Opslag til denne artikel

Emneord:genteknologi, intelligens
Personer:Francis Fukuyama
Organisationer:Aarhus Universitet

Hvad vil det betyde for fremtidens samfund, hvis gennemsnitsmennesket bliver i stand til at leve 500 år eller får mulighed for at medicinere sig til en IQ på 200? Vil genteknologi og nye medicinske behandlingsformer på sigt forandre menneskets intellektuelle, fysiske og sociale evner så fundamentalt, at det reelt fører til skabelsen af en helt ny art? Er vi overhovedet i stand til at give et kvalificeret bud på, hvordan de bioteknologier, der allerede er undervejs, vil påvirke fremtidens individer og samfund?

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive drøftet, når en række førende danske og internationale forskere inden for præstationsfremmende medicin, bioetik, æstetik og politologi i denne uge mødes til en tværvidenskabelig konference på Aarhus Universitet under overskriften ‘Den postmenneskelige tilstand’.

»Konferencen vil sætte fokus på en række biologiske forbedringsteknologier, som alle vil kunne ændre vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. Alt fra små forbedringer af intelligensniveauet og forlængelse af levealderen med en 15-20 år til våde drømme om evigt liv og muligheden for at tage backups af den menneskelige hukommelse vil blive diskuteret,« siger Mads Rosendahl Thomsen, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og konferencens initiativtager.

Hans eget bidrag vil handle om science fiction-genren som udforsker af de nye teknologiers sociale konsekvenser. Men selv om litteraturen ifølge Mads Rosendahl Thomsen kan være en værdifuld udforsker af mulige fremtider, så han dog gerne, at de bioteknologiske fremtidsvisioner fyldte meget mere uden for fiktionens verden.

»Det er forbløffende, hvor lidt vi tager stilling til perspektiverne i den medicinske udvikling. Vores visioner om fremtiden er totalt domineret af forestillingen om global opvarmning. Men hvis vi ikke også har en løbende debat om udviklingen i bioteknologien og ser 50 eller 100 år frem i tiden, så kan vi misse chancen for at have en fornuftig demokratisk styring af den videnskabelige udvikling,« siger han.

Tab af identitet

Selv om de fleste af konferencens deltagere ifølge Mads Rosendahl Thomsen er enige om, at udviklingen kalder på stillingtagen og overvejelser nu, forventer han imidlertid, at de vil have temmelig forskellige holdninger til, hvorvidt det er tilrådeligt at anvende de nye behandlingsformer eller ej.

Til de mest skeptiske over for anvendelsen af de nye forbedringsmetoder hører den berømte amerikanske sociolog Francis Fukuyama, der som konferencens hovedtaler vil diskutere muligheden for demokratisk kontrol med den bioteknologiske udvikling. Allerede i bogen Vores postmenneskelige fremtid fra 2002 advarede han om, at vores evne til at manipulere med dna og lave såkaldte ‘designerbabyer’ vil kunne få forfærdelige konsekvenser, selv hvis teknologierne indføres med de bedste intentioner. Hvis ikke statsmagten aktivt tager styring over den teknologiske udvikling, risikerer mennesket at forandre sig til uigenkendelighed og bevæge sig ind i en ‘posthuman epoke af historien’, advarede han.

Francis Fukuyamas kritik er i dag et fast referencepunkt i debatten om de forbedrende teknologier, og det er ifølge Mads Rosendahl Thomsen langt fra tilfældigt, da hans kritik rammer en dybt rodfæstet skepsis over for udsigten til at kunne forandre menneskets egenskaber.

»Mange har en stor tiltro til, at menneskets natur i sig selv har en stor værdi, og man skal være meget varsom med at prøve at rokke ved den. Intuitionen siger os, at vi vil tabe meget mere i form af social sammenhæng og identitet, end vi vil vinde ved brugen af de forandrende teknologier,« forklarer Mads Rosendahl Thomsen.

Irrationel bekymring

Netop forestillingen om, at menneskets natur har en iboende værdighed, som det er nødvendigt at værne om, kan dog forventes at møde modstand på konferencen i Århus. Spørger man den svenske filosof og prominente fortaler for udbredelsen af præstationsfremmende medicin ved Future of Humanity Institute i Oxford, Anders Sandberg, er bekymringen over for de nye biomedicinske perspektiver således grundlæggende forfejlet. For teknologiske frembringelser såsom biler, mobiltelefoner og internet har allerede ændret menneskets muligheder og livsbetingelser ganske fundamentalt, uden at vi af den grund har oplevet udviklingen som et tab af menneskelig værdighed, påpeger han:

»Mange advarer som Fukuyama om, at vi mister vores menneskelige X-factor, hvis vi begynder at opgradere os selv med bioteknologiske midler. Men det er ganske uklart, hvorfor det er værre for et menneske at øge sine muligheder med medicin end ved at bruge en computer. Hvis det er uproblematisk at blive klogere ved hjælp af Wikipedia, hvorfor skulle det så være uværdigt at sluge en pille, der øger din intelligens med 20 procent?« spørger Anders Sandberg

Heller ikke den danske filosof og ekspert i bio-etik Kasper Lippert-Rasmussen giver meget for Fukuyamas principielle modstand mod forbedrende teknologier:

»Vi har en tilbøjelighed til at tage status quo for givet. Men mennesket, som vi kender det i dag, er under alle omstændigheder under forandring. Der har ikke altid eksisteret homo sapiens, og der vil heller ikke altid gøre det. Så at stille bioetikken op som et valg mellem enten at bevare menneskets natur uforandret eller også lade os transformere til noget andet, er under alle omstændigheder et falsk alternativ,« siger han.

Serie: Det nye menneske

Vil mennesket i fremtiden kunne leve 200 år? Eller 500? Hvis genteknologi kan bruges til at ’opgradere’ mennesket fysisk og mentalt, skal vi så benytte os af denne mulighed, eller er konsekvenserne så uoverskuelige, at vi helt bør afstå fra selv begrænsede anvendelser?
Information følger diskussionerne, når førende danske og internationale forskere inden for medicin, bioetik og æstetik på en tværvidenskabelig konference i Århus 6.-7. maj vurderer rækkevidden af den igangværende bioteknologiske revolution.
Læs også interview med Francis Fukuyama i MoDERNE TIDER lørdag