Sidste år tabte danske landmænd 6 milliarder kroner. Fra næste år får de en skattelettelse på en halv milliard kr.. Men regeringens nye landbrugspakke er under hård kritik for ikke at gøre nok for de rigtige.
Mens nogle landmænd har klaret sig fornuftigt gennem krisen og kan hælde den nye jordskattelettelse direkte ned i lommen, kan andre se den forsvinde direkte i gældshullet i banken. Derfor stiller både landboforeninger og økonomer spørgsmålstegn ved, om landbrugspakken kan hjælpe nogen ud af krisen.
»Man kan diskutere, om det er smart at bruge ejendomsskatter til at regulere krise med. For du regulerer generelt i stedet for at være målrettet med dine penge,« siger Johnny Andersen, der er seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.
Over de sidste ti år er landbrugets gæld fordoblet, og i dag skylder de godt 14.000 landmænd omkring 350 milliarder kr. væk. En betydelig del skylder allerede flere penge væk, end de ejer, og eksperter skønner, at hver fjerde landmand må lukke forretningen i løbet af de nærmeste år.
Det er især de yngre landmænd, der lider, da de typisk har størst gæld, forklarer økonom Troels Troelsen fra CBS.
»De gamle velhavende får en fordel, og dem nede i sækken får en hjælp, som bankerne kan nyde godt af,« siger Troels Troelsen.
Stigende jordpriser
Problemet er, at jordprisen de sidste år er steget voldsomt mere, end salget af landbrugsprodukter kan bære, forklarer Johnny Andersen. Prisen var begyndt at falde, men nu vil jordskattelettelsen få den til at stige igen.
»Prisen på landbrugsejendom er alt for i øjeblikket, og den burde falde meget mere. Den burde ligge i bund, når man som nu har små afkast på jorden,« siger Johnny Andersen.
Den nye prisstigning vil igen gøre det sværere for effektive landbrug at opkøbe mindre effektive landbrug, da de skal betale mere for jorden. På samme måde skal nye landmænd ud at låne flere penge, når de vil etablere sig, påpeger Johnny Andersen.
»Så i stedet for ejendomsskat, skal de bare betale bankrenter,« siger han.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) medgiver, at landbrugets problemer ikke er løst med landbrugspakken. Han forklarer, at den blot skal ses som en likvid håndsrækning til landbruget de kommende år.
»Det er en fremskudt kompensation, der skal modvirke en korthuseffekt, hvor mange pludselig får problemer. Vi ser i forvejen en meget barsk og hurtig frasortering af de mindst effektive landmænd i øjeblikket,« siger Henrik Høegh.
Han afviser, at man kunne være gået mere målrettet ind og hjulpet de mest gældsramte landmænd, da det er svært at se, om den enkeltes problemer er selvforskyldt. Derfor vil han hellere forbedre de såkaldte rammebetingelser for landbruget, som jordskatten er en del af.
Utilfredse landmænd
Jordskatten er uafhængig af indtjening og dermed forvrænger den konkurrencevilkårene i forhold til de øvrige EU-lande, hvor man ikke har samme skat. Derfor så landboforeningerne hellere, at jordskatten blev helt afskaffet.
På en række landmandsmøder i Sønderjylland er fødevareminister Henrik Høegh (V) i den seneste uge blevet mødt af protester fra flere landboforeninger. De mener ikke, landbrugspakken er til nogen hjælp.
Når man smører de 500 millioner kr. i skattelettelse ud over alle danske landmænd, bliver gevinsten til den enkelte så lille, at den hurtigt bliver ædt af nye afgifter og andre miljøkrav i landbrugspakken, lyder argumentet.
I LandboSyd har økonom og udviklingschef Anders Andersen regnet ud, at et typisk landbrug i området direkte taber på pakken.
»Når man ser på jordskattelettelsen i forhold til, hvad den enkelte landmand mister af indtjening, så er det ingenting. Det man mister i produktionsværdi er abnormt i forhold til,« siger Anders Andersen.
Det afviser fødevareminister Henrik Høegh. Han lover direkte kompensation til de afgrøder, der vil lide af uforholdsmæssigt store produktionsomkostninger som følge af pakken. Samtidig sætter han sin lid til, at priserne på fødevarer snart stiger.
»Jeg er optimist. Hvis prisstigningen kommer, så vil landbruget også få en bedre indtjening, måske 10 milliarder kr. mere. Det er langt mere end statskassen har mulighed for at lægge på bordet i dag for at hjælpe landbruget.«
Skatten på produktionsjord bliver nedsat med 500 millioner kr. fra 2011 og frem. De første to år kommer pengene primært udefra. Fra 2013 skal landbruget selv betale for skattelettelsen i form af afgifter på pesticider og kvælstof.
