Informations dækning af injuriesagen Dragsdahl vs. Jensen ved Svendborg Byret lader meget tilbage at ønske.
I uge 18 var der ikke en eneste artikel i Information om, hvad der skete i sagen - i modsætning til andre avisers dækning. Og da sagen så afsluttes foreløbigt den 7. maj, kan man i Information (8. maj) læse en bagsideleder og en forkølet reportage om sagen inde i bladet.
Lederen er for så vidt i orden og på vanlig Informationsstandard ved at sætte sagen ind i en historisk sammenhæng og påpegning af den heksejagt-atmosfære, der har omgærdet både denne og lignende sager. Så vidt så godt.
Men hvad skete der egentlig i Svendborg?
Her kan Information med to journalisters intensive arbejde berette, at dommeren med en foreløbig afgørelse er kommet frem til, at Jensens anklager mod Dragsdahl var ære-krænkende. Og så en masse ligegyldigt spalteplads med, at en ung historiker ikke mener, at sagen har gjort ham klogere på Den Kolde Krigs nuancer. Man tager sig til hovedet!
Her har vi med at gøre med en personfejde af de helt store i nyere tid. Et drama uden lige, hvor den kolde krig kun er en ydre ramme. Sagen har stået på i en årrække og har et sådant omfang, at Dragsdahls advokat har fået øgenavnet ‘Ringbindenes herre’. Som forvænt Informationslæser forventer jeg en sober redegørelse for, hvad der skete under retssagen. I det mindste en analyse af de to advokaters udsagn og argumenter.
Sagens genstand er jo den særegne, at den ene part (Jensen) i kraft af sin forskerstilling har haft adgang til oplysninger, den anden part ikke har haft adgang til, og fortolket disse oplysninger på en meget subjektiv og manipulerende måde.
Hvorfor er denne juridiske tilgang til sagens kerne totalt fraværende i Informations artikel?
Hvorfor skriver Information intet om, hvad dommerens foreløbige afgørelse gik ud på?
Hvorfor skriver Information ikke noget om, hvad det betyder, at en domsafgørelse er foreløbig?
Hvorfor har Information ikke fokus på den selvmodsigelse, der består i, at Dragsdahl er blevet nægtet fri proces under henvisning til, at sagen ikke var af vital betydning for hans liv og levned, samtidig med at Dragsdahl og hans advokat har lagt stor vægt på, at påstanden om, at Dragsdahl var KGB-agent, har frataget ham hans levebrød i de sidste tre år og sat ham på dagpenge? Der er her tale om en så himmelråbende selvmodsigelse i, hvad retssystemet meddeler til offentligheden, at det er ubegribeligt, at Information ikke har været på pletten med sin kritiske årvågen af retssystemet.
Svar: Information har bragt ganske mange artikler om sagen mellem Jensen og Dragsdahl over det seneste år og blandt andet taget emnet om Information og den kolde krig op i en længere artikelserie. Vi havde en stor optakstartikel forud for retssagen og en afsluttende artikel med leder om selve afgørelsen. Men det er rigtigt, at vi ikke har prioriteret at dække sagen i retten i Svendborg dag for dag. (red.)
Kommentarer
Ole Bredo har fuldstændig ret i sin kritik af den redaktionelle prioritering. Med stigende undren har man måttet erfare, hvordan den bedste dækning af retssagen var at finde i - of all places - JyllandsPosten!
Redaktionens svar tyder på en noget “verdensfjern” omgang med et højdramatisk politisk opgør i Dannevang. Er forklaring herpå politisk - eller er det et generationsproblem?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes at dækningen af de politisk/historiske aspekter af sagen har været tilstrækkelige, men savner helt klart en ekspertvurdering af det juridiske forløb (hvilket ikke er det samme som et dag-for-dag referat af retssagen ;-)
Ja havde man dækket sagen ordentlig - hvad man burde da information jo selv er på anklagebænken - så ville man have vidst at der var ikke en men tre juridiske dommer på sagen.
“Men det er rigtigt, at vi ikke har prioriteret at dække sagen i retten i Svendborg dag for dag”
Kunne Information ikke mane sig op til at begrunde dette svar, da sagens manglende væsentlighed ikke giver mening.. De andre spørgsmål som Ole Bredo stiller bliver desværre heller ikke besvaret…
Man kunne alternativt give en ærlig undskyldning til os læsere,(og sig selv) for ikke at havde levet op til almindelig avis standard.
Særlig gør det rigtigt ondt at høre at JP har har dækket sagen fuldt ud.
