Folkeskolen er en af kronjuvelerne hvis ikke kronjuvelen i det danske velfærdssamfund. I folkeskolen samles vores børn på tværs af sociale og etniske forskelle. Her dannes grundlaget for den tolerance, der er afgørende for, at vi har en velfærdsstat med bred støtte i befolkningen. Folkeskolen er velfærdsstatens salt. Det er her, vi som børn og forældre lærer hinanden at kende, så vi også forstår de andre.
Den fælles folkeskole er ikke mindst et resultat af årtiers socialdemokratisk indsats. Også for hundrede år siden regnede Københavns højere middelklasse det for »finere« at have børn i privatskole. Men det lykkedes for Thorvald Stauning den senere statsminister, der i starten af 1900-tallet var skoleordfører i København at skabe en folkeskole, som samlede både arbejderklassen og middelklassen.
Folkeskolen har simpelthen været grundlaget for socialdemokraternes politik igennem partiets lange historie.
I mange år har privatskolerne med stor økonomisk støtte fra det offentlige udgjort et lille supplement til folkeskolen. Uden offentlig støtte, ingen privatskoler. Det har været socialdemokratisk politik, at man høfligt respekterede privatskoletraditionen. Ikke mindst under indtryk af den for nu at sige det mildt store radikale indflydelse på socialdemokratisk uddannelsespolitik igennem en lang årrække, hvor de to partier dannede regering sammen.
Dette billede har imidlertid ændret sig. Privatskolerne er ikke længere et lille supplement, men en alvorlig konkurrent til folkeskolen. Andelen i friskoler og privatskoler er steget fra seks procent i 1970erne til 14 procent i dag, i København til næsten 30 procent. Det er frem for alt samfundets højest uddannede og mest indflydelsesrige, der vender tilbage til fortidens mønstre.
Derfor må man også forvente, at debatten bliver ganske højrøstet, når stort set hele den socialdemokratiske ledelse på Christiansborg har børn i privatskoler. For privatskolerne er ikke en blomst, der er vokset i Socialdemokraternes baghave. Om det så er dobbeltmoralsk eller ej, overlader vi gerne til andre at vurdere.
Der kan være gode grunde til, at enkelte forældre af særlige grunde må vælge noget andet end folkeskolen, derfor havde vi også en vis forståelse, da det første eksempel Mette Frederiksen kom frem i medierne. Men billedet er et andet, når det er næsten hele den socialdemokratiske ledelse og store dele af folketingsgruppen; ifølge en rundspørge i Jyllands-Posten har over en tredjedel af S-folketingsmedlemmerne fravalgt folkeskolen. Dermed sendes et klokkeklart signal til befolkningen: Folkeskolen er ikke vigtig, offentligt eller privat det er ét fedt.
Stauning & Co. må rotere i deres grav.
Kommentarer
Budskabet er da snarere at folkeskolen er elendig
og at nogle politikere, selv i socialakrobatiet, har opdaget det . De har sikkert også opdaget at “arbejderklassen” ikke findes mere ..den har i “afskaffet” ved at foregøgle arbejdende mennesker at de “ejer” deres egen bolig trods 30-årige lån og de såkaldte “afdragsfrie” lån .
Det er lykkedes jer at gøre jeres egne kærne-vælgere til “klasse-forrædere” der rent faktisk tror de har de samme interesser som overklassen .
Stauning & Co har allerede roteret i deres grave længe .
Denne kommentar er anbefalet af:
I øvrigt har jeg den største respekt for de forældre der
ikke lader børnene betale prisen for at der skal rides
ideologisk kæpheste-ræs ..
“Forfatteren Jan Andreasen, folketingskandidat (S) skal nok ikke regne med at blive andet end “kandidat”, når han finder det på sin plads at nedgøre egne partifæller i folketinget.
Jamen der er da ikke noget galt med privatskoler. De skal bare ikke ha’ masser af skattekroner bundet i halen.
Hvis folk virkelig ønsker eksklusive forhold for deres poder, må de også selv betale omkostningerne. Så vil der nemlig blive frigjort højst tiltrængte midler til at forbedre den betrængte folkeskole.
Groft forenklet er der x antal kr pr år pr barn, indkradset over skatten uanset hvilken skoleform der vælges, og de penge ” følger barnet ” .
Hvis nogle kan finde ud af at oprette en fri/privat skole og selv tage ansvaret for at deres børn får valuta for pengene kan det kun være godt …
Med “eksklusive forhold” mener du så at der er tilstrækkelig ro til at lære det der skal læres medmindre man vil have en gangster-karriere,
at eleverne ikke går med kniv og ikke kalder læreren eller hinanden “luder” ?
Men jo, man kunne da godt få nogle penge ind ved at lade dem der vælger ikke at udsætte deres poder for Statens indoktrinering betale to gange ..
@ Peter Jensen:
Jeg vil hellere vende den derhen, at hvis nogen vil lave penge på at drive skole, så værsgod. De skal bare sende fakturaen direkte til kunderne, ikke til mig. Jeg betaler nemlig min skat til *fællesskabet*, ikke til de der vil unddrage sig fællesskabet.
Nøjagtig ligesom den med privathospitalerne. Vil kunderne betale, så fint med mig. Mine skattekroner skal gå til det fælles, nemlig det offentlige system. Vil man ikke deltage der, må man betale de faktiske omkostninger.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dana,
det der i folkemunde omtales som “privatskoler”, er nogle selvejende institutioner, der skal overholde et utal af regler dikteret af Undervisningsministeriet, for at være berettiget til at modtage støtte.
To af regler er hhv., at den selvejende institution ikke må drive anden virksomhed end at være skole, og at i fald den selvejende institution ophører som institution eller med at drive skolevirksomhed, tilfaldet det eventuelle overskud ved afhændelse af den selvejende institutions aktiver, Undervisningsministeriet.
Med andre ord — der kan ikke akkumuleres et overskud, der kan udbetales til ejere eller andre. Derimod, modtages der tilskud fra staten, har man på sigt også besluttet, at alle skolens aktiver kvit og frit vil blive overdraget til staten, i fald skolen ophørte som skole.
Man kunne i princippet godt oprette en privat virksomhed, der driver skolevirksomhed, men en sådan selskabsform er ikke berettiget til en krone i tilskud fra Undervisningsministeriet. En sådan skole ville fortjene betegnelsen “privatskole”. Så vidt jeg ved, er der vist ikke eksempler på det i Danmark.
@ Heinrich:
Tak for faktatjek ;o) . Der er intet som at lade temperamentet løbe af med både tingene og argumenterne …
Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at det statstilskud der gives til ‘privat’- og friskoler rettelig hører hjemme i folkeskolen. Vil folk ikke have deres afkom i folkeskolen er det da fint nok, men så må de også selv afholde de faktiske udgifter. End of story.
Heinrich R. Jørgensen
Du havde hel ret , men er denne lov ikke ændret med regeringens og DF stemmer. I forbindelse med vedtagelsen af Løkke Rasmussens Strukturreform vedtog regeringen og DF , at nu blev det tilladt for private institutionen at tage et eventuelt overskud ud og bruge det til udbetaling til ejerne. Loven gjaldt for pleje og pasning af børn og ældre, men om den også gjaldt privatskoler er jeg ikke hel klar over.
Men derudover er jeg enig med Dana Hansen i, at hvis forældre hellere vil have deres børn i en privatskole så må de også selv betale en højere del af udgifterne. Det virker underligt at forældre kan betale mere for en skolefritidsordning end forældre skal betale for at tage deres børn ud af folkeskolen og sende dem i en privatskole.
Heinrich R. Jørgensen
Du havde hel ret , men er denne lov ikke ændret med regeringens og DF stemmer. I forbindelse med vedtagelsen af Løkke Rasmussens Strukturreform vedtog regeringen og DF , at nu blev det tilladt for private institutionen at tage et eventuelt overskud ud og bruge det til udbetaling til ejerne. Loven gjaldt for pleje og pasning af børn og ældre, men om den også gjaldt privatskoler er jeg ikke hel klar over.
Men derudover er jeg enig med Dana Hansen i, at hvis forældre hellere vil have deres børn i en privatskole så må de også selv betale en højere del af udgifterne. Det virker underligt at forældre kan betale mere for en skolefritidsordning end forældre skal betale for at tage deres børn ud af folkeskolen og sende dem i en privatskole.
Tænker på alle de hårdarbejdende lærere, der hver dag skal læse og høre om, hvor ringe de er!
Det ikke iorden!
Socialdemokraterne må tone rent flag, så vi ved, hvor vi har dem.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mette Hansen
Kan man ikke sige , at de toner rent flag, når de vil arbejde for bedre forhold i Folkeskolen og samtidig viser at Folkeskolen er blevet for ringe til deres egne børn.
Kan ikke forstå at S ikke kunne få flertal for deres Helhedsskole, hvor leg og læring blev en integreret del af hele dagen. Hertil kommer at forældrene slipper for den dyre og dyre skolefritidsordning. Men en af de største gevinster er at der bliver obligatoriske lektie cafeer , så børn får lige mulighed til hjælp med opgaverne. Samt at familien slipper med den dårlige samvittighed og skænderier om lektielæsning.
Hvis de ville have mere respekt omkring folkeskolen, så kunne de også hæve kravene til lærerne. Lige nu optages rævl og krat på seminarierne.
Privatskolen er en betalingsskole. Ikke pengemaskiner, men sorteringsmaskiner. Her kan man sortere de skæve, de urolige, de voldelige, de utilpassede og ikke mindst de fremmede fra. Dette er virkeligheden i København. . Der er meget stor forskel på undervisningen på en skole på Nørrebro med 98.7 % indvandrere og en artig Gentofteskole med 2.7 % af anden etnisk herkomst. Gennemsnittet af prøvekaraktererne på de to skoler vil i retskrivning formentlig være henholdvis 2.0 og 9.0. Det er nok det forhold, der er med til at flere og flere sætter deres børn i privatskolen i København og især i de indvandrerdominerede kvarterer. .
Det er problemet. Hvad kan man lige gøre ved det ?
Det er jo ikke alle der har råd til en privat betalingsskole.
jens peter hansen
Her har du fat i et stort problem, der kun kan løses ved at gøre Folkeskolen bedre og derfor kan jeg ikke forstå ,hvorfor regeringen og DF var imod socialdemokraternes forslag om en helhedsskole.
Tænk om de penge der suges ud af Folkeskolen til privatskolerne fx blev brugt til et flere lærer system i de mindre klasser osv.
@Rune Hjelm: Jeg sidder her og nu og arbejder med min samfundsfags eksamen. Afleverede min pædagogiske opgave i sidste uge. Jeg skal være lærer, blev optaget på Nørre Nissum sidste år og det vil tage mig i alt 2½ år.
Jeg mener ikke selv at jeg er noget der kan komme ind under betegnelsen “rævl og krat” og jeg synes heller ikke mine medstuderende er det. Men måske forstår jeg ikke hvad du mener - så hvad mener du med “rævl og krat”?
Denne kommentar er anbefalet af:
Dana,
hvis man gennemfører det synspunkt, at frie grundskoler ikke skal have tilskud fra staten, får staten heller ikke lov til at sætte sit store fodaftryk på hvad der sker i de skoler, får lov til føre tilsyn, sørger for at forældre har indflydelser, oma.
Hvis der var fradragsret for skolepenge, er det muligt at ægte private skoler ville opstå. Med fradragsret ville et typisk skolepengebeløb på 10-20.000 kroner årligt svare til 25-50.000 for de flestes vedkommende, og spædes der lidt til, kan der godt komme en ægte privatskole ud af det.
Jeg har en fornemmelse af, at der på skoleområder er tænkt på samme måde, som når det gælder det andet store områder, hvor man kunne frygte at rabiate ideologer kunne risikere at prædike noget der er farligt for statens, ved at de mulighed for at få tag i folk — nemlig at der findes en statskirke i kongeriget. Gennem statens overhøjhed også i den sammenhæng, er der en betydeligt sikkerhed for, at statens sikkerhed ikke bliver truet. Både hvad angår frie grundskoler og den altfavnende statskirke, er jeg tilbøjelig til at mene, at de pragmatiske forfædre der ville kvæle tendenser til ideologiske udskejelser, nok havde ret.
Hvis folkeskolen har færre elever, er folkeskolens udgifter alt andet lige også mindre. Det er kun rimeligt, at den besparelse kommer de frie grundskoler (som er statskontrollerede og således temmelig ufri) til glæde.
Dit forslag om ikke at give tilskud til frie grundskoler er som jeg ser det en brud med en dansk forvaltningstradition, der handler om at staten altid har en finger så meget med i spillet, at de kan diktere spillereglerne, og sikre sig at der ikke opstår arnesteder for ideologier og bevægelser, der på sigt vil kunne true statens sikkerhed.
* noget der er potentielt farligt for statens sikkerhed, ved at dem mulighed for at få tag i folk
Det er ikke Staten, der ejer folks børn - det er ikke staten, der skal bestemme ,hvor man vil have sine børn i skole, det er ikke staten, der skal bestemme, om ens børn skal præges til liberalister eller socialister eller hvad man nu kan finde på.
Der er et vist skatte- og afgiftsfinansieret beløb pr barn til skolegang, og hvis forældre vil lave deres egen skole, så bør disse penge ( hverken flere eller færre ) følge barnet.
Det negative forsvar for folkeskolen er at knuse privatskolerne - det positive forsvar er at hæve kvaliteten i folkeskolen undervisningsmæssigt og insistere på en ordentlig adfærd blandt elever og lærere.
Artiklens historik er da meget sød, men vi lever altså i år 2010, og folkeskolen er ikke mere en “kronjuvel”, og man gør den ikke til en ny “kronjuvel” ved at slæbe flere børn ind - der skal istedet arbejdes med holdninger blandt lærere og pædagoger , med krav til god opførsel blandt eleverne o s v.
