Den stressede virksomhed

Hvis man skal gøre noget ved sygefraværet i private og offentlige virksomheder - og det skal man - så er det vigtigste område at kaste sig over forebyggelse af stress. Her er virkelig penge at hente. Det sidste tal, jeg hørte, var at stress koster samfundet 17 milliarder kroner om året.

Kan vi spare bare halvdelen af dette beløb, så behøver vi slet ikke Claus Hjort Frederiksens besparelser på børne- og ældreområdet.

Vi er ganske enkelt nødt til at sørge for, at mennesker ikke bliver syge af stress, når de går på arbejde.

Stress er ikke bare en sygdom som så mange andre sygdomme. Stress er tegn på, at der er noget galt med de forhold, man lever under. Stress er en reaktion på et pres, der er mere end man kan klare. Stress er en naturlig reaktion på belastende forhold.

Når medarbejdere bliver syge af stress, er det blot et symptom på den virkelige sygdom. Det er i virkeligheden virksomheden, der er syg. Det er virksomheden, der har stress - men medarbejderne, der skal slås med symptomerne. Det er først og fremmest virksomheden, der skal gøres noget ved. Det er ikke den stresssyge, der er noget galt med.

Selvfølgelig skal man gøre noget for, at den stresssyge bliver rask, når skaden er sket. Det er man gudskelov også parat til i mange virksomheder. Men det er lidt for sent at skride til handling, når medarbejderne allerede er blevet syge. Hvad med at gøre noget ved de forhold i virksomheden, som skaber sygdommen - altså sætte ind tidligere og sørge for arbejdsforhold, der ikke skaber stress?

Den gale værktøjskasse

Det er almindeligt accepteret, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Så der skal gøres noget ved de stressfremkaldende faktorer, hvis vi skal have sunde medarbejdere, der kan yde en god indsats, være produktive og stabile. Sygefraværet i danske virksomheder skal ned. En vigtig forudsætning for at kunne gøre noget effektivt er, at man i virksomhederne begynder med at revidere sine egne forståelser af, hvad stress er - hvad der er årsagen til stress, og hvem, der skal repareres på.

Det, man skal have fokus på, når man vil forebygge stress, er hvordan mennesker bliver behandlet, når de er på arbejde - ikke hvordan de reagerer på den behandling, de får. Man kan ikke give mennesker nogle urimelige arbejdsvilkår og så forebygge stress ved at lære dem, hvordan de skal klare de urimelige vilkår. Det er vilkårene, der er noget galt med - ikke menneskers måde at håndtere pres og urimeligheder.

I mange virksomheder koncentrerer man indsatsen mod stress om medarbejderens sundhed og deres personlige reaktionsmønstre. Man arrangerer stresshåndteringskurser - man har stresscoaches - man laver helseprogrammer og spis sundt-kampagner - eller sender folk i fitnesscenter på firmaets regning. Det er som om, man er mest optaget af at sende signalet: ‘Se, hvor meget vi gør’.

Jamen, kære venner. I har fingrene nede i den gale værktøjskasse. Man løser nemlig ikke det virkelige problem. Man demonstrerer naturligvis, at man mægtig gerne vil gøre noget - oven i købet bruge penge på det, men man undgår med behændighed at gøre noget ved det egentlige problem: arbejdspresset og det psykiske arbejdsmiljø i det hele taget.

Jeg tænker tit: ‘Gad vide hvor mange penge man er villige til at spytte i kassen for at kunne fralægge sig ansvaret og undgå at gøre det nødvendige?’ Pengene har man åbenbart - så hvad med at bruge dem fornuftigt?

Kyniske kalkuler?

Jeg tror ikke, at det er ond vilje - men måske en forestilling om, at folk, der får stress, er svage eller ikke passer godt nok på sig selv - kombineret med forestillingen om, at hvis man skal gøre noget ved arbejdsmiljøet, vil det betyde produktionsfald og dermed faldende indtægt. Jeg har i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig, at man kynisk kalkulerer med, at en vis procentdel af personalet vil blive slidt op - og at man så bare kan hyre nogle nye. (Nu, hvor jeg tænker nærmere over det, vil jeg dog ikke fuldstændig udelukke denne tanke.)

