Der er nu sat et foreløbigt punktum i sagen, som har optaget offentlighed, koldkrigsaktivister og forskere i årevis: Dragsdahl vs. Jensen. Svendborg Byret fastslog i går, at det var injurierende, da koldkrigshistorikeren Bent Jensen for tre år siden i Jyllands-Posten anklagede journalisten Jørgen Dragsdahl - som gennem en årrække skrev for Information - for at have været agent for KBG for 30 år siden. Retsformand, Mette Langborg udlagde sagen relativt kortfattet i orienteringen, der går forud for den endelige domsafsigelse, som tidligst falder om otte uger.
»Man må forvente en større kildekritik af en forsker,« sagde hun om Bent Jensens anklager, mens tilhørerne i den fyldte retssal lyttede stiltiende.
Trods juristernes kortfattethed har der indtil i dag været skrevet spalte op og spalte ned om sagen, der har fået status af at være et opgør mellem de gode og de onde i Danmarks koldkrigshistorie. Retssagen har også kostet parterne flere millioner kroner i sagsomkostninger.
Men trods de mange brugte ressourcer sidder offentligheden tilbage lige så uoplyst som før retssagen, for den har ikke gjort os klogere på den kolde krigs uafdækkede gråzoner, mener Thomas Wegener Friis, der er adjunkt ved Syddansk Universitets Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse.
Det har været »et spørgsmål om følelser, og parterne har stået og råbt ad hinanden, som de gør i reality-tv. Der er blevet brændt en hulens masse penge af, men vi er ikke blevet klogere på det, som det handlede om,« siger han og afviser dermed, at nogle af parterne har vundet kampen om historien med gårsdagens afgørelse.
»De kunne lige så godt have afgjort det med køller.«
Tre år eller 30 år
»Det har været et sindssygt tungt arbejde. Et rent hækkeløb. Siden december har jeg ikke arbejdet med andet, og det er altså ikke kun otte timer om dagen,« siger Henrik Holm-Nielsen, Dragsdahls advokat i sagen.
Og parterne selv har ifølge Friis Wegener også brugt en rum mængde tid på sagen, for den har ikke blot varet i de tre år, der er gået, siden Jyllands-Posten bragte Jensens anklager. Striden har foregået uden for avisspalterne i 30 år. Thomas Friis Wegener havde hellere set, at alle i stedet havde »koncentreret sig om de vigtige ting i stedet for om gårsdagens intriger«.
»Det vigtige er spørgsmålet om efterretningstjenesternes arbejder, om agenter og ikke-agenter og om samspillet med politik. Det ved vi desværre ikke mere om nu, end vi gjorde før retssagen,« siger han. Der finder givetvis ikke mindre efterretning sted i dag end under krigen, og derfor er det stadig et uhyre vigtigt emne, mener Friis Wegener, der efterlyser mere dialog mellem både sagens parter og interesserenter. I stedet har der under hele forløbet været iskold luft mellem de stridende parter.
I princippet handler den konkrete sag heller ikke om, hvem der var på den rigtige og forkerte side af muren. Den handler om injurier.
Kort fortalt bragte Jyllands-Posten de omdiskuterede artikler, der anklagede Jørgen Dragsdahl for at have været påvirkningsagent for Sovjetunionen.
»Et uunderbygget smædetogt og hævnskrift,« som Dragsdahls advokat, Henrik Holm-Nielsen har kaldt anklagerne.
Derfor krævede Dragsdahl indledningsvis Bent Jensen og Jyllands-Posten idømt betinget frihedsstraf og en bøde på 400.000 kr.
Ifølge Dragsdahl har anklagerne været så injurierende, at de har konsekvenser for hans karriere i den forstand, at han lever af at være journalist. En journalist, der har kompromitteret sin uafhængighed, kan selvsagt have svært ved at opretholde sit gode ry og rygte, og derfor var en af Dragsdahls begrundelser for at føre sagen ved retten, at han ville have renset sit navn.
Under retsmødet har Bent Jensen ikke kunnet føre sandhedsbevis for sine anklager, og derfor er udfaldet blevet til Dragsdahls fordel. Jyllands-Posten er dog gået fri, fordi avisen ifølge retten blot har videregivet en kildes synspunkt.
