Fremtidsudsigterne er dunkle for flygtninge og indvandrere på førtidspension. De kan ikke regne med nogensinde at få permanent opholdstilladelse i Danmark, medmindre de kommer i arbejde, selv om de som førtidspensionister er blevet erklæret uarbejdsdygtige af et kommunalt pensionsnævn.

Det er en af konsekvenserne af regeringen og Dansk Folkepartis nye udlændingepakke, der blev førstebehandlet i Folketinget i går.

Lovforslaget slår fast, at flygtninge og indvandrere, der ansøger om permanent opholdstilladelse, skal være i beskæftigelse og have været fuldtidsbeskæftigede mindst to et halvt år ud af de seneste tre år. Og det understreges, at det gælder førtidspensionister »på lige fod med andre udlændinge«.

Spørger man Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder hun det »helt absurd«.

»At kræve af en førtidspensionist, at hun skal have to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse, svarer til at bede en mand uden ben om at løbe maraton. Det er jo en betingelse for at få førtidspension, at man netop ikke kan arbejde. Har en førtidspensionist fuldtidsarbejde, vil det rent faktisk være socialt bedrageri,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Helt urealistisk

Beskæftigelseskravet vækker også undren i Dansk Flygtningehjælp.

»Førtidspensionister er blevet meget grundigt sagsbehandlet i forbindelse med en pensionsansøgning. Læge-, social- og arbejdsmarkedsfagligt har man vurderet, at de har så lidt arbejdsevne tilbage, at de får tildelt en førtidspension. På den baggrund virker det håbløst at stille et beskæftigelseskrav på 37 timer om ugen i to et halvt år,« siger, leder af Center for Udsatte Flygtninge, Mette Blauenfeldt.

»Det er det samme som at sige, at hvis du er på førtidspension, kan du ikke få permanent opholdstilladelse. Det er helt urealistisk at forestille sig, at folk på førtidspension kan leve op til kravet.«

De foreslåede lovændringer er en skærpelse af de gældende regler, der siger, at udlændinge skal have været i arbejde to et halvt år ud af syv år for at få permanent opholdstilladelse.

De gældende regler siger desuden, at udlændinge ikke skal leve op til beskæftigelseskravet, hvis særlige grunde forhindrer det, »herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom.«

Men ifølge den nye udlændingepakke vil beskæftigelseskravet alene kunne tilsidesættes i tilfælde, hvor udlændinge kan kategoriseres som handicappede.

Og førtidspensionister er jo ikke nødvendigvis handicappede.

»Det forhold, at en udlænding modtager førtidspension, er ikke ensbetydende med, at det vil være i strid med internationale konventioner at stille beskæftigelseskravet. Det beror på en konkret vurdering af, om udlændingen som følge af handicap (…) ikke er i stand til at arbejde,« som der står i lovforslaget.

Ingen sikkerhed

Tal fra 2007 viser, at andelen af førtidspensionister blandt indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande er 7,5 procent imod 3,8 procent blandt etniske danskere. Og ser man på mennesker fra flygtningeproducerende lande, er tallet oppe på mellem 10 og 15 procent. Det skyldes ifølge Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp, at flygtninge ofte er traumatiserede af de barske oplevelser, der drev dem på flugt.

Samtidig har netop denne gruppe brug for sikkerhed og stabilitet.

»Man er meget presset, når man kun har en midlertidig opholdstilladelse her i landet. Man ved ikke, hvor længe man kan få lov at blive boende. Det er en meget sårbar situation, og det er især hårdt for mennesker, der i forvejen er ramt af traumer. Uden permanent opholdstilladelse er det svært for dem at komme videre med deres liv,« siger Mette Blauenfeldt.

Men netop de mange førtidspensionister blandt flygtninge i Danmark kan altså ifølge regeringen og Dansk Folkepartis nye udlændingepakke ikke få permanent opholdstilladelse, hvis ikke de kommer i arbejde eller er direkte handicappede.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, det er udtryk for en egennyttig kynisme:

»Udlændingepolitik er under VKO blevet reduceret til alene at handle om, hvad der gavner den danske bundlinje her og nu. Regeringen praler ligefrem med, at Danmark i dag giver færre flygtninge asyl. Den udvikling er dybt alvorlig.«

De økonomiske briller

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, forstår ikke bekymringen.

»Det er ikke en rettighed at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Det er et privilegium, man skal gøre sig fortjent til. Og der bliver vi bare nødt til at tage de økonomiske briller på og sige, at de skal bidrage positivt til det danske samfund,« forklarer Karsten Lauritzen.

Han understreger, at personer med svære psykiske lidelser i nogle tilfælde kan kategoriseres som handicappede og dermed fritages fra beskæftigelseskravet. Og blandt dem, der ikke kan, kan der sagtens være nogle, som slet ikke er så uarbejdsdygtige endda:

»Det er ikke uhørt, at nogle kommuner har problemer med at få folk i beskæftigelse og for at slippe af med dem, tilkender man dem en førtidspension. Men det kunne jo godt tænkes, at nogle af dem, der er parkeret på passiv forsørgelse, for eksempel førtidspension, har mulighed for at leve op til beskæftigelseskravet.«

Fakta: Nyt lovforslag

Den 26. marts præsenterede integrationsordfører Birthe Rønn Hornbech et nyt forslag til ændringer af udlændingeloven.
Forslaget er baseret på en aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 15. marts 2010 om nye regler for tidsubegrænset opholdtilladelse og et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationsloven.
Forslaget indeholder blandt andet:
•skærpede udvisningsregler
•reform af regler om tidsubegrænset opholdstilladelse
•stramninger af praksis for tildeling af humanitær opholdstilladelse
•inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde.
Lovforslaget blev første­behandlet af Folketinget i går.
Adskillige instanser har klaget over den korte høringsfrist på 13 dage inklusiv påskedagene til at gennemgå forslagets 276 sider og udarbejde et høringssvar
Institut for Menneskerettigheder har ligefrem i protest valgt ikke at indsende et høringssvar.