Denne gang er igangsættelsen, kick’et, inspirationen, to webindlæg. Hvoraf det første i tråden efter chefredaktør Bent Winthers leder ‘Dragsdahl igen … igen’ fra 8. maj skyldes Informationslæser Henning Ristinge:
»Jeg kan anbefale weekendavisen.dk/smarticle/ view/1 det er sgu rystende at læse hvordan det rent faktisk lykkedes for Jensen, på et ikke eksisterende grundlag, at sende Dragsdahl på dagpenge og bagerst i arbejdsløshedskøen. At dette skulle ramme en af denne avis’ (Informations, el) tidligere absolutte top-journalister er fandeme oprørende.«
For så vidt har Bent Winther skrevet, hvad skrives skal fra denne avis’ side:
»Spørgsmålet om Jørgen Dragsdahls troværdighed er også et spørgsmål om Informations. Dragsdahl var ansat som sikkerhedspolitisk reporter her på avisen, da han havde de kontakter til KGB, som Bent Jensen mente gjorde Dragsdahl til spion. Derfor er der grund til også herfra at ønske tillykke med dommen.«
Men Bent Winther var af gode grunde (alderen!) ikke ansvarlig chefredaktør for Information i de år, da »Dragsdahl var ansat som sikkerhedspolitisk reporter her på avisen,« og »havde de kontakter til KGB, som Bent Jensen mente gjorde Dragsdahl til spion.«
Det var jeg til gengæld!
Sammen med mange andre, som Dragsdahl gennem årene har haft som ansvarlige redaktører her på avisen, Børge Outze ikke at forglemme. Jeg er dog stadig fast knyttet til avisen og føler mig derfor ramt af Ristinges udbrud: Ja, det er fandeme oprørende. Så oprørende, at jeg må gentage det med min egen personlige begrundelse. Ganske uanset hvordan en eventuel senere landsretsdom måtte falde ud.
Til Lykke! Jørgen!
Egentlig skulle overskriften have lydt: Til Lykke! Jørgen! Men der er så mange Jørgen’er, hvoraf jeg hellere end gerne ønsker flere af dem al mulig lykke, så derfor efternavnet i rubrikken. Men at jeg fra 1968 var på fornavn med Jørgen Dragsdahl, hvis far jeg havde interviewet til avisen her allerede små 10 år forinden, skal bestemt ikke skjules. Det mindre på grund af faderen og det allermest på grund af kontakterne til KGB.
Af den grund at Jørgen som også en anden en var drevet af drømmen om noget, der hverken blev tilfredsstillet af den amerikanske kapitalisme eller af den sovjetiske stalinisme eller, når det kom til stykket, af den danske socialdemokratisme (som i dag alle partier jo tilslutter sig med - ikke altid helt ligegyldige - variationer). Hvad dette fjerde var, og som vi kaldte demokratiet, kunne vi skændes længe og inderligt om.
Men at det dog beroede på ønsket om at forstå »andre« og formidle mellem dem på også deres egne betingelser, forbandt os. Utrættelige var Jørgens bestræbelser på at overbevise stalinisterne om, at de hellere skulle afhjælpe den materielle, politiske og åndelige nød i deres egne riger og lande end udpine dem i våbenkapløbet med kapitalisterne og egentlig også socialdemokratisterne.
Utrættelige var Jørgens bestræbelser på at overbevise kapitalisterne og egentlig også socialdemokratisterne om, at de kunne, burde, måtte, skulle standse det våbenkapløb. Hvad jeg var og er stolt over at have været i nogle år - sammen med andre - ansvarlig chefredaktør for.
Fandeme oprørende
At sende Jørgen på dagpenge og bagerst i arbejdsløshedskøen på grund af sin topjournalistiske videnskabelige grundighed og lidenskabelige ihærdighed er fandeme oprørende.
