SF fremlægger for mange forbud, forlyder det i en artikel om ‘Socialistisk Forbudsparti’. Liberal Alliance anser denne tendens som noget at bekæmpe. Og det giver sikkert mening for mange. Forbud lyder jo så formynderisk, hvis ikke direkte ondsindet.
Men Danmark har brug for flere forbud - mange flere forbud - mod alt, som vi bliver klogere på om vores verden og den måde, vi f.eks. sundhedsmæssigt og miljømæssigt bliver påvirket af produkter.
Hvis ikke sagkyndige og velinformerede politikere skaber forbud, der kan skubbe industrier i den rigtige, grønne, retning, står det skidt til med politikernes ansvar og udlevelse af deres rolle i samfundet.
Rapport efter rapport påviser, at der er en sammenhæng mellem hudkræft og folk, der går i solarium. Maskinen er en kræftfælde og skal selvfølgelig forbydes.
Forbud mod køb kildevand i den offentlige sektor nævnes også. Igen viser rapporter, blandt andet fra Dansk Energi, at kildevand på flaske er fuldkommen vanvittigt at købe, når man kan benytte frisk vand fra hanen. Det ‘koster’ nemlig 4.600 ton CO2 at fragte de mange millioner liter kildevand til Danmark. Det svarer til 19.000 flyrejser fra København til London tur/retur eller lige så meget CO2, som 765 danskere udleder på et år.
Alene i Københavns Kommune indkøber de for seks milliarder kroner om året. Hvis de udgifter kunne bruges på andet end at fremme salg af unødvendige kildevandsprodukter - f.eks. ved at bruge pengene på at fremme grønne produkter og firmaer, som i sidste ende vil hjælpe os alle - hvorfor så ikke fremskynde det ved hjælp af forbud og retningslinjer?
Vi lever i en tid, hvor de udfordringer, vi står overfor, er uigennemsigtige og svære for enkeltindivider at håndtere (såsom klimaforandringer). Derfor bør sagkyndige eksperter rådgive vores politikere om, hvad der er fornuftigt at forbyde, og hvad der ikke er. Et forslag om at forbyde dioxin i fisk er jo ikke vanvittigt. Det er derimod vanvittigt at tillade det.
Time Magazine havde forleden uge en lang artikel om plastic og ftalater. I artiklen blev Danmark fremhævet som attråværdigt foregangsland fordi vi nu har forbudt det giftige plastic-stof bisphenol A i sutteflasker. Stoffet øger risikoen for brystkræft, livmoderskader, forringer sædkvaliteten og nedsætter indlæringsevnen, og ny forskning viser, at stoffet også kan give hjerteproblemer. Forslaget om forbud blev fremlagt af SF for at forbyde det i sutteflasker. I sutteflasker! Så mangler vi blot at forbyde det i alle andre produkter, vi mennesker kommer i berøring med! Nu er forbuddet så hædret i Time Magazine. Og hvorfor er det så dét? Det er det, ikke kun fordi det giver miljømæssig og sundhedsmæssig mening. Men også fordi det skubber hele industrier fremad. Forbud tvinger industrier til at være innovative. Og det kan hjælpe med at bevæge industrier mod en mere bæredygtig produktionsform, som i dag umuliggøres af politikere, der ikke tør stå ved deres ansvar som samfundsfornyere.
De grønne industrier, som vil tegne fremtidens vækst, står parat til at bryde igennem. Men først når politikerne får skabt de rigtige forbud, som forbyder det, vi ikke vil have i samfundet, og fremmer det, vi gerne vil have.
Tobias Lau er direktør fra København
Kommentarer
“Forbud mod køb kildevand i den offentlige sektor nævnes også. Igen viser rapporter, blandt andet fra Dansk Energi, at kildevand på flaske er fuldkommen vanvittigt at købe, når man kan benytte frisk vand fra hanen. ”
Skulle det virkelig være nødvendigt med en lovgivning her ? Almindelig økonomisk sans (og en smule civl-courage hos cheferne) burde være nok.
