Regeringen og oppositionen har rodet sig ud i en talkrig, som de færreste vælgere kan hitte hoved og hale i.
I går var det finansminister, Claus hjort Frederiksen, der væbnet med et utal af tal og grafer sablede S-SF’s økonomiske plan ‘En fair løsning’ ned.
Thorning (S) og Søvndal (SF) mangler i bedste fald 11 milliarder og i værste fald 29 milliarder, hvis planen skal sikre balance i dansk økonomi på sigt, lød vurderingen, som ministeriet har lavet. Det på trods af, at S-SF selv mener at have løst finansieringsudfordringen ved at have fundet 48,5 milliarder, hvilket er mere end rigeligt.
Men S og SF »har ikke forstået situationens alvor,« påpegede Claus Hjort Frederiksen, da han dissekerede ‘En fair løsning’ og konkluderede, at planen blot er et »valgkampsoplæg,« »varm luft« og »hensigtserklæringer.«
Finansministeriets største anke mod ‘En fair løsning’ er, at forslaget er ukonkret og ikke imødekommer EU’s sparekrav, samt at S-SF overvurderer deres skatteindtægter vil øge de offentlige udgifter, og at gevinsten ved hurtigere uddannelse ikke er så høj, som de påstår.
S-finansordfører, Morten Bødskov afviser anklagerne på det pureste og mener, at ministeriets vurdering er »politisk bestillingsarbejde« og udtryk for, at »regeringens økonomiske politik er skudt sønder og sammen, hvorfor de skruer op for den skingre og useriøse retorik,« som han formulerer det.
De store talmysterier
Det er ikke kun ‘En fair løsning’, som bliver gjort til genstand for talkrig i disse dage.
Vil EU kræve, at vi sparer penge nu, eller vil de se igennem fingre med det? Er sygehusenes ventelister steget, er nulvækst reelt besparelser, bliver der fyret eller hyret på hospitalerne, sparer kommunerne penge, eller har de aldrig haft så mange, som i dag, og hvor blev folkeskolens historisk mange penge af?
De stridende politikere bruger enhver lejlighed til at strø om sig med tal. Venstre har tilmed oprettet hjemmesiden www.tjekligefakta.dk, hvor den nysgerrige borger kan få bekræftet, at velfærden har det fint, at skattelettelser er godt, og at oppositionens kritik er nonsens.
Problemet er bare, at ingen af politikernes tal er udtryk for nogen sandhed, påpeger valgforsker på Aarhus Universitet, Jørgen Goul Andersen:
»Både regeringen og oppositionen fortæller den halve historie, for sådan er politik. De vender og drejer tallene,« siger han, men påpeger, »at hvis man har viljen til det, kan man sagtens forklare en almindelig folkepensionist, hvad konvergenskravene er.«
Men medierne svigter lidt, når det kommer til formidling af økonomi, mener Goul:
»Før var der mere skolelære-tv, og man gjorde mere ud af at forklare økonomiske sammenhænge. Nu har vi i mange år ikke diskuteret økonomi, fordi danskerne har været jublende lalleglade over, hvor godt det er gået, og så er vi ikke med,« siger han.
Vælgerne har opgivet
Ifølge valgforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, er det også den økonomiske krise, der »inviterer til, at politikerne jonglerer med tal, som kan påvise, at vi kommer ud af krisen, hvis vi gør sådan og sådan.«
Derudover er der så relativ stor konsensus om velfærdspolitikken, at debatten kommer til at stå om fakta og detaljer, forklarer han. Vælgerne har dog for længst opgivet at forstå tallene.
»Vælgerne har vænnet sig til, at de ikke kan forholde sig til tallene, fordi tal ikke kan tages for pålydende i politik.«
Derfor er politikernes udfordring at fremstå troværdige og tillidsindgydende, påpeger Andersen, der som eksempel fremhæver S og SF’s forslag om, at alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Det er et signal om, at der er behov for offervillighed, og det vækker nogle følelser, mens forslaget næppe var gået ind hos danskerne, hvis man bare havde sagt, at arbejdstiden skal øges svarende til 15 milliarder kroner.
Johannes Andersen understreger derfor, at uigennemsigtigheden ikke er et problem for vælgerne, fordi de blot navigerer efter, hvad de føler, og hvem de tror på.
Enhedslistens Per Clausen er alligevel træt af, at ministre kan bruge embedsapparatet til at fremstille propaganda, som han mener, det er tilfældet. Derfor foreslår han, at folketinget får sin egen økonomiske instans, der neutralt kan gennemregne forslag fra de forskellige partier.
Forslaget vinder dog ingen opbakning, og selv hans egne oppositionsfælder vil ikke oprette sådan et råd.
Venstres finansordfører, Jacob Jensen (V), afviser, at ministeriernes arbejde er politisk farvet og ser ingen grund til flere instanser. Dermed er debatten tilbage ved Finansministeriets talangreb på ‘En Fair Løsning’ og alle de andre taldebatter. Alt det kan vælgerne så tænke lidt over, hvad de føler for.
Kommentarer
Ja det mindste man kan forlange af oppositionen er vel at man genskaber balancen i dansk økonomi efter to års slendrian skattelættelser til de rigeste og underskud på 50 milliader kr. ikke sandt. Claus og Lars?
