I min folkeskoles ottendeklasse blev stemningen anspændt, da naturhistorielæreren en dag omdelte to sæt pjecer. Den ene var til os drenge. Den anden var til pigerne. Pjecen til drengene hed »Unge mand, du vokser stadig«.
Omdelingen af pjecerne skulle indfri det ministerielle krav om seksualundervisning på vores klassetrin. Naturhistorielæreren var en ældre, lejlighedsvis brysk herre, der også var kordegn i kirken ved siden af skolen. Han lod, som om at det var helt naturligt, at han omdelte pjecerne, og vi hjalp ham med at lade, som om vi også syntes det.
Vi fik et kvarter til at læse pjecen foran os. Så kunne vi stille spørgsmål bagefter. Der blev læst i pinagtig tavshed, afbrudt af enkelte fnis og grynt. Der var ingen spørgsmål.
Så tog klassens frimodige pige ordet og sagde:
»Skal vi ikke lade drengene læse deres pjece op for pigerne, og pigerne læse deres op for drengene? Så kan vi diskutere ud fra det.«
Der bredte sig en stor rædsel blandt os andre i klassen. Heldigvis reddede naturhistorielæreren situationen ved at sige, at sådan oplæsning fandt han ingen grund til. Derpå gik han tilbage til sit vante stof.
Siden blev der dreng og dreng imellem grinet sjofelt over pjecen. Titlen »Unge mand, du vokser stadig« blev til en stående vittighed, når vi i hinandens bukser sporede en gryende erektion.
Et af seksualundervisningens problemer er, at den skal formidle en viden, som modtageren mener allerede at besidde. I vor kulturkreds vil kun få unge påstå sig uvidende om kønslivets udfordringer.
Altså må der pædagogiske greb til. Man må formidle på modtagerens betingelser, som det hedder. Men heller ikke det er ligetil. Formidler man den glansbilledeforestilling om sex, som de fleste unge formentlig helst vil nære, svigter man dem i mødet med de mere rå realiteter, der blandt andet indebærer risikabel kontakt mellem slimhinder og kropsvæsker.
Hvis man i fremstillingen anvender, hvad man forestiller sig som de unges egen sprogbrug, kan teksten let fremstå friskfyragtig eller nedladende. Og hvis fremstillingen søger at rive sin læser med ved en begejstret fremstilling af seksuel virksomhed, løber den ind i det problem, at nok er den unge modtageren, men der er andre, der kritisk læser med forældre og skolebestyrelsesmedlemmer. Plus, at der til undervisningsbrug også skal være en lærer, der tør stå inde for anbefalingerne.
Hånt om skræk
Et vårfrisk bud på en nutidig sexvejledning er svenskeren Inti Chavez Perez håndbog Respekt, drenge!. Bogen retter sig udtrykkeligt mod drenge og er dermed et modstykke til bogen Sådan, piger!, som samme forlag Høst & Søn udgav sidste år. Chavez Perez (født 1984) vælger at lade hånt om seksualforskrækkede forældre og skolebestyrelsesmedlemmer. Han går direkte til sin egentlige målgruppe. I kødet på den, så at sige. Og med en tvangfri og præcis sprogbrug, mundret fordansket af Thomas Munkholt.
Chavez Perez tager indlevet drengenes bekymringer op. Herunder de evindelige om udseendet. Chavez Perez fortæller, at dem havde han også, for han havde bumser på hele ryggen, og hvordan ville en sexpartner reagere på det? Han fortsætter:
»Siden da har jeg haft sex. Og indset, at sex slet ikke er, som jeg troede. Sex er ikke specielt pænt tit er man forpustet og svedig. Sex handler ikke om at se sexet ud eller spænde musklerne. Sex er to mennesker, som mødes, to kroppe, som lærer hinanden at kende. Og så spiller bumser, grimt hår, spinkle arme eller pletter på ryggen faktisk ingen rolle.«
Drenges ængstelser om det imponerende ved deres manddoms pryd giver Chavez Perez disse ord med på vejen:
»Den eneste langsigtede og sikre løsning for den, som bekymrer sig over størrelsen, er at blive mere sikker på sig selv som menneske. At tro lidt på, at man faktisk er værd at elske og kan give andre nydelse. Så bliver man glad for sig selv, som man er, og behøver aldrig mere tænke på centimeterne.«
Perez moralske formaning er, at de unge viser respekt for deres sexpartnere. Hvis en pige gavmildt deler ud af sin gunst, viser drengene utaknemmelighed ved indbyrdes at omtale hende som en luder. Det er heller ikke respektfuldt, hvis en pige søger at tvinge en dreng til sex ved at sige: »Du er vel ikke bøsse?« Eller true med at bruge en afvisning til over for de andre at hænge drengen ud som bøsse.
Chavez Perez gør meget for at behandle seksuelle præferencer ligeligt. Kønnet på sine egne seksualpartnere holder han neutralt. Og så vil det vel ikke være respektfuldt at prøve at gætte.
Inti Chavez Perez
Høst & Søn
168 sider
200 kr.







Kommentarer