Unge kandidater skal blive i landet, hvis ikke de vil straf-fes på pengepungen. Hvis det står til Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og SF’s leder, Villy Søvndal, skal der nemlig indføres en brugerbetaling på de lange videregående uddannelser, som dog ikke skal betales, hvis man bliver boende i landet og betaler sin skat her.

Men det strider lodret mod globaliseringen og skaber problemer for erhvervslivet, påpeger Venstre og DI. Også studieeksperter dumper forslaget.

»Ja, det skal da nok øge mobiliteten. Hvis andre lande tager ved lære af Danmark på det område, kan vi være sikre på, at der ikke kommer kloge hoveder hertil i mere end et par år,« lyder det iro-nisk fra leder af Studievalg København Torben Theil-gaard, som betegner forsla-get som ‘lidt spøjst’.

Mere krads er kritikken fra Venstres forskningsordfører, Malou Aamund.

»Det er da det mest grote-ske af oppositionens forslag. Det er en indrømmelse af, at deres skattepolitik vil skræmme de højtuddannede væk fra landet. Forslaget er fuldstændig anti-globalisering. Det vil udgøre et kæmpe problem for mange virksomheder, som gerne vil sende medarbejdere ud, hvis staten skal afgøre, hvornår de skal rejse hjem. Og man tager en drøm om et job i udlandet fra de unge,« siger hun.

Stavnsbåndet om igen

Mens oppositionen og ikke mindst SF har gjort sig store anstrengelser for at fremstå som erhvervslivets nye bedste venner, får pantforslaget en lidt blandet modtagelse fra DI’s forskningschef, Charlotte Rønhof.

»Bekymringspunktet kan være, hvis vi bremser mobiliteten på tværs af landegrænser. Det har Danmark ingen interesse i, for vi har brug for højtuddannet arbejdskraft fra udlandet,« >siger hun.

Men DI roser forslaget for at tage fat på en debat om deltagerbetaling.

»Man kan så drøfte, om fem afdragsfrie år er nok. Men vismændene har talt om en samfundskontrakt, hvor staten giver gratis uddannelse til gengæld for, at du bliver i landet og bidrager med arbejdskraft og skat. Og den kontrakt bliver brudt i globaliseringen. Derfor er det rigtig nok at begynde at se på en form for deltagerbetaling - det er vi nødt til,« siger DI-chefen.

Hos Akademikernes Centralorganisation kalder man forslaget ‘Stavnsbåndet om igen’, og heller ikke de studerende er glade. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd ser det som en glidebane mod betalingsuddannelse:

»Vi vil godt advare imod at gøre det til et lånebaseret system. Vi kan godt se det nødvendige og fair i, at dem, der har fået en gratis uddannelse, bliver nødt til at betale skat i Danmark, men det er en principiel glidebane, fordi det bliver ufattelig let at indføre brugerbetaling,« siger Mikkel Zeuthen, der i stedet foreslår, at danskere, der bosætter sig permanent >i udlandet, kan betale en ekstra afgift.

Forslaget stammer oprindelig fra regeringens Velfærdskommission. Her sad blandt andre økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

Brugerbetaling - sig det

»Det er brugerbetaling for alle - det er der ingen grund til at forsøge at skjule - selv om de kandidater, der bliver i Danmark, ikke skal betale panten tilbage i praksis,« siger hun.

Hun afviser, at det vil skaffe milliarder til statskassen.

»Men effekten vil være et mere velfungerende uddannelsessystem, der vil gøre de studerende mere bevidste om at blive hurtigt færdige og stille krav til uddannelsens kvalitet,« siger Nina Smith, der mener, at man bør give veluddannede udlændinge, der har betalt for deres uddannelse, det samme skattefradrag.

»På den måde kan forslaget også være med til at modvirke braindrain

Modargumentet mod brugerbetaling er, at det vil skræmme de unge fra ikke-uddannede hjem væk fra uddannelserne, men det mener Nina Smith ikke, der er dokumentation for.

Hun mener blot, at man skal skrue lånesystemet klogt sammen ligesom i f.eks. England.

»Vi har altid haft gratis uddannelse i Danmark, men vi har heller ikke været i stand til at bryde den sociale arv. På mange måder er reaktionen mod brugerbetaling derfor lidt af en automatreaktion til fordel for middelstandens privilegier,« siger Nina Smith.

Fakta: Uddannelsesmålsætninger i Fair Løsning:

•7,3 mia. regner S og SF med at hente hjem på, at de unge kommer hurtigere i gang med en uddannelse og andre tiltag på uddannelsesområdet.
•Kandidatpant: Studerende på kandidatuddannelser tilskrives et rentefrit lån, der skal afdrages over 10 år efter endt uddannelse. Afdraget kan trækkes fra i skat. Flytter man til udlandet i flere år, skal pantet betales tilbage.
•Mindre hold og mere holdundervisning: For at modvirke store hold og gammeldags forelæsninger tilføres de videregående uddannelser 600 millioner.
•Hurtigere i gang med en uddannelse: Optagelsessystem skal belønne hurtige studie-startere. Tidspunktet for, hvornår studentereksamen kan ganges op med 1,08, fra to til et år efter adgangsgivende eksamen. Unge, der begynder tidligt på en uddannelse, får en præmie på 1.000 kroner om måneden i to år. Hvis de bliver mere end et halvt år forsinket, betales præmien tilbage.
•Suspender værnepligten: Den kan forsinke uddannelse med op til to år.
•Bonus på 20.000: Hvis den studerende bliver færdig med sin kandidatuddannelse på normeret tid.
•Lær det samme på kortere tid: Kortere ferie. Overgang fra to til tre årlige semestre og mulighed for hurtige studie-spor. Besparelserne skal bruges til højere SU for forsørgere, handicappede og rabat på kollektiv trafik.
•Mere voksenuddannelse: 400 millioner skal sættes af til, at erfarne lønmodtagere kan få en uddannelse.