Man kan vel konstatere at S + SF en fair løsning er et udspil, det virker ganske desperat af regeringen at bruge skatteydernes ressourcer på egen vinding igen, med analyser af oppositionen. Det er mig en gåde der ikke er regler på dette område der begrænser magtmisbruget.
I øvrigt dybt usympatisk, at tjeligefakta.dk fremstår som helt uvildig, når det er “valgkampsmateriale”! Det er fx ret svært at finde en afsender på hjemmesiden.
Kære Sune Weile,
ret skal være ret: der står for neden på hjemmesiden, at sitet er oprettet af Venstre … det er selvfølgelig også nok til at jeg har registreret siden i mit lokale “børnefilter” ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Enhver pragmatisk tænkende borger ved udmærket godt, at hvad enten VK-regeringen eller Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er ved magten på Christiansborg, er det en iskold kendsgerning, at der i de kommende år reelt vil mangle 85-90 milliarder kroner i statskassen til nationens drift, hvis ikke det private erhvervsliv får skabt en omfattende øget vækst af varer med henblik på eksport.
Men hvor i alverden skal denne fremgang i erhvervslivet komme fra, når tusinder af privatejede danske virksomheder gennem de sidste 10 år, har flyttet deres industriproduktion og forskning til de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa samt de nuværende med Kina og Vietnam i spidsen, hvor man får en langt billigere arbejdskraft end herhjemme?
Det er på alle måder galimatias, når Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kommer med et forslag om, at hvis vi bare arbejder 12 minutter ekstra om dagen får vi det alle sammen godt igen. At så får vi råd til den nuværende økonomiske velfærdspolitik. Men de snakker ikke en dyt om virkelige omfattende nødvendige begrænsninger af de offentlige udgifter – ej heller at man inden for stat og regioner samt kommuner er nødt til sikre en bedre produktivitet i fremtiden.
Vi danskere lever anno 2010 på en kæmpeløgn af dimensioner i den forstand, at vi står med næsten to historieløse generationer af mennesker, der aldrig nogensinde har lært noget som helst om, at i et land med demokrati og fri markedsøkonomi, er det trods alt udelukkende arbejdsgiverne og lønmodtagerne i det private erhvervsliv, der alene tjener landets årlige bruttonationalprodukt hjem til statskassen.
I et land med fri markedsøkonomi kan man levere sin arbejdskraft på to måder: enten producerer man noget i det private erhvervsliv som arbejdsgiver eller lønmodtager … eller man udbyder sin arbejdskraft til det offentlige som et servicemenneske … for den offentlige sektor tjener altså ikke penge hjem til statskassen gennem salg af produkter til udlandet.
Alligevel står Danmark i dag med èn million borgere i den erhvervsaktive alder, hvoraf alt for mange overhovedet ikke gør sig klart, at de lever på ”statens nåde” gennem overførselsindkomsterne, der som bekendt frem til 1993 hed bistandshjælp. Og som før 1975 hed socialhjælp. Men ingen gider spekulere over, at deres månedlige livsforsørgelse er betinget af, at andre mennesker hver dag producerer noget i det private erhvervsliv.
Hertil kommer også næsten èn million offentligt ansatte lønmodtagere og ledere, der har det til fælles med alle dem på overførselsindkomsterne, at også de er helt afhængige af indtjeningen i det private erhvervsliv. Ingen af dem vil kunne hente overenskomstmæssig løn, ferie, pension og driftsbudgetter, hvis nationen ikke tjener penge hjem til statskassen gennem eksport, og det lader sig kun gøre i det private erhvervsliv.
Samtlige offentlige faggrupper vil i de kommende år kæmpe for, at der i hvert fald ikke skal være nogen som helst økonomiske nedskæringer blandt deres medlemmer, og rundt omkring i det ganske land sidder over to millioner som nævnt på overførselsindkomst. Herunder titusinder af enlige mødre på kontanthjælp, der er helt overbeviste om, at bare fordi de har børn er de sikre på økonomisk livsforsørgelse hver måned – og resten af deres liv.
Eller rettere sagt:
- Alt for mange danskere i den erhvervsaktive alder tror selv i disse krisetider på, at hvis de bare stemmer på Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokraterne og Villy Søvndal fra Socialistisk Folkeparti ved det næste valg, jamen, så vil de blive livsforsørget hver eneste måned fra statskassen gennem overførselsindkomster – og så ellers kunne leve en arbejdsfri tilværelse som hidtil.
De og mange andre får et chok af dimensioner!
Ingen fortæller nemlig den uhyggelige sandhed til borgerne, at hvad enten regeringen er VK eller S-SF kan ingen forbyde en hvilken som helst privat arbejdsgiver, at flytte sin virksomhed ud af landet, når det passer ham eller hende. Ej heller kan en regering med S-SF forbyde rige mennesker, at flytte deres aktiver og øvrige formue til andre lande, hvis de efter det næste valg føler sig dårlig behandlet af en ny skattepolitik fra den nuværende opposition.
Uanset hvad man ellers mener om rige mennesker, der på ærlig vist har opbygget rigdom og formuer i Danmark, så har de altså løbende været med til sammen med lønmodtagerne i det private erhvervsliv, at finansiere hele driften af den enorme økonomiske ”omfordelingspolitik”, der har været ført gennem de sidste 35 år i Danmark med en stor offentlig sektor – og millioner af mennesker på overførselsindkomster.
