'Klimahjælp er ikke bistand, men kompensation'

»Klimahjælp er ikke bistand, men kompensation,« siger Habtemariam Abate, der både repræsenterer et klimanetværk i sit hjemland, Etiopien, og et regionalt klimanetværk i Afrika.

»Udviklingsbistand er netop blot bistand, det er et humanitært spørgsmål. Man giver det villigt for at støtte udviklingslande. Men klimamidler er ikke bistand. De underudviklede lande lider pga. forhold, de ikke selv er skyld i, og klimafinansieringen er en kompensation for det, der er sket i fortiden, og derfor skal den lægges oven i den normale udviklingsbistand.«

Habtemariam Abate er sammen med NGO’er fra hele verden i Danmark for at deltage i en workshop om klimaindsatsen i udviklingslandene arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp som optakt til præsentationen af regeringens nye klimapakke onsdag.

På COP15, klimatopmødet i København i december, forpligtede alverdens statsledere sig til at støtte klimaindsatsen i de udviklingslandene med »nye og additionelle« midler.

Men som Information skrev i går, tages de 1,2 mia. kroner, regeringen vil bruge på pakken, fra de penge, Danmark i forvejen bruger på udviklingsbistand.

»Der bliver spillet en masse fordækte spil med de rige landes klimaengagement,« siger en anden af workshoppens deltagere, amerikanske David Turnbull, der leder det internationale klimanetværk, Climate Action Network.

»Man siger, at ‘vi holder den globale opvarmning under to grader,’ og så sætter man sig et mål, der på ingen måde er i nærheden af det, der er nødvendigt for at nå ned under to grader. Man putter forsinkelser og smuthuller ind i aftalerne, som kun gør dem endnu mindre ambitiøse. I forhold til finansieringen siger man f.eks., at ‘vi vil bidrage med 100 mio. dollars i 2020,’ eller at ‘vi vil bidrage med 10 mio. dollars om året de næste tre år,’ og tager så pengene fra de puljer af penge, som udviklingslandene har så desperat brug for. Og så siger man, at det er klimafinansiering.«

EU er en udfordring

Det er ikke kun i Danmark, at det er svært at få underskriverne af COP15-klimaaftalen til at leve op til den, siger David Turnbull til Information.

»EU har generelt været en udfordring, hvad angår de additionelle midler. Man har ikke været villige til klart at formulere, at ‘ja, dette bliver nye og additionelle penge.’ I USA begynder vi et helt andet sted, og regeringen siger blandt andet, at lande, der ikke har tilsluttet sig aftalen under COP15, ikke har ret til at få del i klimapengene. Og det er en meget, meget svær position at forsvare, fordi der var så mange grunde til, at lande ikke ville have med aftalen at gøre. At sige, at de derfor er udelukket fra at modtage en meget tiltrængt klimafinansiering er virkelig problematisk.«

Ny finansiel struktur

Derfor gælder det nu om at skabe et nyt og bedre system til distribution af klimahjælpen og derigennem skabe tillid til systemet og de rige landes velvilje hos udviklingslandene, mener David Turnbull.

»Haptamariam Abate har en pointe omkring kompensation, og det at klimafinansiering på så mange måder adskiller sig fra udviklingsbistand pga. det historiske ansvar, at det kun forvirrer tingene, hvis man sælger det som én pakke,« siger amerikaneren.

Han bakkes op af Alejandro Alemán Treminio, der er fra Nicaragua og repræsenterer det centralamerikanske miljønetværk Sustainability Watch.

»Penge til klimaet skal ikke være underlagt de samme betingelser som den øvrige udviklingsbistand,« siger han til Information.

»Kanalerne skal være nogle andre, og arrangementerne mellem de enkelte lande skal være anderledes, eftersom udviklingslandene ser pengene som kompensation, ikke ulandshjælp. De to ting skal adskilles. Derfor forlanger vi i forhandlingerne en ny finansiel arkitektur under UNFCCC (FN’s klimapanel, red.), hvor alle lande deltager på lige fod, når der skal tages beslutninger. Ét land, én stemme.«

Verdensbankens rolle

Både Alejandro Alemán Treminio og David Turnbull vil også gerne have, at Verdensbankens traditionelt vigtige rolle i forhold til udviklingsbistand bliver diskuteret i den nye struktur.

»Verdensbanken finansierer stadig kulkraftværker verden over, og beløbene, Verdensbanken investerer i fossile brændstoffer, er ufattelige set i forhold til de penge, den investerer i vedvarende energi,« siger David Turnbull.

»Hvis man virkelig skal få det til at fungere, har vi brug for en struktur, der er indrettet på den rigtige måde, er tilpas gennemsigtig og rent faktisk kan kanalisere pengene de rigtige steder hen. Det handler om at opbygge en tillid, og at de rige lande viser, at de kan leve op til de mål, de sætter sig«.