Opslag til denne artikel

Emneord:COP15, demonstrationer, masseanholdelse
Organisationer:Kammeradvokaten, Københavns Politi
Steder:København

Klokken er omkring 15.20, da en gruppe kampklædte betjente lørdag den 12. december 2009 stiller sig op i to solide rækker på tværs af Amagerbrogade. Betjentene, som understøttes af hundepatruljer og hollændervogne i sidegaderne, vil afskære en gruppe sortklædte demonstranter, der bl.a. har kastet fyrværkeri efter Udenrigsministeriet, med en såkaldt ‘dobbelt omfatning’. Det er en manøvre, som politiet har trænet igen og igen forud for topmødet.

Det militærstrategiske begreb ‘en dobbelt omfatning’ stammer helt tilbage fra slaget ved Cannae i Italien, hvor krigsherren Hannibal i år 216 ft. med en beskeden kartagisk styrke vandt en overlegen sejr over 80.000 romerske soldater dels ved at omringe romerne, dels ved at afskære dem fra forsyninger.

Men selv om den dobbelte omfatningsmanøvre for så vidt lykkedes for politiet den 12. december 2009 - forstået således, at gruppen af demonstranter blev afskåret fra resten af demonstrationen og senere masseanholdt - så var manøvren også et kritisabelt brud på befolkningens grundlovssikrede ret til frit at forsamle sig.

Det mener den gruppe advokater, der på vegne af godt 200 af de anholdte nu søger om erstatning for uberettiget anholdelse. Omvendt henviser kammeradvokaten til politilovens paragraf 8, stk. 4, hvorefter politiet »om nødvendigt« kan frihedsberøve demonstranter, dog skal det ske så kortvarigt og skånsomt som muligt og »så vidt muligt ikke udstrækkes over 12 timer.« Blandt de masseanholdte var ikke bare de sortklædte, men i hundredvis af andre demonstranter, der ingen tilknytning havde til stenkasterne.

Erstatningssagen, som skal køre frem til sommer, er derfor blevet en principiel sag om rækkevidden af politiets beføjelser. Sagt meget kort: Hvor stor en ‘bifangst’ er acceptabel, når politiet kaster nettet ud?

Rostock-observationer

Op til klimatopmødet havde politiet indgående studeret erfaringer fra andre lande med de demonstrationsdeltagere, der populært omtales som den sorte blok. Navnet hentyder primært til standardfarven i påklædningen hos deltagerne, men også til den omstændighed, at den sorte blok altid optræder kamptrænet og aggressivt, og at blokkens disciplinerede optræden fungerer som ‘ly’ for de enkelte uromagere.

Ved tidligere demonstrationer, bl.a. mod G8-topmødet i Rostock i juni 2007, har dansk politi således på egen hånd observeret, hvordan andre politikorps har håndteret udfordringerne fra den sorte blok. I en rapport fra Station City under Københavns Politi fra Rostock begrundes interessen for den sorte blok således: »(…) specielt havde det interesse, fordi der her var samlet aktivister fra adskillige lande, herunder danske aktivister fra det mere militante miljø omkring Ungdomshuset.« I indberetningen beskrives, hvordan enkelte deltagere af og til skilte sig ud fra den sorte blok for »med jernstænger, brosten og spark« at knuse vinduer og døre i kontorer langs ruten. Derefter vendte ballademagerne tilbage for at søge ly i den sorte blok.

Netop »knust glas« >udgjorde samtidig et vigtigt emne i flere telefonsamtaler, som politiet forud for topmødet havde aflyttet, bl.a. af to russisk-talende aktivister: »Man siger jo, at hvis der er glas, skal det smadres,« sagde den ene, hvortil den anden svarede: »Jamen, det ved jeg ikke, der findes forskellige teorier omkring det … spørgsmålet er af revolutionær karakter. Det, jeg kan sige dig, er, at ‘glas’ i sig selv ikke er betydningsfuldt.«

En brosten i hver hånd

Forud for lørdag den 12. december 2009 havde en række aktivistgrupper indkaldt til ‘demo’ på Højbro Plads klos op ad den store klimademonstration, der startede samtidig på Christiansborg Slotsplads. De fremmødte autonome blev overvåget af politiet, og ved flere lejligheder blev enkelte anholdt bl.a. for besiddelse af ulovligt fyrværkeri som krysantemumbomber eller røgbomber og gasmasker.

Frem til den store klimademonstrations afgang fra slotspladsen kl. ca. 14.08 holdt omkring 200-250 sortklædte demonstranter sig - stadig ifølge politiets observationer - samlet i to eller tre mindre blokke. På et tidspunkt gled blokkene ind i den store demonstration, der var på vej ud til Bella Center, og det samme gjorde en tysk indregistreret Mercedes, om hvilken politiet tidligt havde fået den mistanke, at den medbragte opgravede brosten fra slotspladsen.