Tænk venligst over dette:
- Hvordan vil over to millioner borgere på overførselsindkomster mon reagere, hvis den økonomiske velfærdspolitik herhjemme for alvor bryder endegyldigt sammen, fordi der ganske enkelt ikke længere er over 270 milliarder kroner til dækning af de omfattende ydelser, som folk modtager i dag efter nogle vedtagne regler i lovgivningen? Vil de bare forholde sig i ro? Vil de bare acceptere en skæbne uden videre som hjemløse og fattige på gaden? Eller får vi anarki og kaos? Rasende mennesker der forvandles til primitive vilde dyr for at overleve?
Jeg kender godt svaret.
Denne kommentar er anbefalet af:
Fint indlæg af Ole Brockdorff..!
Der er virkelig brug for at investere i en stærk og vedvarende formidling af oplysninger om, hvordan økonomien i landet tilvejebringes… for af en eller anden grund begriber mange socialister ikke de helt simple økonomiske mekanismer.
Ole Brockdorff du glemmer bare, at systemet har virket til den dag i dag og grunden til hulet i statskassen , jo er på grund af finans krisen, ligesom i alle andre lande.
Nu har vi jo sådan set haft høje skatter i dette land i lang tid, det er ikke ensbetydende med, at alt forretningsliv flytter til udlandet. Jeg ville endda vove at påstå at Danmark er økonomisk veludviklet, men hvem ville ikke det?
Denne kommentar er anbefalet af:
Kina er i gang med massive investeringer i Danmark, eksporten til Kina stiger meget… det lyder OK.
Men samtidig er det, at arbejdspladser flytter til andre lande jo ikke det samme, som at skatteindtægterne fra firmaerne også gør det.
Tør vælgerne tro på Hjort Frederiksens tal efter hans brug af forskerne fra SFI i sin tid som beskæftigelsesminister.
Derudover kan jeg ikke lade være med at nævne, at det lige er kommet frem at samfundet taber 64 mia. kr., ved arbejdsulykker. Bare for at sætte de nævnte 29 mia. kr. lidt i perspektiv. Her var nedskæringer i Arbejdstilsynet en af Fogh Rasmussens første handlinger . Det ser i dag ud til at være en dyr beslutning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Endnu et af Ole Brockdorffs sublime og gennemtænkte indlæg. I dette tilfælde kan jeg tilslutte mig 100%.
Og ikke nok med at virksomhedsejere og formuende personer kan finde på at forlade landet. Hvad der på sigt måske er en langt større trussel, er måske at kapable unge mennesker kan tænkes at forlade den synkende skude straks der har diplomet fra universitet eller handelshøjskolen i hånden. Det ville være dumt og uansvarligt af dem, ikke at søge langtidsholdbare græsgange.
Ole Brockdorff
Det var et udsædvanligt sort billede, der viser mig at international samarbejde er absolut nødvendigt, så arbejdsgiver ikke ”bare” kan flytte rundt efter de laveste lønninger og krav til arbejdsforhold, skat og miljøforhold.
Derudover er et godt offentligt system en forudsætning for et velfungerende samfund og ikke en modspiller.
Dorte,
der er ikke alene lønninger, der afgører hvor (dele af) virksomheder placeres. Der er altid en vigtig komponent, men der er mange andre overvejelser der foretages.
De fleste lande (muligvis med undtagelse af Danmark) har en klar målsætning om at kunne tiltrække virksomheder, der ønsker at etablere sig i ens land. Hvordan forestiller du dig, at man skulle kunne etablere et internationalt samarbejde om regler, der handler om at afvise virksomheder der ønsker at etablere sig?
Hvis danske virksomheder havde insisteret på, ikke at kunne have datterselskaber udenfor landets grænser, er jeg ret sikker på, at mange af dem havde lukket og slukket forlængst.
Tankevækkende, vel nærmest uhyggeligt, hvor langt nogen vil gå, for at holde liv i en dødsyg patient.
Hvad med at tænke forebyggende, istedet for at forsøge at kurere med placebo?
Dorte angiver nogle ting der kan kigges på!
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R. Jørgensen
Du har helt ret det er mere nuanceret end man kan skrive på et par linjer. Det jeg ville påpege var ”bare” at et internationalt samarbejde ER nødvendig for ikke at skabe absolut laveste fællesnævner for den arbejdende befolkning.
Mht. til at skabe gode forhold til innovation har OVK svigtet . Fx modarbejde Fogh Rasmussen udviklingen af alternativ energi i Danmark, da han fx trak statsstøtten væk bare for at ødelægge Aukens arbejde. Det bar ikke alene en dum hævn agt men også en dyr handling for det danske erhvervsliv og samfund.
Ja undskyld mig Ole Brockdorff. Man fristes jo til at spørge hvorfor en begavet mand som dig ikke allerede har forladt den synkende skude.
Dernæst vil det selvfølgelig være interessant at kikke på om der skulle være en sammenhæng mellem skattetryk og rigdom/velfærd, over/underskud på stats finanserne, Og konkurrence evne. ser vi på Europa isoleret er det tydeligt at lande som Grækenland England Irland Portugal og Spanien. Både har lavt skattetryk og dårlig økonomi/konkurrenceevne medens lande som Tyskland Sverige og Danmark har højt skattetryk og samtidig høj konkurrenceevne og relativ god økonomi.