Måske man kunne låne hos JP og lave et par artikler hvor sagen gennemgås omhyggeligt, - særligt da det vil være en god forberedelse til anden akt l af retssagen (i Landretten), og som Information til den tid forhåbentlig vil prioritere højt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Information burde hyre en fagmand (f.eks. mig) til at følge sagen i Østre Landsret - hvis Jensen er så uforsigtig at anke afgørelsen.
@Hr. Lassen
De må have en sekundant til sagens dækning. Som fagmand byder jeg mig hermed til :-)
Jeg ved ikke om Information skulle have brugt mere spalteplads til dækning af retsmøderne i Svendborg. For mig er det vigtigere, at Information har brugt mere spalteplads end gennemsnittet om PET-kommissionens rapport. Er det trods alt ikke vigtigere at debattere hvem der har ret til at skrive den danske historie og hvor meget ”magt” de hemmelige tjenester bør have over den danske befolkning for at beskytte det danske samfund.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Hans Jørgen Lassen
I den sag kunne bistand fra freudianske psykoterapeuter, muligvist være langt mere påkrævet end juridisk bistand. The rest is: silence.
Det principielle i sagen er 1) Bent Jensens anstrengte forhold til fundamentale videnskabelige normer og 2) det forhold, at Bent Jensen med en indflydelsesrig avis, den politiske magt , og et politisk motiveret og statsfinansieret institut i ryggen har fået lov til at ødelægge et andet menneskes karriere og tilværelse, et menneske, hvis ‘forbrydelse’ består i at han mener noget andet end Bent Jensen og den dominerende ideologi.
Dragsdahl er blevet smadret fordi han dristede sig til at tale ‘tidsånden’ imod. Bent Jensen har omvendt gjort karriere ved at sige det, man gerne vil høre. Samtidig har han misbrugt sin privilgerede adgang til PET arkiverne til at tage personligt hævn.Det er det sagen i Svendborg handlede om .
Den handlede ikke -som et ungt naivt mennske synes at mene- hvem der havde ‘ret’ i den kolde krig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jensen er af Dragsdahl anklaget for injurier, jf. straffelovens § 267, specifikt for at have udbredt en påstand om, at Dragsdahl skulle have været KGB-agent.
Derrimod er han ikke anklaget for sit “anstrengte forhold til fundamentale videnskabelige normer” - den slags kan man vanskeligt sagsøge folk for, og det er i hvert fald ikke sket i dette tilfælde.
Curt Sørensen
Hvis det er mit indlæg du sigter til med – ” Den handlede ikke -som et ungt naivt mennske synes at mene- hvem der havde ‘ret’ i den kolde krig.” – Så er jeg smigret over at blive kaldt et ungt menneske. Derudover jeg er ked af, at mit indlæg kan misforstås, da jeg forsøgte at sige at denne hævnaktion fra Bent Jensens side ikke er vigtigere at bruge spalteplads på end debatten om PET-kommissionen.
Kære Dorte Sørensen,
Jeg tænkte faktisk på den unge Odense-forsker Thomas Wegener Friis, der her i avisen blev refereret for den opfattelse, at retssagen ikke havde gjort ham klogere på den kolde krig.
Men retssagen handlede ikke om hvem der havde ‘ret’ under og efter den kolde krig, men umiddelbart om Dragsdahl’s injuriesøgsmål mod Jensen ( her har Jørgen Lassen naturligvis ret i sin ovenstående kommentar ). Men mere vidtgående rejser retssagen og dens udfald de af mig oven angivne 2 punkter. Dette er sagens mere principielle perspektiv.
Godt Curt Sørensen – så fik mit egotrip et på snuden – men det fremgik ikke tydeligt hvem du sigtede til.
Smukt formuleret Curt et er hvad der er sådan formalistisk ser er jurisisk korrekt tale - noget andet er hvad der er politisk og etisk princiepilet i denne sag. Tak
Det forkommer mig at retsjournalistik er et temmelig fraværende element i Information efterhånden. Bare lige efter ukommelsen:
COP15 sagerne og antifacistisk sagerne.
@Hans Jørgen Lassen
.”Derrimod er han ikke anklaget for sit “anstrengte forhold til fundamentale videnskabelige normer” - den slags kan man vanskeligt sagsøge folk for, og det er i hvert fald ikke sket i dette tilfælde.”
