»Viden er det pureste guld i vor tid.«
Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast i sin nytårstale for mindre end fem måneder siden.
Men det klinger hult i ørerne på både oppositionen, fagforeningerne og erhvervslivet. Af VKO’s spareplan fremgår det nemlig, at uddannelses- og forskningsområdet skal bidrage med 3,8 mia. kr. i 2013. Således vil forskningsbevillingerne blive skåret med 203 mio. kr. i 2012 og 748 mio. kr. i 2012 og 2013.
Derudover skal universiteternes administration effektiviseres for henholdsvis 125 mio. kr. og 250 mio. kr. i samme periode. Og det vækker både undren og beklagelse hos formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede.
Han hæfter sig ved, at planen vil medføre en besparelse på ca. 10 procent af universiteternes samlede omsætning.
»Vi er som en del af staten klar til at tage en del af besparelserne, men jeg har svært ved at forstå, at vi skal forestå en uforholdsmæssig stor del,« siger han.
Fra og med i dag må universiteterne indrette sig på de nye toner - og det vil koste arbejdspladser, lyder det fra formanden.
»I 2013 skal vi af med to mia. kr. Det betyder, at vi må reducere personalet fra og med i dag,« siger Jens Oddershede og tilføjer: »Man har valgt at prioritere nutid i stedet for fremtid.«
VKO henter også en milliard ved ikke at forlænge den pulje, man har afsat til forbedringer af laboratorier.
Ifølge videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) er arbejdet med at effektivisere universiteternes administration allerede i gang, og ministeren mener, at der formentlig kan bruges færre ressourcer, men i forhold til besparelserne på forskningsbevillingerne er der ifølge Sahl Madsen intet nyt:
»Regeringen fastholder den strategiske målsætning om at bruge en procent af BNP,« siger hun.
Højere deltagerbetaling
Udover at reducere støtten til efterskoleelever med velhavende forældre, skal tilskuddet til friskoler skæres med en procent, ligesom forældrenes befordringsgodtgørelse til disse skoler fjernes. Og så sættes deltagerbetalingen på voksen- og efteruddannelse i vejret. Det ventes at indhente 85 mio. kr. hvert år de kommende tre år.
Derudover vil VKO på samme post hente ca. 250 mio. årligt ved at lade folk med videregående uddannelser betale endnu en sum, hvis de vil efteruddannes. Forslagene rammer ikke ledige, der deltager i seks ugers selvvalgt uddannelse eller aktivering, da deres udgifter afholdes af jobcentrene.
Alligevel er fagbevægelsen harm over udspillet, som FOA-formand Dennis Kristensen betegner som ‘en grundlæggende forkert vej at gå’:
»Det klinger hult, når statsministeren taler om viden som det pureste guld. Nu skal guldet betales kontant, og det er en skidt ide. Disse besparelser vil på lang sigt betyde, at både samfundet og enkeltindivider i globaliseringen står i en dårligere situation,« siger han.
Ifølge FOA-formanden vil den dyrere efteruddannelse ramme de, der i forvejen har mest brug for det, nemlig de kortuddannede.
»Og det er dem, samfundet skylder både uddannelse og efteruddannelse. Mange job for ufaglærte og kortuddannede vil være forsvundet efter krisen, og der får vi behov for et ekstra løft i kompetencer,« siger han.
Erhvervsliv: Aftalebrud
Hos Dansk Erhverv er man ligeledes særdeles skeptisk over for tanken om at forringe efteruddannelsesordningerne. Af aftalen fremgår det, at udover mere deltagerbetaling bliver den statslige godtgørelse til virksomheder, der sender personale på voksen- og efteruddannelse, reduceret med 20 pct.
»Vi har svært ved at forstå, at regeringen gør, som den gør,« siger uddannelseschef i Dansk Erhverv, Svend Berg, som henviser til, at virksomhederne allerede i dag betaler en mia. kr. til VEU-godtgørelse, mens staten bidrager med 1,3 mia. kr.
Dermed skal virksomhederne først bidrage til den fælles godtgørelsespulje og dernæst betale for det igen, når medarbejdere skal på voksen- efteruddannelse. Og det holder ikke, mener Dansk Erhverv, som henviser til den aftale, man under Anders Fogh Rasmussen lavede om en kompetencefond.