Jeg er grundlæggende dybt uenig med Tobias Lau, hans tankesæt er udemokratisk og hører hjemme i et samfund, hvor de “Kloge” udstikker retningslinierne for de “Mindre Kloge” (Lenin havde den samme ide, fulgt op at Stalin, som desværre havde sin egen mening om hvem de kloge var, jvnfør f.eks. Lysenko affæren)).
At TL så gemmer sig bag en fri-biliet som “Men først når politikerne får skabt de rigtige forbud, som forbyder det, vi ikke vil have i samfundet, og fremmer det, vi gerne vil have.” er til grin - TL går sikkert også ind for “Ren Luft”, “Ingen forurening” og andre kontroviersielle standpunkter.
Nu er eksperterne jo ikke altid uvildige og neutrale. Du kan derfor ikke altid være sikker på, at de forbud der anbefales af eksperter også tjener folk bedst.
Det samme gør sig gældende med de politikere, embedsmænd og medier der beslutter og fortæller om de af eksperterne forslåede forbud.
Nej jeg tror på oplysning ikke forbud.
Der er forbud… og så er der forbud…
Efter min mening er et godt forbud, et forbud der forhindre nogen i at foretage et overgreb på andre. Et dårligt forbud, er et forbud der udelukkede begrænser frihed.
Det er fx forbudt at slå nogen ihjel, morderen vil sikkert mene det er en begrænsnings af denne frihed. Vi andre vil nok mene det er en større begrænsning af vores frihed at blive slået ihjel.
Er det formynderisk, at forbyde sprøjtegifte i fødevare? De fleste vil nok sige nej fordi vi gerne trygt vil kunne spise deres mad, men nogle landmænd vil sikkert sige ja, for så kan de jo tjene færre penge.
Selv i et frit samfund er der love og regler.Forskellene på et frit samfund og det vi har i Danmark er, at i et frit samfund skal lovene og reglerne sikker vi fortsat er frie, mens det i Danmark handler om at styre os. Og det er uanset om det er højere eller venstre side af salen der har flertal, så vil de alle sammen styre os…
For nogen tid siden så jeg et indslag om LEGOs ønske om at producere legoklodser uden homonforstyrrende stoffer. Jeg klappede i mine små hænder, for her ser man en virksomhed, som virkelig sætter forbrugernes tarv højt. Mine klapsalver stoppede dog, da LEGO fortalte, hvordan de af konkurrerende virksomheder efterhånden er sat af. Det er nemlig dyrt at skulle nytænke og producere klodser uden homonforstyrrende stoffer. Det vil sige, at LEGO udkonkurreres af virksomheder, som producerer klodser med homonforstyrrende stoffer. Ufatteligt!
Jeg er tilhænger af frihed, som der plæderes for i kommentarerne, men når nytænkende og sundhedsansvarlige virksomheder ikke kan få en ærlig chance, synes jeg den lovgivende magt må regulere. - Omend det skulle begrænse min frihed i at købe sundhedsskadelige klodser. Det er vel i alles interesse at der skabes grobund for nytænkende og sundhedsansvarlige virksomheder som LEGO!
Problemet er hele indtjeningsideologien, hvor producenter sætter sig selv udenfor parentes - altså glemmer, at de har dobbelt interesse som borger/forbruger som alle andre og som ansvarlig for produktionen. Hvis folk tog deres borgeransvar alvorligt, ville vi ikke have problemet. Man ville sikkert også kunne minimere antallet af forurenede industrigrund, hvis man i sin tid havde krævet, at ledelsen skulle på i en tjenestebygning på virksomhedens grund.
“Jeg er grundlæggende dybt uenig med Tobias Lau, hans tankesæt er udemokratisk og hører hjemme i et samfund, hvor de “Kloge” udstikker retningslinierne for de “Mindre Kloge””.
Hurtig torsdags-kommentar før fredagsbar pga st. bededag: Ja gu er vi en masse der er “Mindre Kloge”. Heriblandt mig sig selv. Jeg kan ikke dufte CO2 i atmosfæren, endsige se den; så jeg er afhængig af at nogle sagkyndige politikerne træffer nogle beslutninger på mine vegne, så mine børnebørn ikke lever midt i en klimakatastrofe.
