UD FRA kortsigtede økonomiske overvejelser er det logisk, at Københavns Universitet(KU) klapper i hænderne, når Novo Nordisk Fonden kommer og tilbyder en lille milliard til et nyt forskningscenter i livsstilssygdomme. Det er jo småt med de offentlige basisbevillinger. Men hvis universitetet kunne magte at kigge bare en smule fremad, så er KU den store taber. For som Information i onsdags kunne fortælle, så er den slags gaver aldrig helt gratis. Med i pakken er et forskningshold på 20 mand, som flytter fra Novo Nordisk til KU. Helt uden om de gængse regler bliver de overflyttet uden stillingsopslag. Netop stillingsopslag er et af de krav, der skal sikrer universiteternes kvalitet og uafhængighed. Kun de bedste skal ansættes. Novos gevinst er indlysende. De samme mennesker kan forske videre, men hvor deres forskning tidligere hørte under kategorien ‘privat forskning’, får den nu pludselig en yderst værdifuld blåstempling. Man ser avisoverskrifterne for sig: »Ny diabetesbehandling på vej. Forskere fra Københavns Universitet har fundet ud af …«
EKSEMPLET ER ikke enestående. I 2008 fortalte Information, hvordan arbejdsmarkedets parter finansierer KU-centret FAOS - som netop forsker i arbejdsvilkår. Blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening havde endog stillet krav om, at to navngivne forskere skulle udnævnes til professorer. Et krav som universitetet efterkom. Har du penge, så kan du få, synes strategien at være. Den eftertragtede blåstempling kan dog hurtigt miste sin værdi. I og med at KU tillader sådanne konstruktioner, vil universitetet langsomt devaluere sin egen troværdighed. I onsdagens Information siger dekan Ulla Wewer følgende: »Hvis Københavns Universitet skal rykke københavns- regionen ud på vidensverdenskortet, skal vi nytænke de måder, vi gør tingene på.« Det er grundlæggende forkert. Hvis Københavns Universitet skal rykke nogen som helst steder, så bliver universitetet nødt til at stå fast på at levere uafhængig og troværdig forskning.
Kommentarer
Det er rystende - men ikke overraskende at virksomheder kan købe sig til konkrete forskningsresultater!
Kristian Villesen har fuldstændig misforstået sagens rette sammenhæng. Flere af de tyve medarbejdere, som omtales her, er allerede tilknyttet Københavns Universitet som ph.d.-studerende, og andre i denne gruppe er ikke forskere men administrative medarbejdere. Andre igen er post-docs med midlertidige projektansættelser. Det er derfor lidt af en tilsnigelse, når Kristian Villesen omtaler “et forskningshold” på tyve mand.
Information formår endnu engang at male fanden på væggen. Det er ærgerligt, at debatten antager denne form, når man kunne vælge at fokusere på, at KU med denne helt uhørt store donation kan opnå banebrydende forskningsresultater i offentligt frem for privat regi. Det er en helt fantastisk mulighed for Københavns Universitet, og Novo Nordisk burde høste anerkendelse for beslutningen om at give denne donation.
Hvad angår Janus Hendrichsens påstand om at virksomheder kan købe sig til forskningsresultater er der blot at sige, at Københavns Universitet i fremtiden vil have særrettigheder til alle de opfindelser, den nye medarbejdergruppe kunne tænkes at gøre. Novo Nordisk har overhovedet ingen inflydelse i denne sammenhæng.
Blot for lige at sætte det helt på plads: Det drejer sig om i alt ca. 20 personer, som jeg skriver i lederen. Det er rigtigt, at Københavns Universitet i den pressemeddelelse, som Jimmy Nielsen citerer, prøver at få det til at se ud som om, det er færre. Men de ph.d’er og post docs, som i dag er lønnet af Novo og som flyttes over på KU, skal naturligvis tælles med.
Kristian Villesen