Hvis vi virkelig ønsker ligestilling på arbejdsmarkedet, er det oplagt at ændre på skævheden i barselslovgivningen. Og det kan være svært at forstå, hvorfor netop dette emne er så ømtåleligt, og hvorfor det frie valg i denne sammenhæng er så vigtigt.
Vi har jo lovgivning, der sikrer lighed på mange andre områder. F.eks. den progressive indkomstbeskatning. Den er jo netop også et politisk valg om, at højere indkomster beskattes hårdere end lave - for at sikre økonomisk lighed. Og det er jo også en slags ‘tvang’.
I en velfærdsstat som den danske er stort set alle rettigheder ‘universelle’, det vil sige, at alle har samme rettigheder, og i langt de fleste tilfælde tildeles vi rettighederne på individuel basis. F.eks. er retten til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge individuel og afhænger ikke af en samlevers indkomst.
Men på barselsområdet er det anderledes. Kvinderne har pligt til at tage to ugers orlov i forbindelse med fødslen (hvilket historisk set skyldes, at kvinden skal beskyttes mod at arbejde lige efter fødslen på grund af den fysiologiske belastning ved fødslen), og derefter har moderen ret til 12 ugers barsel. Faderen har ret til at tage to ugers fædreorlov lige efter fødslen.
Derudover tildeles danske forældre 32 uger, som de så kan fordele mellem sig. Det individuelle princip gælder altså ikke for barselsorlov.
De nordiske frontløbere
I Sverige har fædrene ret til to måneders barsel og på Island har fædrene ret til tre måneders barsel.
Det bringer da også Island helt i top, når man sammenligner, hvor stor fædrenes faktiske andel af barslen er. De islandske fædre tager nemlig 33,3 pct. af barslen, i Sverige er det 22,3 pct., mens danske fædre kun tager 6,2 pct. af orloven.
I den forløbne uge er der kommet interessante forskningsresultater fra vore svenske naboer.
Disse viser, hvad effekten er af, at fædrene tager barselsorlov. Undersøgelsen viser, at det ikke har nogen konsekvenser for fædrenes egen løn at have været på orlov, mens der findes bevis på, at det har en positiv effekt på mødrenes løn, når fædrene har været på orlov.
Vi har længe vidst, at jo længere barsel mødre tager, jo større tab på lønnen - ofte mange år efter barslen (det tab, der i litteraturen kaldes ‘børnestraffen’).
Derfor har mange argumenteret for, at øremærket barsel til fædrene vil hjælpe på ligestillingen og ligelønnen, men vi har ikke haft dokumentation for, at det faktisk vil øge kvindernes løn. Men det har vi så nu. Det er også bemærkelsesværdigt, at undersøgelsen viser, at fædrene i Sverige ikke mister løn efter at have været på barsel. Men det skyldes sandsynligvis, at (stort set) alle fædre nu tager de to måneders barsel for at familien ikke mister dem. Og når alle gør det, så kan arbejdsgiverne ikke længere bruge mænds barsel til at sortere de ‘mindre dedikerede’ fra de ‘mere dedikerede’, altså kan mænds barsel ikke bruges som signal for deres produktivitet. Så der er god grund til at øremærke barselsorlov til mænd, og så synes jeg, vi skal lade være med at kalde det tvang - det er jo reelt bare en rettighed, som man kan benytte sig af - eller lade være!
Kommentarer
Jeg er helt enig i at fædre skal have bedre vilkår for at kunne være sammen med deres nyfødte. 2-3 måneder ville være et kvantespring ift. de nuværende sølle 2 uger.
Udover at fædrene ville få en bedre mulighed for at passe deres nyfødte og knytte tætte bånd. Så ville 2-3 mdrs fædrebarsel også skabe et større behov for arbejdskraft, da længden af barselsvikariater vil stige.
Hvis det yderligt som anført i artiklen, forbedre kvinders løn, så vil det være hul i hovedet ikke at indføre en længere barsel.
Smuk artikel. Jeg kunne ikke være mere enig. Retten til barsel skal naturligvis gælde for begge køn.
Problemet med den statistik der peger på at kvindernes løn er højere når mændene har taget barsel er, at der er tale om en STATISTISK sammenhæng, men det er ikke lig med en årsagssammenhæng. En forklaring kunne jo netop være at de mænd der tager barsel er de progressive mænd, der hjælper deres koner på vej i karrieren. I det tilfælde ville konerne have fået en højere løn uanset om mændene havde taget barsel eller ej.
Derfor kan man ikke konkludere at man skal sende alle mænd på ekstra barsel, for det er ikke sikkert at det vil have en effekt på de resterende kvinders løn.
