Et af grundprincipperne for den skandinaviske velfærdsmodel er, at den har universal dækning. I den danske version betyder dette, at alle har adgang til børnepasning, uddannelse, SU, sundhedsvæsen, økonomisk bistand, folkepension osv. Dette er i modsætning til f.eks. den central- og sydeuropæiske velfærdsmodel, hvor det nære netværk som familien i højere grad forventes at udgøre det sociale sikkerhedsnet, og hvor adgang til økonomiske støtteordninger i høj grad er afhængigt af, at man er forsikret eller har haft en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet.
Eller den liberale model, hvor enhver i højere grad er sin egen lykkes smed, og hvor der kun er et minimum af økonomisk bistand til arbejdsløse, og hvor man er ilde stedt i tilfælde af sygdom, hvis man ikke har tegnet en sundhedsforsikring.
Der er næppe et flertal af danskere, der ønsker et fundamentalt skift mod en anden form for velfærdsmodel. Men når nu den danske velfærdsstat er så dyr at finansiere, og vi ved, at den demografiske udvikling betyder, at der bliver færre til at betale for flere, er det nødvendigt at revurdere situationen.
Mange økonomer, f.eks. de økonomiske vismænd og Velfærdskommissionen, har de seneste 10 år understreget behovet for, at noget må ændres, hvis der skal sikres finanspolitisk holdbarhed.
Fundamentalt er der to tilgange til, hvordan vi kan sikre, at der i de kommende år ikke genereres en stor statsgæld. Enten kan vi forsøge at øge statens indtægter, så den samlede kage bliver større, eller vi må skære udgifterne ned, så de passer nogenlunde til de penge, der kommer i kassen.
Egenbetaling kan hjælpe
Hvis vi fokuserer på den første metode, vil det først og fremmest betyde, at der samlet set skal indbetales mere i skatter og afgifter. Men størstedelen af skatteindtægterne kommer fra skat på arbejde, og da en væsentligt højere marginalskat sandsynligvis vil have en negativ virkning på arbejdsudbuddet, er det næppe den bedste løsning. Der findes dog også andre skatter og afgifter, man kan overveje at justere på, f.eks. miljøafgifter og ejendomsmarkedet.
Den anden mulighed er at se på udgiftssiden. Som påpeget mange gange før, er efterlønnen en dyr ordning, som hvert år koster omkring 20 mia. kroner. Og at hæve alderen for berettigelse til efterløn - eller total afskaffelse - vil både give en markant besparelse og øget produktion og skatteindbetalinger . En anden mulighed er at skære i varigheden af dagpengeperioden evt. kombineret med en aftrapning af dækningsgraden.
En alternativ måde at nedbringe de offentlige udgifter er at sænke efterspørgslen efter de offentlige velfærdstilbud. I enhver grundbog i økonomi kan man læse, at der vil være en (uendelig) stor efterspørgsel efter gratis goder - f.eks. sundhedstilbud. En måde at undgå gigantiske udgifter til at imødekomme denne efterspørgsel er at indføre betaling for disse. Prisen behøver ikke nødvendigvis være særligt høj eller afspejle den reelle omkostning ved at producere sådanne goder. Det er derfor, at der kan være ræson i at indføre et vist element af brugerbetaling for de velfærdsgoder, der udbydes i den offentlige sektor, f.eks. et mindre gebyr for at gå til lægen, eller for at gå på universitetet. Og det er altså ikke, fordi indtægten herfra nær vil kunne finansiere den reelle udgift, men fordi det har en dæmpende effekt på efterspørgslen, når man skal betale. Som økonom kan man kun fremlægge forskellige løsningsmodeller - i sidste ende er det politikerne, der skal vælge, hvilke håndtag der skal drejes på. Og jo før jo bedre…
Kommentarer
Herre gud for en gang borgerligt fis.
Hvis du er økonom som du angiveligt påstår.
Så burde du om nogle vide, at efterlønnen spare folk selv op til.
Man skulle tro det var skrevet i Venstreorganet Jyllandspæsten, og ikke Information.
Jeg synes i stedet at man skulle spare på militæret til at begynde med.
Og dem der så vil i Krig i F.EKS Irak, de må sgu selv betale gillet.
Borgerløn nu!! Og ned med denne tåbelige regering vi har!!!