Jeg kunne fortsætte længe af det her spor men jeg er ikke Økonom og har heller ikke meget forstand på statskundskab.
Der er helt andre mekanismer igang I mennesket og i samfundet for den sags skyld. Der er nemlig heller ingen sammenhæng mellem skattetryk og menneskets lyst til at yde en ekstra indsats, uanset hvad den nuværende regering samt de økonomiske vismænd forsøger at fortælle os.
Desuden Må man lavmælt konstatere at selv om bilerne er dyre i det her land ser det ud til at de fleste rige mennesker bliver her og betaler den høje pris til gengæld for et vejnet og en infrastruktur der fungerer. Muligvis etableret af det private erhvervsliv men helt sikkert finansieret af det offentlige.
Hvilket leder mig hen til min sidste kommentar. Lad venligst i fremtiden være med at forenkle komplicerede sammenhænge det gør nemlig ikke problemerne lettere at forstå.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte,
omfanget af VKO’s uansvarlige misrøgt siden 2001 bliver vi næppe uenige om. Det er katastrofalt dårligt, og eksemplerne er talrige.
Mht. dit forslag om international samarbejde — som aldrig vil blive realiseret — ville et af de første lande der ville få deres erhvervspolitik afvist, formodentligt være Danmark. Åbenbart er landet så uattraktivt at placere virksomheder i, at man fra dansk side tillader at det overskud der oparbejdes, kan overføres til udenlandske selskaber, i landet hvor skattesatserne er lavere (og måske) nul. Andre lande, der insisterer på, at selskaber skal betale skat af deres nationale overskud, er jo næppe imponerede over dansk adfærd.
Oh, den gamle sang med 4 millioner på offentlig forsørgelse og alle de offentligt ansatte, som intet producerer men blot har bevirket, at vi er blandt verdens fattigste og mest underudviklede lande. Og hvor trist det er, at manuelt og opslidende arbejde forsvinder til asien og andre steder. Ja, man burde jo håbe, at det begynder at gå ad helvede til for dem, så de ikke blive rigere end os og kommer rendende og vil handle eller belemre os med deres rige turister og skaber misundelse på topniveau. Og så er der skatten, som selvfølgelig må væk for ellers flygter Asger Åmund igen (hvis man stadig bor her) og anstændige mennesker bliver helt sikkert overladt til anarki og vilde dyr i gaderne. Vi må derfor belemre os på skat og velfærd efter Afrikanske forbilleder, så vi kan konkurrere. Der er ingen vej udenom, som hjorten så smukt udtrykker det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Claus Madsen:
“Lad venligst i fremtiden være med at forenkle komplicerede sammenhænge det gør nemlig ikke problemerne lettere at forstå.”
Ole Brockdorf har i dette tilfælde ikke forenklet noget, men forbilledligt klart skåret ud i pap hvad det i sidste ende drejer sig om. Et regnestykke der har ualmindeligt vanskeligt ved at gå op.
Livskvalitet og social sikkerhed er formodentligt det der betyder noget i folks valg for hvor de vil bo. Hvis den vigtigste parameter er asfalt og fremkommelighed på vejene, burde Nordjylland jo være det rene slaraffenland, mend Nordsjælland er det rene helvede.
Ad helvede til på første klasse, alt i mens der bliver skreget “planøkonomi” og “rige svin” fra de impuls- og lydtætte kupéer, fyldt med velfærdsjunkies. Der er en kold tyrker på vej!
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R. Jørgensen
Jeg medgiver at et internationalt samarbejde ikke ses ud til at ”give pote” her og nu, men derfor skal den internationale fagbevægelse ikke opgive kampen for bedre løn og arbejdsforhold verden over.
Hvis denne ”kamp” undlades vil der opstå større skel mellem befolknings grupper verden over . I mine øjne bør de fleste være interesserede i bedre leveforhold for hele verdens befolkning. Derudover må det også være i erhvervslivets interesse, da højre løn og arbejdsforhold også giver erhvervslivet større afsætnings muligheder for deres produkter og servicetilbud.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er helt enig med Helle Thornings udmelding her til morgen: Erhvervslivet skal tage mere ansvar!
Nu har de tjent fedt i mange år. Helle får danskerne til at acceptere en arbejdstime mere om ugen, hvilket er stort!
Alle de arbejdspladser , vi har mistet, er jo også en konsekvens af en masse ditto, der bare var varm luft!
Efter en optur kommer der altid en nedtur!
og efter en nedtur kommer en optur. Simpel logik bygget på erfaring. Så det kan ikke betale sig at male fanden på væggen.
De fleste på overførselsindkomst er ydmyge og taknemmelige…også hvis de skulle klare sig for mindre…de er jo alligevel ikke vant til luksus.
Desuden kunne denne forbaskede regering gribe i egen barm og barbere alle deres frynsegoder ned i solidaritet, men det ord kender de ikke!
Helle Thorning derimod kan få folk til at stå sammen.
Dorte,
jeg er helt enig i, at der ligger et stort arbejde i, at sikre folk rimelige løn og arbejdsvilkår rundt omkring i verden. Det må fagbevægelserne og navnligt regimerne rundt omkring jo arbejde videre med.
Men uanset hvad, kommer en kinesisk fabriksarbejder ikke til at koste det samme som en dansk, i lønudgifter.
Noget andet er, at staterne er nødt til at forlange at virksomheder skal betale nogle af statens udgifter. Der er olielandene jo usolidariske, ligesom Danmark af besynderlige grunde er det (selvom nationen ikke har råd). Danmark er i øvrigt også i særklasse, hvad angår sociale bidrag virksomhederne betaler for deres ansatte — det er meget lavt ifht. vores nabolande.
For det tredje, bør miljøhensyn vægtes højt overalt. Det sker jo ofte, at virksomheder flyttes til lande, hvor der ikke stilles så høje krav, som i Danmark / EU.
Heinrich R. Jørgensen
Efter at have læst dit sidste indlæg, kan jeg ikke se at vi har den store uenighed.
PS: Vi skal huske ,at erhvervslivet nu bruger miljø og socialtmedansvar som et konkurrenceparameter, de danske virksomheder gør det ikke alene for de ansattes ”blå øjnes” skyld.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R. Jørgensen,
Ole Brockdorf har i dette tilfælde ikke forenklet noget,
Det er en klassisk borgerlig forenkling, at påstå at offentlige ansatte ikke bidrager til produktionen i samfundet. Alene privatiseringsbestræbelserne modsiger denne forenklede udlægning af virkeligheden.
Hvis ikke de offentligt ansatte sørgede for de produktives familiers helbred, børn - pasning og udannelse - og gamle plejekrævende forældre, så vil produktiviteten ikke være nær så høj som den faktisk er. Jeg har hørt den ene erhvervsleder efter den anden – i ærlige øjeblikke - lovprise de rammer for erhvervslivet der tilbydes i det danske samfund.
Erhvervspleje er i virkeligheden ikke lav skat og retten til at udnytte arbejdskraften, men derimod at skabe et vækstklima, så de mange innovative og idérige mennesker i erhvervslivet kan arbejde i inspirerende miljøer og udtænke produkter og metoder, som trods den offentlige sektors påståede dødvægt, har gjort Danmark til verden fjerde stærkeste konkurrencenation.
Tak til S og SF for udspillet ‘Fair forandring’… Vi er mange der holder af den danske samfundsmodel og som gerne vil give en ekstra skalle for at beholde den …
Og lad så ikke de reaktionære, med deres påtagede let gennemskuelige panikangst, styre debatten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Ole Brockdorffs indlæg vil jeg gerne spørge om et par ting.
Hvor mange flyttede deres formue til udlandet sidst der blev forhøjet skatter? - jeg har så tit hørt regeringen sige at nu flytter eliten osv. Dog har jeg aldrig fået tal på det og undrer mig egentlig lidt over om der er flere der kan flytte, de er vel alle smuttet?
Jeg tænker også lidt om en højere skat er lig med absolut ingen indtjening? - det lyder lidt sådan. Jeg ved, af at at leve i et markedsfrit, kapitalistisk land, at hvor der er penge at tjene, er der folk til at tjene dem. Så hvis 10 erhvervsledere smutter, kommer der så ikke bare 10 andre?
Jeg undrer mig bare lidt over det, da mit hoved ikke kan kapere så meget…
Denne kommentar er anbefalet af:
En ting der undre mig lidt er at vi i Danmark påstår at vi er på vej mod videnssamfundet, og så har vi tilsyneladende ikke økonomiske modeller, der kan håndtere de politiske forslags økonomiske konsekvenser.
Det bør være er en statsopgave at tilvejbringe statistikgrundlag og økonomiske modeller til gavn for de poltiske overvejelser … mere end f.eks at drive et politisk klimainstitut og et antikommunistisk historisk institut.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bill Atkins
Er det største problem ikke at politikkerne fx ikke vil lytte til økonomernes råd og vejledning, når de ikke stemmer overens med deres egen ideologi.
Fx smed Fogh Rasmussen rapporterne som han selv havde bedt om ud næsten før de var udgivet. Ligeledes sagde Fogh Rasmussen hånligt, at økonomerne burde gå hjem og skrive deres lærebøger om.
Tja om så det helt åbenlyst havde været verdens bedste plan S og SF havde fremlagt og om så det havde været helt klart for enhver at det rent faktisk ville virke, så ville Venstre stadigvæk havde gjort sit for at skyde den ned. Og det er sandsynligvis en af grundene til at Danmark er i den situation, som vi er i, nemlig at det er mere vigtigt at hænge på taburetterne end noget som helst andet. Hvad Claus Hjort bidrager med, andet end at sidde og kritisere andre er meget svært at se! Og han tjener over en million om året plus minsterpension resten af livet! Well så er det squ nemt at sidde og sige over formiddagssnapsen, at alle andre skal tage sig sammen!
Men uanset hvad kommer en kinesisk arbejde aldrig til at koste det samme i lønudgifter???
Kære Henrik hvad bygger du det på?
U anset hvad er det nemlig helt sikkert at det vil han komme til!! ligesom Japaneren Italieneren og snart også Grækeren og polakken.
Det forholder sig nemlig således at disse mennesker har et ønske om samme materielle sociale og kulturelle velstand som os og det vil de få, om lad os sige 15-20 år. Ikke særligt langt ude i fremtiden egentlig.
Derefter Vil det naturligvis blive spændende at se om Kapitalen vil flytte sine massive produktions investeringer til Afrika.
Man har da lov at håbe.
Bill Atkins:
“Det er en klassisk borgerlig forenkling, at påstå at offentlige ansatte ikke bidrager til produktionen i samfundet.”
Det er nok sandt, at det ofte påstås.
Men det er vel ganske korrekt — noget forenklet — at de der hiver penge hjem til fælleskassen, i sagens natur må være eksportvirksomheder?
Al anden virksomhed, offentlig som privat, er selvfølgelig ikke overflødig eller uvæsentlig af den grund.
Peter Nygaard:
“Hvor mange flyttede deres formue til udlandet sidst der blev forhøjet skatter?”
Tjah, der er vel nok et af de mest interessante spørgsmål, man kunne håbe på at Danmarks Statistik kunne svare på.
Men det ved de ikke.
Man anslår, at der bor ca. 40.000 danske familier i London alene. Hvorfor mon de har valgt at bo dér?
Dertil bor der mange udenfor London, ligesom der bor en del i mange andre lande. Man anslår vistnok, at der bor 20-30.000 danskere i USA.
Disse antal kommer ikke fra Danmarks Statistik.
De fleste af de personer der er flyttet til udenlandske metropoler, må formodes at være kapable personer, der enten er virksomhedsejere eller højtlønnede funktionærer. Menneskelige ressourcer, der i vid udstrækning nu primært bidrager til at skabe velstand i de lande de nu bor i.
Skibet lækker og masten er knækket, og vi øser som vilde og gale.
Hvor er kaptajnen der har sejlet skuden i sænk??
Nå nej, han har fået sig et nyt skib. Det hedder NATO.
Claus Madsen:
“det vil de få, om lad os sige 15-20 år”
En kinesisk fabriksarbejder der får 2 kroner i timen, er svjv ganske vellønnet.
Danske virksomheder, der driver virksomhed i udlandet, er i øvrigt næppe ivrige løntrykkere. Hellere giver 50 øre mere i timen, hvis medarbejderne til gengæld er lidt mere tilfredse, er nok den holdning de fleste danske virksomheder har, og er måske således med til at hæve det generelle lønniveau?
Når det drejer sig om højt kvalificerede medarbejdere, er det ofte også muligt at finde sådanne i det store udland, f.eks. i Indien. Der er i praksis mulighed for at ansætte lige så mange man har brug for, og pga. det relativt lavere lønniveau (ca. 1/3 af det danske) kan man tillade sig at ansætte væsentligt dygtigere folk end man ville kunne have tiltrukket i Danmark.
Hvis man driver virksomhed, må man kigge nøgternt på hvad der er fornuftigt. Det er jo ikke landsforræderi for en dansk virksomhed at flytte noget af produktionen til Kina, noget andet til Polen og flytte R&D indsatsen til Indien. Tværtimod, er det netop der, der kan skabe grundlaget for en veldreven virksomhed, der har succes, opnår overskud og ikke må dreje nøglen om straks konjunkturer e.a. blafrer det mindste.
Heinrich R. Jørgensen
For nogle år siden var der mange historier om at veluddannede danskere med en anden etniskbaggrund, der flyttede fra Danmark fordi de ikke kunne få job i Danmark. Ligeledes er der mange studerende ol. der har bosat sig i London mv. Det jeg vil sige er, at det ikke alle der har forladt Danmark og bosat sig i London mv. der har gjort det pga. det danske skattesystem.
PS: Det kan godt være at Fogh Rasmussens søn har fået statsborgerskab i USA pga. det danske skattesystem, men mon ikke han mere er undtagelsen end reglen.
Peter Nygaard, desuden er der utallige eksempler på, at virksomhedsejere tidligere er blevet decideret tvunget til at drage i eksil, pga. dansk formuebeskatning. Hvis ens virksomhed på papiret var 100 mio. kroner værd, ville konsekvensen af at være bosat i Danmark være, at man skulle hæve mange millioner i løn til sig selv, for først at betale almindelig skat, for at have et nettobeløb, der gjorde at man kunne betale sin formueskat.
Dorte Sørensen:
“For nogle år siden var der mange historier om at veluddannede danskere med en anden etniskbaggrund, der flyttede fra Danmark fordi de ikke kunne få job i Danmark.”
De historier kender jeg ikke noget til.
Til gengæld kender jeg til, at sådanne folk er flyttet til udlandet, fordi de bliver behandlet bedre end i DK, at de har bedre muligheder for at gøre karriere end i DK, og fordi livskvaliteten for veluddannede personer kan være usigeligt meget bedre end i DK.
Ole Brockdorf:
Tak for propagandaen. Jeg troede at jeg ved et uheld var havnet på berlingeren.
Fra en tidligere post jeg lavede:
“Vi kunne let overleve på en fire timers arbejdsdag, og endda mindre. Dette rotteræs er en kunstig konstruktion skabt af mennesker, og er på ingen måde en naturlov.
http://www.zcommunications.org/we-can-produce-less…
But between WWI and WWII, something happened that could only be considered a problem within the capitalist mode of production: Industry had the ability to produce enough to satisfy everyone’s basic needs. The first capitalists to realize this were aghast.
Jeffrey Kaplan chronicles their dismay at the discovery “that the industrial capacity for turning out goods seemed to be increasing at a pace greater than people’s sense that they needed them.” [3] Though a tiny handful of business leaders thought that America should switch to a four hour workday, most concluded that such leisure could breed radicalism and that a failure to increase production would threaten profits.