Principielt eller ej
Når sagen alligevel gøres til et principielt spørgsmål, skyldes det, at Bent Jensens anklager ifølge ham selv var videnskabeligt underbyggede konklusioner med udgangspunkt i hemmelige PET-dokumenter, som skulle omtale Dragsdahl som agent.
Dokumenterne har han som koldkrigsforsker haft eksklusiv adgang til, men offentligheden har ikke måttet se dem. Et af sagens afgørende dokumenter, som kun har været oppe af skuffen i retssagen, når alle tilhørere og journalister, havde forladt retslokalet, handler om et møde, som PET holdt i 1985.
Mødet var - efter sigende - mellem Dragsdahl og PET og havde til formål at advare Dragsdahl om, at han var i PET’s søgelys, fordi han fra sin pind på Information, hvor han var sikkerhedspolitisk journalist, havde kontakt med KGB-folk i København.
Mødet førte dog aldrig til en egentlig sigtelse af Dragsdahl, efterretningstjenesten har ikke villet bekræfte Jensens agentanklager, og Dragsdahl optræder heller ikke som agent i den omdiskuterede PET-kommissions udredning af koldkrigsnetværket. Hvad der nærmere bestemt er op og ned, ved offentligheden stadig ikke.
Historiens skår
»Men der er trods alt ingen skår i historien, som ikke kan klinkes,« mener Thomas Wegener Friis, der understreger, at han selv er en tand yngre og derfor ikke har deltaget i koldkrigsintrigerne.
»Jeg kan dog se, at der for skattekroner er blevet skrevet historie i lukkede osteklokker, som ikke just har fremmet vores viden om krigens mange gråzoner,« siger han. Dommen nytter ikke meget i den forbindelse, for juraen er meget mere unuanceret end historien:
»Historie er sjældent let eller sort-hvid. Historien er gråtonet og grumset,« siger han og opfordrer nu sine medhistorikere til »at få hænderne op af lommen og rette op på den historiske forskning.«
Det forskningspolitiske efterspil, som kritikken af Jensen har medført, er også først lige begyndt. SF’s Pernille Frahm vil bede videnskabsministeren tage stilling til, om det Center for Koldkrigsforskning, som Bent Jensen er leder af, fortsat skal modtage offentlige midler.
Leder på bagsiden
Kommentarer
Man fristes jo til at sige æv bæv bent.
Til det er sagen dog lidt for alvorlig.
Måske skulle man overveje det betimelige i at ” I sandhedens tjeneste at åbne hemmelige dokumenter”.
For en og kun en mand.
Det glæder mig overordentligt, at Jørgen Dragsdahl, som vi desværre ikke længere læser artikler af i Information, er blevet frikendt ved retten. En koldkriger har fået svedet øjenbrynene, og det er vel nok - at vi har fået fastslået Bent Jensens uvederhæftighed i sit personlige korstog mod en redelig journalist? Ligefrem af forlange, at retten skal være forum for historisk sandhed i bredere betydning er vel så langt ude i skoven, som noget kan være, men Thomas Wegener Friis har da ret i, at komplekset trænger til en historisk efterforskning. Det er bare ikke så nemt, når PET sidder tungt på kilderne. Må jeg i øvrigt anbefale, at emnet for eftertiden efterforskes af uafhængige forskere. Vi har simpelt hen ikke råd til at bruge endnu halvfjerds millioner kroner på ingenting.
Som sædvanligt lykkes det Marchen Neel Gjertsen at få vredet et emne af led og miste fokus: “I princippet handler den konkrete sag heller ikke om, hvem der var på den rigtige og forkerte side af muren. Den handler om injurier.”, får vi at vide efter at MNGs kunstige ekskurs i indledningen. Manerer, når de tager overhånd. Det gør de når sagen træder i baggrunden og staffagen bliver vigtigst.
venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Havde han været agent var han vel blevet anklaget af PET eller rette instans, det virker ret latterligt. Bent Jensens spild af retslige ressourcer på en svunden tid burde være blevet afvist, og manden idømt en bøde for at være medie luder.
Center for Koldkrigsforskning, oprettet til at promoverere højrefløjens opfattelse af den kolde krig — direkte under regeringen og uden om almindelige kanaler til forskningsbelvilling — er et helt uhørt misbrug af skatteborgernes penge og burde nedlægges øjeblikkelig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dommeren skulle efter ovenstående artikel have sagt:
Man må forvente en større kildekritik af en forsker
Det er et højst mærkværdigt udsagn, og vi ser her helt bort fra den ubehjælpsomme formulering (“større” kildekritik - en kildekritik kan ikke være større eller mindre, fem centimeter eller ti centimeter eller en halv meter). Dommeren er ikke historiker, men jurist.
Hendes opgave er alene at bedømme, om Jensens anklager mod Dragsdahl var velbegrundede. Og det på grundlag af, hvad der er fremlagt i sagen.
Hans Jørgen Lassen
Undskyld men den bemærkning om større kildekritik af en forsker , var da lige på kornet. Som historiker burde Bent Jensen være mere omhyggelig med sin brug af kilder. Det behøver man ikke være historiker for at se.
Men det løser desværre ikke problemet og kampen om historie skrivningen under den kolde krig.
Dorte,
undtagelsesvis fatter du ikke pointen.
Men jeg prøver igen:
For det første er en dommer ikke historiker og har ingen som helst kompetence til at udtale sig om kildekritik.
For det andet, rent sprogligt, findes der ikke noget, som hedder “større” kildekritik.
Hans Jørgen Lassen
Er det ikke en strid om ”kejserens skæg”
Problemet var – i mine øjne – at Bent Jensen havde brugt sine dokumenter fra PET ret ”kreativ” og på en måde som PETs ledelse ikke ville sige god for. Det kan vel godt kaldet også fra en jurist, at Bent Jensen ikke havde udvist den nødvendige kildekritik – for er det ikke det der ligger i udtrykket ”større kildekritik”
Dorte, du fatter det stadig ikke.
Dommerens opgave er ikke at tage stilling til kildekritik.
Dommerens opgave er alene at vurdere, om Bent Jensens beskyldninger er sandfærdige, eller om de ikke er.
Og det er alt.
Hun bevæger sig med denne famøse udtalelse uden for sit legale område.
Hans Jørgen Lassen
Undskyld , men jeg kan ikke følge dig. Mener du alvorligt, at en dommer ikke må tage med i sin vurdering hvad der er kommet frem i retssagen. Her var kildekritik, da et væsentligt punkt.
Nej, Dorte, jeg er efterhånden klar over, at du ikke kan følge mig.
Men lad mig prøve en sidste gang:
Dommerens opgave er at afgøre sagen ud fra det foreliggende materiale, og det, og kun det, er hendes opgave.
Dommerens opgave er ikke at udtale sig om Bent Jensens kvalifikationer som forsker, hvilket hun gør med den citerede udtalelse.
Hun går her klokkeklart uden for sit gebet. Det er meget uheldigt for en dommer og kan muligvis få konsekvenser for hendes videre karriere.
Det er meget muligt at dommeren er uden for for sit regi med bemærkningen:
Man må forvente en større kildekritik af en forsker
…men det gør jo ikke bemærkningen mindre rigtig
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen Lassen
Når sagen meget har handlet om manglende kildekritik, hvorfor må dommeren så ikke sige det i en foreløbig udtalelse. Husk den endelige dom kommer først senere.
Hans Jørgen Lassen, nu har du gentaget det samme udsagn fire gange, men det gør det ikke mere rigtigt. Begrebet “kildekritik” er ikke vanskeligt at forstå og brugen af det er ikke forbeholdt personer med en bestemt akademisk uddannelse. Dommeren forholder sig til bevisførelsen i sagen og det er den hun refererer.
Bendt Jensen og Lomborg er begge ‘eksperter’ udpeget af Venstre, og læren er, at ligesom ‘religion og videnskab’ ikke kan blandes, så kommer der ikke noget anvendeligt ud af at blande ‘politik og videnskab’…
Bill,
jeg afviser ikke, at påstanden er rigtig, hvad den givetvis er. Omend måske misvisende.
Jeg påpeger blot, at dommeren går videre, end hendes opgave tilsiger.
Og til Morten:
nej, hun refererer ikke bevisførelsen. Hun kommer med en generel udtalelse, som absolut er upassende.