Det frie valg er nogle gange et megadumt valg for fællesskabet. Det har vi brugt det 20. århundrede på at bevise. Det skal vi ikke fortsætte med i det 21. århundrede.
Jo, jeg er stor fortaler for oplysning, inspiration og motivation. Men når der er klare kemi-syndere i form af virksomheder som ikke GIDER ændre deres produtionsform, så må de blive skubbet i den rigtige retning af politikere som bør tænke i ‘borger’ og ‘innovation’ og ‘fællesskab’ frem for ‘forbruger’ og ‘status quo’ og ‘min generation’.
Kære Tobias Lau
Nu er jeg lidt bange for at skrive så direkte til dig - jeg har jo lige læst dit arrogante svar til Claus Vind - men jeg vover alligevel pelsen. Så må du kalde det et “lige før fredags-øl indlæg” hvis du vil.
Du er direktør for virksomheden Social Action, der, ifølge jeres hjemmeside, er en innovations virksomhed med fokus på at udvikle og fremme miljøvenlige produktionsformer.
Jeg har intet i mod, at folk tjener til dagen og vejen ved at hjælpe miljøet. Men jeg synes det er hyklerisk og på kanten af det løgnagtige, når du i ovenstående indlæg taler for en masse vidtrækkende lovindgreb, men uden på nogen måde at nævne, at disse lovindgreb vil have en direkte positiv effekt for din virksomhed og dermed din pengepung.
Tobias Lau, nu er forbud mod bisphenol A og forbud mod mineralvand i plastkflasker jo to forskellige par sko. Når vi taler om forbudsdanmark så drejer det sig jo om forbud, som direke træffer borgerne, som f.eks. rygeforbuddet eller knivforbuddet. Derimod er det for alle indlysende - måske med undtagelse af industrirepræsentanter - at brugen af kemiske stoffer må være underlagt kontrol og evt. forbud.
Forbud mod mineralvand i plastikflasker er ikke andet end en jammerlig symbolpolitik, som oven i købet kun er begrundet i mere end tvivlsomme videnskabelige modeller.
Maria Seminara, det er underordnet hvilket firma Tobias Lau er direktør for, eller om han står, eller ikke står til at profitere for sit synspunkt.
Det må være tilladt at have holdninger, som også er i nogle tilfælde er sammenfaldende med hvad der potentielt gavner én selv uden at det skal ligge én til last. Angrib med andre ord hans argumenter og ikke hans person
Derudover ville jeg bare udtrykke mi enighed med de holdninger han giver udtryk i sit læserbrev.
Selvfølgelig må man have de holdninger man har lyst til. Men det ville klæde Tobias Lau, at melde rent ud, at hans forehavende her ikke er ren og skær altruisme, men hænger nøje sammen med hans personlige muligheder for fortjeneste.
Tobias Lau skriver:
“så jeg er afhængig af at nogle sagkyndige politikerne træffer nogle beslutninger på mine vegne”
Vi taler om de samme politikere, som bare inden for det sidste år har overvejet forbud mod:
- Burkaer (K),
- internetsider med bestemt religiøst/politisk indhold (SF),
- Prostitutiuon (S)
- Fremmedsprog i skolegården (DF) ?
Jeg kan kun sige “Velbekomme, Tobias”, du skal nok få alle de forbud,du kan ønske dig, under en S/SF/DF regering.
Sagen er, at du ikke har forstået at et forbud, kun bør være en nødløsning:
Den løsning, man må gribe til, når andet ikke virker.
Det er en afmagtshandling at udstede forbud.
Så du kalder, i virkeligheden, på flere nødløsninger med dit uigennemtænkte læserbrev ?
Ironisk, i betragtning af at du og dit firma angiveligt sælger ‘løsninger’ til folk. Det er åbenbart kun nødløsninger I sælger ? Held og lykke med det !