Om deltagerne i den sorte blok skrev en gruppeleder i en notits: »Om ikke alle, så langt overvejende italiensk udseende personer, alle iklædt sort tøj, sorte hættejakker, med hætten trukket op over hovedet og ned i panden samt et sort tørklæde trukket op til under øjnene. Flere havde rygsække med (…) og alle havde en stor brosten i hver hånd, ca. 12 x 12 x 12 cm.«

Allerede da politiet første gang konstaterede - >mens demonstranterne stadig var foran Christiansborg - at omkring 100 af slotspladsens brosten var gravet op, rykkede man for assistance med henblik på at få anholdt den sorte blok. Men som det hedder i kammeradvokatens senere sagsfremstilling: Det »mislykkedes, da radiosignalet ikke blev modtaget«. Efter demonstrationen vurderede politiet samme eftermiddag, at omkring 20 af de i alt 100 opgravede brosten var fjernet fra slotspladsen.

Nogle minutter senere, da den sorte blok var nået op på rampen til Knippelsbro ud for børsbygningen, skilte en mindre gruppe sig ud og begyndte at smadre ruder i den fredede bygning med en bjælke. To delinger betjente, der var opstillet foran Børsen, fik ordre til at trække stavene og gøre klar til brug af tåregas, hvorefter de blev bombarderet med kanonslag og forskelligt kasteskyts. Også her prøvede politiet at få tilkaldt tilstrækkelig assistance fra de mange politistyrker, der blev holdt i reserve, men igen mislykkedes det.

»Der er 150-200 personer som har maskeret sig på Knippelsbro, og de skal anholdes«, lød det således kl. 15.02 i en ‘taktisk log’ fra Operationel Reserve 2.

Nogle minutter senere var den sorte blok nået over Knippelsbro og befandt sig nu ud for Udenrigsministeriet på Christianshavn. De betjente, der var opstillet her, blev ligeledes ifølge en politiindberetning »massivt« angrebet med kasteskyts og måtte trække stave. Der opstod »lidt tumult«, som kammeradvokaten har noteret det, hvorunder en tysk demonstrant blev anholdt. Senere konstaterede politiet, at den forreste rude i en af ministeriets dobbelte termoruder var blevet gennemhullet efter brug af kasteskyts. Desuden var endnu en rude ramt, men ikke smadret.

På dette tidspunkt blev politiet igen ramt af radiofejl - som det hedder i en indberetning fra en politikommissær på dette tidspunkt: »På grund af problemer med SINE radiosystemet er det meget vanskeligt at få klare meldinger igennem omkring placeringen af de op til tre grupperinger af autonome.«

Herefter - >stadig ifølge de indberetninger og rapporter, som politifolk senere har udarbejdet - afførte deltagerne i den sorte blok sig deres ‘uniform’, og mange fortsatte i demonstrationen iført mindre iøjnefaldende tøj.

Tilbage i Torvegade foran Udenrigsministeriet lå forskellig maskering foruden to krysantemumbomber samt diverse kasteskyts.

Med horn og lygter

Fra helikoptere og observationsposter overvågede politiet fortsat, hvordan de nu umaskerede deltagere fra den opløste sorte blok blandede sig med andre demonstrationsdeltagere på vej ud mod Bella Center på Amager. Klokken 15.15 aftalte politiet derfor en ny ‘manøvreide’: Demonstrationen skulle afskæres i starten af Amagerbrogade og ved Markmandsgade, hvorefter politiet kunne gennemføre en masseanholdelse af de personer, der var inden for afskærmningen. I hast - ‘med horn og lygter’, som det hedder i politisproget - blev de nødvendige politidelinger ført frem til starten af Amagerbrogade.

»Den sorte blok, ca. 100-150 stk. er pakket inde på Markmandsgade og anholdt kl. 15.28«, som det hedder i en »taktisk log« fra tre politidelinger, der indgik i Operationel Reserve 1.

I beretninger fra de anholdte, der søger erstatning, kan man læse, hvordan det ofte har været tilfældigheder, der har afgjort, hvem man går ved siden af i den lovlige demonstration:

»Min gruppe gik midt på vejen og var på forskellige tidspunkter omgivet af folk fra bl.a. WWF Verdensnaturfonden, Hare Krishna, en gruppe sortklædte demonstranter, svenske socialister og en hel masse andre,« som en demonstrant fortæller.

En anden kom til at gå ved siden af nogle sortklædte, fordi han lige havde et ærinde i Irma i Torvegade. Da han igen tilsluttede sig demonstrationen, kom han til at gå ved siden af »sortklædte mennesker, enkelte med halstørklæde for næsen«.