Man kan heller ikke konkludere at hvis fædrene havde taget dobbelt så meget barsel var lønstigningen blevet dobbelt så stor (jeg refererer til artiklen om de 7 procents lønstigning for mødrene der netop har været i Information)
Statistik er interessant, men farlig hvis man ikke forstår at statistisk sammenhæng ikke er årsagsammenhæng.
Med venlig hilsen Lennart
Denne kommentar er anbefalet af:
At der findes adskillige områder hvorpå vi tvinges til forskellige handlinger er vel ikke et argument for at tilføje flere? Den må en tur omkring det retoriske snedkeri igen…
Derudover er debatten vendt på hovedet…mødre og fædre har ikke ret til barsel for deres fornøjelses skyld. BARNET har ret til at have en forældrer ved sig i en periode for DETS skyld.
Man har ment at det i begyndelsen bør være moderen, da det skulle være bedst for barnet, og moderen alligevel kunne have behov for at komme sig. Om det er korrekt med bedst for barnet skal jeg ikke kunne sige, men hvis man ønskede at gøre hele periode valgfri mellem far og mor ville det være OK med mig.
Jeg mener barnets ret til en forældrer bør skabe et krav om at en forældrer SKAL være hjemme i 6 måneder. Derefter kan man give 6 måneder mere som frivilligt.
Om det er far eller mor er ligegyldigt da det er barnets ret til forældrenærvær der skal sættes i højsædet.
Hvis staten vil lovgive omkring længden af mænds barselsorlov, må jeg anbefale alle mænd at boykotte børneproduktionen (det går jo egentlig også ganske fint med det, i forvejen).
Så må elite-feministerne ekspandere deres selvbefrugtning, og ansætte au-pair piger umiddelbart efter fødslen, så de ikke går glip af forfremmelser, lønstigninger og pensionsindbetalinger.
Ja Max jeg havde aldrig troet at jeg skulle blive enig med dig om noget som helst.
Men jeg er sgu bange for at jeg ret hurtigt ville ende som skruebrækker
MVH
Martin Vindum
Martin Vindum:
“Ja Max jeg havde aldrig troet at jeg skulle blive enig med dig om noget som helst.”
Det er nok bare en fase. Du slipper med en advarsel;-)
Og jeg tror nu også, at jeg selv ganske hurtigt ville ende på den forkerte side af en evt. boykot.
Men alvorlig talt, er det en bizar tanke, at staten skal fungere som formynder, i en sag så privat som reproduktion. Et udtryk for mistillid til at personer i parforhold er i stand til at organisere deres egne liv.
Det virker som om feministerne er ude på en egotrippende mission, med det formål at gøre valget om at bringe et barn til verden så konsekvensløs og ansvarsbefriet som muligt.
De fleste par forventer vel at blive sammen resten af livet, med en fælles økonomi. Så mon ikke at den af parterne, med den højeste løn, pensionsopsparing etc., træder i karakter som en gentleman/woman og deler de høstede frugter før og under alderdommen?
Hvis ikke, sikrer lovgivningen, mig bekendt, en 50/50 deling af formue og pension, i tilfælde af skilsmisse.
Selvom det kan være smertefuldt for den socialkonstrutivistiske hjerne at medgive, er familien som regel en hjælpsom, socialt orienteret enhed, med dens egne fordelingsnøgler og retfærdighed. Her har staten intet at gøre, medmindre at børnene vantrives.
Og netop som Ib Ling så glimrende påpeger, må fokus i sidste ende være på barnets tarv. Ikke alle mulige ekstreme øvelser i social ingeniørkunst, lighedsfetischisme og milimeterdemokrati.
Iøvrigt har jeg svært ved at følge sammenligningen mellem den progressive indkomstskat og fordelingen af barselsorlov, og at de stillet overfor hinanden skulle konstituere et ikke opfyldt lighedsprincip. Det er som at sammenligne æbler og pærer.
Førstnævnte er et nødvendigt vilkår (onde) for at holde et samfund kørende (herunder også det favorable danske dagpengesystem). Det er sidstnævnte ikke.
En anden ting der kunne være interessant at få belyst, er hvorledes man forholder sig til børneproducerende par, hvor den ene part tjener fx. dobbelt så meget som den anden. Skal den højtlønnede part så tvinges på barsel, med betydeligt større effekter på privatøkonomien, end hvis den lavtlønnede tog hovedparten af tjansen?
Slutteligt bliver jeg nødt til at spørge, om man også vil lovgive om lighed mellem par hvor den ene part hæmningsløst malker fælleskontoen hver måned?