Det andet kick står i web-tråden efter Niels Kærgårds kronik ‘Hvordan måles økonomisk vækst?’ (5. maj, Information) og skyldes Informationslæser Niels-Holger Nielsen:
»Niels Kærgårds svar på jsns artikelserie og leder er akkurat lige så irrelevant, som de to andre indlæg, som hans kollegaer har forsøgt sig med. Den slags mennesker må i deres elementære belærenhed antage os andre for de rene tåber. Vi ved sgu da godt, hvad der er at sige om BNP. Prøv at spørge Ejvind Larsen hvornår han første gang rejste disse diskussioner i Inf. Med et slag på tasken vil jeg gætte på, at det er mere end to årtier siden. I mellemtiden har el ikke ligget på den lade side, når det gælder om at uddybe kritikken - og især konkretisere den. Sideløbende har Information fulgt denne debat, såvel nationalt som internationalt - endda helt ud i prisfastsættelsen på fuglefløjt - og ideligen forbundet den med omverdensspørgsmålet i videste forstand - formodentlig avisens fremmeste force. Så vi, læserne, er ikke novicer ud i denne disputeren. Alligevel tillader disse økonomiske klogeåger sig at divertere os med sådan en gang filosofisk øllebrød. Det er ikke bare nedladende, men vildt krysteragtigt. Og det tillader de sig, i en situation, hvor deres mainstream har ført os ud i en situation, hvor vi står ansigt til ansigt med globale katastrofer, som man ikke engang med opbydelse af den mest løsslupne fantasi kan frikende det kapitalistiske (an sich) samfundssystem for hovedskyld i …«
Faktisk er jeg ikke helt så skuffet over disse klogeåger som Nielsen, derfor heller ikke helt så imponeret af el. Men for hverken kapitalismens eller stalinismens eller socialdemokratismens mainstream har jeg dog været nogen nyttig idiot af betydning.
Dertil har jeg trods alt været for unyttig.
Kommentarer
Kære Ejvind, vi er mindst 20 personer med efternavnet Dragsdahl, så brug du blot fornavn fremfor efternavn efter behag… :-) - De bedste hilsener
Lige for en ordens skyld så var min bemærkning ikke ment som et spark til nogen bestemt person eller til Information. Om informations nuværende eller tidligere medarbejdere har et spark behov i denne sammenhæng, ved kun Dragsdahl. Jeg var en meget ivrig læser i de år og læste ikke mindst med stor iver Dragsdahls artikler som jeg fandt både lødige og tankevækkende.
Lad mig tilføje at jeg ikke var noget uvidende lam hvad sovjet angår, jeg var mere end almindeligt inde kildeskrifter til Sovjets tidlige historie især, og var i perioden mere end bare almindeligt skeptisk over for leninismens mange afskygninger og de stærkt belastende og uheldige styrer denne nærmest pseudo-religiøse og dybt antidemokratiske tankegang har frembragt.
Jeg kender naturligt ikke til Dragsdahls privatliv og om KGB skulle have forsøgt at hverve ham (hvorfor skulle de ikke det det er jo deres job) og ventede derfor med stor iver på at høre om sådanne beviser måtte eksistere eller kunne sansynliggøres. Men med mit kendskab til BJ’s manglende færdigheder ud i kildekritik betvivlede jeg stærkt at han havde fundet andet end de sædvanlige konspiratoriske forestillinger han selv gennem årende har excelleret i. BJ har forlængst tabt det sobre og nøgterne overblik man må kunne forlange af en historiker. Det blev i stedet erstattet af rendyrket konspiratoriske forestillinger og stærkt tvivlsom brug af kilder i de ofte på de afgørende punkter dybt uvederhæftige krasserier han har frembragt.
Det er dybt beklageligt, i øvrigt, for der er bestemt et behov for at få en sober dybt kritisk analytisk gennemgang af venstreintellektuelles fascination af såvel leninisme som stalinismen i alle den afskygninger og også udviklingen under den kolde krig, i denne henseende.