In 1929 President Herbert Hoover’s Committee on Recent Economic Changes announced the growing corporate consensus that capitalism could best survive by creating artificial needs. The Committee gleefully announced that “Economically we have a boundless field before us; that there are new wants which will make way endlessly for newer wants, as fast as they are satisfied.” [4]””
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er ikke økonom; faktisk har jeg slet ingen uddannelse, men jeg har været en del af den fleksible arbejdskraft, der gennem det sidste halve århundrede har været med til at gøre den danske velfærdsstat til et af verdens rigeste samfund, og jeg har haft nok forstand på penge til at sikre mig min del af rigdommen, så jeg nu kan leve i lediggang og relativ velstand af min folkepension. Helt dum kan jeg da ikke være.
Danmarks Statistik fortæller mig, at landet for nærværende har et rimeligt stabilt overskud på både handels- og betalingsbalancen, og det må efter mine beskedne begreber betyde, at vi dovne og forkælede velfærdsdanskere trods krisen producerer flere varer og tjenesteydelser, end vi forbruger. Det er da et godt udgangspunkt for at kunne tilpasse os de økonomiske udfordringer, som kapitalismens tilbagevendende kriser bereder verdensøkonomien.
Derfor har jeg lidt svært ved at følge Ole Brockdorffs apokalyptiske visioner om Danmarks uundgåelige økonomiske undergang. Efter min mening har vi gode forudsætninger for at bevare velfærdsstaten, hvis vi fortætter med at producere mere end vi forbruger. Danmark har ikke underskud på budgettet – statskassen har underskud, men det er fordi regeringen ikke opkræver skat nok til at dække danskernes fællesudgifter. Regeringen gav skattelettelser især til dem, som havde penge nok i forvejen, og da mange ikke havde noget fornuftigt at bruge pengene til, investerede de dem i mere eller mindre fantasifulde produkter fra finansfabrikkernes overskudsproduktion. Mange af pengene gik til at blæse finansbobler op.
Danmark har råd til at være en velfærdsstat. Velfærdsstatens succes i min levetid tilsiger, at vi dårligt har råd til at undvære den. Regeringen skal bare lade være med at tage penge fra samfundets husholdningsbudget og give dem til borgere, der har så lidt almindelig sund fornuft, at de spiller dem op i kasino-økonomien.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det sjove er jo bare, at alle historierne om hvor lyksageligt det er at flytte emigrere, p.g.a. skat og karriere osv., bliver fortalt af danskere, som bliver boende her i landet, - hvorfor smutter de ikke bare, hvis det er så ideelt og nemt?
I sin tid, da USA blev drømmemålet for alverdens emigranter, var der bestemt også mange af de rigtigt driftige og entreprenante der forlod Danmark, og se bare hvor slemt det gik vort lille land! ;-)
Der vil altid være folk der emigrerer, uanset om vi letter på forholdene på de driftige her til lands, - folk vil nemlig altid tro, at græsset er grønnere på den anden side.
Det praktiske, for et venstreorienteret gammel ronkedor som undertegnede, er så, at de typisk er de mere liberalistiske og højredrejede personer der forlader landet, for at slutte sig til nogle andre liberalister, og dermed sker der en stadig koncentration af mennesker med et solidarisk livssyn i DK … såmænd! ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kunne være mere interessant om Lars Løkke fremlagde et regnskab for hvad vores penge er blevet brugt til, siden Thor Pedersen med lettere vanvid i blikket næsten råbte:
“Vi kan købe hele verden!!”.
Lad os se nogle detaljerede regnskaber, Lille Lars
Denne kommentar er anbefalet af:
Rune,
det er fuldstændigt korrekt, at befolkningens reelle behov ville kunne dækkes med en begrænset indsats.
Personligt så jeg gerne, at et centralt punkt var at tilskynde folk til at bruge penge på andet end tåbeligt materielt forbrug.
Det kunne jo fremmes ved, at alle borgere havde fradragsret til de serviceydelser man købte, såsom lønandelen af det man betalte hos frisøren, håndværkeren, pizzapusheren, uddannelsesteder osv.
I S+SF’s valgoplæg står der vist nok noget om, at man skal have muligheden for at realisere drømmen om at kunne tage 2 måneder fri, så man kan få bygget sig en udestå. Hvorfor ikke få nogle professionelle til det, hvis man kan få fradragsret til den del af ens udgift, håndværkerne får i løn?
En omfattende problem i enhver stat, er den sorte økonomi. I Grækenland har den et omfang, der har tvunget staten i knæ. I Danmark er den givetvis også meget omfattende. Hvordan kunne man bedre minimere den sorte økonomi, og socialt bedrageri, end netop ved at gøre den hvide økonomi attraktiv for landets borgere? Mange virksomheder, der ellers fristes til at have en grå økonomi, vil formodentligt som en konsekvens vælge at holde deres sti ren, og i stedet gøre det nemme — nemlig at være regelret.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og selvfølgelig er Danmarks konkurrenceevne da afhængig af skattetryk, lønniveau, osv., og det er da ikke umuligt at DK kunne få bedre eksport. hvis der blev pillet ved de ting.
Men hvis pilleriet skal betyde, at de dårligst stillede bliver relativt endnu ringere stillet, så hører jeg til dem der mener at den løsning må droppes, - hellere en fair deling af en mindre pulje, en en unfair deling af en større pulje.
Og det er det kernebudskab jeg ser i S-SF-udspillet: en løsning skal bidrage til at løfte både top og bund - og vel at mærke at gøre det samtidig - ellers er det ikke en løsning der er passende for en velfærdsnation.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sven Karlsen
Hvis nogen er bange for at stigende skatter skal få de kloge ,innovative og igangsættere til at forlade landet.
Så må jeg konstatere at de grådige immigrerer og de kloge bliver i det samfund hvor deres børn kan vokse op i tryghed.
Det er sjovt at så mange velhavende intellektuelle der forlader USA, så snart deres børn når skolealderen. England, Canada, Frankrig, Schweiz og Australien er de foretrukne lande når Amerikanere immigrerer.
Der er altså nogen i USA der fortrækker den Europæiske model med højt skatteniveau frem for deres egen hvor der er 30 mill analfabeter og lige så mange der lever som i U-landene.
Den kloge vil gerne betale en høj pris for tryghed i samfundet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sven,
på mellemlangt sigt, har fællesskabet DK en udfordringer, der handler om få yngre mennesker, der kan dygtiggøre sig og være erhvervsaktive, og et stærkt stigende antal ældre.
Denne demografiske konstellation, gør det noget nær til en umulighed at finde en model, hvor de yngre selv oplever at få deres del i kagen, samtidigt med at de forsørgede kan opretholde en rimelig tilværelse.
Hvad der formodentligt er helt fraværende i S+SF’s plan, er det formålstjenlige i, at statens omkostninger til forsørgelse o.lign. bliver bragt ned. Hvilket med kreativitet og omtanke nok burde kunne lade sig gøre på anden vis end blot ved at skabe forarmelse pga. lavere satser.
Nå, den droppede linket:
http://www.zcommunications.org/we-can-produce-less…
Bjarne Hansen:
“Den kloge vil gerne betale en høj pris for tryghed i samfundet.”
Af samme grund er de lande du nævne jo også favoritdestinationer for mange danskere, der vælger et emigrere.
I betragtning af hvor stort og folkerigt et land USA er, er det jo påfaldende få der flytter dertil.
Heinrich R. Jørgensen .
Jeg har ved selvsyn konstateret hvordan der er i et land hvor der ikke betales skat.
De virkelig velhavende lever under forhold som kan sammenlignes med en almindelig dansk lønmodtager, resten lever under fuldstændigt kaotiske forhold hvis ikke de ligefrem dør af sult og sygdomme.
Så det er ikke engang rart at være rig i et sådan land, fordi det omgivende samfund lider under en alvorlig mangel på selv den mest basale tryghed.
Jeg tror ikke på den med at intelligenciaen flygter når vi sætter skatten op, det er muligt de rejser ud, men de vender altid tilbage. Der skal virkeligt meget til før at folk rykker pælene op og immigrere, sult, krig eller forfølgelse er nogen ar årsagerne, men der er også eventyrlyst og som tidligere nævnt, troen på at man kan score kassen, men det behøver man ikke ligefrem at immigrere for.
Men nu skal vi måske lige definere immigration, det er når man frasiger sit statsborgerskab for at oprette et nyt i et andet land, dvs. at man fraskriver sig alle rettigheder i det gamle land.
Det er der ikke mange der gør, ikke Danskere i hvert fald, det ville sgu også være dumt, rigtigt dumt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Heinrich R. Jørgensen,
DKs demografiske skævhed er et faktum, - at kalde denne skævhed en belastning, er derimod ikke noget jeg automatisk vil gå ind på.
F.eks. har man fra myndighedsside både tidligt og silde kæftet op om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, men deres eneste løsning er, at love lidt højere pension hvis man udskyder den lidt, eller lignende virkelighedsfjerne idéer.
Den rigtige løsning ville nok nærmere være at erkende at man bliver lidt mindre effektiv med alderen. Derfor ville det f.eks. være en god forretning for samfundet, hvis man begyndte at nedtrappe præstationskravet til offentligt ansatte, efterhånden som de kom op i årene.
Jeg er ikke i tvivl om, at mange - også i mere “ydmyge” stillinger - gerne vil fortsætte med at arbejde, og bevare deres plads i arbejdspladsens sociale fællesskab, men simpelthen ikke kan følge med i de stadigt stigende krav om øget effektivitet.
I undervisningssektoren ville man f.eks. nok kunne holde en hel del lærere på plads bag katederet, hvis de kunne få klasser af halv størrelse eller lignende, og tiltag af den slags ville i sidste ende have positive bivirkninger for samfundet.
Vi kommer nok ikke uden om, at det bliver lidt dyrere i skat, om ikke andet så i en omstillingsperiode, men det er jo så også det store valg: vil vi have et sandt velfærdssamfund, eller skal der kun være den velfærd de rige mener de kan undvære?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg har selv seriøst overvejet at immigrere, til Norge. De er så dejligt trygge og ude af EU. ;-)
en lille bøvs:
“immigrere” betyder at indvandre, mens “emigrere” betyder at udvandre … undskylder min nævenyttighed, men det forvirrer mig lidt når jeg skal gætte ;-)