Det er i strid med basale retsprincipper, når regeringen og Dansk Folkeparti med det aktuelle forslag til ændringer af udlændingeloven vil indskrænke lægers ytringsfrihed. Men den praksis, Integrationsministeriet allerede følger i dag, går endnu videre, end det nye lovforslag lægger op til.

Ministeriet har gennem flere år lukket munden på lægerne på en måde, som der hverken er belæg for i gældende lov eller de nye stramninger.

Sådan lyder meldingen fra professor i offentlig ret ved Copenhagen Business School Claus Haagen Jensen.

»Lovforslaget gør på papiret ondt værre, men det viser sig nu, at man længe har fulgt en praksis, som efter min bedste overbevisning er helt uholdbar,« siger han.

Som Politiken skrev lørdag, står der i bemærkningerne til det nye forslag om en lovændring, at Integrationsministeriet kan se bort fra lægeerklæringer, der lægges til grund for asylansøgeres anmodninger om humanitær opholdstilladelse, hvis lægen »efter afgivelse af erklæringen eller udtalelsen henvender sig til pressen og kritiserer ministeriets sagsbehandling, samtidig med at lægen udtaler, at hans eller hendes patient bør meddeles opholdstilladelse.«

Det er en skærpelse af de hidtil gældende lovbemærkninger, der ikke siger noget om læger, som henvender sig til pressen, men alene fastslår, at ministeriet kan kassere en lægeerklæring, hvis lægen plæderer for opholdstilladelse til sin patient i selve lægeerklæringen eller »anmoder om, at der meddeles opholdstilladelse.«

Ifølge kritikere kan det nye lovforslag således føre til alvorlige indgreb i lægers ytringsfrihed. Men ikke desto mindre har Integrationsministeriet altså længe slået ned på læger, blot fordi de har kritiseret ministeriet i pressen.

Vraget lægeerklæring

Information kan i dag fortælle historien om overlæge i psykiatri Søren Juul-Nielsen. En lægeerklæring, han havde udfærdiget, blev tilbage i 2008 kasseret af Integrationsministeriet. Ikke fordi han havde anmodet om opholdstilladelse til sin patient, hverken i erklæringen eller senere, og heller ikke fordi ministeriet kunne udsætte noget lægefagligt på erklæringen. Men efter at have undersøgt patienten og skrevet erklæringen udtalte Søren Juul-Nielsen til pressen, at den pågældende asylansøger burde have været under behandling for længst. Og det såede ifølge ministeriet tvivl om objektiviteten af hans lægeerklæring.

»Den er helt gal. Det er meget kritisabelt bare at hævde, man kan så tvivl om erklæringen i en situation, hvor intet i realiteten …

… tyder på, at manden har engageret sig på en sådan måde, at man ikke kan stole på, hvad han siger. Det giver ingen mening. Manden har ikke engang anmodet om opholdstilladelse til sin patient. Og han har ikke engang selv henvendt sig til pressen,« siger Claus Haagen Jensen.

Eller som Claus Juul siger:

»Lægen udtaler alene, at hans patient er syg og burde komme i behandling. Han gengiver altså resultaterne af den lægelige undersøgelse og forholder sig til, hvad diagnosen burde have af konsekvenser. Hvis han ikke må dét, afskærer man den mest kompetente fagperson i sagen fra at komme med sin lægelige vurdering. Det sænker niveauet for den offentlige debat, når man på den måde forsøger at forhindre eksperter i at deltage. Men det værste problem er, at den syge asylansøger får en ringere retsstilling, fordi lægeerklæringen tilsidesættes.«

Et skræmmende billede

Ifølge Claus Haagen Jensen og Claus Juul giver sagen om Søren Juul-Nielsen et skræmmende billede af, hvad de yderligere skærpelser af udlændingelovens bestemmelserne om lægeerklæringer ville kunne føre til. Men selv hvis ministeriet skulle holde sig tæt til lovbemærkningerne, kan der ifølge juristerne hurtigt blive truffet beslutninger, som er i strid med basale retsprincipper.

»Integrationsministeriet vil kunne tilsidesætte en lægeerklæring, alene fordi der kan rejses tvivl om lægens habilitet. Men det holder altså ikke rent forvaltningsretligt. Der må være en begrundet mistanke om, at lægen ikke er uvildig. Og det er klart, at hvis det er tilfældet, så kan erklæringen selvfølgelig tilsidesættes. Det behøver man ikke skrive i lovbemærkningerne,« siger Claus Juul.

Den vurdering deler Claus Haagen Jensen:

»Man må som udgangspunkt antage, at hvis man optræder som professionel, er man i stand til at se bort fra egne holdninger. Jeg mener ikke, det i sig selv er nok til at svække formodningen om, at lægen faktisk er uvildig, at vedkommende udtaler til pressen, at patienten ud fra en lægefaglig vurdering burde få opholdstilladelse.«

Claus Haagen Jensen hæfter sig desuden ved, at skærpelsen alene fremgår af bemærkningerne:

»Hvis man vil lave ny lovgivning, må man skrive det i loven. Det er ikke nok at anføre noget så afgørende i forhold til ytringsfriheden i bemærkningerne, hvor det ikke vækker mere opsigt end absolut nødvendigt. Og hvis vi endelig kom så vidt, måtte man overveje, om Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention overhovedet tillod, at man kunne skrive det i loven.«

Begge jurister vurderer, at sagen bør indbringes for ombudsmanden. Men det har Søren Juul-Nielsen allerede forsøgt, og han fik det svar, at ombudsmanden ikke ville gå ind i sagen.

Besynderligt

»Det er mildt sagt meget besynderligt,« siger Claus Haagen Jensen.

»Jeg håber ikke, det er, som jeg kan være tilbøjelig til at tro, nemlig at ombudsmandsinstitutionen er blevet skudræd og derfor ikke er særlig villig til at gå ind i kontroversielle sager. Det ville i så fald være et stort problem, da det er lige netop i kontroversielle sager, at der er brug for ombudsmanden.«

Integrationsminister Bir-the Rønn Hornbech (V) har ikke ønsket at udtale sig til Information om sagen, men har tidligere sagt til Ritzau:

»Det er pinligt, at både læger og advokater nu står frem og kræver politiske lægeerklæringer. Det er ganske enkelt en skandale, at de mener, at det vil være i strid med ytringsfriheden, hvis ikke der må drives politik i lægeerklæringer, der skal bruges til myndighedernes afgørelse af om opholdstilladelse kan gives.«

Denne artikel er anbefalet af: