Fem dage til at beslutte sig. Det var, hvad 17 bornholmske plejefamilier fik til at afgøre, om de ville acceptere en markant lønnedgang eller lade sig fyre. Plejefamilierne hev Socialpædagogernes Landsforbund ind i sagen, og kommunen trak opsigelserne tilbage. Men eksemplet på det kommunale ultimatum er ikke enestående, og ifølge Plejefamiliernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund hersker der retsløse tilstande for de kontraktansatte og overenskomstløse plejefamilier.

»Vi oplever, at vi bliver gjort til personlige, faglige og følelsesmæssige gidsler i de kommunale økonomiske dispositioner. Det er nemt for kommunerne at spare på os. De ved, at vi ikke går vores vej og efterlader børnene på gaden. Man skal være meget stærk i koderne, hvis man skal turde at nægte en 50-procents lønnedgang, hvis alternativet er en fyring,« siger Jens Vegge Bjørck, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening. Ifølge foreningens egen optælling findes der minimum 17 kommuner, hvor der aktuelt kører sager med plejefamilier, der er blevet opsagt og tilbudt genansættelse til lavere løn.

»Plejefamiliers forhold er retsløse, og hvis vi virkelig ville håndhæve vores rettigheder, så ville de anbragte børn blive retsløse. Vi ville være tvunget til at opgive børnene, og det er der ingen, der vil eller skal,« siger Jens Vegge Bjørck.

Forstemmende forhold

Også Socialpædagogernes Landsforbund, der sikrede de 17 bornholmske plejefamilier genansættelse, er rystet over den nuværende situation:

»Det er forstemmende, at vi som samfund byder mennesker sådan nogle arbejdsvilkår. Plejefamilierne skal ansættes i kommuner, så de får pension og opsigelsesvarsel. Nu tilbyder vi dem østeuropæiske arbejdsforhold,« siger Benny Andersen, der er 2. næstformand i forbundet.

Også i Vejen har kommunen pålagt plejefamilier vederlagsnedgang eller fyring.

Ole Fonnesbæk er far til Simon Fonnesbæk på 13 år, der har Downs syndrom. Simon Fonnesbæk har igennem de sidste 10 år haft en fast plejefamilie til aflastning. Men i februar oplevede Ole Fonnesbæk, at sønnens plejefamilie blev opsagt med fem dages varsel.

Plejefamilien blev tilbudt genansættelse med en lønnedgang på 50 procent. Ole Fonnesbæk forklarer til Information, at det har taget Simon Fonnesbæk fem år at falde til hos sin plejefamilie, da han har store adfærdsvanskeligheder og blandt andet bruger tegn til tale.

Plejefamilien har valgt at opsige deres kontrakt med kommunen om en lønnedgang, blandt andet på grund af Simon Fonnesbæks glu- tenallergis store omkostninger.

»Det ville være en for stor psykisk belastning for Simon at skulle indfinde sig i en ny plejefamilie. Derfor har vi ham hjemme hele tiden, selv om det går ud over Simons lillebror, som bliver skubbet i baggrunden, da Simon er meget krævende,« siger Ole Fonnesbæk.

Det var kun Simons Fonnesbæks plejefamilie, der fik besked, da aftalen blev opsagt.

»Det er utroligt, vi ikke får besked af kommunen. Børnechefen siger, at vi ikke var part i sagen, da det er en sag mellem kommunen og plejefamilien. Men nu står vi altså alene med Simon,« siger Ole Fonnesbæk.

Netop eksempler som dette får Benny Andersen og Socialpædagogernes Landsforbund til at råbe op:

»Jeg ved, at det ikke er en enestående historie. Det bliver meget vanskeligt at rekruttere plejefamilier fremover, for det er ikke bare et godt hjerte og varm kakao, der skal til. Det kræver faglige kvalifikationer og kompetencer. Der er ingen moderne mennesker, der på sigt vil lade sig byde de her forhold,« siger Benny Andersen.

Ministeren skal svare

I Kommunernes Landsforening skubber man problemet videre, både opad til Socialministeriet og ud i kommunerne. Jane Findahl, der er formand for Børne og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening vil ikke tage stilling til enkeltsager:

»Jeg tør ikke sige, hvorfor en enkelt kommune vælger at gøre sådan. Men jeg kan bare sige, at der ikke er nogen overenskomst for plejefamilier, så det er den enkelte kommunes ansvar,« siger Jane Findahl og fastslår, at det overordnede ansvar for, at forholdene er i orden, ligger hos Socialministeriet:

-Hvad vil I gøre for at forhindre kommunerne i at stille plejefamilierne i disse situationer?

»Jamen, jeg ved ikke præcist, hvad kommunerne gør, og jeg vil ikke kommentere enkeltsager. Men jeg kan fortælle dig, at vi i øjeblikket laver et eksperiment i Århus for at se, om man kan fastsætte en gennemsnitsløn for familierne. Men Socialministeriet må forholde sig til, om der skal lovgives og laves en overenskomst,« siger Jane Findahl og fremhæver, at Barnets Reform lægger op til, at langt flere plejefamilier skal ansættes kommunalt, hvilket hun håber vil afhjælpe situationen.

Også Özlem Cekic, der er socialordfører for SF, mener, at ministeren skal forholde sig til sagen:

»Vi fik jo med Barnets Reform forhandlet hjem, at en del plejefamilier skal ansættes kommunalt. Hvilket vi håber sker. Det kan være en del af løsningen, men den aktuelle løsning er, at ministeren skriver til samtlige kommuner og får de her uacceptable tilstande til at ophøre,« siger Özlem Cekic og understreger, at hun vil stille socialminister, Benedikte Kiær (K), spørgsmål i sagen.

»Kontinuiteten skal være i fokus for barnets bedste, derfor skal man selvfølgelig ikke afbryde behandlingsforløb for at spare penge,« siger Özlem Cekic fra SF.