En tredje fulgtes med sine venner, men ærgrede sig over, at »vi kendte ikke andre i denne del af demonstrationen, så vi diskuterede, hvordan vi kunne komme op foran i demonstrationen til musikken for at danse«.

En fjerde fulgtes sammen med bekendte fra den libertærsocialistiske Blok - som ifølge vedkommende ikke må forveksles med blokken af sortklædte - og delte flyers ud fra en ladcykel. Det forsinkede ham, så han kom bagud i demonstrationen.

Klokken 15.26 blev alle deltagere, der var afskærmet af politiets dobbelte omfatning, anholdt. En efter en fik de plasticstrips på og blev sat ned på asfalten i tæt forlængelse af hinanden - ‘futtog’ kaldte demonstranterne den måde at blive pacificeret på - og her fik de lov til at sidde i lange rækker i hvert fald frem til klokken 18. På det tidspunkt gjorde en tilkaldt læge politiet opmærksom på, at asfalten var meget kold, og derefter startede politiet så på at motionere de anholdte, så de fik lejlighed til at strække benene. Enkelte fik også lov til at gå på toilettet på en nærliggende pizzabar.

Da de sidste anholdte var kørt væk lidt før klokken 20, fandt politiet en del efterladte effekter på vejbanen, bl.a. seks elefanthuer, et tørklæde, tre par handsker, et par svømmebriller, et par solbriller og fire sorte t-shirts samt en hobbykniv.

Det forkerte sted …

Kammeradvokaten lægger i retssagen vægt på, at politiet forud for klimatopmødet havde telefonaflytninger og andre oplysninger bl.a. fra hjemmesider, hvor der er opfordret til voldelig ballade i København. Desuden havde man konkrete observationer af angreb på politiet samt rudeknusninger på Børsen og Udenrigsministeriet. Derfor mener kammeradvokaten, at forudsætningerne i politilovens paragraf 8 er opfyldt.

Kort sagt har det været berettiget at tilbageholde omkring 1.000 demonstranter i nogle timer for at finde frem til de enkelte blandt 100-150 sortklædte, der har deltaget i ulovligheder.

I den forbindelse lægger kammeradvokaten navnlig vægt på, at politiet i den konkrete situation må og skal udøve et skøn, som kræver ekstraordinært vide rammer: »Der lægges endelig vægt på, at vurderingen af, hvorvidt en frihedsberøvelse var påkrævet, beror på et skøn, og at politiet i en situation som den foreliggende må indrømmes en ganske vid skønsmargin med hensyn til nødvendigheden af at gribe ind,« som kammeradvokaten anfører.

Dertil siger de advokater, der fører erstatningssagerne, at kammeradvokaten med en sådan formulering reducerer grundlovens frihedsrettigheder til en tam hensigtserklæring: »Synspunktet er åbenbart, at man bare kan holde sig væk, hvis man ikke vil risikere noget, så det er en uhyggelig sag,« siger advokat Knud Foldschack, der fortsætter:

»Hvis ikke de 200 får erstatning, så er situationen altså den, at man kan deltage i en fuldt lovlig demonstration, men alligevel risikere at skulle sidde fire timer på kold asfalt uden drikkevand, uden adgang til et toilet og være berøvet alle almindelige rettigheder, fordi det er mest belejligt for politiet at gennemføre en anholdelsesaktion i et trafikkryds.«

Fakta

968 personer blev anholdt under den store klimademonstration den 12. december.

I alt blev ca. 2000 mennesker anholdt under COP 15 topmødet i København. Stort set alle blev løsladt efter 6-12 timers frihedsberøvelse i et særligt oprettet fængsel i Valby.

Københavns Byret skal i den igangværende retssag afgøre, hvorvidt det i omkring 250 sager var berettiget for politiet at foretage administrative frihedsberøvelser. Både forsvarer og anklager er enige om, at de 250 ikke foretog sig noget kriminelt. Retten skal derfor alene tage stilling, til om de har udgjort en »fare for den offentlige orden eller sikkerhed«.

Fakta

968 personer blev anholdt under den store klimademonstration den 12. december.

I alt blev ca. 2000 mennesker anholdt under COP 15 topmødet i København. Stort set alle blev løsladt efter 6-12 timers frihedsberøvelse i et særligt oprettet fængsel i Valby.

Københavns Byret skal i den igangværende retssag afgøre, hvorvidt det i omkring 250 sager var berettiget for politiet at foretage administrative frihedsberøvelser. Både forsvarer og anklager er enige om, at de 250 ikke foretog sig noget kriminelt. Retten skal derfor alene tage stilling, til om de har udgjort en »fare for den offentlige orden eller sikkerhed«.