Når socialdemokratiske toppolitikere som Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt, der generelt tordner mod det privates indtog på velfærdsområdet, selv sætter deres børn i privatskole, åbner det en motorvej for kritik af deres dobbeltmoral. Politik er nemlig blevet mere moralsk og flygtig.
Befolkningen har ifølge lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Slothuus, højere forventninger til politikernes moral end til dem selv. Man kan altså ikke sige ét og gøre noget andet:
»Det er noge,t som virkelig kan forarge folk. Sagen om privatskolen bliver af vælgerne anset som dobbeltmoral og giver dem en følelse af, at de ikke kan stole på Mette Frederiksen. Og det bidrager til den generelle politikerlede i befolkningen,« mener Rune Slothuus.
Han bakkes op af direktør i reklamebureauet Have Kommunikation, Kristian Have.
Han mener ikke, det er heldigt for Socialdemokraterne, at der bliver sået tvivl om deres troværdighed, mens de kører sig i stilling til en ny regering:
»Det er meget problematisk at dumme sig, når det handler om de sager, som vi alle kan identificere os med. Familie, børn og skole og alt det nære der omgiver os. Det er sager, som er enormt medievenlige og derfor giver stor genlyd,« siger han.
Et nyt S
Spørgsmålet om dobbeltmoral i den socialdemokratiske top hænger tæt sammen med forestillingen om, hvilket slags parti Socialdemokraterne er. Det mener Peter Bogason, professor emeritus på Roskilde Universitets Center.
Der er sket en forandring fra dengang Socialdemokraterne var et typisk klasseparti til i dag, hvor partiet ikke længere repræsenterer traditionelle kernevælgere:
»Klassisk politik betyder ikke længere så meget. I dag handler det mere om flygtige politiske dagsordner og om, hvorvidt politikerne er til at stole på,« siger Peter Bogason.
Netop fordi vi er på vej væk fra den klassiske politik, får S-politikernes dobbeltmoral, ifølge Bogason, ikke de store følger for Socialdemokraterne som sådan. For det giver ikke længere mening at tale om grundlæggende socialdemokratiske værdier. De er nærmest ikke-eksisterende, og vælgerne får hurtigt noget andet på dagsordnen.
Kristian Have er enig i den betragtning. Og selv om han mener, at politikernes troværdig er på spil, så peger også han på en forandring i Socialdemokraternes vælgergrundlag, som kan have betydning for, hvordan børn i privatskoler bliver bedømt:
»Socialdemokraterne er inde i en transformationsproces fra et arbejderparti til et middelklasseparti. Derfor skal vi vænne os til, at også socialdemokrater sætter deres børn i privatskole og levere en erhvervsvenlig politik,« siger han.
Ingen moral
Dagen inden Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde, at hendes datter skifter til en privatskole på Østerbro, svarede hun bekræftende på, at hendes datter går i folkeskolen. Men denne lille uoverensstemmelse kommer ifølge Ole Fogh Kirkeby, professor på Copenhagen Business School, ikke bag på danskerne:
»Som vælgere forventer vi ikke, at politikerne skal være ærlige, når de udtaler sig om politik. Vi ved godt, at når de går i medierne, så handler de rent strategisk,« siger Ole Fogh Kirkeby.
Rune Slothuus er uenig og mener, at når politikernes moral betyder noget, er det fordi, der sker en reducering af abstrakte og tekniske problemstillinger til noget, vi kan identificere os med i hverdagen:
»Ved at se komplekse emner som moral, der passer til de hverdagskonflikter, vi møder i hverdagen, taler det til vores følelser, og derved kan vi nemmere tage stilling,« siger han.
Derfor er det nemmere at forstå spørgsmål om privatskoler, hvis det gøres til et spørgsmål om moral, påpeger Slothuus.
Kommentarer
Mere moralsk måske.
Desværre også mindre etisk.