Venlig hilsen Claus
Hvis man har et oplyst, veluddannet samfund burde det ikke være nødvendigt med flere forbud.
Velinformerede politikere er vel et relativt begreb. Diverse medieindslag i de foregående måneder tyder på at vores politikere i DK er alt andet end velinformerede og oplyste.
Og lad venligst være med at forbyde vand på flaske, det er en dejlig rejsepartner på de tusindvis af kilometer jeg tilbagelægger på de europæiske togbaner hvert år.
Jeg er helt enig i, at vi burde have mange flere forbud mod giftige kemikalier.
At nogle straks vil blande alle mulige andre forbud ind i debatten, er tågesnak.
Men problemet er jo, at selv om eksperterne rådgiver nok så meget, er det langtfra altid, at politikerne lytter, fordi disse politikere har andre interesser, der først og fremmest skal tilgodeses.
Forleden, da jeg tilfældigt var inde på Folketingskanalen, oplevede jeg en DF-politiker, der rent ud sagde, at “en eller anden professor ikke skulle komme og blande sig i politikernes arbejde”.
Man omtaler erhvervslivet, som om de er eneansvarlige for produktudviklingen og –indholdet. Og debatten tager udgangspunkt i den – forkerte – antagelse, at Danmark lever i en isoleret verden.
Faktum er jo, at det et langt stykke af vejen – måske det længste – er forbrugerne, der bestemmer, hvilke produktionsmidler landbruget vælger. Skulle fx al dansk landbrug være baseret på økologi, ja, så ville forbrugeren blot købe tysk, fransk, iransk, kinetisk. I valget mellem økologisk mælk og pengepung, vælger de fleste danskere fortsat pengepungen! Her er det forbrugeren, der ene og alene bestemmer.
Derfor handler det ikke om forbud, men om oplysning, og selvfølgelig påbud om oplysning.
Nu har vi i lang tid nok haft en regering – VKO – der har hyldet det ene forbud efter det andet, blot inden for deres ideologiske fokusområder. Man ved jo snart ikke om man tør gå over vejen, eller sige ”sgu” uden at få et par år bag tremmer. Vi har haft en regering med en meget aggressiv adfærd over for fattige, syge, udlændinge – ja, snart sagt alle der ikke lige kunne identificeres med regeringens egen omgangskreds. Der har været en forbuds- og kontrolpolitik og enkelte gulerødder for at regulere folkets adfærd. En adfærdsregulering, der er gået fuldstændig grassat. Fx når unge får gulerødder for straks at gå i gang med en uddannelse - eller alternativt får strafpoint, hvis de tager for mange fjumreår, som det nedladende omtales, når unge vælger at tage ud for at opleve verden – og ofte kommer meget beriget hjem -, eller tager nogle år på arbejdsmarkedet, for at finde ud af hvad de egentlig vil studere e.l.
Lad os stoppe denne bindegale forbudspolitik og alle disse løftede pegefingre. Lad os være langt mere åbne og tolerante og i stedet ”adfærdsregulere” gennem oplysning. Jeg er fuldstændig overbevist om, at konkurrencen så ville rykke sig til LEGOs fordel i deres ønske om at producere legoklodser uden hormonforstyrrende stoffer. Der er jo ingen forældre, der bevidst ønsker at skade deres børn. En oplysning, der ikke bør gives som et nr. E625 e.l. – som ingen kan forholde sig til.
Det vil også være den eneste reelle vej. Et forbud vil alene kunne rettes mod dansk erhvervsliv, og dermed blot give danske virksomheder dødsstødet i konkurrencen med udenlandske. Det er der ingen mening i.
Hele forbudstankegangen har man i øvrigt også historisk set (jf. de tidligere kommuniststyrede lande) ikke gavne befolkningen, men derimod set føre til fattigdom, lavere levealdre, dårligere vækst og udvikling m.m. og en enorm topstyring med magtbrynde, overgreb og korruption til følge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er en fundmental forskel på, om “forbud” retter sig mod virksomhederne og produktionen, eller om de retter sig mod den enkelte borgers frihed.
