Der er blevet forhandlet intenst i seks måneder. Og slået på tromme for begivenheden i ugevis. Opbakning fra store olie- og elselskaber var angiveligt sikret på forhånd. Omsider skulle det længe ventede gennembrud for en amerikansk klima- og energipolitik komme. Og så alligevel ikke.
I weekenden måtte den demokratiske senator John Kerry meddele, at det længe ventede senatsforslag til amerikansk klima- og energilovgivning - forhandlet på plads mellem Kerry, den republikanske senator Lindsey Graham og den uafhængige Joseph Lieberman - ikke som planlagt lægges frem i dag, mandag.
»Der er desværre opstået eksterne forhold, som tvinger os til blot midlertidigt at udsætte Senatets arbejde med loven,« sagde Kerry.
Graham meddelte efterfølgende, at han i skuffelse og vrede trækker sig fra samarbejdet på tværs af partierne om klimaloven.
Årsagen til udsættelsen på ubestemt tid var den overraskende meddelelse op til weekenden fra den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid, om, at han ønsker at prioritere en ny immigrationslovgivning højt. Det er lidet sandsynligt, at Senatet kan overkomme både en kontroversiel klimalov og en ditto immigrationslov - foruden det verserende lovforslag om regulering af finanssektoren - før midtvejsvalget i november. Derfor så John Kerry ikke anden mulighed end at afblæse dagens planlagte præsentation på et pressemøde af klimaforslaget.
»Dette ødelægger muligheden for at udrette noget på energi- og klimaområdet,« sagde en overrasket og vred Lindsey Graham.
»Det, der var svært, er blevet umuligt. Jeg har ikke noget imod svære opgaver. Men jeg vil ikke arbejde med umulige og dumme ting,« sagde senatoren, hvis medvirken til lovforslagets udarbejdelse har været det, der gav et spinkelt håb om at vinde flere republikanere for klimaforslaget og dermed chance for at sikre flertal for en vedtagelse.
Graham kalder den demokratiske manøvre et »kynisk politisk trick« og har nu meddelt, at han trækker sig fra trekløverets månedlange samarbejde.
Baggrunden er ifølge Graham og amerikanske medier Harry Reids frygt for ikke at blive genvalgt i Nevada, hvor en stor del af befolkningen er frustrerede spansk-amerikanere ramt af arbejdsløshed. En immigrationslov inden midtvejsvalget menes at kunne redde stemmer til demokraterne i Nevada og andre stater.
Forslaget
Kerry, Graham og Lieberman har undervejs mod det nu udskudte lovforslag måttet indgået en lang række kompromisser i bestræbelsen på at sikre de 60 stemmer, der er nødvendige for en vedtagelse i Senatet. Deres forslag var således en stærkt udvandet udgave af det parallelle lovforslag, der blev vedtaget i Repræsentanternes Hus sidste sommer.
Fast stod angiveligt præsident Obamas overordnede mål om 17 pct. reduktion af USA’s CO2-udledninger i 2020, målt i forhold til 2005-niveauet - svarende til tre pct. reduktion i forhold til 1990-niveauet, Kyoto-aftalens basisår. Til gengæld har man efter stærk modstand fra dele af industrien opgivet en bred ‘cap and trade‘-ordning for erhvervslivet - en parallel til EU’s CO2-kvotesystem. Tilbage var fra 2013 en ordning med et loft over elselskabernes CO2-udledninger og en mulighed for selskaberne for at handle med kvoterne inden for et prisbånd på 10-25 dollar pr. ton CO2. Industrien skulle have fri ret til CO2-udledning frem til 2016 og olieselskaberne tilsvarende i en årrække.
Dødsdømt mulighed
Klimaloven skulle samtidig ophæve de regionale cap-and-trade-ordninger, der allerede fungerer i nogle amerikanske delstater, samt annullere den amerikanske miljøstyrelse EPA’s nyvundne ret til administrativt at fastsætte grænseværdier for CO2-udledning.
Den amerikanske kulindustri ville få et tilskud på 10 mia. dollar til udvikling af ‘ren kulteknologi’, herunder CCS-teknik til indfangning og deponering af røgens CO2.
Der skulle åbnes for nye offshore-olie- og gasboringer, bl.a. ud for Alaska og den amerikanske østkyst, og ny atomkraft skulle fremmes ved lånegarantier for op til 12 atomkraftværker.
Sammenlagt et lovforslag, som ifølge den amerikanske klima- og energianalytiker, tidligere rådgiver for præsident Clinton, Joseph Romm, ikke ville »være tilstrækkelig til at sætte os på en kurs mod stabilisering (af den globale temperaturstigning, red.) på to grader.«
»Vi er simpelthen ikke desperate nok til at gøre det nødvendige,« mente Romm, der alligevel støttede det ventede forslag, fordi det trods alt ville starte en proces i USA.
I en kommentar til den seneste udvikling skrev Joseph Romm i går på sin blog:
»Hvis Det Hvide Hus mister Graham, vil det med sikkerhed miste enhver chance for en klimalov i år. Og Obama kan ud fra et historisk perspektiv umuligt blive en succesfuld præsident, hvis han ikke sikrer en hjemlig klimalov, eftersom det reelt vil dødsdømme muligheden for en international klima-aftale.«
Kommentarer