Heidi Madsen
Helt enig Peter
Hvis der står noget sådant vås i enhver økonomisk grundbog, ja så mangler der s…. nogle ordentlige grundbøger indenfor økonomi, når man så tænker på at de politikere vi har med en længere varende uddannelse, er økonomer eller lign.og har haft samme grundbøger, så er det da forståeligt at der ikke findes et redeligt socialistisk parti i Danmark…
MVH
Martin Vindum
Mette Verner glemmer forebyggelse og uddannelse så ALLE kan være med. Tænk hvis arbejdsmarkedet var indrettet så fleksibelt at folk ikke blev nedslidte og havde et godt arbejdsmiljø så folk ikke måtte tage så mange sygedage osv.
En ændring med større brugerbetaling og forsikringer er helt i DFs og regeringens ånd – det har de jo fået med i følgelovene i forbindelse med Strukturreformen. Men denne ændring vil helt slå vort Velfærdssamfund i stykker, hvor alle fik hjælp og mulighed til pleje, uddannelse osv. Skal Danmark virkelig tilbage til, at folk med brug for hjælp igen skal tigge og bede om hjælp.
Kære Mette.
Her er resten af din opskrft.
(Kan synges på melodien, “Nu er dagen fuld af sang”)
Nu er dagen fuld af klynk,
for nu skal kassen fyldes.
Der skal spares! Bare synk!
Ansvarlighed må hyldes.
Vend den tunge ende ned,
det er god ansvarlighed.
Pluk de allersvageste.
Vi har haft en mægtig fest
og lommerne er fulde.
Vor regering var sgu bedst
til at la’ slanter rullle.
Vend den tunge ende ned,
det er god ansvarlighed.
Pluk de allersvageste.
Alle ved, at den som har
skal endnu mere gives.
De, som går med røven bar,
må rende rundt og kives.
Vend den tunge ende ned,
det er god ansvarlighed.
Mob de allersvageste.
Fårene fra bukkene
skal vi for evigt skille.
Vækkes du af sukkene?
Så køb en lykkepille.
Vend den tunge ende ned,
det er god ansvarlighed.
Dope de allersvageste.
Hyld vort stolte militær.
Stå vagt bag grænsens pigtråd:
Ingen fattigrøve her!
Til den slags har vi ik’ råd.
Vend den tunge ende ned,
det er god ansvarlighed.
Skyd de allersvageste.
Fjolser hyler: ”Bi en stund!”
For fjolser er jo fjolser.
Fyld kun trygt din søde mund
med kaviar og bolsjer.
Vend den tunge ende ned,
det er god ansvarlighed.
Glem de allersvageste.
*****
Melodien kan høres her: http://www.ugle.dk/nu_er_dagen_fuld_af_sang.mid
Sidder og venter på at en begavet læser vil reagere på disse kommentarer, men det ser ud til af vrøvlet bare fortsætter og fortsætter. Det nytter jo ikke noget at slå budbringeren ihjel, når man ikke kan lide at høre sandheden. Men også VKO afviser jo reformer af velfærdsstaten, så der er fin overenstemmelse mellem gammel venstrefløj og handlingslammede Venstreliberale.
Den skandinaviske velfærdsmodel er død, og politerkerne ved det, men de har kun øjnene på næste deadline - folketingsvalget.
Velfærdstaten er ikke et spørgsmål om gode hensigter men et spørgsmål om økonomi, og det er et område hvor der vil opstå global konkurrence. Her står vi med faldende produktivitet i ikke alene det offentlige, men også det private dårligt stillet. Oven i det har vi den fuldstændig katastrofale demografiske udvikling som vi endnu ikke kan fatte omfanget af, ud over at det er sort og at noget må ske. Hvad vi til gængæld ved er, at nordsø olien rinder ud, at der er en evig stigning på velfærdsydelser, at vi akut mangler 100 mia., og at der i dag lever flere på offentlig forsørgelse end der bidrager til finansieringen af denne forsørgelse.
Når nu vi kender reaktionerne og ved det er et tabu at forslå at det skal koste 100 er 200 kr at besøge sin læge for at stoppe efterspørgslen. Hvem tør så fortælle at vi skal indstille of på, i en ikke fjern fremtid, at det er slut med at betale raske sunde mennesker penge for ikke at lave noget.
Man vil altid have behov for indspark fra eksperter. Men det at være ekspert, kan nu være så meget forskelligt
Jeg er meget enig i at økonomer, vismandsrådet, cand. politter og andre mere eller mindre belastede, af slagsen igen og igen udbreder deres fantastiske viden, om hvor og hvordan man bør og skal beskære vores velfærdssamfund. Hver evige eneste gang lille Danmark løber ind i et underskud.
En af gengangerne er , efterlønnen og dagpengeperiodens længde. Sygedagpengene, kontanthjælpen.