Forbud mod at systematisk at forgifte befolkningen med diverse eksotiske kemiske stoffer er ikke et angreb mod vores demokrati — tværtimod. Det er samfundets ret og pligt at beskytte borgene mod at blive forgiftet og snydt af skuppelløse og grådige virksomheder.
Derimod er forbud mod beklædningsgenstande, maskering, giftemål med bestemte personer, hårlængder, meninger og almindelige menneskelige aktiviteter er formynderisk overgreb på vores demokratiske frihedsrettigheder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak, Morten Kjeldgaard, for at påvise, hvordan den politiske debat er degenereret i en pervers form for ‘Loke såvel som Thor’.
Det er vel, fordi hele ideen om forskel på offentlighed og privatliv udviskes, bl.a. af den sociale kontrol, som er blevet den kedelige udvikling af et samfundssystem, hvis mening egentlig var at stille os alle friere, men som i stedet pga. visse menneskers grådighed er blevet en indbyrdes holden hinanden i skak på en måde, som ikke lader de calvinske moralstyrede bystater fra renæssancen meget efter.
“Jeg har intet i mod, at folk tjener til dagen og vejen ved at hjælpe miljøet. Men jeg synes det er hyklerisk og på kanten af det løgnagtige, når du i ovenstående indlæg taler for en masse vidtrækkende lovindgreb, men uden på nogen måde at nævne, at disse lovindgreb vil have en direkte positiv effekt for din virksomhed og dermed din pengepung.”
Tobias: Jeg skrev afsender-virksomhed på mit indlæg. Information fjernede det i avisen. Jeg ved ikke hvorfor.
p.s.:
“Nu er jeg lidt bange for at skrive så direkte til dig - jeg har jo lige læst dit arrogante svar til Claus Vind - men jeg vover alligevel pelsen. Så må du kalde det et “lige før fredags-øl indlæg” hvis du vil.”
Tobias: Det var min egen online kommentar der var et ‘lige før fredags-øl indlæg’. Det fremgik af brugen af kolonet.
Forbrugerfrihed eller politisk frihed.
Skal jeg stemme imod forurening ved hjælp af stemmesedlen eller med min pengepung nede i brugsen.
For mig er det en del af min personlige frihed at jeg kan have indflydelse på den verden jeg lever i ligemeget hvor mange penge jeg har, så jeg vælger stemmesedlen.
Det skal selvfølgelig være nogle fornuftige forbud og jeg mener at Tobias Lau kommer med et par gode eksempler.
KIldevandsdrikning er sundt og ens gennemsnitlige livslængde stiger med flere sekunder.
Nu må kræftens bekæmpelse stå vagt om at disse miliarder er ABSOLUT ikke spildte, og at bortspare dem svarer til at krænke lægeløftet, menneskerettighederne etc.
Just joking.
Kildevands-dillen har sin oprindelse i at erhvervsfolk og politikere tit er enten ‘magthavende’ alkoholikere der er for fine til postevand, eller bare har tømmermænd til møderne - og derfor foretrækker mileranvandsmodellerne. Og alt hvad magten gør er smart, så derfor har det bredt sig.
Not joking ;-).
Selvfølgelig er kildevandsdrikning sundt - bare ikke i plasticflasker. Lad os få det i glasflasker, som derefter kan sendes til genbrug, tak.
I øvrigt er jeg enig i, at oplysning er godt, men det er ikke nok.
Jeg hører ikke sjældent argumentet: “Hvis det var farligt, ville det da være forbudt!”
Fra disse menneskers side er der m.a.o. en rørende tillid til, at politikerne vil beskytte os mod alt ondt, og det er ikke alle, der lader sig overbevise om noget andet.
Og hvor mange har overhovedet tid og overskud til at sætte sig ind i alt om kemikalier og tilsætningsstoffer?
Nej, lad os nu få de forbud!
Af hensyn til Maria Seminara vil jeg lige understrege, at jeg ikke har nogen som helst økonomiske interesser i at få flere kemikalieforbud. Jeg tænker i al beskedenhed på mit og mine børns helbred og fremtid.