Er Sundhedsstyrelsen på vej til at sygeliggøre store dele af befolkningen
og stigmatisere alle dem, der ikke passer ind i glansbilledet af en ubekymret, gnidningsfri tilværelse?
Det er det indtryk man får, når man har læst Claus Holms artikel Når melankoli forveksles med depression i weekendudgaven af Information d. 24. - 25. april.
Artiklen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport Mental sundhed blandt voksne danskere, der viser, at op mod 10 procent af befolkningen scorer lavt på et valideret mål for mental sundhed, som både måler oplevelsen af at have det godt og evnen til at fungere i dagligdagen.
Det er bestemt relevant at være opmærksom på risikoen for stigmatisering og for indsnævring af normalitetsbegrebet i forbindelse med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Af samme grund har Sundhedsstyrelsen ved flere debatarrangementer og med publikationerne Etik i forebyggelse og sundhedsfremme samt Stigmatisering - debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen forsøgt at stimulere til en løbende debat og refleksion om disse spørgsmål.
Omvendt er det dog også problematisk, hvis frygten for at komme til at stigmatisere fører til, at vigtige indsatsområder forsømmes, og at borgere med psykosociale problemer ikke får hjælp, hvis de har brug for det, inden problemerne vokser sig så store, at de er langt sværere at afhjælpe.
I de senere år er der kommet mere viden om indsatser til fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom. Det har vist sig, at der kan gøres systematiske indsatser for at forbedre vilkårene for borgere, der er psykisk sårbare eller udsat for belastende omstændigheder. Det er f.eks indsatser til bekæmpelse af ensomhed, mobning og diskrimination samt indsatser til fremme af inkluderende fællesskaber på skoler, arbejdspladser og i ældreplejen - indsatser som kommer alle til gode, samtidig med at de er til særlig gavn for de børn, unge og voksne, der i forvejen er udsatte.
Sundhedsstyrelsens arbejde med at fremme mental sundhed handler om at fokusere på omgivelsernes betydning for borgernes trivsel.
Idealet er ikke, at alle skal være ubekymrede og lette til sinds, men at samfundet er indrettet, så alle under passende hensyntagen til andre har mulighed for at håndtere livets udfordringer og leve i overensstemmelse med deres opfattelse af det gode liv.
Kommentarer
Den største problematik i den sammenhæng er at de svagest stillede ikke er selvopsøgende i en samfundsmodel der tager udgangspunkt i det selv samme. Så i virkeligheden tager man dem i opløbet der er på vej ned, men ikke dem der allerede ligger ned.
Hvilke tiltag der kan afhjælpe det, skal jeg dog ikke gøre mig klog på.
Men god artikel, kun med dialog og debat kan man flytte det i den rigtige retning, jeg vil dog mene man bør undersøge hvad patienterne mener der vil hjælpe dem mest. Så kan man så ud fra det, og sammenligne med hvad der er realistisk. Så man finder en model der tilgodeser så mange som muligt, vi lever jo ikke i en perfekt verden.
Uden sorg, ingen glæde.
Mental sundhed
Er det ikke blot normen, som til enhver tid er variabel.
Selv er jeg ganske unormal, en erfaring der er blevet mig pålagt af at observere normen - jeg passer ikke ind.
Er det deprimerende ? Kun i sammenhæng med normen, alene uden normen er det blot ensomheden, men den er som sagt forgyldt med skaberglæde.
Hvis normen forsvandt, og mennesket fandt sig i at være forskellige - hvilket indtil videre i dets historie, har vist sig umuligt - fik medicinal industrien en finanskrise der ville banke deres dynasti tilbage til “stenalderen.”
Det er når der peges, det går galt.
Jeg vil understrege at når jeg påkalder mig selv som unormal, blot understreger ordets egentlige betydning :
Udenfor tidens norm.
Tidens norm er det man kalder mode. Normalitet har en lidt længere tidshorisont, til gengæld er den (i fredstid) som regel mere rummelig.