Det er jo ligesom en del af sagen, eftersom Bent Jensen har fremsat sine injurierende udtalelser i sin egenskab af forsker og fremlagt dem som et resultat af sin forskning. Derfor bliver hans “anstrengte forhold til fundamentale videnskabelige normer” jo også en del af sagen. Ifølge Jyllandspotsen har Bent Jensen og hans advokat i retssagen også gjort gældende, at Bent Jensens udsagn ikke var retsstridige, fordi de var fremsat som led i hans forskning med udgangspunkt i en folketingsbeslutning. Så spørgsmålet om hans forskning er sådan set noget han selv har bragt på banen som et led i sit forsvar.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja Søren men Lassen er totalt opslugt af juridisk formalisme - du kan ikkeoverbevise ham om at BJ’s rolle som historiker har nogen som heklst betydning i dette her
Redaktionen forsvarer sig som sandt er, at avisen har bragt en stibe artikler om sagen. Nemlig en bunke filologisk udredning om æres- og agentbegreber i henhold til et par arkivcitater samt leveret de juridiske spidsfindigheder for brud på arkivhemmeligheder. Derimod aldrig et ord om den grundlæggende politik for PET og kommissionen, den gamle DIIS rapport og den kommende koldkrigskommission..Her kan man støtte sig både til højrefløjen og den kommende S-SF-opposition. De grundlovssikrede politiske meningsdannelser forholder avisen sig til som de to redaktioner på Rådhuspladsen for at kunne forsvare sin uforsonlige koldkrig fra tidligere. Den historiske normdannelse længe leve.
Men det er kollegialt fint at støtte Dragsdahl (og sig selv) over for den aggressive professor.
Dansk Folkeparti var igen ude med kritik af domstolene, idet Søren Krarup - selv lovgiver i Folketinget! - citeres for i Politiken at sige om dommer Mette Langberg: “I mine ører har hun i den politiske korrektheds navn på forhånd haft en bestemt opfattelse af sagen og har kun været interesseret i én ting: At frikende Dragsdahl.”
Også derfor må Information komme ud af den redaktionelle beskyttende hånd over fortiden og forholde sig til den grundlaovssikrede ret til politisk meningsdannelse og organisation. Som nu, må redaktionen falde tilbage på den hyppigt anvendte journalistiske figur: Den der tier samtykker. Dvs. at Information grundlæggende er enig med Bent Jensen i synet på venstrefløjen, og kun fordi Koldkrigskommissionen er blevet til på Dansk Folkepartis foranledning og med partiets foretrukne formand, forholder man sig tavs og demed fortsat interesseret i. at det hemmelige politi (PET) gransker venstrefløjen, registrerer og overvåger.
Hvem er landsforræderne i denne sag?
Søren skriver:
Ja, retten har jo også en pædagogisk og socialt genoprettende rolle funktion.
Retten som socialpædagog?
Det er rigtigt, at retten i visse tilfælde kan benytte andre foranstaltninger end straf, så som f.eks.
“tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling”
eller hvis det ikke er nok så:
“hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.”
Jf. straffelovens § 68.
Men Jensen får en bøde og slipper for anbringelse eller genopdragelse.
For morsomhedens skyld, så synes jeg at Bent Jensen skulle indklage dommerne for Den Særlige Klageret for utilbørlig optræden, fordi de ikke har forstand på kildekritik. Det står jo enhver frit. :) På den anden side er det nok ikke den bedste måde at blive populær i en retssal på.
Tak til Ole Bredo for denne interessante påpegning af Informerens mangler. Jeg synes det er rigtigt set!
Og tak til Kristian Berg Nielsen for info om Jyllandspôsten.. den er måske værd at læse :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske ville Informations redaktion præcisere for sine læsere, hvor mange dage man har haft en journalist i Svendborg retssag. De to journalisters stemningsfyldte artikel kunne give læserne det indtryk, at de faktisk overværede retssagen den pågældende dag.
@Hans Jørgen Lassen
Dommerens kommentar om ‘kildekritik’ stødte også oprindeligt mig lidt. En dommer skal ikke vurdere evne til kildekritik. Så du har ret i din juridiske vurdering, mener jeg også.
Men formuleringen dækker vel over at den juridiske dom afsiges på grundlag af en række kilder i PET, der påstod Dragsdahl var KGB-spion (eller tilstrækkeligt kriminelt tæt derpå). Disse kilder har BJ fejlvurderet ved at tro han kunne påstå JD var spion. Det viser dommen (den foreløbige altså, - intet er jo principielt endeligt endnu) at han ikke kunne. Derfor siger dommeren det hun gør.