»Her står, at hvis man ændrer væsentligt på VEU-godtgørelsen, så falder aftalen fra hinanden. Vi overvejer nu vores tilslutning til den aftales fremtid,« siger Svend Berg, som ikke er i tvivl om, at de nye forslag vil forringe virksomhedernes lyst til at sende medarbejdere på offentligt godkendte efteruddannelseskurser.
Uddannelseschefen henviser endvidere til, at der så sent som i vinter blev ført trepartsdrøftelser om VEU’s fremtid.
»Her blev man enige om først at se på hele udgiftsdelen i 2011 - det løber man fra nu også. Hele den trepartsaftale er ikke noget værd,« lyder det fra Dansk Erhverv.
Ud i lokummet
Også hos oppositionen ryster man på hovedet af besparelserne. Kirsten Brosbøl (S) hæfter sig ved, at universiteter og forskning skal holde for med 46 procent af de samlede statslige besparelser i 2013.
»Det er helt vanvittigt i en tid, hvor vi taler om, hvordan Danmark kan komme ud af krisen og med styrket konkurrenceevne,« siger hun, mens SF’s Karsten Hønge peger på, at netop fleksibiliteten på arbejdsmarkedet var med til at lede os igennem krisen i 90’erne.
»Den fleksibilitet forringer man nu med disse tiltag. Jeg er målløs over, at man kan tage så meget fejl i en plan, som man gør her - det er ret alvorligt,« >siger han.
Fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen lyder det: »Hvis viden er det pureste guld, skyller han det ud i lokummet.«
Statsministeren afviste på gårsdagens pressemøde, at færre vil tage en uddannelse som følge af spareplanen. Han henviste til, at nogle af pengene vil blive omfordelt - også til gavn for uddannelsessystemet.
»Vi afsætter samtidig ressourcer for at opfylde de målsætninger, der handler om at få flere igennem uddannelsessystemet,« forsikrede Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen vil til efteråret fremlægge konkrete initiativer på området.
Kommentarer
Tja men man kommer jo ikke uden om at pensionisterne og efterlønnere tager det hele og lader ungdommen tilbage med regningen. 68 generationen slår til igen ikk! De siger at de intet vil lade tilbage og det løfte tror jeg de holder!
@Mads Kjærgård:
Problemet, når efterlønnen diskuteres er, at mange er uvidende om elementære kendsgerninger omkring efterlønnen:
1) man er ikke opmærksom på, at efterlønsordningen kun er et enkelt element i den danske arbejdsmarkedspolitik. Det kan ikke isoleres fra de øvrige elementer i det, vi brøster os af som den særlige danske flexicurity-model - og som VKO nu er i fuld gang med at afmontere,
2) at 4 ud af 10 efterlønnere ikke har haft noget reelt valg, da de overgik til efterløn - mange ville gerne have fortsat, hvis Danmark ikke havde været et u-land i forhold til andre lande i Europa, når det gælder tidssvarende seniorordninger.
Ved godt, at man skal se det i et større perspektiv og at mange ikke havde noget valg og jeg under såmænd også godt folk deres efterløn, meeeen når man så taler med dem, så er de dælme DF eller Konservative ret mange af dem, og under ikke nogle andre noget, og så mister jeg lidt af sympatien! Og hvis valget står mellem at hjælpe handicappede børn og så måske at have skåret 1 % i efterlønnen, ja jeg ved ikke.
Olav B. Hessellund:
Jeg håber, at du har ret. Men det er altså ikke hvad jeg har hørt fra de folk i min familie der er gået på efterløn. Det har været parolen, jeg har slidt og jeg har fortjent. Med et meget stor fokus på JEG.
Jeg ved da godt, at jeg nok ikke kan få lov til at gå på pension før jeg er 70, og at jeg må klare mig selv, og selv sørge for at jeg har penge til min alderdom. Jeg tør ikke forvente at der er folkepension eller efterløn til mig.
Med hensyn til midler til forskning og uddannelse. Så er det her noget af det værste makværk jeg nogen sinde har set. Niveauet af Dumhed og inkompetence i det her forlig når nye højder. Hvilket ellers er svært når man ser på hvad denne siddende regering har udrettet.
// Jesper
@Jesper Frimann:
Dokumentation findes her (kun et udvalg):
• Per H. Jensen m.fl.: ”Arbejde eller efterløn?”, Forlaget Frydenlund 2006, som sammenfatter forskning om efterlønnen indtil udgivelsestidspunktet.
• Social Kritik - Tidsskrift for social analyse & debat, nr. 94.
