oluf Borbye Pedersen, kommer fra en stilling som vicedirektør og forskningsleder i Novo Nordisk.

Med sig tager han omkring 20 medarbejdere, hvis stillinger ikke skal slås op. Det vil reelt sige, at man flytter en forskningsenhed fra Novo Nordisk til Københavns Universitet. Det undrer blandt andre formand for Magisterforeningen, Ingrid Stage:

»Det lyder unægteligt som om, at Novo bare flytter ind på universitetet, og at det ikke er traditionel universitetsforskning,« siger hun.

Normalt står et universitet for uafhængig forskning. Derfor vil det naturligvis være attraktivt for et privat firma at få forskere ind på universitetet: »Man skal kunne regne med, at den forskning, der kommer fra universitetet, er uafhængig og så tæt på sandheden, som man kan komme. Det her virker som en sammensmeltning af to typer forskning, og det er svært at se, hvor universitetet stopper, og hvor den private virksomhed starter,« siger Ingrid Stage.

Samme holdning har Claus Emmeche, der er lektor ved Københavns Universitet og for nylig har udgivet en bog om forskningspolitikken i Danmark:

»Novo Nordisk har jo en klar interesse i lige præcis det her område. Det kan have en indvirkning på hvilken forskning, der bliver prioriteret,« siger han.

Jens Erik Kristensen fra DPU ved Aarhus Universitet undrer sig også:

»Det her lugter af, at en anerkendt institution huser noget, som ganske vist ikke længere er privat forskning, men som vel aldrig helt klipper forbindelsen til det firma, der finansierer dem.«

Dekan på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, kan godt forstå, at nogle er skeptiske:

»Jeg kan godt se, at når vi ikke har forklaret os i detaljer, så kan folk få den opfattelse, at Novo bare har købt sig ind på universitetet. Men det er ikke sådan, det kommer til at blive. Det, vi har nu, er en check, og så skal vi have styr på hele organisationen. Hvis man vil misforstå det, så kan man det. Det er bare ikke sådan, jeg ser det. I stedet for at se konflikter, ville jeg hellere se det som udtryk for, at vi er fleksible. Det her er mobilitet og nytænkning. Industrien og Københavns Universitet er ikke isolerede steder,« siger hun og tilføjer:

»Jeg har valgt Oluf Borbye Pedersen, fordi han er en international kapacitet og dygtig forsker. Det er det, jeg går efter. Jeg går ikke efter alle mulige politiske ting.«

Ansættelser

At hele Oluf Borbye Pedersens forskningsgruppe uden videre skal flytte med, undrer kritikerne sig også over:

»Det er problematisk i forhold til universitets forpligtelser til alene at se på folks kvalifikationer, når man ansætter,« siger Claus Emmeche.

Samme holdning har Ingrid Stage:

»Det undrer mig rigtig meget, at man tilsyneladende tilsidesætter alle regler for ansættelse af forskere på universitetet. Hvis forskningen skal sælges som universitetsforskning, så bør forskerne ansættes efter de samme strenge regler, som der ellers er på et universitet. Man har en lang tradition for at slå stillingerne op og bedømme ansøgerne. På den måde kan man sikre, at det er de bedste forskere, man ansætter,« siger Ingrid Stage.

Men nogle gange må man være mere pragmatisk, mener Ulla Wewer:

»Det er ikke tanken, at stillingerne skal slås op. Det bliver en slags ‘virksomhedsoverførsel’. Men andre stillinger på centret skal slås op. I dag tænker man meget i forskningsgrupper, og derfor er det naturligt, at Oluf Borbye Pedersens medarbejdere flytter med,« siger Ulla Wewer og tilføjer:

»Man skal jo heller ikke provokere hans medarbejdere. Dem skal vi sørge for at lave en ordentlig ordning for, så de kan flyttes over for centrets penge. Hvis man prøver at se det med positive øjne, så er det her en ny måde at skabe mobilitet på og række armene ud til verden.«

Men det er ikke noget, der imponerer i Magisterforeningen:

»Jeg har aldrig hørt om en virksomhedsoverførsel før. Men det lyder ikke rart,« siger Ingrid Stage.

Ulla Wewer medgiver, at der skal lidt nytænkning til:

»Der er da meget nytænkning i det her. Vi kommer ind over nogle områder, hvor vi juridisk og personaleteknisk ikke har været før. Der er nogle problemer, men dem skal vi løse. Blandt andet skal vi nok lave om på nogle af de traditionelle KU-måder at ansætte på.«

Få basismidler

Jens Erik Kristensen fra DPU mener, at sagen er et symptom på, at det går dårligt med den offentlige forskning:

»Det giver en underlig smag i munden, når private forskningscentre bliver gjort offentlige. Det kan være et symptom på, at den offentlige forsknings vilkår og dermed også integriteten er udvandet.«

Ulla Wewer fra Københavns Universitet medgiver, at det kan være svært at klare sig med offentlige bevillinger:

»Hvis Københavns Universitet skal rykke Københavns-regionen ud på vidensverdenskortet, skal vi nytænke de måder, vi gør tingene på. For de frie basismidler går ned. Jeg har færre penge til at ansætte forskere, og derfor er vi nødt til at satse på nogle rammer inden for hvilke, man kan lave i gåseøjne ‘fri forskning’ i brede forskningstemaer,« siger Ulla Wewer.

 ,

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Oluf Borbye Pedersen.