Problemet for MF og HTS, er jo at de netop har svunget sig op på den høje hest og fordømt andre for at handle umoralsk.
De har så at sige forhøjet indsatsen.
Specielt MF har gjort det til sit varemærke at være forarget over andres flossede moral.
Derfor slår det hårdere tilbage når hun ‘nuancerer’ sit syn på et politikområde fordi hun pludselig bliver personligt involveret.
Meget kan man sige om LLR, men helt ærligt.
Hvor mange af os er oprigtigt forbløffet over at han fiflede lidt med bilagene.
Hvor må det være behagelig at kunne vælge, men husk nu en gang på, at i kan vælge fordi i undlader at lade andre have den fornøjelse.
Et forslag for at udligne en eventuel samvittigheds konflikt : Smid et par roser på jeres bedste og oldeforældres grav.
Det lugter kun et øjeblik, men roserne tager det værste.
Egentlig tror jeg ikke sagen så meget vedrører moral snare, en klippefast overbevisning hos MF´s om, at der er forskel på folk, og denne forskel giver nogle mennesker ret til at agere anderledes, fordi de er mere værdifulde, end andre! “all people are equal but some are more equal than others.”
Moral er en overskuds udladning, og som regel så stikker man sig på den.
Lidt lige som rosen.
Bladende er blevet begravet, og tornene stikker i alle retninger.
Det nye symbol burde være en bladløs rose, med extra large torne.
Moralistens torne.
“Som vælgere forventer vi ikke, at politikerne skal være ærlige, når de udtaler sig om politik”
Ok men der må vel være en grænse for den taktiske kynisme? Vi vil vel gerne have politikere der siger hvad de mener og handler som de taler?
Men i den konkrete sag ser jeg ikke den store forskel på politikerne og os andre. Vi kender alle problemet med at leve op til vores egne moralske målsætninger når virkeligheden trænger sig på.
Det burde få alle politikere til at tænke sig grundigt om inden de farer ud med fordømmelser af andres handlemåde. Mette Frederiksen har altid være en engagerede moralsk politiker med de skråsikre meninger, hvor der ikke var plads til nuancer. Man kan håbe på at denne sag har gjort hende klogere.
Ellers kan jeg forestille mig at den næste sag hun vil løbe sig staver i live bliver i debatten om prostitution hvor hun heller ikke har været særlig nuanceret eller saglig
Problemet er vist simpelthen, at for disse “politikere” er “politik” blevet deres erhverv … snarere end deres holdning.
De søger magten og indretter deres politik efter, hvor “stemmerne” er. Deres private valg i livet, f.eks. mht børns skolegang, kan naturligvis ikke nødvendigvis følge med orienteringen af deres “politik”. De har måske slet ikke lyst til at lade deres privatliv diktere af deres “erhvervsinteresser”.
Man kan vel ikke forlange af en murer, at hans skal ønske at bo i et murstenshus … bare fordi han engang for længe siden blev sat i murerlære ?
Politikerne bliver stemt ind for at repræsentere deres meninger i parlamentet, når de så går ud og siger, at deres mening er, at privatskoler er noget smuds, alle burde gå i folkeskolen for så havde alle mest incitament til at sikre dens kvalitet, så går vi jo som vælgere ud fra, at det er deres holdning. Når de så indmelder deres egne børn, i privatskoler, jamen er det så stadigvæk deres mening, at alle børn helst skulle gå i folkeskolen så alle havde incitament til at sikre dens kvalitet? eller er det bare noget de sagde var deres holdning, fordi de vidste den var delt af deres mulige stemmer?
Det er den slags utroværdighed der opstår, når man buldrer og brager derudaf med højtragende udråb om, at det her i hvert fald er forkert og det der i hvert fald er rigtigt, og så lige pludselig få en ørefigen af virkeligheden og må moderere sig selv. Nåja vi må da håbe at Mette Frederiksen har lært sin lektie.