Uberettiget, ja. Men alligevel er det vel så netop et ‘orbiter dictum’, som du skriver, der har til hensigt at chikanere BJ på hans faglige hjemmebane. Det synes jeg da også han trænger til, - efter sådan en afsigelse.
Faktuelt viser den juridiske substans jo at han ikke evner at foretage en elementær historisk kildekritik, det er essensen af alle de vidneudsagn og andre faktuelle ‘exhibits’ som sagen har medført. De siger nemlig, at selvom de faktuelle kilder i PET påstår JD er spion, så kan det ikke tages for pålydende.
Anderledes kan man ikke tolke udsagnet, synes jeg.
Den verserende sag angår ikke den politiske meningsdannelse. Besættelsens samarbejdspartier, hvortil nu SF slutter sig, brød sig ikke om venstrefløjens, kommunisternes, organisering af modstanden mod nazismen (kaldte dem kriminelle og mordere) og benyttede freden til at overføre det i egen samvittighed uldne landsforræderibegreb på dem, der tog det farlige slæb. MOREN HAR GJORT SIN PLIGT, MOREN KAN GÅ! En KGB-agent har siden været uren og sort, en CIA-agent pæn hvid. Det er Bent Jensens rettesnor (religiion?) og Informations!
Bent Jensen optræder også som forsker i historie. Det er netop hans udgangspunkt og hans tilladelse til at gennemse PET’s arkiv (og når JD mødes med en KGB-repræsentant i Prag optræder JD unægtelig som spion i en bemærkning i arkivet, som PET’s ledelse ikke behøver at indestå for.
Både en dommer ved Svendborg Ret og formanden for dommerforeningen prøver at forklare Søren Krarup, at han har misforstået domfældelsen, og at han ikke selv har forstået alvoren i sine udtalelser.
Man må vel også tilføje, at Søren Krarup ligesom tidligere Pia Kjærsgaard i et tillsvarende angreb overtræder de parlamentariske spilleregler (magtens tredeling).
Dommerne gør bl.a. opmræksom på, at det er retsformanden, hvem angrebet rettedes imod, der læses sag og dom op, men at retten bestod af tre dommere. Tre dommere, der rigtignok var enige i domfældelsen. At afvisningen af den tidligere leder af PET skyldtes, at BJ’s advokat frafaldt vidneførelsen. Af flere andre grunde finder dommerne sig nok mest berørt af, at Søren Krarup beskylder en dommer for partiskhed, for på forhånd at have afgjort sagen.
Til gengæld kan alle til enhver tid udtale sig om, hvorvidt de finder en dom rigtig eller forkert. Men sådan fungerer demokratiet ikke i DF, hvor man tilsvarende i muslimsagen både angriber den enkelte, grupper og hele religionen. Deraf partiets mange stemmer?
De rare mennesker på Jylllands-Posten, som jo selv er del i sagen, har fremlagt rettens såkaldte tilkendegivelse:
Første del (pdf)
Anden del (pdf)
Tredje del (pdf)
Fjerde del (pdf)
Femte del (pdf)
Sjette del (pdf)
Her er et par pluk:
“Det fremgår tillige af ordlyden af Bent Jensens artikler, at hans ærinde ikke var at påpege, at Jørgen Dragsdahl havde udført et ufuldstændigt - og dårligt - journalistisk arbejde, men at der gives udtryk for, at Jørgen Dragsdahls arbejde var løgnagtigt og sammenkædet med KGB.”
“Det bemærkes tillige, at de fremsatte påstande og betragtninger i PET dokumenterne - således som de er forelagt for retten - ikke fremstår som underbyggende og gennemarbejdede.”
“Bent Jensen har som forsker en forpligtelse til kritisk at undersøge det kildemateriale, som han bygger sine konklusioner på.”
“Det må forudsættes, at Bent Jensen, særlig som forsker på et område, hvor efterretningsdokumenler naturligt indgår som kildemateriale, har en viden om den særlige kildekritiske indgangsvinkel, der skal anvendes ved brug af sådanne dokumenter.”
“Bent Jensen, der har haft en eksklusiv adgang til PET dokumenterne, har ikke godtgjort, at han fra anden side har fået verificeret oplysningerne heri.”
“Det bemærkes tillige, at artiklerne ikke fremstår som en sædvanlig afrapportering af et forskningsresultat.”
“Det forhold, al begrebet agent er anvendt i de dokumenter, som Bent Jensen har fået forelagt fra PET, medfører ikke, at udtalelser derom, isoleret set og uden den relevante sammenhæng, kan fremsættes straffrit.”
“Det bemærkes herved, at citaterne er brudstykker af de oprindelige dokumenter, og at oplysningerne i artiklerne i øvrigt fremstår i bearbejdet form og til dels som udtryk for Bent Jensens egen opfattelse.”
Her fremgår det ganske rigtigt i klartekst og i sammenhæng, at dommerne giver Bent Jensen en faglig røvfuld, men er lige så kritisk over for det fremlagte PET-materiale. Jensen får tævene, da hans alt for stramt klippede citater netop gør, at de ikke fremstår som citeret materiale, men som hans egne og dermed uvederhæftige anklager. Og at han som forsker har fejlet ved ikke af få oplysningerne bekræftet af uafhængige kilder.
Jeg kan ikke ud fra teksten se noget forkert ved dommernes revsen af Jensens metoder. Den fremstår som en naturlig og nødvendig del af argumentationen og tilkendegivelsens præmisser.
@Tom Paamand
Tak for den fremlagte dokumentation.
Det understreger at sagen lige præcist handler om at kildematerialet ikke kan tages for pålydende dokumenteret ud fra den gennemførte bevisførelse og vidneafhøring fra bl.a. JD’s side.
Dermed kommer sagen, - som det fremgår, til at handle om evnen til at uddrage en ‘sandhed’ fra historiske kilder.
Det ændrer ikke ved at dommeren ikke skal dømme i evnen til kildekritik. Men derimod skal dømme i injuriesagen. Derfor er dommerens bemærkning fortsat malplaceret.
Men, som jeg skrev i mit første indlæg, - det er meget nærliggende at beskylde BJ for at være en dårlig historiker, - altså at anklage ham for dårlig kildekritik, når man vurderer bevisførelsen i sagen.
Alene dette citat illustrerer jo Bent Jensens historiske metode:
‘Det forhold, al begrebet agent er anvendt i de dokumenter, som Bent Jensen har fået forelagt fra PET, medfører ikke, at udtalelser derom, isoleret set og uden den relevante sammenhæng, kan fremsættes straffrit.’
Til gengæld burde dommerens punktum være sat hermed. Thi kendes for ret…
Tak, også fra mig til Tom for materialet.
Tom skriver:
dommerne giver Bent Jensen en faglig
røvfuld
- og det er lige præcis ikke deres opgave at uddele faglige røvfulde.
Jeg kan i det store og hele tilslutte mig Oles kommentar.
Denne bemærkning fra rettens side er temmelig uheldig:
“Bent Jensen har som forsker en forpligtelse til kritisk at undersøge det kildemateriale, som han bygger sine konklusioner.”
Fuldstændig irrelevant. Ingen, uanset om man er forsker eller ej, må fremsætte grundløse, injurierende beskyldning.
Bemærkelsesværdigt, i øvrigt, at sagen har stået på ved retten i over tre år!
Og går den jo så nok videre ved Østre Landsret i endnu et års tid, hvis det slår til.
De kort citerede ord om kildekritik indgår i en længere konstruktion, som skal begrunde hvorfor Jensen ikke kan dække sig ind under diverse undtagelser, som kunne gøre ytringerne straffri:
“… Bent Jensen har således ikke godtgjort, at de rejste sigtelser er sande, jf. straffelovens § 269, stk. 1, 1. led. Bent Jensen har som forsker en forpligtelse til kritisk at undersøge det kildemateriale, som han bygger sine konklusioner på. Dette underbygges af forklaringerne fra chefudreder Svend Aage Christensen og professor Ole Wæver.
Det må forudsættes, at Bent Jensen, særlig som forsker på et område, hvor efterretningsdokumenler naturligt indgår som kildemateriale, har en viden om den særlige kildekritiske indgangsvinkel, der skal anvendes ved brug af sådanne dokumenter.
Bent Jensen, der har haft en eksklusiv adgang til PET dokumenterne, har ikke godtgjort, at han fra anden side har fået verificeret oplysningerne heri.
Dette til trods for, at DlIS-redegørelsen, der blev offentliggjort ca. 2 år tidligere, ikke nåede den tilsvarende konklusion.
Under hensyn hertil har Bent Jensen ikke godtgjort at være i god tro eller haft føje til at anse sigtelserne for sande, jf. straffelovens § 269, stk. 1,2. led og stk. 2.
Der er ikke er godtgjort, at sigtelserne har en sådan kvalificeret karakter, at de er omfattet af straffelovens § 268.