Så er der Sundhedsudgifterne, der er, intet mindre, end en ” bombe” under vores økonomi. Uanset om man løser opgaven eller ej. Så går man over til at kritisere kontoen til hjælpemidler til fysisk handicappede. Og det vil ingen ende tage.
Det er efterhånden rimeligt monotont at høre på. Men man kan da ikke tillade sig at tvivle på økonomerne eller cand. politternes, faktuelle viden om sagen. Eller.
Jeg det handler mere om at skaffe de fornødne indtægter, til at finansiere, det velfærdssamfund som vores flittige forfædre har bygget op.
Hvorfor rådgav økonomerne ikke regeringen om finanskrisens komme. Var det kun for os andre, at afdragsfrie lån og gigantisk overbelåning af boligmassen, ikke så ud til at være et vedvarende fænomen.
Har man givet regeringen råd om hvordan man evt imødegår den næste finanskrise.
Hvorfor har man ikke advaret imod, at landbruget har lånt kassen til at opbygge en kæmpeproduktion af svinekød, som der ikke findes et rentabelt marked for.
Hvorfor råder man ikke skatteministeren til faktisk at inddrive de forfaldne skatter, som VI har tilgode.
Hvorfor rådede man ikke Anders Fogh til at fortsætte Svend Aukens energipolitik. Så havde vi stået anderledes stærkt på markedet, netop nu. Hvor vi altså har de faktiske behov for at kunne eksportere.
Det forholder sig vel ikke sådant, at man har en hemmelig klub for økonomer og cand.. politter, med det formål at følge op på”Anders Foghsminimaltsatss drømme. Eller det mere for at opnå et af de fede lukrative jobs hos CEPOS.
M.H.T. Jeres troværdighed, så er der plads til forbedringer.
MVH KHA
Tak for den skylle, KHA. Også jeg går ind for en stærk velfærdsstat som sikrer de svagestes rettigheder og velfærd. Jeg går også ind for dagpenge, sygedagpenge og offentligt sygehusvæsen. Men alt det er jo truet, fordi ingen tør pille ved middelklasssens ‘overtræk’ på velfærdsservice. Der er masser af eksempler udover efterlønnen. Fritagelse af ejendomsskat for rige pensionister. Børnechekck til alle uanset indkomst. SU til alle studerende uanset forældrenes indkomst. Man stemmer på dem (S eller V), der lover middelklassen ‘en check’ efter valget.
Brugerbetaling er da ok i de flestes øjne, - A-kassen er f.eks. brugerbetaling, og jeg hører ikke ret mange protester imod den?!
Men hvis vi skal tale ægte brugerbetaling, når vi snakker samfundsanliggender, så er der kun én løsning, og det er den forhadte progressive beskatning.
Idag er vi landet i et latterligt bytte-bytte-købmand-system, hvor den ene politiker prøver at skrabe lidt penge ind til de offentlige tjenester, og den anden politiker så skaffer sig stemmer på at sende de samme penge tilbage til dem der har betalt dem (som f.eks. børnecheck, ubegrænsede pensionsfradrag, etc.).
Hvis målet er, at alle skal have ret til f.eks. lige god sundheds- og uddannelses-forhold, så er det første skridt ikke at diskutere hvem der skal betale, men derimod at erkende, at vores primære samfundsydelser er blevet forholdsvist dyrere.
Det skyldes to forhold:
for det første, at vi er blevet utroligt meget dygtigere på kort tid. På uddannelsesområdet betyder det f.eks., at skoleelever er dyrere i 2010, end de var i 1960. En lille ting som computer, betyder jo ikke bare at eleverne skal have en computer, men også at der skal være professionelle til at drive et netværk og at lærerene skal være dygtigere end eleverne til computeren, - den slags er væsentligt dyrere, end at rette op på, at forældrenes lydhørhed overfor ungernes krav til deres toiletforhold, er større i dag, end dengang.
På sundhedsområdet gør lignende forhold sig gældende, - ikke alene vokser antallet af sygdomme der kan behandles med eksponentiel hast, men priserne på behandlingerne, priserne på at holde personalet ajour med dem, og omkostningerne ved at pleje de mennesker der tidligere ville være døde af de sygdomme, stiger også hurtigere end noget andet.
For det andet, så er vi blevet utroligt krævende overfor de offentlige serviceudbud. Mennesker, som giver op overfor første besked fra sælgeren om, at “Den slags er ikke dækket af garantien”, er parat til at kontakte det halve folketing, hvis en sygeplejerske har stukket dem et koldt bækken.
Der er intet der bliver billigere af, at vi privatiserer det - hverken sundhed, uddannelse eller motorveje, men måske har jeg en løsning alligevel.
For det ser ud til at de fleste mennesker har problemer med at betale én stor regning, frem for en masse små. Det fungerer jo f.eks. fint i mange andre lande, hvor man kan få folk til at betale meget mere, for mindre service end vi får i DK, - de har 3-4 forskellige sundhedsforsikringer, uddannelsesopsparing til børnene, osv.
Så måske skal vi gå lidt baglæns i historien, og indføre sygekassen igen, lade folk betale en separat skoleskat (bagud for sig selv - ikke for deres børn … og samme sats for alle, hvilket måske kunne motivere ekstra til at tage en en udddannelse), osv.
I dag betaler vi jo f.eks. kommuneskat, selvom det ikke har en dyt med virkeligheden at gøre, - der er udligninger mellem kommunerne, nogle kommuner udnytter nabokommunens gode faciliteter, osv.
Så lad os omlægge skatte- og afgiftsystemet, men ikke efter logiske retningslinier, men efter folks følelser, - hvis flertallet alligevel er så dumme, at de ikke kan fatte at man ikke kan spare penge på privatiseringer, så må man jo tage konsekvensen.
@Lars Greir-
Når velfærdsstaten ses som truet, er det mest fordi vores regering ikke har sørget for tilstrækkelige indtægter via produktion og eksport. Samt at man har overset alle de faresignaler, der varslede finanskrisens komme.
Ja man har i høj grad selv medvirket, med afdragsfrie lån og ladet den enorme overbelåning af boligmassen finde sted.
Endvidere har man, ved ikke at gribe ind i tide, direkte forværret krisens virkninger i Danmark.
Man har givet ufinancierede skattelettelser til de mest velhavende, Ja og den middelklasse som du omtaler.
Jeg er enig i, at vi har en middelklasse, der gennem en menneskealder, har fået deres generelle lønforbedringer, som procenter.
Det har jo gennem tiderne givet dem et overforbrug, som ingen har forsøgt at inddrage.
Men bemærk, at Helles hold siger : At øgede byrder, skal bæres af de bredeste skuldre.
Og at børnechekken og de øvrige goder der kommer til udbetaling, uden hensyn til indkomst. Er jo et resultat af, at man i sin tid skulle have de borgerlige med for at få det vedtaget.
På den baggrund, vælger jeg at stemme på kræfter der vil bevare og udbygge vores velfærdsstat.
Frem for de, som dybest set har minimalstats drømme.
MVH KHA
En velfærdsdiskussion uden stillingtagen til solidaritetsspørgsmålet er et knæfald for VKO’s politiske dagsorden…
…det ser ikke godt ud for danskernes fremtid.
Frem for de, som dybest set har minimalstats drømme.
…tak til hr. Andersen
sry: Det kunne se som om min kommentar omfatter debatten under artiklen - den er rettet til Mette Verner
Denne lille korte artikel skaber debat. Meget forståeligt men vi må grave lidt dybere end denne foreslået “velfærdsmodel” og vrænge næse ad selve ordet “velfærd” for hvad er vores velfærd? Vi er jo mere syge end nogensinde. Vi har sågar livsstils sygdomme. Hva’ beha’? Er det velfærds sygdomme? Hvor er arbejdsmarkedet? Blir vi syge der? Også der, for arbejdsmarkedet tar fra de fattige og gir til de rige. Stort set er der ingen form på noget mere. Så lad bare politikkerne lave den ene fatale beslutning efter den anden for det her får vi da aldrig rettet op på. Eller hvad kan vi dog snart tilbyde de næste generationer? Hjælp! Ikke forbrugssamfundet- det er de da kloge nok til at fravælge, ikke sandt? Hjælp! Jeg er på overførselsindkomst fra 20 år tilbage. Var det tider? Næppe. Så var sundheds systemet trådt til i tide ville jeg mene.
Vi kan ikke spare os ud af denne krise. Selv ikke med brugerbetaling kan vi gøre noget. Kom med et reelt bud Økonomer OG politikkere. Mindre kærgården på brødet og flere grønenergi øko tomater , gratis uddannelse til alle, brugerbetaling på læge besøg- måske (hvorfor gå til lægen med halsbetændelse- hvad fejler du så?);afskaf dansk arbejdsgiver forening og indføre moms på sort arbejde. . tja hvem kunne ikke finde på en god løsning hele vejen rundt. Såre simpelt.