Forsvarets økonomi hænger i laser

Regeringen har hele tiden været klar over, at økonomien bag forsvarsforliget ikke ville holde. Det erkender forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech over for Information.

»Vi vidste godt, at indsatsen i Afghanistan blev dyrere end budgetteret,« siger hun, men mener, at det vil udligne sig i løbet af de fem år, som det nuværende forsvarsforlig dækker.

Forsvarsministerens indrømmelse kommer, efter at flere forsvarsordførere, heriblandt Venstres og Dansk Folkepartis, i går foreslog, at Danmark trækker i alt 380 soldater hjem fra Libanon, Kosovo og Irak for at lukke hullet i forsvarskassen. Her deltager de i fredsbevarende operationer for henholdsvis FN og NATO.

Afviser at skære

Men det afviser forsvarsministeren. For Kosovos vedkommende er det op til NATO at beslutte, hvornår indsatsen er slut, siger hun.

»I Kosovo går det jo rigtig godt, så det kan være, at det er sidste år, vi er der. Men en tilbagetrækning fra Libanon ligger ikke i kortene,« siger hun.

Kravet om generelt at skære ned på de internationale operationer harmonerer dårligt med regeringens ønske om at fortsætte den aktivistiske udenrigspolitik, som Anders Fogh Rasmussen cementerede med Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene.

Og forsvarsministeren afviser da også pure at skære ned på de internationale ambitioner.

»Målet er fortsat, at Danmark skal have kapaciteter udsendt svarende til 2.000 mand,« siger hun og understreger, at det ikke betyder, at der skal være 2.000 soldater ude i felten. De hjemlige støttefunktioner skal også tælles med, siger hun og er derfor meget tilfreds med, at Danmark i øjeblikket har 1.326 mand udsendt på internationale missioner, heraf bl.a. 750 i Afghanistan.

»Det er helt fint niveau, men jeg vil ikke lægge mig fast på, om det skal være præcis 1.326 hele tiden,« siger Gitte Lillelund-Bech.

Velkendte problemer

Forsvarets store økonomiske problemer er ikke af ny dato. Allerede da Forsvarskommissionen afgav sin beretning sidste forår, kunne man mellem linjerne læse, at der ville mangle mellem tre og fire milliarder, før budgetterne hang sammen.

Det bekræfter professor Bertel Heurlin fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, der var medlem af kommissionen.

»Både regeringen og oppositionen manglede vilje til at prioritere indsatsen. Det danske forsvar skulle mestre hele paletten og være med både, hvor der var is og ørken, på korte og lange missioner osv. Det var, som om der var frit valg på alle hylder,« siger han og mener, at denne holdning også gennemsyrer det forlig, som kort tid efter blev indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.

»Vi vidste, at der ikke var sammenhæng mellem økonomien og ambitionerne,« siger han. »Og nu vælter problemerne så ind fra alle sider.«

Krigens pris

Selv om det gældende forsvarsforlig blev indgået i juli sidste år, er de planlagte omlægninger, som forliget indebar, ikke blevet gennemført endnu. I forsvaret giver det anledning til stor frustration, fordi ingen ved, hvilke arbejdspladser, der skal nedlægges, og hvem der skal fyres.

Det eneste, man ved, er, at det formentlig bliver flere hundrede mand.

Gitte Lillelund-Bech forstår godt irritationen i forsvaret, men regner med, at en plan for, hvordan forliget skal gennemføres, vil være klar inden sommer. Foreløbig har hun bedt den nye forsvarschef, Knud Bartels, komme med sine anbefalinger i begyndelsen af maj.

»Det har taget et helt år, fordi vi har bedt forsvaret være meget grundige,« forsvarer hun sig.

Men selv Knud Bartels har udtrykt bekymring over den økonomiske situation.

»I øjeblikket bruger vi hver dag penge, vi ikke har,« siger bl.a. han i et af forsvarets interne blade.

At det bl.a. er udgifterne til krigen i Afghanistan, der har givet røde tal på bundlinjen, er der bred enighed om. For nylig fremlagde forsvaret en opgørelse, der viste, at den samlede pris for sidste års indsats i Helmand var 2,3 milliarder. Det er 1,3 milliard mere, end forsvarsforliget budgetterer med.

Gitte Lillelund-Bech mener imidlertid, at udgiften vil udligne sig i løbet af de kommende år, når de danske styrker gradvist får en mere tilbagetrukken rolle.