Min bedømmelse af Dragsdahl er udelukkende grundet på hans artikler i information i de ofte nævnte år og som jeg altid læste med stor iver. Der var ikke og har aldrig været noget i Dragsdahls artikler som jeg med mit udgangspunkt og mere end bare almindelig skepsis overfor leninisme, nogen sinde tog noget anstød af eller fandt alvorligt betænkeligt. Jeg var ikke altid enig, gud bevars, det er jeg stadig ikke altid. Men der var tale om godt, veludført, vidende, sobert og oftest velskrevne artikler som jeg som en fundamentalt sovjetkritisk kritisk indstillet person følte mig på linie med på de centrale punkter. Jeg var også selv kritisk over for USA’s politik på mange punkter, men var fundamentalt aldrig i tvivl om at jeg hellere ville leve under et amerikansk end et sovjetisk styre. Sådan hvis vi nu skal sætte tingende lidt på spidsen og vælge mellem en pest i et fallitbo hvis onder der ikke synes at være nogen medicin for og en kolera hvor der dog var visse muligheder for behandling om end der stadig var og er tale om kolera og en forfærdelig epidemi. Men jeg kan jo godt se at den slags holdninger ikker er i overenstemmelse med BJs stereotype konspirationer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så er det store spørgsmål bare, om det er bedre at være en unyttig idiot end en nyttig ditto.
Ja, til lykke til Dragsdahl med fødselsdagen i dag - og med sejren i byretten.
Kære Niels-Holger Nielsen
Mener du virkelig, at det er det, der er det store spørgsmål?
Nej, Tom V. Petersen, det gør jeg ikke. Jeg har opdaget, at min kryptiske bemærkning kan tolkes på denne måde: Nyttig eller unyttig så er el dog en idiot. Det mener jeg naturligvis ikke - det ville også være lidt ude af sync med det jeg ellers skriver i disse passager. Jeg syntes bare at el var lidt kryptisk, og ville svare i den ånd. Men Larsen har jo ret i det han skriver: Han har altid været en kritiker fra venstre, hvad enten han har været i flæsket på Stalin eller den hjemlige socialdemokratisme. Så, måske mener han, at han i nogens øjne har været idiot, fordi han konsekvent har ligget til venstre. Og selv mener at han altså har været unyttig (for højrefløjen), fordi de ikke kunne bruge ham til noget. Det er ikke krystal klart for mig, men el er i hvert fald ikke en idiot. Selvfølgelig har han, som alle åbne mennesker, været vidt omkring i det ideologiske vildnis, men der er kontinuitet i svinkærinderne.
Når det er sagt, så må jeg tilstå, at heller ikke jeg er særligt skuffet over koryfæerne fra vismandsinstitutionen og omegn. Jeg forventer naturligvis, at de forsvarer deres possitioner, men jeg er alligevel lidt skuffet over deres mangel på lidenskab, situationens alvor taget i betragtning. Formodentlig fatter de ikke, at kloden ikke har til sinds at lade sig overebevise af deres pedanteri. Jeg kunne nævne tusindvis af eksempler på, at det kapitalistiske system er på kollisionskurs med vores livsbetingelser, og mere end langt hen ad vejen kunne jeg også argumentere for at kapitalismen ikke kan klare opgaven uden at forandre sig til ukendelighed. I virkeligheden har kapitalismen kun et godt argument for sit hegemoni i “frelsen” fra de lurende katastrofer, og det er, at den har magten - pt. Her vil jeg ikke undlade et enkelt hint. Se på hvorledes miseren med Deepwarter Horizon er intimt forbundet med kapitalismens inderste sjæl. Det er altså en tynd kop te disse økonomer disker op med.
Peak oil det er nu og den ånd, der ligger bag BNP er selve årsagen til, at det har fået lov at komme hertil, og at det i stor udstrækning stadig er et fortiet emne i pressen - ikke mindst i den danske.
Hvis det, Tom V. Petersen, skulle have lykkedes mig at sejle forbi genstanden for dit spørgsmål, så beklager jeg, men du har det åbenbart lige som el og mig med at være lidt kryptisk;-(
venlig hilsen