Hans Jørgen Lassen, Dragsdahl har ført masser af vidner der har påpeget at Jensens brug af kilder var forfejlet. Det er det dommeren refererer.
“Man må forvente …”
Hvem må forvente?
Forventninger har intet med bevisførelse at gøre.
Hans Jørgen Lassen, du skriver
“Forventninger har intet med bevisførelse at gøre”
Intet. skirver du.. hvad er intet? Det er måske ingenting eller er det noget? Kunne man tænke sig, at intet er noget og noget er intet? Eller måske kan intet være noget for noget er intet og intet er intet? Et ord… ja, men er intet et ord eller er det intet? Og er ord intet eller er ord noget?
Eller skal vi stoppe denne meningsløse diskussion?
@Per Thomsen,
… og som jeg skrev i en anden tråd, nu starter højrefløjens tilsvining og mistænkeliggørelse af dommeren.
Hans Jørgen Lassen
Hvorfor fortsætte denne strid om ”kejserens skæg” Udtrykket ” Man må forvente en større kildekritik af en forsker ” er i mine øjne en hel rigtig betragtning og det skal vel også kunne inddraget i bevisførelsen, at Bent Jensen, som historiker har haft kildekritikken inde i sit studie og bør derfor være vidende om denne og også forventes at bruge den i sit arbejde og argumentation.
Drejer dommerens kommentar sig ikke om, at der for Bent Jensen som levebrødshistoriker gælder strenger krav mht. kildekritik end for andre dødelige?
Det er givetvis derfor, Jyllandposten går fri.
ups “strengere” selvfølgelig.
Sabine,
problemet er, at dommerens kommentar er irrelevant. Hun har mistet overblikket.
Hendes indstilling til parterne er givetvis korrekt.
Og det skulle hun have nøjedes med.
Hans Jørgen,
Har du overværet retssagen, når du udtaler dig så skråsikkert?
Lige nu kender jeg dommerens kommentar bare som løsrevet bemærkning - om den er irrelevant eller ej afhænger da så sandelig af, hvad Bent Jensens advokat har baseret sin procedure på.
Hans Jørgen,
du har ret i, at dommeren i princippet ikke skulle have fremsat den omtalte kommentar.
Man kan godt forstå, at dommeren efter tre dages tommerfingertrilleri, hvor den ene part næppe har fattet at sagen var tabt på forhånd, kan være fristet til at give sin mening til kende lidt ud hvad der påkræves.
Dommerens udsagn handler om videnskabelig uredelighed. Det er Bent Jensen endnu ikke dømt for. Det er meget tænkeligt at dommeren i løbet af de tre dage, er kommet til den entydige konklusion, men det er muligvis ufint og upassende at tage den lille opsang med, men er det ligefrem utilladeligt?
I øvrigt er det ikke mange uger siden, hvor Højesteret behandlede en famøs sag om retlig interesse, hvor de helt upassende (og forvrøvlet) fremsætte nogle besynderlige og uargumentere udsagn om hvad udfaldet af den sag de ikke vil give tilladelse til må føres, ville blive.
Lassen
En vigtig detalje i dommerens udtalelse er vel, at der endnu ikke er tale om en dom, men en tilkendegivelse, hvor retsformanden i øvrigt foreslår parterne om at indgå forlig:
http://www.berlingske.dk/danmark/dragsdahl-vandt-s…
Heinrich
Nu er det vist dig, der har mistet overblikket. Højesterets - iøvrigt juridisk set velargumenterede - dom om Irak-søgsmålet, er irrelevant i denne sammenhæng.
Peter, som jeg skrev tidligere:
Hendes indstilling til parterne er givetvis korrekt.
Peter,
du har ret i, at der selvfølgelig er forskel mellem en dom, og en foreløbig tilkendegivelse fra domstolen, til parterne. Jeg ved ikke, hvad en dommer kan tillade sig at sige i nogle af de to situationer, men hvis det skal tjene et formål med foreløbige tilkendegivelser, virker det jo lidt logisk, at der at plads til at komme med indikationer der har knapt så formelle som ved en domsafsigelse.
