I anledning af artikelserien ‘Drømmen om en ny økonomi’ (fra dagens dagens avis)

Sofokles:

»Af alt hvad mennesker har fundet på er penge dog det værste.«

(Fra tragedien Antigone, for ca. 2.450 år siden).

Jesus:

»Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon.«

(Fra Det ny Testamente, for ca. 2.000 år siden).

Shakespeare:

»Guld! Det røde, blanke, dyre guld? … Det kan gøre sort til hvidt og stygt til skønt og ondt til godt og lavt til ædelt, fej til tapper, gammel til ung … I guder, hvorfor dette? Hvad skal dette til, I guder? Det kan lokke fra templet præst og altertjener bort, kan trække puden fra hovedet på stærke mænd. Den gule træl kan knytte og bryde hvert helligt bånd, velsigne det som forbandet er, det gør spedalskhed elskværdigt … Kom du fordømte guld, alverdens skøge.«

(Fra tragedien Timon fra Athen, for ca. 400 år siden)

Karl Marx:

»Ligesom alle kvalitative forskelle mellem varerne (og tjenesteydelserne, el) er udslettet i pengene, udsletter de for deres vekommende som radikale levellers (ligemagere, udjævnere, el) alle forskelle (der gør en forskel, el). 1. De er den synlige guddom, forvandlingen af alle menneskelige og naturlige egenskaber til deres modsætning, den almene forveksling og fordrejelse af tingene: de forener umuligheder. 2. De er menneskenes og nationernes almene skøge, deres almene kobler. Den, som kan købe tapperhed, er tapper, er han end fej. Da pengene ikke byttes med en bestemt kvalitet, med en bestemt ting, med bestemte menneskelige væsenskræfter, men byttes med hele den menneskelige og naturlige objektive verden, så bytter de altså - set fra ejermandens synspunkt - alle egenskaber med hinanden, også indbyrdes modstridende egenskaber og genstande; de betyder foreningen af umuligheder, de tvinger modsigelserne til at kysses.«

»Forudsæt (derimod, el) mennesket som menneske og dets forhold til verden som et menneskeligt forhold, så kan du kun udveksle kærlighed med kærlighed, tillid med tillid etc. … Hvert af dine forhold til mennesket og naturen må være et bestemt udtryk for dit virkelige individuelle liv og må svare til genstanden for din vilje. Hvis du elsker, uden at din kærlighed besvares, hvis din kærlighed som sådan ikke skaber genfærlighed, hvis du ikke i kraft af dit livsudtryk som elskende menneske gør dig selv til det elskede menneske, så er din kærlighed afmægtig, så er den en ulykke.«

(Fra Kapitalen og de »økonomisk-filosofiske manuskripter«, for ca. 150 år siden).

Ole Kragh:

»Pengenes oprindelse er en gåde. Deres tilblivelse fortaber sig i tid og rum. Næsten enhver vare har i tidens løb fungeret som betalingsmiddel og værdimåler. Skind i Alaska, tobak i Virginia, cacao i Mexico, konkylier i Afrika, fisk i Island, flint og rav i Danmark, korn i Ægypten og guld i Babylon. (…) I det religiøse ritual finder vi pengenes mulige fødested. Ved at ofre til de overnaturlige magter prøver mennesket at slå en handel af med dem. Det viser sig også i sproget. Det tyske ord for penge, Geld, det samme som vores gæld, betyder oprindelig offer. (…) Længe inden folk havde anledning til eller tilskyndelse til at bytte indbyrdes, havde de tilskyndelse til at handle med guderne. Det er betalingsmidler, der berettiger til at modtage noget til gengæld. Virkningen beror på tro og overtro. (…) Springet fra offerhandling til marked var ikke stort. Ordet messe dækker jo både en hellig handling og et marked.«

»Og antikkens templer, der godt nok var helligdomme, husede også store verdslige rigdomme. Så det er ikke så underligt, at vor tids pengetempler har yndet antikke forbilleder.«

(Fra Pengebogen, 1974)

Olof Lagercrantz:

»Pengene var upersonlige - societée anonyme var det franske udtryk for aktieselskabet - og dermed var der skabt forudsætning for, at alt hvad der hed hensyn, mildhed, kærlighed, menneskelighed var jaget bort fra markedet. Virksomhedens direktør havde kun ansvaret for de satsede penge, og disse penge talte ikke med mennesketunge, de følte ikke, lugtede ikke, hørte ikke. De vidste ikke af andet end lysten til at avle nye penge. og udbyttet blev helligt, for det var tegnet på, at økonomien var sund.«

»Med aktieselskabet tog samfundet et stort skridt hen mod anonymiteten. Det blev muligt at handle uden at snavse sine hænder til, myrde uden at se nogen falde, udsuge uden at se nogen sulte. Det var det første skridt hen mod et samfund, hvor man trykker på knapper for at udløse krige og mekaniserer alle menneskelige funktioner. Aktieselskabet var begyndelsen til et liv i abstraktionernes verden …«

(Fra Min første kreds, 1982)

Kan pengenes væsen fremstilles bedre? Jeg kan ikke.

Som middel til at formidle mellem forskellige varer og tjenesteydelser kan penge næppe undværes. Når vi nu er blevet så mange mennesker på Jorden, som vi er. Men til alt andet nødvendigt må man drømme om en bedre økonomi end den almene skøges. Der i sin abstraktionsterror udsletter enhver forskel, der gør en forskel.

Denne artikel er anbefalet af: