Opslag til denne artikel

Emneord:feminisme, frigørelse, kunstnere, marked, mode, musik, mænd, video
Personer:Andy Warhol, Beyoncé, Britney Spears
Organisationer:FOX
Steder:New York, USA

Genial eller giftig? Lady Gaga er på få år blevet et kontroversielt popfænomen i USA og store dele af verden. Hendes nyeste musikvideo ‘Telephone’ er indtil videre blevet set af over 16 mio. mennesker som enten elsker eller hader den.

Historien om overklassepigen Stefani Joanne Germanotta fra Upper West Side, der ville være mere end en almindelig popstjerne, starter på små undergrundsklubber i New York, hvor hun, til sine forældres store fortrydelse, optræder som burlesquedanser sammen med transvestitter og strippere. Som 17-årig bliver hun optaget på en af byens anerkendte kunstskoler, og som 20-årig skriver hun sange for Britney Spears. Hurtigt tager hendes egen karriere fart, og udstyret med kreative kostumer, som hun selv har designet, og omringet af vedvarende rygter om tvekønnethed indtager den unge Gaga verden. I søndags fyldte Lady Gaga 24 år, og hun har på nuværende tidspunkt solgt over 10 mio. albums og over 35 mio. singler verden over.

Og nu til den kontroversielle video: I starten af marts lancerede Lady Gaga musikvideoen ‘Telephone’ til et af numrene på hendes nyeste album The Fame Monster, og det har fået begejstrede bloggere, der før afskrev hende som en døgnflue til at råbe i kor: »I am gaga for Gaga!«. Men det har også fået kritikere til at bandlyse hende. Den konservative amerikanske tv-kanal Fox News kalder den en syg og ulækker fantasi, der som gift sniger sig ind i hovederne på børn og unge.

Lady Gaga har lavet ‘Telephone’ i samarbejde med svenske Jonas Åkerlund, og det er en video lidt ud over det sædvanlige: Den starter i et kvindefængsel i Los Angeles og indledes med, at Gaga får flået sin haute couture-fængselsdragt op af to kvindelige fængselsbetjente i bh’er og læderhud. Hun spreder sine netstrømpeben for kameraet, og den ene vagt siger: »Jeg sagde jo, at hun ikke har en pik,« og den anden svarer med dyb mandestemme »bare ærgerligt.«

I fængslet løfter kvinderne jern, kysser og slår hinanden i gulvet. Gagas solbriller er lavet af rygende cigaretter, hun har coladåser i håret og nitter på undertøjet. Og så ringer telefonen. Det er Beyoncé, der i den virkelige verden er en amerikansk popdiva med rødder i R’n’B, som har indledt et samarbejde med Lady Gaga. Gaga og hendes ‘Honeybee’ (Beyoncé) kører afsted i en gul truck, hvor der står Pussy Wagon med lilla skrift på bagenden, kendt fra Quentin Tarantinos film Kill Bill.

Inde på en diner dræber de Honeybees fyr (da han tager alt honningen til sine pandekager) og resten af restauranten. Gaga har en telefon på hovedet som hat, og Beyoncé synger »eh … eh … eh … eh« i takt med en ringetone og rykker som en robot i Michael Jackson-outfit. De er trætte af at tage telefonen, når fyrene ringer til dem - de vil hellere danse sammen. Til slut kører de af sted hånd i hånd i den gule truck.

Nyfeminisme

Judith Halberstam er leder for Center for feministisk research på University of Southern California, og hun kalder ‘Telephone’ for »et helt nyt territorium for kvindelig frigørelse«.

»Lady Gaga laver sjov med nogle temaer og områder, som folk generelt er gået død i. Den feministiske bevægelse har brug for nyskabelse - og det her er slet ikke en dårlig vej at gå,« siger hun til Information. Lady Gaga står for en ny form for feminisme, som kommer fra en ny generation af kvinder, og den handler om nydelse og femininitet, ikke moraliseren og benægtelse af det kommercielle marked, mener Halberstam.

»Hun appellerer naturligvis også til en ny generation, og derfor er beskeden også en smule anderledes, hun er nærmest lidt kynisk, og der er meget vold i hendes videoer,« siger hun.

Tavia Nyong’o er professor i Performance Studies på den afdeling af New York University, hvor Lady Gaga tidligere har studeret, og han er enig i, at videoen peger i nye retninger:

»Det er ikke kvindekamp som i 1970’erne, men det er en form for kvindelig frigørelse, som den unge kvinde på natklubben kan relatere til; spændene og lovende. Og det gør videoen relevant og interessant,« siger han.

