Når der går Kafka i den

3. SEP. - Jeg synes, der ofte ‘går Kafka i den’ i mit liv som folkeskolelærer. At der ‘går Kafka i den’ betyder for mig, at jeg støder på situationer, hvor der er forskel på ord og handling. Jeg møder ofte den situation i mit liv - også som lærer.
For eksempel betyder det, at jeg konfronteres med 1) en lov og 2) de muligheder, der gives mig for at føre samme lov ud i livet.
Forskellen mellem de ord, der i mål og formål sættes op som det, der skal nås og de muligheder, der gives mig (resourcer/økonomi) til at gøre ordene til virkelighed, er som regel større, end det er muligt at udføre.
Der går Kafka i den i min kommune Rødovre, når for eksempel vores ‘Rødovremodel’ skal i gang. Vi sættes til at forvalte en masse fine og forkromede ‘visioner’ omkring ‘ændret skolestart’. Vi har siden 1986 haft ‘strukturændring’ i kommunen. Et af flagskibene var ‘teamsamarbejde’. Det gjorde vi så. Så kom ‘den samordnede ind-skoling’.
Det gjorde vi så. Nu har vi fået ‘ændret skolestart’ og er i gang med det - selvfølgelig!
Men, men ,men… Når afstanden mellem det, man vil (‘målene’), og det man giver mulighed for (‘resourcerne’) ikke passer sammen, hvad gør man så?
Måden at gøre den slags ting på i vort land er underlig for så vidt, at vi sjældent gør ‘målene’ mulige, fordi vi laver for stor afstand mellem de to. Hvorfor kan vi ikke nøjes med at lave mål, der gøres mulige i kraft af de resourcer, vi vil lade følge målene?
Vi kommer så ofte i den situation, at vi ikke kan føre målene ud i livet netop fordi, vi ikke har afstemt dem med de midler, vi vil afsætte til at opfylde ‘vore’ mål.
Kunne ‘vi’ (vore politikere og vore forvaltningschefer) dog bare nå dertil, at ville noget der er muligt. Så ville vi være nået en del af vejen.
I stedet sættes der skibe i søen, hvor der ikke er ofret de nødvendige bundbrædder til, at de kan holde sig flydende.

Hans Houmøller
Pilely 1
2610 Rødovre

Hjemmeservice - en tvivlsom succes

7. SEP. - Under overskriften ‘Rent i krogene’ skriver Pia Fris Jensen den 3. september, at der er skabt omkring 3.500 fuldtidsarbejdspladser under hjemmeserviceordningen. Det reelle tal er imidlertid kun 2.600 fuldtidsjobs for det første halvår af 1998 med en omsætning på 408 mio. kr. og en gennemsnitlig timepris på lidt over 190 kr.
Målet for hjemmeserviceordningen var dog 10.000 fuldtidsansatte allerede fra starten i 1994, så det kan næppe siges at være en forrygende succes, at man på ordningens femte år kun har nået en fjerdedel af målet.
Den væsentligste årsag til denne fiasko skyldes, at prisen simpelthen er for høj. Forbrugerne skal selv betale 95 kr. i timen, hvor de på det sorte marked kun skal betale 50-60 kr. i timen for den samme ydelse.
Skattemyndighederne har nemlig egenhændigt fundet ud af, at forbrugerne skal betale moms af tilskuddet, selv om der intet sted i hjemmeserviceloven står noget herom. Det vil så sige, at prisen hæves med næsten 20 kr. i timen. Hvor er det ærgerligt, at myndighederne på denne måde bremser muligheden for at skabe jobs til folk, der har været arbejdsløse længe, eller som ikke har nogen særlig uddannelse. I dag er det kun de velhavende, der har råd til at få gjort rent i krogene.

Frederik Iuel-Brockdorff
Skovshovedvej 21C
Skovshoved
2920 Charlottenlund

Irrelevant

7. SEPT - I et essay i Information den 5. og 6. september, ‘Grænser hører livet til’ af Monica Papazu citeres en “jødisk” filosof, Hanna Arendt.
Jeg har slået H.A. op i tre leksika, et polsk og to danske, og fandt følgende:
“H.A., amerikansk filosof af tysk herkomst.”
Det citat af H.A. som anføres i artiklen, udtrykker ikke specielt jødisk tankegang, og det er derfor irrelevant at nævne H.A.’s etniske baggrund.

Jakob Goldberg
Folkvarsvej 14
2000 Frederiksberg

Ikke flere penge

7. SEP. - Hans Runge Kristoffersen anfører i sit indlæg ‘Mindre service for flere penge’ (Information den 2. september), at i 1999 bliver stigningstakten i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens administrationsomkostninger ca. 10 gange større end Skoleforvaltningens var i 1997. Det er ikke korrekt.
Med Københavns Kommunes nye struktur er det indført, at de enkelte forvaltninger skal betale husleje for brug af administrationslokaler.
Disse udgifter blev tidligere afholdt centralt. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er derfor blevet tilført 5,7 mio. kr. fra den tidligere centrale konto, men vi skal så sandelig af med dem igen, når huslejerne skal betales. De 5,7 mio. kr. er derfor ikke et udtryk for aktivitetsudvidelser, men blot regnskabsteknik.
Dertil kommer, at forvaltningen på grund af overenskomstaftaler skal indregne en stigning på 0,8 mio. kr. til lønstigninger som følge af anciennitetsstigninger. Tilbage er en stigning på 1,3 mio. kr., hvilket er væsentligt mindre end den løn- og prisfremskrivning, der er forudsat af Overborgmesterens afdeling.
Endelig ligger der en ikke udmøntet besparelse på administrationens lønninger. Den vil klart påvirke budgettet for forvaltningen.

Per Bregengaard
Uddannelses- og Ungdomsborgmester i København Enhedslisten