I forvejen har landbruget i alt fået 3,6 milliarder kroner i skattelettelser siden 2002.
I samme periode har dansk landbrug modtaget 80,3 milliarder kr. i støtte fra EU.
Kommentarer
Fødevareminister Henrik Høegh (V) forklarer … at landbrugspakken blot skal ses som en likvid håndsrækning til vennerne i landbruget …
Hvis jordskatten skal afskaffes, må landbruget finde sig i at blive beskattet på samme måde som alle andre industri-virksomheder i det her land.
Landbruget er allerede så subsidieret, at Regeringens hjælpe-pakke kun kan forståes som stemme-køberi af værste skuffe. Og andelen af subsidier fra EU har samme karakter. En trediedel af det samlede EU-budget! Andre nationer (f.eks Australien) har fjernet alle subsidier og efterfølgende fået et levedygtigt landbrug ud af det.
Måske tiden også i EU-zonen er moden til samme praksis. Regeringen er entydigt på stor-brugenes side og har “stor-svine-farmet” de små landmænd. Over landbruget organisationer, som heller ikke har haft andet end stor-industri for øje.
Der er brug for et langt mere realistisk syn på dansk landbrug, end dets organisationer ensidigt har pushet. Hvilket også ligger umiddelbart i tråd med forbrugernes ønsker til kvaliteten af de produkter, som aftages. Må vi snart få kvaliteten tilbage fra landbrugs-fabrikkerne?
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Citat: Jordskatten er uafhængig af indtjening og dermed forvrænger den konkurrencevilkårene i forhold til de øvrige EU-lande, hvor man ikke har samme skat. Derfor så landboforeningerne hellere, at jordskatten blev helt afskaffet. Citat slut.
Ja, rigtigt. Men jord(værdi)skatten (= grundskyld) er ikke uafhængig af udgifterne. En højere grundskyld medfører lavere jordpriser - som også anført i artiklen - og dermed lavere prioritetsrenter (for nye landmænd). En højere grundskyld letter også generationsskiftet. Så højere grundskyld i stedet for lavere.
Og: Højere fødevarepriser medfører også højere jordpriser - så hvordan skal det gå de nye landmænd?
Skal landbruget hjælpes må det vel være ved direkte socialhjælp til eksisterende landmænd? En hjælp som de ikke kan sælge og dermed tage med på pension! Nye landmænd må så købe jorden til den pris, afkastet fra landbruget kan bære.
www.grundskyld.dk
Og kommyunener kommer til at mangle penge i husholdningskassen.
Det er for dumt at give lettelser i skatteindbetalingen eller rettere i den manglende indbetaling, idet de fleste har kørt med underskud i de sidste år.
Kun de største jordbesiddere, kan tjene på den manglende indbetaling af grundskyld/skat.
til gengæld frygter kommunener for deres budgetter..
Stigende priser kan ikke ske, når man samtidigt tæppebomber forbrugerne med produkter.
At lægge hele Damark under plov giver ikke højere priser.
Disse lettelser i jordskatterne forslår som “skrædder i helvede”; og er udelukkende med til at trække pinen ud, for de der under alle omstændigheder er i kreditforeningen og bankens vold. Men, det er naturligvis smart, at trække pinen over en længere periode, for herved kan det jo lettere sløres, hvor galt det er med landbruget. Lige nu giver man den internationale økonomiske krise skylden, men faktum er, at landbruget samlet set, udelukkende har forøget sin gæld i mere end 10 år.
Der er så meget stor forskel på, hvor det går godt, og hvor det går skidt. De mindre og mellemstore familielandbrug og deltidsbrugene har qua dstørrelsen og traditionen for ikke at investere over evne, maskinsamarbejde osv. lettere ved at klare krisen, de er så at siger meget lettere at omstille til ændret efterspørgsel. Produktionsapperatet på disse brug er ofte flytbart og multifunktionelt.
På de store brug har mange investeret over evne i fastlåste produktionsapperater og jord, der aldrig vil kunne forrentes, og da slet ikke, da samme jord er fastlåst til en kæmpe svine- eller kvægproduktion i dyrtforrentede nye staldsystemer.
Når Henrik Høegh kalder sig selv optimist mht. til prisstigninger, så vil jeg tillade mig at sætte et jubel- foran. Samme HH har jo i adskillige år haft “fingrene i kagen” inde på Axelborg, og ved så ganske udemærket, at verdensmarkedspriserne på bulkvarer som konventionelt svinekød, mælk, korn osv. generelt kun er faldet de sidste mange år. I enkelte perioder har man set mindre stigninger, men tendensen er, at priserne hos primærproducenterne inden for bulkvarer er enten faldende eller stagnerende.