@Robert Kroll:
Folkeskolen er blevet systematisk udsultet de sidste femten år - første sparepunkt, remember?
God basisuddannelse til alle, uanset postnummer og forældreindkomst, ER en kronjuvel. God basisuddannelse koster, både penge og tid - derfor er højere klassekvotienter, færre veluddannede lærere og nedslidt infrastruktur dræbende.
Hvilke holdninger blandt lærere og pædagoger er det lige du vil arbejde med? “Hvis 45 sek. pr. barn er nok, burde 35 sek. pr. barn også være det”? “Hvis man taler mere end et sprog er man enten socialt handicappet eller rundforvirret”? Og hvilke (yderligere) krav til god opførsel er det, du vil indføre? Jeg synes faktisk det ville være alt rigeligt at håndhæve dem, der er i forvejen … hvis der ellers er lærertid og klasseplads til det.
@Heinrich:
Vi har i forvejen et glimrende kontrolsystem: De statskontrollerede afgangsprøver. Lever undervisningen ikke op til kravene, kan eleverne heller ikke bestå afgangsprøverne - og så er der vist ikke mange forældre, der vil købe varen. Jeg fastholder at de fælles penge skal gå til den fælles skole. Så kan både libera- og socialister, for slet ikke at snakke om religiøse af alle aspekter, enten benytte det de har betalt én gang over skatten, eller de må til lommerne selv. Evt. mod et mindre skattefradrag …
@Kurt Bertelsen Christensen:
Jeg siger ikke, at alle lærer-studerende går under betegnelsen “rævl og krat”. Jeg er sikker på, at der også er dedikerede mennesker, som ser det som et livskald.
Men kan du fortælle mig hvad adgangskravene er?
Jeg har personligt mødt nogle af disse personer, og spurgte mig selv hvordan dét kunne ske.
http://www.fredersem.dk/vis/?id=271
7 (8 efter den gamle skala) for at opfylde kravene til linjefag.
Det er vist ikke nødvendigt at have studenterhuen til at trykke helt vildt for at opnå dét.
Jeg har i princippet ikke noget imod privatskolers eksistens i et markedsøkonomisk (kapitalistisk) samfund, da mange af disse skoler kan tilbyde børn med forskellige baggrunde eller vanskeligheder særlige vilkår som den almene folkeskole ikke magter. Skoler med udgangspunkt i forskellige livssyn og filosofier, religioner, sågar politiske retninger mv. har jeg intet imod, derimod er jeg modstander af ‘overflødige’ privatskoler, dvs. skoler der ikke udmærker sig på anden vis end ved at være privatejede eller skoler der sigter mod at repræsentere elever af en bestemt økonomisk klasse (Herlufsholm bl.a.). Disse er direkte skadelige for et snart svundet velfærdssamfund, der med rod i arbejderklassen oprindelig var socialt og solidarisk med de svageste.
Anderledes ambivalent har jeg det i forhold til en privatskole som Det Fri Gymnasium på Nørrebro i København. Her er det eleverne der i samarbejde med lærerne styrer skolen ved hjælp af elevdemokrati. Denne form for eksperimenterende skoler rummes desværre heller ikke inden for det offentlige, men selv om tanken som udgangspunkt er smuk skaber det dog endnu et dilemma i forhold til sociale klasser og stand, eftersom det kun er de riges børn fra den kreative, uddannede klasse der har råd til at gå der, når det reelt burde være børnene fra den almindelige arbejdende nørrebrofamilie.
Det lyder da forjættende politistatsagtigt, Dana, at man skal holde op med at give tilskud til frie skoler….
En stor del af den nytænkning, der er indenfor skoleverdenen kommer faktisk fra den alternative skoleverden. Også når det gælder specialområdet og integration af sårbare unge.
Med den ensretning, som Folkeskolen må vånde sig under i vore dage, er der vel ikke noget problem i, at andre skoleformer stadig har friheden til at (ny)tænke!?
Vi har jo heldig vis et grundlovssikret frit skolevalg!
@Rune Hjelm: OK “rævl og krat” er altså nogen som ikke burde være i uddannelsen og selvfølgelig kan det så ikke være dem allesammen. Det forstås.
Optages man på en merit uddannelse sker det med udgangspunkt i ens fortid, i form af tidligere uddannelser og jobs. Selv er jeg optaget vha. min erhvervserfaringer som kok (det er jo brugbart til hjemmekundskab), fiskeskipper i flere år, en bachelor i filosofi, miljø og humanøkologi og flere års års miljø og fiskeripolitisk arbejde i og uden for Danmark.
Og jeg studerer sammen med en række af voksne mennesker, som alle har betydelige uddannelser og flere års erhvervserfaring med sig. Vi er oppe på dubberne også i praktikken og det er der brug for. For ude i folkeskolen møder vi en skoleledelse, lærere og elever som virkelig kæmper for at hænge på de større og større krav der stilles til dem. Krav som man ofte ikke forstår.
Det er krav som kommer fra politikerne, som har lyttet til en forskningsverden, som efter min mening alt for ofte ikke forsker for det fælles bedste, men som enten er blevet spændt for eller selv har spændt sig for en udvikling, der intet har med virkeligheden at gøre. Men som rejser verden rundt for at finde deres referencer til hvordan undervisningen her i landet bør foregå.
Og det selv om det eneste de behøver er først at læse et par fornuftige bøger, fra udlandet, som ovenikøbet kan købes i danske oversættelser.
F.eks. en bog af Andy Hargreaves som “Undervisning i Videnssamfundet” KLIMS Forlag. Derefter kan de tage temperaturen på den danske folkeskole, og det der så kommer ud af det, kan vi andre måske forstå.
Jeg ved ikke så meget om der grundlæggende er noget i vejen med den danske folkeskole og dens lærere, men jeg ved hvad der er i vejen med dem der sidder i Folketinget. Og før de tager ansvaret for det de laver og lærer at lytte, læse og forstå, bør de ikke undre sig over, at det også er så svært for vores børn og unge, i den verden vi nu har fået.
Nu er det jo ikke nødvendigvis lærernes skyld at de ikke er gode, jævnfør tidligere artikel i information om mangel på undervisning i didaktik til folkeskolelærer.
Anekdotisk ved jeg også, at der er problemer med, hvor man bliver sat til at være “i lære” ude i de forskellige skoler. Primært at man som lærerstuderende må se sig henvist til specialklassen, istedet for at få træning/viden om den ordinære klasseundervisning. Man bliver som skolelærer uddannet mere som støttepædagog end til underviser/instruktør.
@Kurt Bertelsen Christensen:
Jeg er helt på din side. Folkeskolen har haft det ekstremt hårdt, med den trækning gennem mudderet, som det har været udsat for, af den borgerlige regering.
Men vi kan ikke danse omkring tabuer når dette diskuteres. Og efter min mening, så må man kigge på lærerne og adgangskravene, når man diskuterer dette. Det kan ikke nytte noget, at de folk, der skal undervise vores børn, selv er middelmådige i det faglige.
Jeg er bange for,at seminarierne har været en opsamlingsplads for de gymnasieelever (og HF, HTX osv), som ikke fik høje nok gennemsnit til universitetet. Og dét har folkeskolen desværre måttet lide under.
Som sagt er jeg ikke i tvivl om, at mange er drevet af sand motivation og er dygtige. Men jeg har også set eksempler på det modsatte.
Finland gør det vist noget anderledes så vidt jeg har forstået. Kravene er vist ret høje for at blive lærer dér, og det er måske en vej vi kan gå i DK, som led i genopretningen af lærerfagets renommé.
Folkeskolen kunne jo sagtens rumme alle klasselag, man ønsker bare fra de riges side at stå som noget eksklusivt. Det gør man ikke i en folkeskole.
Dana,
der er statslig varekontrol med skolerne — det består i at der føres tilsyn med skolerne. Hvis elever i en skole over en bred kam får høje afgangskarakterer, kan man formode, at der har været tale om succes over hele linjen — en god skole, dygtige lærere, motiverede og kapable elever og god opbakning hjemmefra.
Derimod aner man umiddelbart ikke hvor kæden er hoppet af, såfremt eleverne i en klasse opnår et dårligt afgangsresultat. Det siger ikke nødvendigvis noget om lærernes performance, f.eks.
I mit tilfælde er det alt rigelig grund for mig at fravælge folkeskolen, fordi statskirken får lov til at stikke sit grimme ansigt frem i den sammenhæng. Det vilkår nægter jeg at acceptere på mine børns vegne, og de få år de har gået i skole i Danmark, har således kostet mig et sekscifret beløb.
For mit vedkommende, har jeg mildest talt vanskeligt ved at acceptere indoktrinering og dumhed, og er omhyggelig med at vælge hvem der får lov til at præge poderne. Når det drejer sig om religion, filosofi, ideologi, etik, moral, historie og samfundsfag, er jeg på dupperne, og sørger både for at læse ungernes pensum og kende faglærerne godt. Begge dele er blevet vejet i forbindelse med deres danske skolegang, og er blevet fundet i orden, der hvor de har gået. Det samme veje resultat ville jeg ikke nødvendigvis sikker på, at ville være kommet til på en tilfældig andet skole. I praksis kan man jo altid supplere hjemmefra, og forklare ungerne at lærebøgerne er noget vås og lærerne nogle tumper — det er såmænd sundt nok at de lærer at afvise autoriter og får lejlighed til selv at forsøge at finde ud af hvem de mener og tror…
Den mest påtrængende årsag til at mine børn ikke skulle gå i en dansk folkeskole, handlede dog om, at de efter et lille årti udenfor kongerigets grænser ikke længere havde dansk som hovedsprog — det blev talt et par gange om året under ferier i det gamle hjemland, og blev aldrig læst eller skrevet. Hvem udsætter frivilligt sine tosprogede poder til skolegang i statsskole, hvor den kjærsgaarske jargon og tankegang tydeligvis også havde vundet indpas? Vel skulle de ej. De skulle naturligvis gå i skole med børn af iranere, irakere, kinesere, vietnamesere der ønskede en god skolegang, samt børn af danskere uden multikulti forskrækkelse.
Jesper Wendt:
“man ønsker bare fra de riges side at stå som noget eksklusivt.”
Ja, mange vælger “privaten”, for at kunne fremstille sig selv som en succes — ikke så meget ved at man har råd, men at man gør sine børn til statusprojekter, der skal plejes.
Når man så er samlet med andre blærerøven, og fortærer højreb og god rødvin, og har udtømt emner såsom friværdi, bil, samtalekøkken, den dyrt indkøbte fidus-vægudsmykning, den nye Webergrill med originale tilbehør, lokummets ombygning til wellnesszone og det påtænkte udekøkken med omgivende japansk havekunst, er det jo altid dejligt også lige at kan få den pointe ud, at man jo slet ikke er spor selvoptaget. Man går jo så frygteligt meget op i podernes ve og vel.
@Mette: Hvem siger, at betalingsskoler uden tilskud ikke skulle kunne bedrive didaktisk forskning og nytænkning? Er idealet ikke så ideelt alligevel? Eller er det bare bekvemmere at være god, bedre, bedst når man ikke fungerer på bare nogenlunde ligelige vilkår? Der ville være masser af plads til forbedringer i folkeskolen, hvis der ikke skulle betales i dyre domme til mere eller mindre sekterisk/eksklusive skoler.
@Heinrich: Jamen fint. Dit valg. Men hvorfor skal statstilskuddet, som dine (formodentlig ressourcestærke) børn har ‘slugt’ tages fra skoler hvor man har umådelige problemer med både det faglige og det sociale?
Mine tosprogede unger har gået i folkeskole alle tre. Som du stiller jeg voldsomme krav til undervisningens kvalitet - men har gjort det indenfor rammerne af det eksisterende, hvilket sagtens kan lade sig gøre. Man er ikke altid skolens populæreste forældre, men det er ladsiggørligt.
Det kræver kræfter - det andet kræver penge.
Og pengeposen tjener nu engang fællesskabet bedst.
Dana,
mit valg var, at mine børns aparte danskfærdigheder ikke skulle resultere i, at de skulle opleve sig som aparte fallenter. Den oplevelse ville de utvivlsomt have fået i den lokale folkeskole. Ergo — no go!
Før jeg flyttede til kongeriget, blev der valgt skole. Dernæst blev der fundet en bolig i nærheden. Børnene kom først, og skulle ikke være gidsler i nogen ideologisk slåskamp nogetsteds, eller lide under forældrenes valg. Så enkelt var det faktisk.
Det er meget simpelt….
Når folk der har stemmer at give, kræver at komme på overførsel nummer 1, 2, 3, … 27, 28, osv., eller få velfærdsydelse nummer 1, 2, 3, …. 10482, osv…, så er der ikke penge til dem der ikke har stemmer, hvilket jo er børnene…
Forældrene stemmer maaske på partier der er for folkeskolen, men flertallet på ‘støtten’ (overførsler og offentligt ansatte) stemmer for flere penge til dem selv… og partierne giver dem!
Pengene er der simpelthen ikke til begge, så børnene ofres da de jo ikke kan stemme! Elementært!
Morten,
i det hele taget har børn meget få rettigheder. Hvis der var en samfundsgruppe der skulle påberåde sig at blive frarøvet almindelige rettigheder, er det netop dén.
@Heinrich R. Jørgensen
Fuldstændig enig! Desværre er der nok ikke noget at gøre eftersom vi har tilladt flertallet af vælgere at komme på støtten…
Problemet er basalt set at man prioriterer at bruge penge på fortiden, ikke fremtiden!
