Tre anklager om seksuelle overgreb foretaget af to aktive katolske præster i Danmark har nu fået ledelsen i den katolske kirke til at fritstille de to anklagede præster, mens sagerne, der juridisk set er forældede, undersøges. Sagerne har vakt megen debat i medierne, og de har også haft betydning for den katolske kirkes selvbillede, mener Annika Hvithamar, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet (SDU).

»Jeg tror, det har været et wake up call for en stor og gammel organisation som den katolske kirke, at nogle af de procedurer, som de i lang tid har ment kunne bruges indadtil, har vist sig ikke at holde. De har opdaget, at de bliver nødt til at sende et signal til omverdenen om, at de tager anklagerne alvorligt,« siger hun.

Det er især lederen af den katolske kirke i Danmark, biskop Czeslaw Kozon, der er blevet kritiseret, fordi han først afviste at undersøge sagerne om sexmisbrug, men senere skiftede mening, så der nu nedsættes en gruppe, der skal kigge alt efter i sømmene.

- Hvorfor, tror du, Czeslaw Kozon skiftede mening?

»Mit gæt er, at det er fordi han først ikke vidste, hvad han skulle gøre. Det er en såre menneskelig måde at handle på først at følge den linje, der ligger for kirken, som tilsyneladende hedder, ‘det her ordner vi selv’. Senere fandt Czeslaw Kozon dog ud af, at det kan man ikke med så stort et pres fra det omgivende samfund,« siger Annika Hvithamar.

Længe om at handle

For mange kan det virke uforståeligt, hvorfor det har taget så lang tid for den katolske kirke at handle. Men den katolske kirke har ifølge Annika Hvithamar udviklet sin indre organisation over et årtusind - hvor det siden Middelalderen har været kirken, der står for jurasystemet.

»Mange andre dele af samfundet har haft det samme system helt frem til 60’erne, hvor der ikke var nogen ydre kontrolorganer. Man kan f.eks. sammenligne med åndssvageforsorgen, kostskoler og militæret. De har i dag uvildige observatører, som tjekker deres systemer. Men jeg tror, at hvis man går ned i gamle sager hos åndssvageforsorgen, så dukker der også ting op fra dengang, hvor der ikke var nogen, som kontrollerede dem,« siger Annika Hvithamar.

- Synes du på baggrund af det, at den katolske kirke har været hurtige nok til at handle?

»Czeslaw Kozon er ikke ansat som kommunikator, men som sjælesørger. Det har været tydeligt, at biskoppen har skullet finde ud af, hvad der var sket, og derefter hvad han skulle gøre. Det har så taget meget længere tid, end hvad vi forventer af en topledelse i dag. Men man skal huske på, at han er mellemleder og ikke topleder, så det er begrænset, hvad han kan gå ud og gøre uden at have baglandet med sig. Samtidig er den katolske kirke måske verdens største organisation, så det tager tid, inden maskinen rykker,« siger Annika Hvithamar og fortsætter:

»Husk også på, at de sager, der er kommet frem, går helt tilbage til en tid, hvor det også var i orden at afstraffe børn korporligt på skoler. Det ville ikke ske i dag, fordi den ret er blevet frataget skolesystemet for længe siden. Så nogle af de sager, der er oppe, mener jeg ikke ville ske i dag, fordi hele samfundet har ændret sig.«

- Men der er vel stor forskel på korporlig afstraffelse og seksuelt misbrug?

»Ja naturligvis, det er også de færreste lærere, som misbrugte børn, når de afstraffede dem. Det, jeg siger, er, at nogle af de sager ligger inde i en anden samfundsstruktur, end vi har i dag. Den uafhængige variabel er altså ikke den katolske kirke, men en samfundsstruktur, som vi gudskelov har forladt,« fortæller Annika Hvithamar.

Demokratiser kirken

Annika Hvithamar forklarer, at topstyring er en integreret del af den katolske kirke, som også har betydning for den måde, som kirken handler på.

- Det er kommet frem, at den katolske kirkes top to gange har bedt biskopper i blandt andet Danmark holde det hemmeligt, hvis de fik kendskab til sager om sexovergreb. Hvad er det et udryk for?

»Det har ikke noget med deres religion at gøre, men med at de ikke vurderer sagen korrekt. Den lige beslutningslinje, som indebærer, at beslutningerne kommer ovenfra, er en meget gammel og integreret del af den katolske kirke. Det er formentlig en af de vigtigste årsager. Det fungerede også fint før 60’erne - inden man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter - men det fungerer ikke særlig godt i dag. Slet ikke, når det bliver opdaget.«

- Hvordan kommer den katolske kirke så bedst ud af situationen?

»Der har i lang tid været en bevægelse inden for kirken, som prøver at gå i retning af mere demokrati, hvor det ikke er paven, der har så stor magt, men i stedet de lokale biskopper. Det tyder på, at sagerne har været et wake up call i forhold til en demokratisering af bevægelsen. Jeg tror ligeledes, der skal ske noget, som ikke kun kommer oppefra og ned, men som også anerkender de dele af kirken, der ønsker en større tilnærmelse til samfundet. De skal kort sagt høre på deres medlemmer og lade medlemmerne komme til orde,« siger Annika Hvithamar.

Sagen kort

Fire personer har i løbet af de seneste dage henvendt sig til den katolske kirke med beskyldninger om seksuelt misbrug.
Senest har en kvinde ifølge dr.dk udtalt, at hun har været udsat for befamlinger. Overgreb, der skal have foregået på en skole.
I fredags fortalte Berlingske Tidende historien om en mand i 40’erne, der efter eget udsagn som messedreng blev seksuelt misbrugt af en katolsk præst, der stadig var i aktiv tjeneste. Præsten afviste anklagerne over for den katolske kirke.
Lørdag fik den katolske kirke endnu en henvendelse med beskyldninger om seksuelle overgreb rettet mod samme præst. Præsten er nu blevet fritstillet og har meldt sin identitet til politiet.
Endnu en præst er blevet anklaget for seksuelle krænkelser og meldt til politiet. Han fritstilles også fra tjeneste.
Indtil videre har den katolske kirke kendskab til 20 sager om seksuelt misbrug. De fleste sager er for længst faldet for forældelsesfristen, som er på 10 år efter, at ofret er fyldt 18 år.