I USA koster en burger det halve af en buket broccoli. Fast food er billigt, og det har ændret det amerikanske fødevaresystem. En af konsekvenserne er, at én ud af tre amerikanere, født efter år 2000, vil få sukkersyge. Blandt minoriteter lyder den dystre diagnose på én ud af to. Det er et af budskaberne i den Oscar-nominerede dokumentarfilm Food, Inc., der også handler om meget mere end fastfood.
De gigantiske virksomheder, som leverer råvarer til fastfood-industrien, leverer også varer til supermarkederne, og derfor er Food, Inc. en dokumentarfilm om industrialiseringen af hele USA’s fødevaresystem. Og det er ikke en film for dem, som vil forblive i uvidenhed for at kunne fylde indkøbskurven op med god samvittighed.
Instruktør Robert Kenner har nemlig besluttet sig for at vise forbrugerne, hvad det egentlig er, de spiser; hvordan varerne på hylderne bliver produceret og hvilke konsekvenser, det har.
Majs er det nye guld
Ligesom Jonathan Safran Foers bog Om at spise dyr, som udkom i USA sidste år, handler Food, Inc. om meget mere end dyrevelfærd. Den handler om illegale mexicanere, der arbejder i bakteriefyldte slagtehaller, til deres negle falder af, forbrugere, der ikke har råd til både diabetes-medicin og grøntsager (de hapser en hamburger) og en industri, som kæmper for sine patenter og produktion, som havde den hovedrollen i en mafiafilm.
Fra start til slut lever Food, Inc. op til betegnelsen doku-thriller. Den er spændende - og man vil have mere. Filmen er bundet sammen af et hav af informationer om de få giganter, som sidder på hele USA’s fødevareindustri. Som for eksempel, at der i 1970’erne fandtes tusindvis af slagterier i USA, mens der i dag findes 13. Og tror man, at et amerikansk supermarked, som i gennemsnit udbyder 47.000 forskellige varer, tilbyder diversitet, så bliver man fælt snydt. Størstedelen af varerne bliver nemlig produceret af kun en håndfuld fødevarevirksomheder.
Et interessant fokus i dokumentarfilmen er også fødevareindustriens nye guld: Majs. Majs fylder i dag 30 procent af det amerikanske landbrug, for majs er billigt, og majs kan bruges til alt fra Coca-Cola til batterier, bleer og foder til køer. Problemet ved sidstnævnte er bare, at køers maver ikke er skabt til at spise majs, men græs. Majs ødelægger deres tarmsystem, og risikoen for colibakterieudbrud øges, eftersom dyrene er smurt ind i afføring, når de slagtes (selv om det naturligvis er blevet et hit at rense kødet med salmiak).
I én burger vil der ofte være kød fra omkring 1.000 forskellige dyr, og så siger det jo sig selv, at risikoen for at indtage kød fra bare ét dårligt dyr stiger. Salmonella- og colibakterieudbrud forekommer da også oftere og oftere i USA.
Mafiatilstande
Det er beskrivelsen af sojabønnemarkedets mafiatilstande og de skjulte kameraoptagelser fra forholdene i de enorme slagtehaller, som gør dokumentarfilmen speciel og virkelig vigtig.
Her støder instruktør Robert Kenner dog på et problem. Den amerikanske fødevareindustri er umulig at få i tale. Næsten hvert eneste afsnit i Food, Inc. slutter med en besked om, at den omtalte virksomhed ikke har ønsket at lade sig interviewe. Det betyder, at filmen ikke kan undgå at blive en ensidig fortælling. Men man får dog i det mindste indtrykket af, at holdet bag har gjort sit bedste med hensyn til research og dokumentation. Ikke desto mindre er det op til tilskueren selv at stille kritiske spørgsmål til filmens materiale - selv om det er fristende at sluge det hele råt; med fjer, knækkede knogler og alt hvad der ellers hører med til den industrialiserede fødevareindustri.
Filmens hovedpointe er, at det er op til forbrugeren, hvad der nu skal ske. Tobaks-industrien bliver brugt som eksempel på, hvor stor en magt forbrugerne egentlig har - og det bliver samtidig pointeret, at salget af økologiske varer i USA stiger 20 procent årligt. Og mon ikke mange forbrugere vil tage dokumentarfilmen til sig? Mange af billederne taler for sig selv, og den efterlader ingen tvivl om, at problemstillingen er reel. Filmen er derfor en vigtig brik i en amerikansk bevægelse, som handler om, at forbrugerne har ret til at vide, hvad de spiser - og magt til at ændre det.
‘Food, Inc.’ har premiere i 34 biografer landet over i dag som en del af DOX BIO, der er en biografklub for dokumentarfilm. I mange af biograferne inviterer man også til livedebat med bl.a. filmens instruktør, Robert Kenner, og direktør for Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard Richter. Panelet sidder i Grand Teatret, men publikum rundt om i biograferne vil få mulighed for at stille spørgsmål i løbet af debatten
I Grand Teatret i København vises ‘Food, Inc.’ også den 6.-12. maj. Se doxbio.dk








Kommentarer
Jeg vil bare lige gøre opmærksom på doku’en “king corn” http://www.imdb.com/title/tt1112115/
Der ligger i samme boldgade som food inc.og absolut er værd at se.
FØJ FOR DEN LEDE…
I Danmark har vi masser af græs og urter, som kreaturer med lethed kan spise frem for dyrket majs.
Blandt andet kan det både miljømæssigt og økonomisk betale sig at sætte kreaturer på afgræsning af forskellige arealer frem for at lade disse arealer passes ved maskinkraft.
Dyrene vokser ikke med den hast, som korn og majsgumlende dyr gør, men kødet bliver bedre og dyrene har det betydeligt bedre. De kommer ud i naturen i den friske luft - frem for at få majsen serveret på stald.
Prisen på en burger er nogenlunde den samme som for en sodavand. Altså er dyrekød ikke mere værd en vand med brus i. Stakkels dyr.
Filmene som ”An Inconvenient Truth”, ”The Age of Stupid” og ”Food, Inc.”, uanset om hvorvidt man er enig eller uenig med dem, er gode bud på de mange milepæle i den nye bølge, som ikke blot handler om bæredygtighed, men som også appelerer til den globale opvågning. En opvågning, der er begyndt menneskeheden at lære at stille spørgsmål til tilværelsen, at vågne op fra den kollektive selvbedøvelse og begynde at kunne fokusere på det store perspektiv.
Stop Spild Af Mad er en forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild. Danskerne har et madspild på 680.000 tons om året - og det kæmper vi for at stoppe. Vi er over 5.000 mennesker.
Se mere på:
http://www.stopspildafmad.dk
De bedste hilsener,
Selina Juul
stifter af forbrugerbevægelsen
Stop Spild Af Mad