Jeg er bekendt med flere par, hvor kvinden, i en rus af redebygning og selvrealisering, benytter stort set hele den månedlige, fælles disponible indkomst på meningsløst gejl til hjemmet, tasker, støvler og diverse andre beklædningsgenstande. Vil man lovgive imod dette, kan vi måske forhandle…
Flere kvindelige skraldemænd. Nu!
Mvh
Max Andersen
Lennart, du har fuldstændig ret, man kalder det “den økologisk fejlslutning”.
Misinformationen hober sig op i kommentarerne ovenfor. F.eks.
“Derudover er debatten vendt på hovedet…mødre og fædre har ikke ret til barsel for deres fornøjelses skyld. BARNET har ret til at have en forældrer ved sig i en periode for DETS skyld.”
Forkert. I lovgivningen er barsel netop defineret som forældrenes ret, ikke barnets ret. Forældrene kan i princippet sætte ungen i institution fra en meget tidlig alder, og det er der nogen der faktisk vælge at gøre.
“De fleste par forventer vel at blive sammen resten af livet, med en fælles økonomi”
Muligvis, men det gennemsnitlige danske ægteskab varer altså kun 7 år.
“Hvis ikke, sikrer lovgivningen, mig bekendt, en 50/50 deling af formue og pension, i tilfælde af skilsmisse.”
Nej, den del af loven blev sløjfet i 2007. Kvinderne er således (normalt) ringere stillet end manden med mindre parret selv indgår en ægteskabspagt. Men det er en kun en minoritet af ægtepar der gør det. Som i andre sammenhænge ser vi her igen at lovgivning er et mere effektivt instrument til at opnå ligestilling end “det frie valg”.
“Det virker som om feministerne er ude på en egotrippende mission, med det formål at gøre valget om at bringe et barn til verden så konsekvensløs og ansvarsbefriet som muligt.”
Det er naturligvis noget sexistisk sludder at kvinder (i modsætning til mænd, åbenbart!) skulle være egoistiske hvis de ønsker både en god karriere og en ligelig ansvarsfordeling i hjemmet. Argumentet burde i langt højere grad være rettet imod mænd der nægter at se børnepasning som deres opgave også. En meningsmåling har i øvrigt vist at 40 % af danske mænd ønsker individuel ret til mere barsel. Det er jo ganske tankevækkende når man ser på hvor lidt barsel danske mænd tager i dag. Der er åbenbart mange mænd der ønsker at tage mere barsel, men for hvem det af den ene eller den anden årsag er svært at bede om når de ikke har entydig ret hertil. Det kan til tider skyldes sexistiske arbejdsgivere (jep, de eksisterer i bedste velgående), men det kan til tider også skyldes at kvinden ønsker at tage hele barslen selv. Individuelle barselsrettigheder handler således i allerhøjeste grad om mænds ret at være sammen med deres barn.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Jens Sørensen:
Der er den der lille detalje med, hvis krop det foregår i. Hvis du forestiller dig, at mænd i ligestillingens navn skal kunne påtvinge kvinder graviditet eller abort, så har du godt nok ond i både begreberne og menneskeligheden.
Det kan ikke passe at en seriøs diskussion om ligestilling skal have lov til at blive saboteret og kørt ud på et sidespor at folk der mener at OK at gøre sig morsomme på bekostning af det reelle Ligestillings-problem vi har i Danmark.
Og inden i kommer for godt igang…. Jeg er en af de kvinder der mener at skal der være værnepligt, så skal værnepligten, som jo er en samfundspligt, gælde for BEGGE køn.
Skal kvinder ikke have værnepligt, ja så skal mænd ikke. Og skal mænd have værnepligt, ja så skal kvinder også.
Der er intet galt i at kræve at manden tager halvdelen af barselsperioden.
Der er ( i de fleste tilfælde ) 2 om at lave barnet, 2 om at beslutte at barnet skal komme til, 2 om at glæde sig til barnet kommer……
Men når så barnet ER født, er det kun den ene part der fortsætter sit professionelle liv som om intet var hændt.
Så længe det ikke er muligt for mennesker med en normal indkomst at skære barsel ned til et minimum, og det er det ikke da man som regel ikke kan finde pasning før barnet er mindst 1 år, så må begge parter deles ligeligt om barslen.
Må man gerne spørge Marianne Mandoe, om hvorfor hun mener sig berettiget til at blande sig i voksne menneskers private relationer, uden at blive slettet af moderator?
@ Max.
Kan du ikke klare en feminist der rent faktisk er feminist på den måde MÆND gerne vil have feminister er. Nemlig for FULD ligestilling i alle aspekter af samfundet?