Mangen en præst, småbutiksejer og modstander af megatrenden om at nå det hele på den halve tid vil beklage lukningen af lukkeloven. Fra 2012 skal forretningerne kun holde lukket 13 helligdage om året, og modstanderne har endegyldigt tabt til 24/7-samfundet. Regeringen, DF og R har efter årelang debat liberaliseret åbningstiderne og trods indvendinger bragt lukkeloven i pagt med tidsånden.

Godt for det. Fordelene er langt større end dystre forudsigelser om butiksdød, stress, og et samfund uden fælles fridag og rytme.

Danskerne lever ikke længere afhængig af tid og sted. Mobilen og internettet viste vejen til den fleksible livsstil, og de butiksansatte bliver langt fra de første, der arbejder forskudt og om søndagen. Den butiksansattes mulighed for familieliv står og falder næppe med en søndagsvagt om måneden. Måske man endog kunne forestille sig forretninger, der ikke udnytter den nye liberalisering og slår på at være en familievenlig arbejdsplads uden søndagsarbejde i slagsmålet om at tiltrække arbejdskraft. Desuden har næsten halvdelen af dagligvarebutikkerne allerede åbent alle ugens dage, og to ud af tre danskere bakker ifølge Gallup op om afskaffelse af lukkeloven. Det stressende er ikke, at man nu også vil kunne handle om søndagen. Det stressende er, at mange hidtil har skullet nå alt lørdag formiddag inden kl. 16.

De små butikker frygter, at endnu flere vil tage bilen og lillefar ved hånden og drage til de store indkøbsmekkaer, når disse har åbent syv dage om ugen. Men de små butikker skal ikke holdes i live, hvis ingen vil handle der. Hvis befolkningen i tyndt befolkede områder vil forhindre afviklingen af Udkantsdanmark, må de selv sørge for at handle hos lokale og tilpasse storindkøb, så også de små har noget at leve af.

De, der frygter det døgnåbne samfund, kunne tage til Sverige, hvor man har 30 års erfaring med få begrænsninger af åbningstiden. Folkhemmet er hverken atomiseret eller hæsblæsende, og det kan stadig lade sig gøre at finde fredelig bystemning søndag eftermiddag.