Det fremgår af den juridiske teori, al forskere i forbindelse med en videnskabelig debat har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde, hvis det holdes inden for den faglige kreds. Den omstændighed, at Bent Jensen har offentliggjort sine forskningsresultater i et dagblad. medfører, al han ikke kan påberåbe sig denne særlig udvidede ytringsfrihed. Det bemærkes tillige, at artiklerne ikke fremstår som en sædvanlig afrapportering af et forskningsresultat.
Det fremgår ligeledes af retspraksis, at journalister har et friere spillerum for fremsættelse af ytringer end andre. Bent Jensen har imidlertid i forbindelse med publiceringen af de omhandlede artikler i Jyllands Posten fremtrådt som forsker og som professor inden for det relevante faglige område.
Bent Jensen kan således ikke påberåbe sig straffrihed med henvisning til Menneskerettighedskonventionens art. 10. …”
Altså, hvis Jensen i sin fremlæggelse havde fremlagt rimelige kildekritiske overvejelser, ville han have givet læserne anledning til selv at vurdere lødigheden i beskyldningerne - og kunne dermed selv være straffri. Dette skrevet uden at jeg endnu har haft mulighed for at nærlæse de nævnte ekspertvidners begrundelser, som det hele jo er hængt op på.
Men hvis I endelig skulle kaste jer over et punkt, synes jeg denne sætning her er langt mere betænkelig: “Under hensyn hertil har Bent Jensen ikke godtgjort at være i god tro eller haft føje til at anse sigtelserne for sande …”. Dommerne skriver direkte, at Jensen er en bevidst løgnhals.
Dette skyldes muligvis lovens begrænsninger, da man vel ellers var nød til at lade ham mentalundersøge - men jeg anser desværre Jensen for at være så stærk i troen på eget vrøvl, at han netop ikke bevidst har løjet.
At man ikke er i god tro, betyder inden for juraen ikke nødvendigvis, at man bevidst lyver.
Men eventuelt blot, at man ud fra almindelig, gennemsnitlig omtanke måtte være klar over, at det man sagde godt kunne være forkert.
Man behøver ikke direkte at vide, at noget er forkert, for ikke at være i god tro.
“I god tro” er ikke at være “godtroende”, og om den ret, der er sat, giver dommerne ret, er Søren Krarup, Mogens Camre og andre parlamentarikere slet ikke enige i.
En ret kan ikke formidle retfærdighed, og man forstår, at sagen mod Jensen handler om andet end ære- og agentbegreber, men for mig stadig ikke om hovedsagen, nemlig Den kolde Krigs politiske forholdsregler, herunder forholdet til grrundlovens bestemmelser om den politiske ytringsfrihed og organisation. (Bent Jensen og DF vil i Koldkrigskommissionen fastholde begrebet landsforræderi på venstrefløjen og PET’s ret til at orvervåge og registrere.)
Per,
jeg er helt enig med dig i, at sagen ikke handler om den kolde krig. Den kolde krig er ikke et tema, som er egnet til behandling i en retssag. Hvad skulle påstanden være? Og hvem skulle være anklaget eller bare sagsøgt?
Denne retssag handler om, at en fanatisk højrefløjsmand, Bent Jensen, beskylder en mand, som befinder sig på den anden fløj for at være KGB-agent. Uden beviser for påstanden. Og det må man sgu ikke ifølge den danske straffelov.
Det er det, Bent Jensen er blevet anklaget for, og det er det, han bliver dømt for.
Jørgen Dragsdahl på den anden fløj? I hvert fald ikke redaktionen på Information! Ære kan man beholde, hvis man har noget at have den i.
Bent Jensens udgangspunkt var (læs især Jyllandsposten) at tage hul på koldkrigen som formand for Kommissionen. Det skete, for mange at se, på en for en professor i historie blamerende facon, og deraf kom det personlige søgsmål, plus en for mig at se tåbelig tvistighed med PET (læs hans udfald), PET, som man vel kunne forvente var hans argumentationsgrundlag, og dertil hans og hans venners usaglige diskussioner med de meget kompetence fagfolk bag PET-kommissionen.
Per skriver:
Det skete, for mange at se, på en for en professor i historie blamerende facon, og deraf kom det personlige søgsmål
Det er lodret forkert. Dragsdahl anlagde sit søgsmål, fordi Jensen havde udbredt beskyldninger om, at Dragsdahl var KGB-agent. Det personlige søgsmål kom af udbredelsen af denne beskyldning, ikke af noget som helst andet.