Normal eksisterer kun i vores bevidsthed, det normale findes ikke udenfor vores bevidsthed, og har aldrig befundets sig der.
Det er et trygheds parameter.
Hvis man skulle tilnærme sig begrebet normal i virkeligheden, er man nød til at se på fysiske funktioner.
Psykiske vil altid være variable, og derfor ikke at betragte som normale.
Det normal har ikke råderum, og derfor et ganske farligt begreb.
Normal eksisterer kun i vores bevidsthed, det normale findes ikke udenfor vores bevidsthed, og har aldrig befundet sig der.
Det er et trygheds parameter.
Hvis man skulle tilnærme sig begrebet normal i virkeligheden, er man nød til at se på fysiske funktioner.
Psykiske vil altid være variable, og derfor ikke at betragte som normale.
Det normale har ikke råderum, og derfor et ganske farligt begreb.
En sætning som :
“Det er normalt at bussen kommer klokken 4” - er forkert.
Det er en beslutning at bussen indenfor et stykke tid er kommet klokken 4.
hvis man står uden for normen og kigger
ind , ser man ene ufrie,
tilpassede sind !
Vilje, behov og lyst er grunden i ethvert individ. Det individ lever i et system der påkalder sig retten til ordet, normal.
Der har man grunden til alskens psykiske fænomener, ganske simpelt fordi, et af de tre grundbegreber i længere tid af den systematiserede normalitet, som nægter at kalde sig en beslutning, gør at de bliver umuliggjort for en organisme.
Så dør blomsten, da grundbegreb 2 ikke kunne opfyldes.
Tag det normale
Tag systemet
Tag det
Ellers dør organismen, taget af det normale i færd med at beslutte til ingen verdens nytte.
Vilje
Behov Lyst
Stigmatisering eller ej - salget af lykkepiller er stigende.
“Stigmatisering eller ej - salget af lykkepiller er stigende.”
Hvilket svarer til at gøde blomsten i stedet for at adlyde behovet for vand.
Hr. og Fru kunstig normal, tog en lykkepille og fyrede den af
Fravær af mentalt sundhed.
Hvem siger, at lavt score på et valideret mål for mental sundhed udelukkende skyldes psykosociale problemer ?
Det er typisk dansk “lægevidenskab”, at man opstiller en teori, og så tror man, at det er sandheden, når denne teori er fremsat tilpas mange gange.
Fravær af mentalt sundhed kan også skyldes forgiftning med miljøgifte f.eks. tungmetaller.
Det kan derfor undre, hvorfor der ved lægelig undersøgelse af patienter med psykiske lidelser ikke testes for kronisk tungmetalforgiftning, når det nu er kendt, at tungmetalforgiftning medfører symptomer, som f.eks. depression, angst og mentalt afvigende adfærd.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det normale har vide grænser, men et eller andet sted skal man jo trække en streg i sandet, hvis man vil benytte begrebet: normal, og det vil man åbenbart gerne. Men selvfølgelig er normalitet et arbitrært og relativt begreb (på et sindssygehospital er det fx helt normalt at være på psykofarmaka). Helt at ville bortskaffe begrebet normal, bare fordi man måske ikke selv lige passer ind, er nok at gå lige lovlig drastisk til værks. Mange normale har måske brugt et helt liv på at rette ind og lære det normales koder og det synes jeg de fortsat skal have mulighed for.
Normer er jo mere retningslinier end regler, og der er intet galt i at have normer, sålænge man ikke kræver at alle andre skal være enige i dem.
Nogle normer har naturligvis større tilslutning end andre, og er dermed fremherskende normer, men når de har haft den status i en længere periode, bliver de ofte anset for at være regler, frem for blot de retningslinier som de vitterligt stadig er.
Tænk hvor dejligt det ville være, hvis de mennesker der tilslutter sig de fremherskende normer, blot kunne glæde sig over hvor mange der er enige med dem, istedet for at forfølge dem der er uenige?