• A4, 6. sept. 2004 - artikel om de fordomme, der presser ældre ud af arbejdsmarkedet.
• http://www.epa.aau.dk/ - div. publikationer fra Inst.f. Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.
Information har også bragt artikler, der belyser efterlønsproblematikken.
Statistik om emnet findes på Danmarks Statistik http://www.dst.dk/ - se i Statistikbanken.
Jeg vil give Olav B. Hessellund ret i at der generelt fokuseres for meget på efterlønnere i den daglige debat. Fokus skulle tværtimod rettes imod det hykleri eg den frygt som Lars L. Rasmussen udstiller med dette forslag. Det er overmåde forvirrende at melde så anderledes ud, blot 4-5 måneder efter nytår og sable “det pureste guld” ned i besparelser. Jeg gruer for hvad regeringen har gjort ved den videregående uddannelse, den dag jeg skal begynde på en sådan. Men hvor findes der et reelt alternativ til regeringen?
Olav B. Hessellund:
Tja. de henvisninger som du henviser til er jo ikke noget der lige ligger online. Ud over DST’s tal.
Der var 137.102 på efterløn i 2008, der blev indbetalt 6 Milliarder til efterløn fra borgerne og udgiften var på 22 Milliarder.
Men snakken om efterlønnen hører nok mere til i en anden tråd :)=
Men at spare på vores universiteter og højere læreranstalter er noget at det dummeste man kan gøre.
Det er at som at tisse i bukserne i -30 graders frost med en vindstyrke på 40 m/sek.
http://www.uddannelsesgevinst.dk/
Det er et typisk DF tiltag, lad det gå ud over de kloge.
DF skræmmer mig mere og mere, faktisk er det kommet til et punkt, hvor de få i min familie og omgangskreds, der stemmer DF simpelt hen ikke bliver taget med i politiske diskussioner, af frygt for at diskussionerne løber af sporet.
// Jesper
Nej, de er søreme ikke kede af at spare, når nu det skal være. :o)=-
@Jesper Frimann:
1) Vi har udmærkede biblioteker her i landet, hvor de refererede bøger og tidskrifter er tilgængelige.
2) Enig – denne diskussion hører ikke til i denne tråd, men jeg kom op i det røde felt over Travis Malmzons dumsmarte bemærkning. Dem er der desværre en del af i medierne, når snakken er om efterløn. Ser, at debatværten nu har fjernet den.
Mads Kjærgård: det er lidt træls at blive ved med at høre på disse unuancerede angreb på efterlønnere. Nogle hører til typen, der godt kunne have arbejdet et par år endnu og bidraget med skattekroner. Det gør jeg osse.
Man kan også stille det anderledes op: sidste år jeg arbejdede bidrog jeg med 130 Kkr til skatten. I år bidrager jeg med 70 Kkr i skat. Til gengæld yder jeg et frivilligt ulønnet arbejde som inden for mit fag har en værdi af ca 120 Kkr, som er ubeskattet. Jeg ville gerne yde 3 gange så meget, men A-kassen forbyder det, på grund af nogle tåbelige regler som VK synes er fine. Det er i øvrigt over for unge mennesker, som ikke har råd til den ydelse, jeg nu kan give.
Og jeg er bestemt ikke den eneste efterlønner der laver denne form for samfundsnyttigt frivilligt arbejde.
Og grunden til at jeg gik på efterløn som 62 årig? Fordi jeg på min arbejdsplads fik en 300% stigning i administrativt arbejde, totalt unødvendigt og uproduktivt og et dræn i forhold til brugerne. Som en konsekvens af den fatale VK bommert: strukturreformen. Det ville jeg ikke være med til og fandt en anden måde at bruge min arbejdskraft på. Og VK (og O) fortsætter smadringen af det danske samfund i den ene plan efter den anden. Det er den vej du skal rette skytset!
Nej løsningen/forklaringen er meget mere simpel, jeg har længe undret mig over Lene E. ferieplaner, og hvordan man da kunne være så dum, eller Lars L. ditto med barns første sygedag, jeg mener dog trods alt det er jo politikere, og en smule intelligens må de dog have.
Men svaret er jo ligetil, hvorfor skulle de passe deres pligter, enhver kan jo se at kapitalismen er dødeligt såret, og dens æra vil være forbi indenfor kort tid.
Så hvorfor satse på noget så urealistisk som uddannelse, når nu disse institutioner alligevel forsvinder om få år