Jeg har intet mod Højesterets afgørelse i den anden sag, bortset fra at de helt upassende og ekstraordinært lader som om de behandler det spørgsmål, de ikke gav tilladelse til måtte behandles ved domstolene. Nemlig om der forelå grundlovsbrud. Dér skulle Højesteret have holdt deres mund, da det ikke vedkom den sag den behandlede.
Hvis Højesteret ved den lejlighed havde fundet det passende, at der skulle være lidt vingesus over deres kendelse, kunne de jo have kommenteret det generelle forhold, at domstolene er en del af statsmagten, og har som opgave at beskytte statens indretning, og at det således er ganske naturligt, at borgere ikke skal have adgang til at beklikke regeringens handlinger.
Jeg burde måske have brugt ordet “tilkendegivelse”, men jeg mente det samme med “indstilling”.
Det er i øvrigt et lidt tveægget udspil fra dommerens side, at hun tilbyder parterne mulighed for forlig.
På den ene side slipper Jensen så for sin - velfortjente - straf i form af en bøde.
På den anden side er han jo så nødt til at erkende, at han har kvajet sig i alvorlig grad.
Heinrich skriver, helt præcist og korrekt:
Dommerens udsagn handler om videnskabelig uredelighed. Det er Bent Jensen endnu ikke dømt for. Det er meget tænkeligt at dommeren i løbet af de tre dage, er kommet til den entydige konklusion, men det er muligvis ufint og upassende at tage den lille opsang med, men er det ligefrem utilladeligt?
Ja, det er utilladeligt for en dommer.
Jensen er ikke i denne sag anklaget for videnskabelig uredelighed og skal derfor heller ikke dømmes på den anklage.
Han er anklaget for injurier, og det er, hvad han skal dømmes for, og bliver dømt for.
Det er helt meningsløst at trække et skarpt skel mellem denne dom og videnskabelig uredelighed. Sagsøger har ført vidne efter vidne som har påvist, at Bent Jensen har plejet uvidenskabelig omgang med kilderne.
Formelt er det korrekt, at det ikke er en dom for videnskabelig uredelighed, men hvordan tror I at Bent Jensen føler det? Og hvordan tror i det vil påvirke Jensens kollegers syn på ham, at han er dømt for at bruge sin adgang til (for andre) hemmelige kilder til at bagvaske en anden person? Det er der nemlig dom for.
Og fri os for al den snak om hvad dommeren “må” eller “ikke må” sige. Hun må kommentere på sagen og dens bevisførelse, og det har hun gjort. Hans Jørgen Lassens pindehuggeri er ikke andet end et forsøg på at kaste smuds på retssamfundet.
Hans Jørgen Lassen forsøger krampagtigt at opstille en præmis, hvorfra han kan nedgøre dommeren.
Fred være med det. Dommerens udtalelse om, at en præmis i sagen, nemlig Bent Jensens statsautorisation som forsker, ligger til grund for sagens afgørelse viser jo blot, at samme Jensen ikke har vist sin autorisation andet en selvhøjtidelig brovten.
Hans Jørgens konstruktion om videnskabelig uredelighed abonnerer jeg gerne på, men den er ikke dommerens.
Bent Jensens videnskabelige uredelighed er en følelse, som er opstået i Hans Jørgen Lassens og Heinrichs sind.
Med det udsagn slutter den kolde krig for mig. Lasse Budz, Jørgen Estrups og Gert Petersens politiske kamp for nedrustning i 1980´erne var og bliver heroisk. Bent Jensens mangeårige ydelser for højrefløjens arbejde for at beklikke såvel motiver som personlig integritet for de tre og for de bevægelser, der stod bag dem, har tabt i en uendelighed.
Så mangler vi blot, at det privatejede mediebillede påtager sig ansvaret for en anstændig formidling af den politiske debat.
Vi har endnu ikke amerikanske tilstande, og dommerens bemærkning er så afgjort på kanten af, hvad en byretsdommer kan tillade sig efter dansk retstradition.
jeg er til en forandring helt enig med Kjeldgaard
‘Begrebet “kildekritik” er ikke vanskeligt at forstå og brugen af det er ikke forbeholdt personer med en bestemt akademisk uddannelse. Dommeren forholder sig til bevisførelsen i sagen og det er den hun refererer.’