Nyong’o kommenterer samtidig på ‘Telephones’ lesbiske tema:

»Lady Gaga og Beyoncé formår at producere et billede af kvindelig homoseksualitet og erotik, som er anderledes end den type, som normalt bliver produceret til den heteroseksuelle mand - der er jo et helt repertoire af lesbisk porno dedikeret til den mandlige seer. Det, jeg elsker ved ‘Telephone’, er, at den sætter punktum for én tradition og producerer en ny stil, der er visuel, flashy og high femme.

Den nye Warhol

Lady Gaga er ikke kun Gaga, men Haus of Gaga, en hel gruppe af kunstnere, designere mv. der sammen skaber popstjernen.

»Det er lidt ligesom ‘The Factory’ omkring Andy Warhol, og den form er karakteristisk for kunstverdenen i dag. Det, der er nyt ved Gaga, er, at hun er en meget ung kvinde, der styrer showet og hele den kommercielle virksomhed omkring sig,« siger Nyong’o og Halberstam supplerer:

»Lady Gaga kan sammenlignes med Warhol i den forstand, at hun har en fornemmelse af, hvordan det kommercialiserede marked virker, og hun forstår at udnytte det. Der er noget meget intelligent ved hendes påfund, hun er temmelig ekstrem i hendes selvpromovering men også meget kreativ,« siger hun.

En verden af plastik

Lady Gaga leger i et forholdsvist hvidt amerikansk plastikunivers, men måske er det alligevel dybere end som så:

»Samspillet mellem Gaga og Beyoncé er værd at fokusere på,« siger Tavia Nyong’o og fortsætter: »En afrikansk-amerikansk kunstner, der kommer ud af en R’n’B-tradition, møder en Warhol-verden af plastik, avantgarde, mode og kommercialisering. ‘Telephone’ er en overvældende hvid video, der foregår i et hvidt univers - og her bliver det interessant: Beyoncé bliver en personificering af den klassiske amerikanske pinup. Hun er stylet som en blanding af wonderwoman og Betty Page, og på den måde sker der et skred - ikke alene placerer den afrikansk-amerikanske kvinde sig i en ny skabelon, hun slår også skabelonen i stykker. Hverken Gaga eller Beyoncé er de kendteste popstjerner i verden, men når man kombinerer de to, bliver de virkelig spændende«.

Flugtbilen er ifølge begge professorer en vigtig reference i ‘Telephone’, der leder tankerne hen på film som Kill Bill og Thelma and Louise.

»Det er en ny form for accessory, der kan flytte én et nyt sted hen,« siger Judith Halberstam og forklarer, at bilen var utrolig vigtig i Thelma and Louise, da den gav kvinderne mulighed for at forlade hjemmet (hvor de sad fast), den gav dem nye muligheder, men førte dem også i døden.

»Den type ‘muskelbil’ har typisk tilhørt mænd, så det faktum, at den bliver redefineret som en Pussy Wagon for kvinder, indikerer, at der er plads til en ny form for femininitet,« siger hun.

Teenagernes dom

Sådan lyder altså analysen af Lady Gagas nye video fra to amerikanske professorer, men hvad siger fire danske teenagere? Information tog videoen med ud på Avedøre Gymnasium og viste den til fire 1.g’ere.

»Hvad sker der for de briller,« spørger Sara Mirlashari, da Gaga vandrer ind i fængselsgården med sine rygende solbriller: »Hun skal altid overdrive«. Faith Lubega er enig: »Hun anstrenger sig for meget. Og møder for eksempel op til award-shows med en fuglerede på hovedet«.

De fire unge kvinder ser ikke en video fyldt med girlpower. Tvært imod.

»Der er ikke noget feministisk ved Lady Gaga. Hun udstråler i højere grad, at vi kvinder er nogle ludere,« siger Faith Lubega. Og de tre andre er enige. Lady Gaga er for nøgen og for meget.

Til gengæld er de vilde med medsangerinden Beyoncé: »Beyoncé har meget mere girlpower. Hun er en diva med selvtillid, og hun går op i, om kvinder bliver undertrykt. Alle hendes musikere er også kvinder,« siger Faith Lubega.

»Jeg hørte faktisk i radioen i morges, at 50 cent (amerikansk rapper, red.) synes, at det var for dårligt, at han bliver kritiseret så meget for at have halvnøgne kvinder med i sine videoer, når Gagas videoer er fyldt med nøgenhed,« siger Sabrina Maribo.

Hun pointerer, at alle kender Lady Gaga, men at det ikke betyder, at alle kan lide hende. Faten Sadek tilføjer:

»Det er bare som om, at hun ikke rigtig er sig selv«.