Opslag til denne artikel

Emneord:kommunikation, kritik, medier
Personer:Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen
Organisationer:Socialdemokraterne
Steder:Østerbro

Når socialdemokratiske toppolitikere som Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt, der generelt tordner mod det privates indtog på velfærdsområdet, selv sætter deres børn i privatskole, åbner det en motorvej for kritik af deres dobbeltmoral. Politik er nemlig blevet mere moralsk og flygtig.

Befolkningen har ifølge lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Slothuus, højere forventninger til politikernes moral end til dem selv. Man kan altså ikke sige ét og gøre noget andet:

»Det er noge,t som virkelig kan forarge folk. Sagen om privatskolen bliver af vælgerne anset som dobbeltmoral og giver dem en følelse af, at de ikke kan stole på Mette Frederiksen. Og det bidrager til den generelle politikerlede i befolkningen,« mener Rune Slothuus.

Han bakkes op af direktør i reklamebureauet Have Kommunikation, Kristian Have.

Han mener ikke, det er heldigt for Socialdemokraterne, at der bliver sået tvivl om deres troværdighed, mens de kører sig i stilling til en ny regering:

»Det er meget problematisk at dumme sig, når det handler om de sager, som vi alle kan identificere os med. Familie, børn og skole og alt det nære der omgiver os. Det er sager, som er enormt medievenlige og derfor giver stor genlyd,« siger han.

Et nyt S

Spørgsmålet om dobbeltmoral i den socialdemokratiske top hænger tæt sammen med forestillingen om, hvilket slags parti Socialdemokraterne er. Det mener Peter Bogason, professor emeritus på Roskilde Universitets Center.

Der er sket en forandring fra dengang Socialdemokraterne var et typisk klasseparti til i dag, hvor partiet ikke længere repræsenterer traditionelle kernevælgere:

»Klassisk politik betyder ikke længere så meget. I dag handler det mere om flygtige politiske dagsordner og om, hvorvidt politikerne er til at stole på,« siger Peter Bogason.

Netop fordi vi er på vej væk fra den klassiske politik, får S-politikernes dobbeltmoral, ifølge Bogason, ikke de store følger for Socialdemokraterne som sådan. For det giver ikke længere mening at tale om grundlæggende socialdemokratiske værdier. De er nærmest ikke-eksisterende, og vælgerne får hurtigt noget andet på dagsordnen.

Kristian Have er enig i den betragtning. Og selv om han mener, at politikernes troværdig er på spil, så peger også han på en forandring i Socialdemokraternes vælgergrundlag, som kan have betydning for, hvordan børn i privatskoler bliver bedømt:

»Socialdemokraterne er inde i en transformationsproces fra et arbejderparti til et middelklasseparti. Derfor skal vi vænne os til, at også socialdemokrater sætter deres børn i privatskole og levere en erhvervsvenlig politik,« siger han.

Ingen moral

Dagen inden Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde, at hendes datter skifter til en privatskole på Østerbro, svarede hun bekræftende på, at hendes datter går i folkeskolen. Men denne lille uoverensstemmelse kommer ifølge Ole Fogh Kirkeby, professor på Copenhagen Business School, ikke bag på danskerne:

»Som vælgere forventer vi ikke, at politikerne skal være ærlige, når de udtaler sig om politik. Vi ved godt, at når de går i medierne, så handler de rent strategisk,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Rune Slothuus er uenig og mener, at når politikernes moral betyder noget, er det fordi, der sker en reducering af abstrakte og tekniske problemstillinger til noget, vi kan identificere os med i hverdagen:

»Ved at se komplekse emner som moral, der passer til de hverdagskonflikter, vi møder i hverdagen, taler det til vores følelser, og derved kan vi nemmere tage stilling,« siger han.

Derfor er det nemmere at forstå spørgsmål om privatskoler, hvis det gøres til et spørgsmål om moral, påpeger Slothuus.