Der er i dette tilfælde historikens evner som kilde-kritiker - altså hans bevisførelse - der er til doms - der er ikke noget hokos pokus i det- han skal kunne bevise - i dette tilfælde er det bevise ikke bare sandsynliggøre - at han besidder kilder der dokumentere hans påstand -
Her er der jo tale om en stærk påstand som indeholder en anklage om landsforrædderi - så sandsynligøre er ikke godt nok
når det gælder anklager af denne art så handler det om bevisførelse og det er jo som bekendt ikke noget der er fremmed for hverken dommere eller retsvæsnet - så der er ingen ben i det.
“…gør os ikke klogere på Den Kolde Krig”
Hvad er det da I vil vide?
Reagan og hans folk maste den Østeuropæiske kommunismen - økonomisk, militært og propagandamæssigt - stort set uden et skud blev løsnet. Alle statsvirksomheder og institutioner i østrummet blev privatiseret eller solgt til vestlige kapitalister. Lebensraum. Thats it.
…er der mere?
…nåh, om de østeuropæiske folk mener det gik retfærdigt til, og om der er en revanchistisk totalitarisme undervejs. En dolkstødslegende? Det ved ‘koldkrigseksperten’ Bent Jensen sikkert en masse om…
En dommer ved, hvad der kan siges og gøres i forbindelse med en retssag, det behøver hun ikke rådføre sig med klogeåger om.
Der er intet nyt i , at en dommer afgiver en tilkendegivelse, der giver parterne mulighed for at forliges. Det kan man ikke vide, når man aldrig har overværet en retssag, men så burde man lade være med at spille så klog.
Bent Jensens adfærd i de senere år har været egnet til at efterlade indtrykket af, at han ikke har været så optaget af at lede sit og Dansk Folkepartis koldkrigscenter som af at bekrige Jørgen Dragsdahl.
Kildekritikken er relevant, fordi han er blevet ved med at tillægge nogle underordnee kilder for stor betydning, og i den sag burde en akademiker være klogere.
Jan skriver:
En dommer ved, hvad der kan siges og gøres i forbindelse med en retssag
Jeg kan forsikre dig for, at dommere begår tonsvis af fejl.
@Bill,
Ja, Reagan sejrede, vel at mærke ved brug af den allerhøjeste gamblen med jordklodens fremtid: ved at klargøre og deployere et svimlende antal atomsprænghoveder, nok til at ødelægge verden adskillige gange.
At folk dengang stillede spørgsmål ved det rimelige i den fremgangsmåde, bliver nu betegnet som “landsforrædderi”, og det samme gør de, der argumenterede for “Norden som atomvåbenfri zone”.
Det har altid undret mig, at dette skulle være så vederstyggeligt. Kampagnen gik ud på, at Vesten skulle erklære Norden som atomvåbenfri zone — hvilket Norden i teorien alligevel var. Til gengæld skulle Sovjet gøre det samme med Kola-halvøen, som vel at bemærke var spækket med atomvåben.
Dette er blot et lille eksempel på den ekstremisme der har præget højrefløjen i spørgsmålet om den kolde krig.
Hans Jørgen,
jeg har ikke sat mig det mindste ind i hvad dommere må og ikke må skrive i de udtalelser de forfatter, men de har vel et vist frirum?
Så vidt jeg har forstået, er der jo både et princip om størst mulig offentlighed i retsplejen, og dels et krav om at domme begrundes skriftligt. Det betyder jo. at dommerne skal skrive en pæn del mere end blot den konklusion, der begynder med “Thi kendes for ret” og afsluttes med en dato.
Det er meget muligt, at dommeren er gået over stregen med sin kommentar om kildekritik, og måske er lidt rigeligt perfid, men hvis hun i tre dage ikke har oplevet skyggen af, at BJ har forsøgt at finde frem til troværdige kilder i sin inkvisitationsvirksomhed, men blot har tiaget tredjehåndsudsagn for pålydende, er det vel ikke uforståeligt at hun lade et ord falde om emnet?
Irrelevant er det jo ikke — hverken generelt eller helt konkret i forhold til sagen. Den handlede jo indirekte om, om BJ havde kilder og dokumentationen i orden. Det har han åbenbart ikke.