… ligesom det er et problem, at børn ikke kan politisk indflydelse. Børn er jo stort set den eneste gruppe af medborgere, der ikke kan deltage i f.eks. folketingsvalg.
Hvis der var retfærdighed til (og det er der som bekendt ikke), havde børn eller deres værger mulighed for at stemme på deres børns vegne. I praksis er det jo næppe vanskeligt. De (myndige) forældre eller værger der har samme folkeregister som børnene, modtager én ekstra stemme til sammen — dvs. 1 stemme hvis der er én person, eller ½ hver hvis der er to.
To voksne, hvor den ene har to børn fra et tidligere forhold, og de har et fællesbarn, vil modtage hhv 2½ og ½ ekstra stemmer på deres børns vegne.
Hvis det med de halve stemmer er et problem, var det jo nemt at vedtage, at staten trækker lod om hvilken værge der kan stemme på deres vegne fra gang til gang, eller at personen født tidligst i en kalendermåned, fik stemmeretten oprundet til nærmeste hele, og den anden afrundet nedad.
@Heinrich R. Jørgensen
Du har bare lige det problem med dit forslag at du skal have flertallet på støtten til at stemme for partier der vil gå med til det, og selv stemme for det ved en folkeafstemning, og det gør de ikke….
DK er låst fast politisk da flertallet stemmer for at give sig selv flere offentlige penge uden at bekymre sig om hvor de skal komme fra, og politikerne lader dem!
“The Republic will endure, until politicians realize they can bribe the people with their own money.” -Tocqueville
Det har han gjort siden 1972, men skidt - han var jo også bare sådan en DF’er ham Stauning. Samarbejdede med nazisterne og gik ind for ‘Daaaaa-aaanmark.
Næh - socialdemokrater bliver altid klogere - igen og igen - og margenen er efterhånden velbeskrevet som stor, så det er der fremtid i ;-)
En dag fiinder de såmænd nok et korn til - men den der velfærdsstat er vist guffet. - og det ser ikke helt sådan ud på udmeldingerne pt. Trist at man igen som i 2001 skal til at have en fravalgs-baseret regering. Men een er selvfølgelig i 99.99 % tilfælde bedre end ingen, så statistikken støtter socialdemokraterne ;-D
med venlig hilsen anyway.
Morten Lynge, hvad ER det dog for noget pladder!?
Det er sgu da ikke venstrefløjen der nu på tiende år smadrer folkeskolen og hvad de ellers kan få fat i af den offentlige sektor.
Hvis jeg skulle gætte hvor empatien for medmennesker og fællesskabet ligger, så kigger jeg ikke til højre. Se dét er elementært!
Morten,
du har ret i, at det børne stemmeret næppe bliver indført. Jeg synes ellers bestemt de fortjener at have indflydelse, omend det i praksis er nødt til at foregå ved at deres værger varetager deres tarv på det område også.
Som jeg ser det, er det et fundamentalt problem når man ønsker at folkevalgte skal forholde sig til nationens udfordringer på en seriøs måde, at de forsørgede har mulighed for blokere for nødvendige ændringer.
Som udgangspunkt er det helt uantageligt, at have en samfundsform der systematisk marginaliserer og udstøder store dele af befolkningen, og tvinger dem til at have en tilværelse, hvor de forsørges. De fleste ennesker kan sagtens være selvhjulpne, og bidrage meningsfuldt med noget, selvom alle sikkert godt kan bruge lidt hjælp og opbakning. At kunne fungere som menneske, handler jo i vid udstrækning om anerkendelse — en samfundsform der ikke har fokus på at der er mulighed for at opnå anerkendelse og en oplevelse af samhørighed og fællesskab, er dybest set umenneskeligt og uværdigt.
I det omfang — der ideelt burde være en ganske lille andel af befolkningen — at nogle ender med at være passivt forsørgede, og således befinder sig i et urimeligt afhængighedsforhold til staten, mener jeg at det logiske må være, at disse personers stemmeret (men ingen andre rettigheder) midlertidigt må bortfalde. Der er ingen ræson eller logik i at forvente, at de ved deres valg vil prioritere nationens interesser fremfor egne.
Heinrich skrev:
“Der er ingen ræson eller logik i at forvente, at de ved deres valg vil prioritere nationens interesser fremfor egne.”
Klassisk højrefløjstænkning. Tyv tror hver mand stjæler, og de klassisk uempatiske kan ikke forestille sig, at andre kan hæve sig over deres niveau.
Vi er ikke alle egennyttige, grådige små-psykopater, som kun tænker på os selv.
Rune Hjelm:
“Vi er ikke alle egennyttige, grådige små-psykopater, som kun tænker på os selv”
Næh, det er jo nok derfor de fleste husholdninger hylder det princip, at de husstandsmedlemmer hvis indkomst består af lommepenge doneret af andre, har begrænset indflydelse på husholdningens overordnede økonomiske dispositioner.