Da jeg for 6 år siden boede i en landkommune (Socialdemokratisk skole) besluttede politikerne at de mindste skole i kommunen skulle nedlægges af rationaliseringshensyn.
Landsbyen jeg boede i kæmpede forgæves mod den omsig gribende centraliseringstankegang, skolelukningen og demonteringen af vores del af udkants-Danmark.
Som et sidste tiltag oprettede vi en fri/privatskole som nærmest var en kopi af vores gode udviklingsorienterede nu nedlagte Folkeskole.
Folk ønskede en lille, tryg og nær skole - lyder det bekendt for den Socialdemokratiske top som ellers er fortalere for centraliseering og mammutskoler når det ikke lige berører deres egne børn.
Socialdemokraternes ledelse har haft alle muligheder for at formulere en skolepolitik og de tilhørende økonomiske rammer der muliggør en mangeartet Folkeskole - istedet for at løbe efter en undervisnimngsfabrik tankegang.
Men S har ikke fremsat noget der kunne have hindret at de selv fravælger Folkeskolen - derimod har de gjort alt ude lokalt for at tvinge os andre til at vælge private løsninger med Fri og Privatskoler.
Så Helle Thorning, Henrik Sass og Mette Frederiksen i skylder os at fremlægge en politik for en Folkeskole hvor I også vil ende jeres børn hen.
Ellers så er betegnelsen hyklere helt korrekt
Da jeg for 6 år siden boede i en landkommune (Socialdemokratisk skole) besluttede politikerne at de mindste skole i kommunen skulle nedlægges af rationaliseringshensyn.
Landsbyen jeg boede i kæmpede forgæves mod den omsig gribende centraliseringstankegang, skolelukningen og demonteringen af vores del af udkants-Danmark.
Som et sidste tiltag oprettede vi en fri/privatskole som nærmest var en kopi af vores gode udviklingsorienterede nu nedlagte Folkeskole.
Folk ønskede en lille, tryg og nær skole - lyder det bekendt for den Socialdemokratiske top som ellers er fortalere for centraliseering og mammutskoler når det ikke lige berører deres egne børn.
Socialdemokraternes ledelse har haft alle muligheder for at formulere en skolepolitik og de tilhørende økonomiske rammer der muliggør en mangeartet Folkeskole - istedet for at løbe efter en undervisnimngsfabrik tankegang.
Men S har ikke fremsat noget der kunne have hindret at de selv fravælger Folkeskolen - derimod har de gjort alt ude lokalt for at tvinge os andre til at vælge private løsninger med Fri og Privatskoler.
Så Helle Thorning, Henrik Sass og Mette Frederiksen i skylder os at fremlægge en politik for en Folkeskole hvor I også vil ende jeres børn hen.
Ellers så er betegnelsen hyklere helt korrekt
Først og fremmest en begrebsmæssig detalje: Dansk politik er ikke blevet mere moralsk. Skulle den det, så skulle vi se politikere i højere grad end tidligere handle i overenstemmelse med universaliserbare principper. Eller som alternativ, se principielle moralske betragtninger fylde mere i den politiske debat. Ingen af disse er tilfældet.
Dansk politik er derimod muligvis blevet mere moraliserende. Det betyder, som historien illustrerer, at der i højere grad stilles krav om at politikere ikke kun handler ansvarligt som politikere, men at de også på det personlige plan lever op til den småborgerlige forestilling om hvad det vil sige at være “et pænt og ordentligt menneske”. Løkkes skattebetalte øl og porno var ikke kun ømtålelige fordi det var misbrug af offentlige midler - et problem som politiker - men også fordi statsministeren ikke må (eller i hvert fald ikke må blive opdaget ) nyde pornografi.
Tilsvarende er problemet her først og fremmest at almindelige danskere forventes at holde deres børn i de samme skoler som alle andre. Selvom folkeskolen er slidt ned til sokkeholderne, så er kombinationen af solidaritet og jantelov nok til at insistere på at man ikke giver sine børn bedre vilkår ved at lade andres børn i stikken.