OG problemet er netop, at de der har det værst og som har haft det skidt i flere år også lang tid før krisen, er de producenter, der pisket af førnævnte fejlagtige investeringer i stive gældstyngede produktionsapperater , kun har mulighed for at producere bulk.
Danmark har ikke og vil aldrig kunne blive konkurrencedygtig på f.eks. bulkproduktion af svinekød. Rammevilkårerne er nemlig SÅ forskellige og kan ikke ændres væsentlig qua vores lands størrelse, miljørisici, drikkevandsressourcer osv. De land, som Landbrug og Fødevarer og Henrik Høegh fejlagtigt sammenligner rammevilkår med, er usammenlignelige størrelser! Nøjagtig som når man sammeligner pærer og blommer.
Tyskland, Brasilien, Kina osv. har langt mindre dyretæthed, altså langt færre dyr pr. ha. samlet areal for landet. Derfor har de ikke så skrappe miljøregler for den enkelte landmand, men altså heller ikke nær så meget forurening pr. ha. som her i DK. I mange lande har man ikke behov for eksempelvis strøm til lys og varme i staldene, der er langt imellem farmene, hvilket mindsker sygdomstryk, naturlig udluftning osv. Det kan godt være andre lande ikke har jordskatter, men de har så generelt et helt andet skattesystem, end vi har her i DK, altså usammenligneligt. Alle disse rammevilkår, hvortil jordskatterne også hører, er med til at bestemme kostprisen på slutproduktet; og hvis denne år efter år efter år er lavere, end den pris, der noteres på verdensmarkedet, så skal man sågu´da ikke udvide, men drosle ned og sadle om.
Der er kun en vej, når behovet er at sadle om, det er at fordele jorden på flere hænder, herved mindskes den enkeltes risiko, samfundets risiko og man får de brug, nævnt tidligere, der er omstillingsparate og som kan konkurrere på mange andre parametere end bulkpriserne på verdensmarkedet.
Birgit Bak,
Der er kun en vej, når behovet er at sadle om, det er at fordele jorden på flere hænder,
Yes jordreform nu…
…men er det ikke det modsatte der sker:
Vi ser …. en meget barsk og hurtig frasortering af de mindst effektive landmænd i øjeblikket,« siger Henrik Høegh.,
og
Samtidig sætter HH sin lid til, at priserne på fødevarer snart stiger. ???
….så vidt jeg husker var det i grossistledet og især i detailledet at priserne steg mest sidste gang der var prisstigninger.
Ja Henrik Hul i HOvedet forstår slet intet af virkeligheden.
De mest effektive er de store brug med størst gæld og mindst omstilingsparathed. De er gode til at producere de varer, hvor priserne er mindst ligesom dyrevelfærd, miljø, arbejdsløn og skatteindbetailnger til den fælles offentlige husholdning..
Til gengæld forgælder de sig og forventer gælden indfriet af de danske skatteydere.
Pudsigt nok har de også de største maskiner og ditto biler. Samt jord og ejendomme i udlandet.
Sælsomt
Godt indlæg Birgit
I årevis har landbruget ikke kunnet betale sig.
På Lolland-Falster har vi i årevis kendt storbonden Henrik Høegh som den konventionelle high-techer. ikke mindst fra Venstres enerådende presse.
Henrik Høegh og hans kolleger på Lolland-Falster henter årligt 3-400 mill. kroner i direkte landbrugsstøtte fra EU og derudover adskillige lempelser og lettelser. I snart mange år har indsigelser til de kommunale myndigheder over misligholdelse af miljø og natur intet resultat givet. År for år har vi været vidne til lige uden for døren nedbrydning og ødelæggelse af vores landskab, vores natur, vores miljø og sågar af fortidsminder, men den agrariske eksparlamentarisme haft større magt.
Hvem skal nu betale? Svaret er enkelt! Det er altid folket, der hænger på regningen, selvom folket ikke bestemte musikken og end ikke brød sig om den.
Ikke nok med det. Jævnligt høster en mindre del af befolkningen gevinsten, og jævnligt betaler kun en mindre del af befolkningen gildet. Det aktuelle eksempel er flytrafikkens selskaber. Hoteller og rejsebureauer skal have tilskud eller understøttelse af staten, også betalt af den del af befolkningen, der aldrig flyver og som kæmper for den kollektive transport, der forurener mindst.
Liberalisternes mantra er deregulering, men altså regulering, når erhvervslivet skranter. Liberalisterne kan tilmed kalde det kollektivt ansvar, til trods for at loven bestemmer, at forureneren skal betale.
Landbrugspakken skal udlignes med de tilskud, som landmændene i øvrigt får til rådighed af fællesskabet, krone for krone, og flyselskaberne skal betale særskat for forskellen mellem deres og jernbanetransports miljøforurening. .