De kan bestemme over deres egen kassebeholdning som de vil, og så i øvrigt nyde de goder de øvrige beslutter skal anskaffes, på lige vilkår med de øvrige.
Hvis lommepengemodtagerne ikke plager på en ubehagelig måde og ikke opfører sig åbenlyst egoistiske, sker der jo også ofte det, at de øvrige vil lægge ører til deres forslag, præferencer og ønsker.
Årsagen til at lommepengemodtagere i husholdninger som regel ikke har den store indflydelse på fællesskabets store økonomiske dispositioner, har vist mest at gøre med deres manglende demonstration af økonomisk ansvarlighed. En færdighed de øvrigt får lov til at træne, med egne private midler.
Så jo, det er da klassisk tænkning. Den slags er set før, og praktiseres så vidt jeg ved, vidt og bredt.
Heinrich, jeg synes sgu egentlig du har været rimelig nok, men her viser du godt nok dit sande, usympatiske ansigt.
Arbejd du bare for minimal-staten (se hvor det har bragt f.eks. USA), så skal jeg nok være der til at modarbejde dig.
Rune,
jeg undrer mig over hvordan du er kommet til den konklusion, at jeg skulle være minimalstatsentusiast.
Har det at gøre med, at jeg synes det ville være ufornuftigt hvis der blev etablerede ægte privatskoler, uden om statslig kontrol og financiering?
Eller har det at gøre med, at jeg synes børn skal tages alvorligt uden de dog får lov til at bestemme helt så meget som de voksne, som dermed også har aansvaret for fællesskabet?
Hvis du vil give mig og mine synspunkter et prædikat, er du vist nødt til at tænke dig om endnu en gang ;-)
Heinrich skrev:
“jeg undrer mig over hvordan du er kommet til den konklusion, at jeg skulle være minimalstatsentusiast.”
Det er da ret åbenlyst, lol. Jeg citerer lige dig selv:
Heinrich skrev:
“Som jeg ser det, er det et fundamentalt problem når man ønsker at folkevalgte skal forholde sig til nationens udfordringer på en seriøs måde, at de forsørgede har mulighed for blokere for nødvendige ændringer.”
Og videre:
“I det omfang — der ideelt burde være en ganske lille andel af befolkningen — at nogle ender med at være passivt forsørgede, og således befinder sig i et urimeligt afhængighedsforhold til staten, mener jeg at det logiske må være, at disse personers stemmeret (men ingen andre rettigheder) midlertidigt må bortfalde. Der er ingen ræson eller logik i at forvente, at de ved deres valg vil prioritere nationens interesser fremfor egne.”
Du plæderer i ramme alvor for, at nogles stemmer i samfundet er “problematiske”? Tror du ikke snarere at din demokrati-forståelse er “problematisk?
Derefter i følgende indlæg indrømmer du “klassisk tænkning” som kommentar til min “klassisk højrefløjs-tænkning”- kommentar.
Selvom du i store dele af dine skrifter prøver smøre dine meninger ind i et vildledende lag sukker, så skinner de trods alt tydeligt igennem til tider.
At du rent faktisk var små-fascist (ved at ville tage stemmeret fra visse personer), har så bare overrasket mig.
Heinrich:
Nå, min forrige post blev lidt ødelagt af at jeg skiftede mening omkring hvad jeg ville skrive, og fik copy-pasted efter en start på noget andet. Nå, men pointen bør nok komme frem uanset hvad, selvom jeg ikke direkte fik adresseret din minimalstats-forkæmpelse. Det bliver nu ikke svært, man skal bare læse dine indlæg her.
Heinrich skrev.
“Hvis du vil give mig og mine synspunkter et prædikat, er du vist nødt til at tænke dig om endnu en gang ;-)”
Ikke så svært. Du prøver at skjule dit sande ansigt, men det lykkes ikke.
Rune,
i denne tråd har jeg faktisk argumenteres for, at den samfundsgruppe der pt. ikke har stemme ret, fik det. Per stedfortræder, i form at deres forældre/værger.
Jo, jeg har ikke forstået det med demokrati. Måske én kan fortælle mig hvad det er, helt præcist?
I denne sammenhæng påpeger jeg blot det synspunkt, at et demokrati har noget at gøre med frie borgere i et land, er i fællesskab via repræsentation får truffet de forstandigste beslutninger. Dilemmaet her, er så at enkelte borgere er gjort temmeligt ufrie, ved at være blevet gjort afhængige staten.
http://www.information.dk/233409?page=2#comment-23…