Heinrich,
dommere skal i Danmark være saglige.
Der er ikke noget særligt “frirum” - hvad i alverden skulle dommere også med et “frirum”, et højst mærkværdigt begreb. De skal holde sig til sagen og til loven.
Det har dommeren ikke gjort i denne sag, ikke helt.
Udfaldet af sagen er dog uden tvivl korrekt.
Hans Jørgen,
jeg forstår ikke hvorfor eller hvordan det kategorisk kan konstateres, at dommeren er gået over stregen.
Det hører vel med til dommerens vurdering af søgsmålet og sagens substans, at BJ’s kildekritik er mildest talt mangelfuld? Han savner dokumentation for de injuriende påstande han har fremturet med, i offentligheden.
Jeg har faktisk vanskeligt ved at forestille mig, hvordan man sprogligt kan udtrykke den væsentlige pointe, på en mindre bombastisk og krænkende måde end den dommeren valgte.
Dommeren skulle stille og roligt have sagt, at der ikke er ført bevis for de ærekrænkende udtalelser.
Og ikke en skid mere.
At hun går videre, er problematisk.
Hans Jørgen,
nu taler vi om en sag der foreløbigt har taget mere end tre år, har spildt rettens tid i tre dage og kostet millioner i advokatomkostninger, så hvorfor skal det ikke tillades dommeren at komme med et lille pip om, at BJ aldrig har været i nærheden af at kunne have ført bevis for sine påstande? Manden har jo i tilgift haft hele perioden sagen har kørt, til at forsøge at skaffe sig beviser der kunne holde…
Hvis der havde været tale om en “simpel” sag der ikke var blevet trukket ud ad nauseum, kan jeg forstå, at det ville være alt rigeligt at komme med en kortfattet, juridisk konstatering.
Men her er der tale om, at BJ har spildt rettens tid, advokaters ditto og indirekte påført JD enorme sagsomkostninger. Jeg håber inderligt, at BJ i tilgift bliver dømt til at betale JD’s advokatudgifter, til fulde (selv om jeg er ganske klar over, at det næppe sker).
Jeg er tilbøjelig til at støtte Hans Jørgen Lassen i kritikken af dommerens brug af begrebet “kildekritik”.
Uanset om det så skyldes sagens store akademiske implikationer, at dommeren er forfaldet til at tænke i lige lovligt studentikose termer under vurderingen, så burde hun have været klar over at enhver retslig udtalelse og kendelse vil blive genstand for mere end almindelig opmærksomhed, og derfor bør være uhyre præcis og klar.
Jeg ville ikke blive forbavset, hvis denne fodfejl alene vil kunne give Bent Jensen ret i en ankesag … selvom det ikke er dommen, så må en udtalelse jo betragtes som en del af dommens præmisser!?
Denne flueknepperdebat bør da snarest dø ud. Indavlen er allerede en god begyndelse!
Heinrich,
jeg har nogle gange under retssager oplevet dommere komme med sarkastiske bemærkninger, når de mente den ene eller den anden part var for tåbelig og måske ligefrem spildte rettens tid.
Og jeg er selv blevet irettesat af retsformanden for at udtale mig upassende i min procedure.
Men her er der tale om en officiel udtalelse af væsentlig karakter, og så gælder der strengere normer. Der er ikke tale om et lille pip, som du kalder det, men om en tungtvejende udtalelse, som vil blive gengivet af samtlige aviser i dette land.
Hans Jørgen,
du har formodentligt ret i din vurdering.
Men man kan jo gå ud fra, at dommeren har haft rigeligt med tid til at reflektere over hvad hun ville fortælle parterne med sin foreløbige indstilling, før dommen afsiges. Hvis hun selv havde opfattet udsagnet som rendyrket sarkastisk, nedrigt, syrligt eller noget i den mol, må man næsten formode, at selvcensuren havde manifesteret sig. Der er sikkert også et par dygtige sekretærer ansat, der har fundet en måde venligt at hjælpe de dommere der har tendens til at blamere sig, til at undgå netop det?
Summa summarum, hælder jeg til den tese, at hvad dommeren har skrevet, er velovervejet. Hun er muligvis gået over stregen, men uoverlagt tror jeg næppe det er.