Det er naturligvis fuldstændig irrationelt, al den stund det eneste rimelige er at påpege behovet for at give folkeskolen et massivt løft op på det niveau hvor det ikke længere er sådan at forældre er nødt til at vælge mellem deres barns trivsel og solidariteten. Og at denne løsning er fuldstændig uafhængig af hvilken skole børn går i indtil sådan et løft er gennemført. Men den forklaring er for kompliceret til at klinge i den småborgerlige moraliseren.
Det spiller vel også ind at politikerne selv iværksatte en værdikamp, så de fortsat kunne differentiere deres partier trods den relativt identiske førte politik. Når skellet således går på holdninger, og man underforstået har med at ikke alle holdninger er lige gyldige, så er det naturligt at vi forlanger at de så lever som de prædiker.
Desuden indgår den megen virak om relativt banale sager, som privat skolevalg, i den almene mytedannelse som hver fløj benytter til at overbevise vælgerne om at oppositionen er sidste skridt inden dommedag.
Mere moralsk? Vist kun i en Orwelliansk tolkning af ordet.
Man burde i realiteten have medlidenhed med de toneangivende partier, for tænk sig at skulle leve med løgnen hver dag.
Hvordan kan de undgå at blive paranoide ?
Hvordan kan de nogensinde nærme sig en partiorden baseret på tillid, og hvordan skulle de nogensinde kunne samarbejde med andre livssyn, uden hele tiden at føle deres røv er på spil.
Nej, vi bør tage ind på borgen og give dem et knus.
Du sagde !
Nej, det har jeg aldrig sagt, det jeg sagde var at man kunne sige det jeg sagde, men jeg sagde jo bare at det kunne siges. Det er ikke ensbetydende med at når det bliver sagt, at det er meningen at det skulle siges.
Som vælger har man (også) et standpunkt til man tager et nyt.
Det lader til at der er en smule forvirring omkring, hvad dobbeltmoral betyder
Dansk politik er blevet mere brutalt, imens politikkerne tror de deltager i et TV-realityshow.
Der er altid to sider af en sag :
Deres og deres.
Er vi ikke lige ved at være der ?
Se med, og døm selv.
http://img138.imageshack.us/img138/7549/72002549.jpg
Du har sgu da ikke en skid med den form for moral at gør det her som skildres her, det har deimod alt at gøre med dobbelmoral og - endnu værre - en anti-solidarisk holdning fra et part som står for solidaritet .
Det her handler om at lederne af et parti som står som beskyttere af værdier som fællesskab, solidaritet, for social retfærdighed, lighed og beskyttelse af samfundets udsatte
selv i egne private gøremål melder sig ud af og foretrækker at dyrke egne privilegier - frem for at deltage og være en del af fællesskabet, i lighed og solidaritet - med os andre
føj for satan - andet er der ikke at sige
Og de mennesker er ledere der jævnligt stiller sig op på talerstole og påstår - skamløst - at de er de sande forsvarer for socialdemokratiske værdier - hvorherrebevars
“Når socialdemokratiske toppolitikere som Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt, der generelt tordner mod det privates indtog på velfærdsområdet, selv sætter deres børn i privatskole, åbner det en motorvej for kritik af deres dobbeltmoral. Politik er nemlig blevet mere moralsk og flygtig.”
Hænger nu nok mere sammen med medierne pisker en stemning op omkring dette, som er domineret af højrefløjen som helhed.
Der har aldrig været så lidt moral i politik og i befolkningen som er tilfældet lige pt, i nyere tid. Så det er valgflæsk intet andet.
Prøv at lave en meningsmåling med hvor godt folk kender deres eget partis partiprogram, det ville være rent skræmme scenario. De er 100% styret af medierne.
Man kan også vende den om og sige at politikerne afspejler gulvet.