Et af problemerne er, at vi for længst har accepteret, at arbejdslivet slider alt for meget på os - oven i købet, at man risikerer at blive syg af stress. Det opleves som naturligt, at hverdagen er fyldt med stress. Virksomhederne praler ligefrem med det i deres jobannoncer. Sætninger som: »Du skal kunne trives med mange bolde i luften« - »Du skal indstille dig på en presset hverdag« er efterhånden standard i jobannoncer. Det tyder på, at man forestiller sig, det ikke kan være anderledes.

Finanskrise, fyringer og en sort fremtid for dansk erhvervsliv. Hvem gider så interessere sig for det psykiske arbejdsmiljø? Bare man har et job, skal man da være glad og taknemmelig. Virksomhederne er jo nødt til at spare og dermed nødt til at klare sig med et minimum af personale. Man er da nødt til at presse medarbejderne til at være så produktive som muligt.

Jamen så kig lige en gang på resultatet: Højt sygefravær - som i sagens natur betyder faldende produktivitet og nedslidning af gode medarbejdere. Det er dyrebare kompetencer og erfaringer, man risikerer at smide ud af vinduet.

Der er faktisk råd til at skabe gode arbejdsvilkår - og der er mange gode grunde til at gøre det.

Sig nej

For det første kan man ikke være andet bekendt. Det er mennesker, det handler om og især i krisetider slides alle. Det ender med at blive rasende dyrt i menneskelige omkostninger for ikke at tale om langtidsvirkningerne og de udgifter, det kan give samfundet.

For det andet kan det slet ikke betale sig andet for virksomhederne. Det er alt for dyrt at have dårligt fungerende medarbejdere med meget sygefravær - og de medarbejdere, der ikke bliver syge, men møder på arbejde hver dag, bliver slidt af ekstra arbejdspres og yder dermed en dårligere indsats. Man risikerer, at de bedste af dem finder andre græsgange. Det koster også dyrt på bundlinjen.

Jeg hørte en chef i et tv-program sige, at hun godt vidste, at hun gav arbejdet til dem, der ikke sagde nej. Hun mente, at folk skal blive bedre til at sige nej, hvis de vil undgå stress.

Jamen kære chef. Det er da dit ansvar at sørge for, at dine ansvarlige, ‘ja-sigende’ medarbejdere ikke bliver slidt op. Det er da uansvarligt af dig at tage den nemme løsning og vælte endnu mere arbejde over på dem - og det er da helt urimeligt at give dem skylden: ‘De skal bare lære at sige nej’. I mine øjne er det tydeligt, at det er dig, der skal lære noget.

Det er en god ting at kunne sige nej - men lad være med at lade som om, der er noget galt med dem, der ikke siger nej, når de bliver presset af ledelsen. Det er ledelsens opgave at passe på sine medarbejdere - og det er stadigvæk ledelsens opgave at lede og fordele arbejdet, så det tjener virksomhedens interesser. Det kan ikke være i virksomhedens interesse at påføre medarbejderne stress.

Opdrage medarbejderne

Det er som om, man helst vil bruge energi og ressourcer på at opdrage på medarbejderne: ‘Hvis nu du levede sundere - hvis nu du motionerede - hvis nu du sænkede dit personlige ambitionsniveau - hvis nu du lærte at sige nej - hvis nu du tog det roligere - hvis nu du tog dig sammen - hvis nu du tænkte på, at dit sygefravær skader dine kolleger’ osv.

På den måde slipper ledelsen for deres ansvar. Det er bare medarbejderne, der skal laves om på. Det er bare deres egen skyld, at de bliver syge af stress. Det er desværre ikke kun ledere, der har den holdning. Den ser ud til at være udbredt også blandt medarbejderne selv.

Det er almindeligt kendt, at mennesker, der rammes af stress, ikke selv er klar over det, før det er for sent. Det bliver først tydeligt for dem, når de bryder sammen. Derfor må det da også være de ansvarlige lederes opgave at passe på dem. De har magten til at gøre noget ved problemerne, hvis de altså bare vil prøve at se problemet som et arbejdsmiljøproblem - hvis de bare vedkender sig deres ansvar for, hvordan medarbejderne bliver behandlet.

Ledelsen skal åbne øjnene og se på arbejdsforholdene med den indfaldsvinkel, der hedder: ‘Hvad er det, vi gør, som medfører at vores medarbejdere bliver stressede? Hvad kan vi som ledelse gøre anderledes? Hvad kan vi gøre for at skabe en sund arbejdsplads?’

Erik Parkvald driver selvstændig konsulentvirksomhed, laver lederuddannelser, kurser, coaching og foredrag i private og offentlige virksomheder samt i nogle af landets største kommuner.